Repetition af danskfagets opgavetyper

Redegørelse og Diskussion

En redegørelse, er når man beskriver en tekst, og skaber kontekst for læseren af ens analyse. Man kan kalde redegørelse for et dybde gående resumé.
Redegørelsen forsøger at gøre påsstande og belæg klokke klare for læseren, så de er nemmere at forstå med tanke på den kommende diskussion.

Det vigtige ved en redegørelse er at man skal være upartisk, og se på teksten fra et objektivt perspektiv.

En duskussion, fylder mere end redegørelsen. Diskussionen kan have egne personlige meninger med, dog vel argumenteret. Når man starter på en diskussion skal man overveje både tekstens synspunkter og argumenter, men også ens egne holdninger og argumenter. Når man foholder sig til argumenterne i teksten og ens egne, er det vigtigt at holde sig neuanceret, og ikke lægge alt i båse.

Kronik

En kronik er en tekst der er anvendt i avis mediet, som en menings lufter. Kronikken er lavet til at man skal skabe fokus på et område som forfatteren finder vigtigt eller interresant.

det er vigtigt når man skriver en kronik at man bruger referencer og vel argumenterede synspunkter. det er vigtigt at man præsentere emnet på en engegeret måde. man skal også bidrage med egne overvejelser eller undersøgelse der er relevante. Teksten skal være personlig, men ikke være bygget på postulater fra egen side, men også undersøgelser eller argumenter fra eksperter eller lign.
Overskriften skal være fangende, og spændende. der skal også være en indledning med dine hovedsynspunkter og en afslutning der konkludere.

brug korrekte dansk faglige begraber. man skal huske at undersøge hvilken målgruppe man prøver at ramme, og holde sig inden for den målgruppe.

man skal huske at anvende Ethos Logos og Pathos til at argumentere for ens synspunkter.

Kronikken er bygget op med spalter.

Litterær Analyse

Roman:

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog og Komposition

genre: hvad er det for en roman, Sci fi, Drama, horror

komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.

fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.

Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.

fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.

Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet

fortalt tid: handlings forløb

personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.

tematisk analyse: temaer

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan romanen perspektiveres til. hvad minder om.

Novelle:

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog og Komposition

genre: hvad er det for en novelle, Sci fi, Drama, horror, klassisk novelle, moderne?

komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.

fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.

Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.

fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.

Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet

fortalt tid: handlings forløb

personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.

tematisk analyse: temaer

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan novellens perspektiveres til. hvad minder om.

Lyrik

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog, opbygning, komposition, grafisk opsættelse.

Sprog og stilistiske virkemidler: billedsprog, gentagelser, modsætninger

Digtets rum og tid: miljø, handlingsforløb

Digtets stemme, personer handling: karakteriser digtet. er der flere stemmer, personer i digtet(mere end en?)

Handling eller beskrivelse? handler det om noget, eller er det en beskrivelse af en situation, eller begivenhed

Tematisk analyse: tema, er det tydeligt, er der symboler og passer titel med tema

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan digtet perspektiveres til. hvad minder om.

Hvad er en film/tv analyse

Film kan deles ind i mange forskellige slags: Dokumentar, Spillefilm

undergenre: Drama, Action, SciFi, Thriller, Familie etc.

Film analyse model:

