Eksperimenterende realisme

Af Christoffer & Mathias-Litterturhistorien

Vores danske samfund er blevet præget af terror, krige finanskriser og miljøkriser. Mens mange nye medier springer frem i hverdagen som giver mange eksperimenter, indenfor tv, kunst og litteratur.  I 1990’erne dukker en ny tendens op i litteraturen, forfatterne leger med fakta og fiktion, og læserne er tit i tvivl om hvad der er fakta og hvad der er fiktion. I 2100’tallet, kommer prosaen frem, og man begynder at skrive om de laveste i samfundet. Man skriver ikke kritisk men går mere opmærksom på de problemer man som menneske kan have i samfundet. Sproget er skrevet hårdt og ligger sig op a miljøerne.

Magisk realisme:

Der bliver taget udgangspunkt i et realistisk univers, hvor det realistiske bliver udfordret af der overnaturlig, som fx overnaturlige væsner og springning i tid og sted. 

Selvbiografisk realisme:

I værket, ”kunsten at græde i kor” af Erling Jepsen, tager udgangspunkt i hans fars misbrug af søsteren. Bogen skrives som en roman men romanen er insisterende på at det er en roman og en biografi, så man stå tilbage som læser og skal lave en double tolkning på bogen. Er det fiktion eller fakta? Og vi bliver nød til at lave en double skilning af bogen og læse den som fiktion og virkelighed.

Lyrikken:

Det er en meget eksperimenterne periode, hvor de fx ”sampler” dvs. at de tager allerede opfundne værker og sætter dem ind i et nyt værk. Der gøre også brug er ”Readymades” hvor man gør brug af en færdiglavet tekst og sætter den ind i en ny sammenhæng, så værket får en hel ny betydning. Digterne begynder at lave genrehybrider som fx prosa og lyrik, og der leges med disse hybrider.