Repetition af danskfagets opgavetyper

Redegørelse og Diskussion

En redegørelse, er når man beskriver en tekst, og skaber kontekst for læseren af ens analyse. Man kan kalde redegørelse for et dybde gående resumé.
Redegørelsen forsøger at gøre påsstande og belæg klokke klare for læseren, så de er nemmere at forstå med tanke på den kommende diskussion.

Det vigtige ved en redegørelse er at man skal være upartisk, og se på teksten fra et objektivt perspektiv.

En duskussion, fylder mere end redegørelsen. Diskussionen kan have egne personlige meninger med, dog vel argumenteret. Når man starter på en diskussion skal man overveje både tekstens synspunkter og argumenter, men også ens egne holdninger og argumenter. Når man foholder sig til argumenterne i teksten og ens egne, er det vigtigt at holde sig neuanceret, og ikke lægge alt i båse.

Kronik

En kronik er en tekst der er anvendt i avis mediet, som en menings lufter. Kronikken er lavet til at man skal skabe fokus på et område som forfatteren finder vigtigt eller interresant.

det er vigtigt når man skriver en kronik at man bruger referencer og vel argumenterede synspunkter. det er vigtigt at man præsentere emnet på en engegeret måde. man skal også bidrage med egne overvejelser eller undersøgelse der er relevante. Teksten skal være personlig, men ikke være bygget på postulater fra egen side, men også undersøgelser eller argumenter fra eksperter eller lign.
Overskriften skal være fangende, og spændende. der skal også være en indledning med dine hovedsynspunkter og en afslutning der konkludere.

brug korrekte dansk faglige begraber. man skal huske at undersøge hvilken målgruppe man prøver at ramme, og holde sig inden for den målgruppe.

man skal huske at anvende Ethos Logos og Pathos til at argumentere for ens synspunkter.

Kronikken er bygget op med spalter.

Litterær Analyse

Roman:

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog og Komposition

genre: hvad er det for en roman, Sci fi, Drama, horror

komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.

fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.

Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.

fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.

Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet

fortalt tid: handlings forløb

personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.

tematisk analyse: temaer

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan romanen perspektiveres til. hvad minder om.

Novelle:

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog og Komposition

genre: hvad er det for en novelle, Sci fi, Drama, horror, klassisk novelle, moderne?

komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.

fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.

Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.

fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.

Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet

fortalt tid: handlings forløb

personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.

tematisk analyse: temaer

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan novellens perspektiveres til. hvad minder om.

Lyrik

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog, opbygning, komposition, grafisk opsættelse.

Sprog og stilistiske virkemidler: billedsprog, gentagelser, modsætninger

Digtets rum og tid: miljø, handlingsforløb

Digtets stemme, personer handling: karakteriser digtet. er der flere stemmer, personer i digtet(mere end en?)

Handling eller beskrivelse? handler det om noget, eller er det en beskrivelse af en situation, eller begivenhed

Tematisk analyse: tema, er det tydeligt, er der symboler og passer titel med tema

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan digtet perspektiveres til. hvad minder om.

Hvad er en film/tv analyse

Film kan deles ind i mange forskellige slags: Dokumentar, Spillefilm

undergenre: Drama, Action, SciFi, Thriller, Familie etc.

Film analyse model:

1. titel
2. hvem er forfatteren, hvem er instruktøren og de vigtigste skuespillere
3. hvilket land er den lavet i og hvilket år
4. er det en dokumentar, eller en spillefilm, og hvilken undergenre har den
5. referat
6. hvordan er den spændende, starter den midt i det spændende, eller bygger den op til det, er der twist eller andre overraskelser i filmen?
7. filmens opbygning. går den efter noget som berettermodellen eller anvender den en anden model?
8. Beskriv fotograferingen:
hvordan er farverne, motiverne, er der specielle virkemidler eller andre bemærkelses værdige detaljer
9. hvor foregår handlingen, beskriv de vigtigste ting
10. hvilken tid foregår det i, historisk set
11. beskriv hovedpersonerne, bipersonerne, og statisterne(og om det er vigtigt at det er med)
12. følg en hovedperson tæt, beskriv hvad han gør, hvorfor han gør det, og hvordan han gør det.
13. hvad er det for et sprog, moderne, slang, dansk, fransk, er det lavmeldt, eller højlydt. er det monologer dialoger, og hvad betyder det for filmen
14. positive og negative træk
15. hvad vises kun, og forklares ikke. ting som for eksempel kropssprog eller panoreringer
16. tema.
17. analyse af filmens emner, hvilke problemer er der i filmen, hvordan løses de, hvis de løses, har du en løsning, har løsninger eller problemer konsekvenser for fremtiden
18. lyd. Hvad er der for nogle lyde, og hvorfor
19. er filmen subjectiv eller objectiv.
20. afsender, budskab, modtager, målgruppe
21. hvad er din egen mening om filmen og hvorfor?
22. perspektivering

De syv parametre til kortfilm:

1. Person-fokus - person-interaktion
2. Kausalitet - valg
3. Konsekvens - overraskelse
4. Billede - lyd
5. Person - ting
6. enkelhed - dybde
7. økonomi - helhed

Retorisk analyse

Hvad er appelformerne:

Ethos: autoritet. man er lettere at at tro på hvis man anvender ethos. man anvender en kombi af logos og pathos for at få ethos. man skal ikke have for meget af den ene for så virker man upårlidelig

Logos: logik eller statestik

Pathos: bruger følelser

Påstand, Belæg, rygdækning, gendrivelse, hjemmel:

påstand: frederik skal ikke i fængsel

belæg: frederik er 12, derfor skal han ikke i fængsel

hjemmel: man sender ikke børn i fængsel.

gendrivelse: forudse hvad andre anvender af argumenter, og forbered dig mod modargumenter

rygdækning: lov og videnskab