1. titel
2. hvem er forfatteren, hvem er instruktøren og de vigtigste skuespillere
3. hvilket land er den lavet i og hvilket år
4. er det en dokumentar, eller en spillefilm, og hvilken undergenre har den
5. referat
6. hvordan er den spændende, starter den midt i det spændende, eller bygger den op til det, er der twist eller andre overraskelser i filmen?
7. filmens opbygning. går den efter noget som berettermodellen eller anvender den en anden model?
8. Beskriv fotograferingen:
hvordan er farverne, motiverne, er der specielle virkemidler eller andre bemærkelses værdige detaljer
9. hvor foregår handlingen, beskriv de vigtigste ting
10. hvilken tid foregår det i, historisk set
11. beskriv hovedpersonerne, bipersonerne, og statisterne(og om det er vigtigt at det er med)
12. følg en hovedperson tæt, beskriv hvad han gør, hvorfor han gør det, og hvordan han gør det.
13. hvad er det for et sprog, moderne, slang, dansk, fransk, er det lavmeldt, eller højlydt. er det monologer dialoger, og hvad betyder det for filmen
14. positive og negative træk
15. hvad vises kun, og forklares ikke. ting som for eksempel kropssprog eller panoreringer
16. tema.
17. analyse af filmens emner, hvilke problemer er der i filmen, hvordan løses de, hvis de løses, har du en løsning, har løsninger eller problemer konsekvenser for fremtiden
18. lyd. Hvad er der for nogle lyde, og hvorfor
19. er filmen subjectiv eller objectiv.
20. afsender, budskab, modtager, målgruppe
21. hvad er din egen mening om filmen og hvorfor?
22. perspektivering

De syv parametre til kortfilm:

1. Person-fokus - person-interaktion
2. Kausalitet - valg
3. Konsekvens - overraskelse
4. Billede - lyd
5. Person - ting
6. enkelhed - dybde
7. økonomi - helhed

Retorisk analyse

Hvad er appelformerne:

Ethos: autoritet. man er lettere at at tro på hvis man anvender ethos. man anvender en kombi af logos og pathos for at få ethos. man skal ikke have for meget af den ene for så virker man upårlidelig

Logos: logik eller statestik

Pathos: bruger følelser

Påstand, Belæg, rygdækning, gendrivelse, hjemmel:

påstand: frederik skal ikke i fængsel

belæg: frederik er 12, derfor skal han ikke i fængsel

hjemmel: man sender ikke børn i fængsel.

gendrivelse: forudse hvad andre anvender af argumenter, og forbered dig mod modargumenter

rygdækning: lov og videnskab

Tv og film

Tv og film

Der spiller en hel del forskellige ting ind når du skal analyserer tv og film ting som de 7 parametra:

-          Person-fokus <-> person-intekration

-          Kausalitet <-> valg

-          Konsekvens <-> overraskelse

-          Billede <-> lyd

-          Peron <-> ting

-          Enkelhed <-> dybde

-          Økonomi <-> helhed

(taget fra de syv parametre dokument)

De syv parametre handler om at beskrive filmen ud fra de ovenstående syv punkter, alle punkterne er med delt op i modsætninger som kan bruges til at beskrive hvordan selve teksten er bygget op, om det er billeder eller lyd der er i hovedsædet. Om det handler om en person eller en ting. Alle de syv parametre er med til at give en god beskrivelse af hvordan filmen er bygget op, hvordan de ovenstående parametre er med til at forstærke fortællingen.

Billede og lyd

 Når man skriver en analyse til film og tv spiller billeder og lyd en hel del, da det er med til at stimulerer vores sanser og give os indre billeder og ideer omkring hvordan elementer i filmen ser ud.

Måden billeder i en scene vises siger meget om hvad ideen med følgende scene er, hvis man ser et nærbillede, kan det være med til at vise et reaktions billede af hvordan personen reagerer på en speciel hændelse.

Når man snakker om scener med en person i en film snakker man normalt om fælgende:

-          Total: viser hele personen og omgivelserne

-          Halvtotal: viser typisk personen fra taljen og op

-          Halvnær: viser personen fra brystet og op

-          Nær: viser personens ansigt

-          Ultranær: kan vise personens øje eller lignende.

(Taget fra dokumentet om filmensvirkemidler)

Alle disse er alle med til at give en et billede af personen, på den ene eller anden måde. Igen total kan være med til at vise en person juble

Hvis farverne i filmen er varme (rød eller lignende) vil man for det meste få et billede af at filmen er i harmoni og at alt er i orden, men hvis farverne er kolde (blå eller lignende) vil man for det meste forbinde farven med triste toner.

På samme måde kan lyden være med til at give ideer til hvordan filmen er bygget op, hvis man ser en stille scene og musikken skifter fra stille og rolig til noget action fyldt vil man automatisk forvente at der sker noget spændende, og på samme måde hvis man ser en scene og der kommer noget trist musik vil man igen automatisk forvente at der sker noget trist, som en person der dør eller de siger noget til hinanden der sårer den andens følelser.

