Romantikken, Pihl og Christoffer

1800-1870:

Grundet Danmarks mange nederlag i perioden opstod der nogle nye tanker hos forfatterne om hvordan Danmarks image blev ændret fra krigsherrer til noget helt andet. National romantiske bevægelser begyndte at spirer. Vi gik fra enevælde til demokrati i 1849 hvor den første grundlov blev underskrevet. Alt dette er med til at vores identitet som Danskere skifter fra et krigs folk til hvordan vi som folk har vores kultur og vores fantastiske livssyn.

Platon's dualistiske verdenssyn spræder og præger Europa. Den præger forfatterne sådan at de tager dette livssyn til sig og begynder enten at stræbe efter hvordan man kan forene de 2 verdener, eller hvordan man befinder sig i den ene, men forstår den anden.

Den ene del af denne verden med 2 separate virkeligheder er fænomenernes verden, det er hvor vi befinder os. Også kaldet den materielle verden. Så er der Idéernes verden, det er her vi ikke lever, det er her forfatterne stræber efter at befinde sig, eller forstå.

Schack Staffeldt er en dansk digter som er en af disse "nyplatonister". Han skriver digte der handler om hvordan det er at længsle efter at leve i begge verdener.

Her er et eksempel på hvordan Schack skriver sine tekster.

"Da rundt en anden Natur der blev:

Vindene talte;

Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,

Aanderne kaldte;

Et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt,

I Alt mig vinked min egen Gestalt."

Indsat fra <http://litthist.systime.dk/index.php?id=158>

Han skriver som om der er mere til det hele end bare en mand der står i naturen, men en ånd som lever i den verden som han så ivrigt længsler efter at opleve.

Universalromantik:

Denne slags romantik var den stil Oehlensläger skrev i.

Oehlensläger skriver med den overbevisning at gud er i alt og at den verden vi ikke kan nå er naturen.

"De hulde Smaablomster saa venligt stod

I dunkle Lye

De smilte saa inderligt ved min Fod

Mod Himlens Skye."

Indsat fra <http://litthist.systime.dk/index.php?id=159#c410>

Han bruger besjæling til at give naturen en form for guddommelighed, som om han hentyder til at naturen er fyldt med guds sjæl.

H.C. Andersen skrev også nogle Universalromantiske tekster:

"Der er et herligt Land

Det kaldes Poesien

Det naaer i Himlen op

Det rummes i en Rosenknop

Og Hjerte-Melodien

Boer paa dets grønne Strand"

Indsat fra <http://litthist.systime.dk/index.php?id=159#c410>

Her kan man læse hvordan han lægger mere i naturen og gud end bare som så. "Det naaer i Himlen op Det rummes i en Rosenknop" Denne strofe hentyder til hvordan natur, og gud ikke er så langt fra hinanden.