Romantikken

1800-1870

Nøglebegræbet: De store følelser

Her er der tale om et brud mod den daværende litteraturhistoriske periode oplysningstiden. I denne var der stort fokus på logik og fornuft. Dog var der, grundet flere hændelser i samtiden (forklares senere), et behov for at se ud over logikken og føle, ja, de store følelser.

 For at finde selve grundlaget for denne periode bliver vi nødt til at kigge nærmere på:

Samfundet

Man var i disse år meget mærket af de krige der blev udkæmpet. På baggrund af at Danmark havde en rigtig skidt periode når det gjaldt krige, hjalp ikke ligefrem. Vi tabte flere krige, tabte masser af land og tabte samtidig nok også troen på at det gav nogen mening. Dermed blev der skabt et behov for at vi kunne redefinere os selv. Der blev nu fokuseret på at vi er danskere, danskheden og den nationale følelse.

Teksterne

Livssynet var præget af idealismen. Dette betyder at man var nødt til at acceptere at alting ikke altid var som man troede det skulle være. Nogle ting var simpelthen uden for rækkevidde og derfor også dumt at spørge ind til.



Det gjorde også til at man svarede på mange af naturens/livets gåder ved at referere til guddommelighed:

Eksempelhvis hos Adam Oehlenschläger var grundideen at det guddommelige var at finde i alt, hvilket han gennem besjælinger fik indkoproeret i sine digte. Et eksempel kunne være:

Morgenvandring (1805)

De hulde Smaablomster saa venligt stod

I dunkle Lye

De smilte saa inderligt ved min Fod

Mod Himlens Skye.

Digtet omhandler disse blomster der har svært ved at forstå at de er uønskede. Dermed er det dem selv der har den her "stemme" der jo så ikke findes i virkeligheden.7

Det er her også vigtigt at kunne se fællestrækkene i de forskellige tekster. En ting de alle har til fælles er "det nationale". Denne følelse er det vigtigste omend der så er tale om det guddommelige aspekt eller det der rent faktisk sker.

Da en af de helt store problematikker, i denne periode, omhandler det at finde meningen med livet, er det ikke den helt store overraskelse at der bliver skrevet en del tekster om at løse dette dilemma. Disse kaldes dannelses tekster (noveller, romaner etc.). Det er her typisk at hovedpersonen i teksten skal udsættes for en række prøvelser førend han opnår det ønskede. For at gøre det endnu mere spændende kan det også være at personen reelt set ikke burde kunne opnå dette, eksempelhvis klodshans (H. C. Andersen). Klodshans bliver, på slottet, udsat for en række prøvelser, der skal vise om han er god nok til prinsessen. På grund af hans atypiske tankegang ender han så rent faktisk at bestå med bravur.





















Rasmus Mathiesen & Jonas Stryhn