Personen og point og view

Når man snakker om hovedperson kommer man ikke uden om, de forskellige synspunkter fra personen og selve filmen, hvis man ser en film lægger ser man fra tid til anden at de bruger ting som fugle perspektiv til at vise forskellige ting som at en person bliver overvåget eller manipuleret. På samme tid så kan frø perspektiv være med til at vise at personen vi ser på er stærk, skærmende eller måske bare over alle de andre. Så er der selvfølge normalt synspunkt, det er viser at en person ikke vil noget specielt eller ikke søger nogle konflikter. Så er der også point of view som betyder at man ser filmen fra en eller anden persons synspunkt, og dermed få hele scenen eller filmen fra deres syn, hvilket betyder at når ting som fugle og frø perspektiv sker er det ikke normalt fordi at de skal virke barske eller lignende, nej det er mere bare for at skabe en normal persons syn.

Klipninger og kamera:

Når man ser en film lægger man fra tid til anden mærke til at de klipper ret hurtigt, hvilket kan indikerer en diskussion eller at der sker noget spændende som f.eks. i en western skud duel kan du finde på at klippe hurtigt imellem de to der skal duellere, og uret, dette er med til at bygge en stor spænding op.

På samme tid så kan klipninger være med til at skabe en spænding som søger for at man bliver og ser filmen eller programmet selv om der kommer en reklame pause, dette kan gøres ved at lave et klip lige inden der sker noget spændende, som f.eks. når de skal til at afsløre noget.

Under en bil scene kan man fra tid til anden komme til at se bilen ude fra hvor kameraet følger bilen indtil et bestemt punkt hvor det stopper dette kaldes panorering og er et værktøj som film producenter har til at skabe en forventning, det bruge ofte i starten af film, eller inden de kommer frem til en destination.

 Derudover er der ting som zoom og tarvelig som kan minde meget om hinanden men teknisk set er meget forskellige, under traveling bliver kameraet fysisk flyttet tættere på motivet mens under zoom bliver kameraets zoom funktion brugt til at komme tættere på.

Så er der håndholdt, det er hvor en kameramand går med et håndholdt kamera eller bare får det til at ligne, det bruges ofte til p.o.v 

Af Phil og Mikkel

Hvad er en film/TV analyse?

Af Tim og Rasmus

Når man skal analyserer en film/et tv program eller en serie forgår det næsten på samme måde uanset hvad det er. En typisk analyse model for film (Og dermed også TV serier og lign.) ser sådan her ud:

Husk inden du går i gang med en analyse, at analyse modeller altid skal fungerer som inspiration, og ikke som en skabelon. Derfor bør du kun bruge de punkter der er relevante i forhold til det du ser (Hvis du ser en dokumentar er det f.eks. ikke nødvendigt at beskrive hvor godt skuespillet er). 

1.       Hvad er filmens titel?

2.       Hvem er forfatter og instruktør? Hvem er medvirkende (Nævn de vigtigste) og er det kendte skuespillere?

3.       Nationalitet: I hvilket land er den lavet? Hvilket år er den lavet?

4.       Hvilken hovedgenre/storgenre? Hvilken/hvilke undergenrer?

5.       Referat

6.       Hvordan er spændingen i filmen? Hvor har filmen sine spændende punkter? Er den direkte chokerende? Lægges der langsomt eller hurtigt op til spændingen? Er der overraskelser?

