Was ist Litterær änälyse

Roman
I en roman analyse er der syv overordnede emner, som man skal holde øje med:

1. Præsentation og kontekst
2. Genre, komposition, form og sprog
3. fortællertype og fortællertid
4. romanens rum og tid
5. romanens personer og handlinger
6. tematisk analyse
7. litteraturhistorisk perspektivering

I præsentation og kontekst er her, hvor man præsenterer romanen og forfatteren. Altså, hvor man fortæller læseren om, hvad romanen handler om og baggrundsviden om forfatteren og den tid romanen blev skrevet på.

I genre, komposition, form og sprog skal man, sjovt nok, skrive om romanens genre, komposition, form og sprog. Genren handler om, hvilken slags roman det er, altså om det er brevroman, dannelsesroman osv. Komposition handler om, hvordan romanen er bygget op og hvordan den er struktureret. Det kunne f.eks. være om romanen er in medias res. Formen handler om, hvilke fortællerelementer der bliver brugt i teksten, det kan være beskrivelser, dialoger osv. Sproget handler om, hvilket sprog der bliver brugt, om det er jysk, gammel dansk eller slang. Man skal også kigge på, hvordan det bliver brugt.

I fortællertype og fortælletid skal man kigge efter om fortællertypen er enden alvidende, 3. persons fortæller eller jeg-fortæller, og hvilken påvirkning har valget af fortællertypen på romanen. Der skal også lægges mærke til om der er mere end en fortæller, og om fortælleren er pålidelig. Desuden skal der kigges på hvilket tidspunkt historien bliver fortalt fra.

I romanens rum og tid skal man kigge på romanens miljø, hvilke områder bliver beskrevet i romanen, hvilke stemninger beskriver miljøet, altså der skal laves en miljøkarakteristik. Der skal også kigges på den beskrivelse romanen laver om samfundet. Desuden skal man kigge på den tid, handlingsforløbet strækker sig over.

I romanens personer og handlinger handler dybest set om at personkarakteristik på alle de vigtige personer og gennemgå de vigtige handlinger og konflikter, der sker. Personkarakteristikken handler om, hvordan personerne udvikles, om der er forskel på hvordan de er i starten og i slutningen og hvad personernes relationer er til hinanden.

Tematisk analyse handler om, romanens gennemgående tema, altså om hvordan det udfoldes i romanen. Er nogle symboler som er gennemgående for temaet. Bliver der brugt modsætninger i romanen. Det kan også være at romanens title spiller en rolle, når det handler om temaet.

Litteraturhistorisk perspektivering skal man sammenligne romanen med tiden og den litteraturhistoriske stilretning. Man skal f.eks. finde ud af om romanen bryder med tidens litterære stilretning eller om den ligner andre romaner fra den tid. Man kan også finde en sammenhæng til forfatterens andre værker, eller fra andre forfattere.

Noveller
I en novelle analyse skal man kigge efter nogle af  de samme ting, som man kigger efter i en roman analyse. Men der er nogle ting som er anderledes fra roman analysen. I novelle analyse skal man kigge på om novellen er en klassiske novelle eller en moderne novelle. I den klassiske novelle tager fortælleren afstand til begivenheden. I den moderne novelle står fortælleren midt i situationen med begrænset viden. I den klassiske novelle er kompositionen typisk tredelt og/eller med begivenheden i centrum. I den moderne novelle er kompositionen typisk med en åben begyndelse og slutning og/eller forskellige situationer. Desuden hvis novelles personer er detaljeret beskrevet er novellen typisk realisme, hvis novelles personer er typer er novellen typisk ikke realisme.


Lyrik
Når man skal analyserer lyrik er der seks emner man skal holde øje med:

1. Præsentation og kontekst
2. Genre, komposition, grafisk opsætning og sprog
3. Digtets rum og tid
4. Digtets stemme, personer og handling
5. Tematisk analyse
6. Litteraturhistorisk perspektivering

Ud over de seks emner er der nogle andre ting man specielt skal ligge mærke til, når man analyserer lyrik, det er om lyrikken er brugslyrik eller centrallyrik og om lyrikken har en bunden eller ubunden form.

Brugslyrik og centrallyrik er en genre inde for lyrikken. Brugslyrik har en meget bestemt hensigt, om det er religiøst, politiks eller underholdende, hvor centrallyrik tager udgangpunkt i oplevelser, følelser og tanker, som digter-jeg'et har. Brugslyrik bruges ofte til oplæsning eller sang, hvor centrallyrik ikke har nogen bestemt brug i sigte.

Bunden og ubunden form hører inde for kompositionen af digtet. Bunden form har faste regler for rytme og rim, bruger ofte billedsprog og leger med sproget. Den overholder retskrivning, og blev brugt af forfattere helt op til 1900-tallet. Ubunden form (også kaldet det frie vers) har ingen regler for rytme og rim. Forfatterne eksperimenterer med billedsprog ved at sætte nye metaforer sammen, eller ved slet ikke at bruge nogen. De eksperimenterer mere med sproget, syntaks og tegnsætning, så det færdige værk kan virke uforståeligt. Disse former for digte blev brugt fra starten af 1900-tallet og bliver stadig brugt i dag.

Analysen af lyrik er meget ens til romanen og novellen, men det er et emne, der er anderledes, og det er genre, komposition, grafik opsætning og sprog. Genren skal man finde ud af hvilket digt der er tale om, er det brugslyrik eller centrallyrik og om det er episk eller lyrisk. Kompositionen handler om den bundne eller ubundne form. Grafisk opsætning handler om digtets strofer, vers, linjeskift, om der er store eller små bogstaver, og tegnsætning. Sproget handler om det sprog der bliver brugt, billedsprog, stilistiske virkemidler, gentagelser og modsætninger.

af Jens, Joachim og Jakob

Kilde:

Litteraturhistorien på langs og på tværs kap. 9, 10 og 11