7.       Filmens opbygning? Anslag, udtoning, vendepunkter, ”special effects” osv.

8.       Herfra begynder man så at dykke længere ned i filmen og begynder at kigge mere på detaljerne, selve fotograferingen, som måske ikke ved første øjekast betyder noget, men som er et filmisk virkemiddel.

a.       Beskriv farver og motiver. Kunstige eller naturlig farver? Glade eller sørgmodige farver? Kunstig eller naturligt lys?

b.      Er der specielle ting, du har lagt mærke til?

c.       Indstillinger, er de klip der optages til en scene. Hvor lang tid varer det korteste klip?

d.      En scene er en række af indstillinger der er klippet sammen for at beskrive en del af handlingen. Er der mange af dem? Hvor lange er de?

e.      Er der supernærbilleder? (F.eks. et øje der fylder hele billedet)

f.        Er der nærbilleder? Close-ups af f.eks. et ansigt tæt på.

g.       Halvtotal? Motiver der ses halvt, f.eks. fra livet og opad.

h.      Total? Hele motivet ses.

i.         Panorama (long shot)? F.eks. et landskab.

j.        Frø- normal- og fugleperspektiv? Hvad bruges, hvornår bruge de og hvilken effekt har disse?

k.       Er billederne rolige eller bevæger de sig?

l.         Tiltning: bevæger kameraet sig op og ned.

m.    Rulning: bevæger kameraet sig rundt om noget.

n.      Zoom: Går kameraet tæt på (zoom in) og væk igen (zoom out)

o.      Travelling/tracking/kamerakørsel: Sidder f.eks. fast på en bil i fart!

9.       Hvor foregår handlingen? Beskriv de vigtigste steder!

10.   Historisk tid? Årstal? Fortid, Nutid og/eller Fremtid?

I de overstående punkter er alle de beskrivende punkter. Nu hvor du har skrevet en god beskrivelse af filmen, dens skuespillere, virkemidler osv. kommer man til det vigtige. Den analyserende del. Det er her man scorer de høje karaktere..

Især her er det vigtigere end nogensinde at man sørger for udelukkende at bruge det der er relevant for det du nu har set. Hellere at du har få rigtig gode og relevant punkter fyldt med godt analyserende og perspektiverende indhold end at du skriver en hel masse små punkter, udelukkende fordi de er i denne model. Det er indholdet og ikke fyldet der i enden afgør det.

11.   Personbeskrivelse? Beskriv hovedpersonerne! Hvilken udvikling sker der med personerne i løbet af filmen? Hvorfor? Beskriv de vigtigste bipersoner?

Benyttes der statister? Hvor? betydning?

12.   Følg én eller flere hovedpersoner! Find 5-25 steder hvor personen vises! Første og sidste gang personen vises i filmen skal ALTID med. Undersøg hvad ændringer der sked med personen undervejs, både i tøj, humør, væremåde osv. Undersøg også hvilke ændringer der sker i miljøet omkring dem. Lav et skema over oplysningerne.

13.   Sproget? Dansk? Engelsk? Andet? Højt/lavt sprog? Lange eller korte samtaler? Er samtalen eller billederne vigtigst i filmen? Monologer? Dialoger? Andet?

14.   Positive/negative træk i filmen?

15.   Hvilke ting vises kun og forklares ikke? Kropssprog? Handling uden ord? Følelser? Lyde? Andet?

16.   Filmens tema/emne? Hovedtema? Sidetemaer?

17.   Analyse af filmens emner: Hvilke problemer rejses i filmen? Løses de (hvordan?) Er der tale om en ond cirkel? Gives der en løsning på, hvordan man kommer ud af denne onde cirkel? Har DU en løsning? Kan de løses? Vil problemerne efterlade spor i fremtiden? Er de involverede personer opmærksomme på eller skyld i problemerne? Hvem eller hvad er årsag til problemerne?

18.   Lyd? Menneskestemmer? Titelmelodi? Underlægningsmusik? Andre lyde? Naturlige lyde = reallyde? Eller kunstige lyde = effektlyde? Larmende? Stilhed? Stemning?

19.   Er filmen subjektiv eller objektiv?

20.   Afsender? Budskab? Modtager? Målgruppe? Er modtager og målgruppe den samme?

21.   Hvad synes du om filmen? Begrund!

22.   Fortolkning/perspektivering? Modsætninger? Begreber? Hvilke tanker (associationer) sætter filmen i gang hos dig? Har du læst, set eller hørt om emnet før? Hvad er din mening/holdning til emnet?

23.   Sammenlign filmen med andre film du har set!

Kilde: http://analysemodel.dk/film/filmanalyse/

Hvad er en film/tv analyse?

Man kan opdele film/tv i to type, dokumentaren som er en ikke opdigtet historie, og featurefilmen hvor det er en opdigtet historie der fremstilles. Selvom man måske kun opdeler det i sande/falske historier, er der stadig stor forskel på hvordan de ser ud oftest på baggrund af hvilke typer mennesker der skriver og producerer dem, nogle er lange andre er korte, nogle er sci-fi, andre er realistiske osv. Man skal finde analysemodeller på baggrund af hvilken type du har med at gøre (fx kortfilm: De syv parametre til kortfilm).
Når man skal analysere film/tv skal man se på nogle lidt andre ting end man skal i den skrevne historie, man skal lægge stor fokus på billedet altså, hvordan kameraet fanger filmens vinkler, såsom beskæring, farver, kamerabevægelse osv.

Mange vil sige at filmen ofte er mere komprimeret end de fleste bøger og derfor er der en række ting som de fokusere på, for at fange seeren og for at få så meget indhold som muligt. En meget almindelig opbygning af film/tv er hollywoodmodellen også kendt som berettermodellen, som ser ud som følgende:

I film/tv skal man også kigge på hvordan filmen er klippet, og hvilken betydning den har for fremstillingen af filmen, er det et kontinuerligt klip eller, er det en række klip sat sammen?
Det sidste man bør kigge på er lyden hvor man kigger på 3 typer:

·        Reallyd - Reallyd er den lyd, som både vi (tilskueren) og personerne i filmen kan høre, fx en dør, der smækker, trafikstøj eller dialog.

·        Effektlyd - Effektlyd er lyd, som er kunstigt skabt og lagt på filmen for at understøtte stemninger eller følelser, fx lyden af en eksplosion eller pludselige, høje lyde i en gyserfilm.

Musik - kan fx forstærke en stemning, skabe genkendelse eller give fornemmelse af helhed.

Af Anders Bay og Jonas A. Jacobsen

Film/TV analyse til eksamen i dansk

At analysere de levende billeder vi kalder for fjernsyn eller film er simpelt nok.
Men der er meget at analysere, derfor kan det være godt at have nogen punkter som skaber en vej for ens analyse, så man ikke glemmer noget, eller skriver noget unødigt.

På Analysemodel.dk kan man finde en analysemodel i punktform for hvad man skal huske i en filmanalyse. Men det er ikke altid sådan det virker at man kan lave en god analyse ud fra denne simple gennemgang. Ikke fordi det er forkert, men det er vigtigt at man, når man laver en analyse, laver den sammenhængene og alting hænger sammen i analysen, det betyder altså at man ikke skal lave selve analysen i punktform.

Det er dog en god guide alligevel, det første man kan kigge på når man analysere en film er alt andet end filmen, det er ting som filmens titel og dens instruktør, oven i det kan det ofte være relevant at vide i hvilken tidsalder det var lavet i, for at forstå baggrunden for filmen, så kan man nemmere finde ud af om budskabet stadig er relevant eller ej.

efter det kigger man på filmen, først er det en god ide at lave et referat af filmen, som du også selv kan bruge, efter det finder du ud af ting som:

hvad genre er det? hvordan er spændingskurven? hvordan er filmens opbygning?
hvad betyder disse ting? kig på lyd og lys, hvilken stemning skaber dette?

Det vigtigste for en film analyse er at finde de ting der betyder meget for filmen, i en film som Sin City, bliver billedet og lyden, samt den indre dialog, brugt utroligt meget, og det er disse ting som samtidig gør det til sådan en unik film. Man kan sige at det er de ting som er fokus punktet for en analyse i de film, udover handlingen. Det vigtigste at komme frem til ud fra analysen er fortolkningen

fortolkningen er hvordan man forstår filmen, hvad den siger, og hvad den handler om.

Temaet i filmen er omdrejningspunktet, det er den røde tråd som filmen følger, og er bygger op ad.

Budskabet er det som filmen prøver at fortælle dens seere, nogen genre har mere fokus på budskabet end andre, men der er næsten altid en. Budskabet er vigtigt, fordi det er grunden til at filmen blev lavet.

Udover film er der også faktaprogrammer og andet TV. Det er dog ikke alt der er værd at analysere, noget der dog er det værd, er dokumentarfilm.

Dokumentarfilm handler om 2 ting, enten at formidle, eller forarbejde viden om virkeligheden.

Oven i det er det vigtigt at kigge på hvilken form for dokumentar film det er.

Enten:
Demonstrerende
Illustrerende
Afslørende
Afdækkende
Afprøvende

for dybere forklaring af disse og det andet der står kan kigges på de dokumenter som Jesper har delt rundt (som jeg ikke kan linke til). evt. kan de findes inde på den første lektion i Dansk 07-04-2015

Jakob, Jens og Joachim

Gæt et dansk emne

Kender du typen 

Af Mathias

Når man sætter sig til at se en film, der vare mellem 30 sekunder til mange timer, så er der blevet brugt rigtig mange timer på, hvordan virkningen skal være. Om det er historien, måden de er lavet på eller hvordan skuespillerne skal tale. Om filmen skal være uden eller med lyd. 

For film- eller tv-analyse virker det på samme måde som, ved en litterær tekst. Her skal man kigge på:

1. Præsentation og kontekst
2. Hvilken form for genre og type film det er
3. Hvilke former for virkemidler filmen bruger
4. Filmens opbygning
5. Personbeskrivelse 
6. Tematisk analyse
7. Perspektivering

Her kan så snakke om de 7 parametre, hvis det f.eks. er en kortfilm eller snakke om hvilken form for fakta film det er, hvis det er en dokumentarfilm. 

Film/TV-analyse

Made by Buch & Wurst

Analyser går kort sagt ud på at splitte mediet ad i mindre dele. Selvom en analyse går ud på at splitte teksten ad, bliver det typisk samlet til en større enhed, ofte i den senere fortolkning. Det er samme idé i en film/tv-analyse. Her går man ind og kigger på tekstens enkelte dele, for at splitte dem og og finde en sammenhæng mellem dem. Det er vigtigt når man laver en analyse, at man laver mange henvisninger til teksten, således at henvisningerne virker som belæg til den givne påstand. 

Ligesom der i tekster findes rigtig mange forskellige genrer, findes der også flere forskellige genrer i film/tv-programmer, som har en lang række ting til forskel. Der findes bl.a. spillefilm og kortfilm samt faktaprogrammer og dokumentarer. Når man laver en film/tv-analyse, er det vigtigt at man angiver hvilken genre mediet tilhører, og selvfølgelig kommer med argumenter - ikke bare tomme påstande. 

Ligesom litterære analyser, findes der mange forskellige analysemodeller til film/tv-programmer, og de kan være en god hjælp, men det er vigtigt ikke at følge modellen fuldt ud, hvis der noget irrelevant - da virker det nemlig bare som ligegyldigt fyld. Hvis der fx er et punkt på modellen, hvori de beskriver analysen af hovedpersonens udvikling igennem historien, og det overhovedet ikke har noget med historiens helhed at gøre, så lad det udeblive. 

En analyse er som regel forarbejdet til en fortolkning. En fortolkning på en tekst (litterære tekster såvel som billeder/film) kan ende vidt forskelligt, alt afhængigt af hvem der laver den, men det er, ikke mindst, afhængigt af hvordan analysen ser ud - derfor har analysen meget at have sagt, i forhold til den endelige fortolkning. 

Kilder:
PDF - FAKTA/DOKUMENTAR (pdf udleveret af Jesper Skovlund - dansklærer HTX Køge)
http://analysemodel.dk/film/filmanalyse/ 

Danskernes guldkorn (KØSTER)

Dansk repetition

Hvad er en Redegørelse og diskussion [1][2][3]

En Redegørelse er en gengivelse af det vigtigste af indholdet af en tekst, samt måden det er skrevet på. En redegørelse udskiller sig fra et referat ved at man ikke følger teksten kronologisk. Her tager man de vigtigste eller væsentligste punkter, hvor man stiller dem sådan op at det vigtigste kommer først. eksempel kunne være at hovedsynspunktet kommer først hvorefter man underargumenter.

Formålet med en Redegørelse er at det skal gøre det nemt at forstå tekstens hovedpunkter for en som ikke har læst den.

Det er vigtigt at Redegørelsen er troværdig, at man underbygger sin tekst ved at finde eksempler på sin Underbyggelse.

At diskuterer er noget som ofte følger med i en redegørelse  da man skal argumenter for nogle punkter i teksten. Hvad er en diskussion så?

En Diskussion handler om at få sine synspunkter ud, det kan gøres ved at bruge modstridende synspunkter på emnet. En diskussion handler i bund grund at få en overbevisning ud til personer i verden om at man har ret.

Hvordan skal man så diskutere? Skal man diskuterer i dansk skal man finde forskellige synspunkter om et bestemt emne. En fordel er at finde andres synspunkter som kan hjælpe dig med at virke mere troværdig

(tjek fodnote 3, med eksempler i bunden ’Konkret eksempel’’

Hvad er en Kronik? [4]

En kronik er en længere artikel, som sjældent er skrevet af avisen egne skribenter men muligvis af eksperter inden for forskellige områder. En kronik behøver ikke handle om noget aktuelt eller at slutte med en mening. En kronik kigger på emnet fra flere synspunkter.

En kronik kommer oprindeligt fra essayet, hvor man prøver at belyse forskellige sider af en sag uden at påstå at det man skriver er den fulde sandhed.

Kronik starter ofte med at man præsenterer et problem, eller en oplevelse, hvor man stiller forskellige synspunkter op, med en åben tone, samt spørgende tone som gør man kan se på emnet med større perspektiv. Altså at man kan tænke over teksten.

Hvad er en litterær analyse[5] [6]

En litterær analyse handler om man skal nedbryde teksten ned i mindre bider og analyser mellem linjerne på teksten. Altså finde en dybere mening med teksten end man lige kan se på overfladen når man læser teksten.

Så man skal finde ud af hvad teksten siger og hvordan den siger det.

En litterær analyse forløber ofte sådan at man har en opbygning eller indledning hvor man fortæller om sit emne som man perspektiverer til teksten og så skriver man så hvad man gerne vil undersøge.

Det er vigtigt man finder budskabet i teksten, som man underbygger ved at fortælle hvad personen siger. Samt skal man lave en personkarakteristik. Så ender det ud med en konklusion på 2-300 ord, hvor man fortæller hvad man er fundet frem til samt hvad budskabet er.

En masse eksempler på dette link

http://www.studieportalen.dk/Opgaver/?type=35

Hvad er film/tv-analyse?[7][8]

for at forstå en film bedre laver man en filmanalyse til at forklare ting omkring filmen så man nemmere selv kan forstå det. Man starter med:

-      Hvem har lavet filmen

-      Instruktøren?

-      Filmens titel

-      Hvornår er den fra?

-      Hvem har hovedrollerne

-      Filmens genre

®    Dokumentarfilm (beskriver virkeligheden)

®    Fiktionsfilm (som reelt opdigtede historier)

·       Komedie

·       Thriller

·       Krimi

·       Ungdomsfilm

·       Børnefilm

·       Romantisk drama

·       Science fiction

·       Eventyr film

·       Krigsfilm

-      Filmens handling (god ide at gengive lidt af handlingen og plottet, hvad den handler, konflikter og endelsen på filmen)

-      Komposition/opbygning (berettermodellen) (lav evt selv en spændingskurve)

-      Filmtekniske virkemidler

®    Hvordan er filmen klippet? (Lange klip, korte klip, naturlige eller unaturlige)

®    Hvordan er kamerabevægelsen? (håndholdt, stillbillede, panorering, andet?)

®    Hvordan er perspektiver (Frøperspektiv, Fugle, Normal)

®    Hvordan er billedet beskåret? (total, supertotal, halvtotal, nærbillede, supernærbillede)

®    Hvordan er lyset i filmen? (naturligt eller kunstigt,)

®    Hvordan er farverne i filmen? (naturlige eller manipulerende) 

®    Noget andet ved filmen?

-      Tid og rum (hvor lang tid strækker filmen sig over, hvordan er den bygget op? Flashback osv? Hvordan er filmen baggrund bygget op? Kulisser, naturlige steder, hvornår forgår tiden? Nutid eller fremtid? Fortid?)

-      Miljø (overklasse, arbejderklasse, kom gerne med eksempler)

-      Karakter/personer (hvilken rolle de har samt deres personlighed)

-      Fortolkning (her skal man komme nærmere på budskabet)

®    Er der bestemt tema i filmen? hvordan vises dette?

®    Symboler? Bestemte personer eller farver=

®    Budskab til seerne?

-      Perspektivering  (til andre film eller begivenheder som har fællestræk med filmen. Uddyb hvordan du ser disse træk)

Hvad er en retorisk analyse[9]

En Retorisk analyse, skal bruges til at gengive en tale for et eksempel, eller nærmere sagt at analyserer en tale og gengive nogle punkter i den. Det kan laves sådan her:

Stillads til at analyserer taler.

1. Hvad var dit første indtryk af talen – hvad kan du konkret huske, hvis du om tre sekunder skal gengive hovedtrækkene?
2. Hvem var talerens publikum – både det primære og det sekundære? (pressemøde + tv-seere, bestyrelsen + kunderne, aktionærerne + omverden)
3. I hvilken situation talte taleren i, og hvilken aktualitet havde emnet?
4. Med hvilken troværdighed holdt taleren sin tale? – forstået som seernes/medlemmernes/vælgerne/læsernes/publikums opfattelse af talerens troværdighed – ikke din egen opfattelse!
5. Hvordan var talen disponeret – sådan med afsnit, inddelinger og start og slut!
6. Hvordan forløb argumentationen i talen? Appellerede taleren til publikum ved hjælp af fakta, følelser eller talerens egen blotte personlighed – og hvor meget af hver?
7. Hvordan var sproget? Var det klart, tydeligt, fyldt eller blottet for sprogblomster, gentagelser eller metaforer?
8. I hvor høj grad passede talens sproglige indhold til den talesituation som taleren talte i? (Til en begravelsen kan humor både forløse og være katastrofal, det samme ved et firmas fremlæggelse af årsregnskabet og ligedan på folketingets talerstol. Der findes ingen nedskrevne regler. Det handler om at føle og forstå situationen – gjorde taleren det?)
9. Hvor bundet var taleren af sit manuskript og hvordan virkede det?
10. Kunne taleren huske talen og hvordan påvirkede en eventuel manuskriptbundethed såvel publikum som selve leveringen?
11. Hvordan var talerens fysik og gestik? Brugte taleren hænderne? Blev der gestikuleret, var der smil, alvor, melankoli, stod taleren stille, var taleren flagrende, vandrende eller noget andet? Og hvordan virkede det?
12. Hvordan var stemmen? Høj, lav, blød, skinger, rolig – vekslede den, og hvis den gjorde, hvornår skete det så, og havde det sammenhæng med emnerne?
13. I hvor høj grad forløb talen hensigtsmæssig og planmæssig i forhold til situationen?
14. Ændrede talen noget, skete der noget efterfølgende, var der reaktioner, hvad kom eller kommer talen til at betyde både for indholdet og for taleren?
15. Skabes der en ny situation som kræver en ny, flere eller andre taler?

---

[1] http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-redeg%C3%B8relse-og-diskussion-htx-elever

[2] https://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-en-redeg%C3%B8relse/

[3] https://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-en-diskussion/

[4] http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-kronik-htx-elever

[5] Litteraturhistorien – på langs og på tværs – kap.9, 10 og 11

[6] http://gymdansk.weebly.com/

[7] http://analysemodel.dk/film/filmanalyse/

[8] http://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/filmanalyse

[9] ’’Begreb om dansk’’ Kap.8