Det moderne gennembrud

1870-1890

I denne periode var det meget vigtigt for forfatterne at komme væk fra romantikkens romantiseringer for istedet at konfrontere nogle af hverdagens problemstillinger. Dog er det ikke "bare" hverdagens problemstillinger, men også generel diskussion omhandlende vigtige problemer.

Dette ses også ved at man i romantikken var tilhængere af idealisme, hvilket så ændredes til at man i det moderne gennembrud gjorde mere i realisme.

I denne periode skinnede specielt tre emner igennem:

1. Køn
2. Klasse
3. Kirke

Samfundet i denne periode er i den grad præget af fattigdom. Flere og flere forsøger at flytte til byen for at arbejde på fabrik, men ender også her med at leve under kummerlige forhold. Alt dette samt oprettelsen af socialdemokratiet bygger en ny vej af strejker om kampe for at højne levestandarten. Dette kan sammenholdes med den nye skrivestil hvor man nu forsøger at tage hånd om hverdagens problemer.

Dog sker alt dette ikke uden problemer. Livssynet under romantikken gjorde at man gik og drømte om en bedre verden og ønskede inderligt at alting ville blive bedre. Dette håb blev slukket af det moderne gennembruds realisme og for nogle skabte det en uro og tomhed der ikke var til at drømme sig væk fra længere. Så selvom det skabte en enorm frihed, det at kunne bestemme selv, så gjorde det også at man var mere tilbøjelig til at blive tabt.

Statskuddet for denne periode skyldtes en dansk litteratur kritiker. Georg Brandes Kritiserede de danske forfattere for at leve i denne drømmeverden istedet for at gøre opmærksom på virkeligheden. Samtidig gør naturvidenskabens indtog også at denne realisme bliver en mere "naturlig" del af alt hvad der bliver skrevet.

I litteraturen kommer alt dette til udtryk i form af et hårdere ordforråd, der skal altså ikke længere lægges låg på skyggesiderne. Samtidig stammer scenerne fra hverdagen, altså skulle det gerne være genkendelige situationer læseren bliver udsat for. Et eksempel kunne komme fra Henrik Pontoppidan. Uddraget kommer fra "Naadsensbrød" (1887) og er en skarp skildring af de fattige på det lokale værtshus: 

"Det er de udslidte Kræfter, de forkomne Existenser fra Herredets Hytter og Huler, der samles her inde imellem disse Mure, naar Haanden bliver for svag og Ryggen for kroget til længere at bære Livets Byrde. De sidder nu her, ens i Dragt, med pletfri Linned, og saa kæmmede og renvaskede, som de næppe nogen Sinde har tænkt at skulle blive det i denne Verden – men tillige saa stille og underlig eftertænksomme, som var virkelig ogsaa allerede Evigheden begyndt for dem her i disse store, højtidelige Rum, hvor Lyset falder ind som med en overjordisk Glans, mens hver mindste Hosten og Harken giver Gjenlyd under de høje Lofter som i en Kirke"

Her er det særligt adjektiverne der er med til at skabe en holdning.

Ikke nok med fattigdom, som hører ind under underemnet klasse sættes der også et fokus på emnet køn og seksualitet. Dette var i samtiden et vanskeligt emne og derfor var det vigtigt at belyse. Dette ligger også op til kampen om ligestilling mellem kønnene. Man kæmper altså med livssynet med hensyn til både det rene og det urene ved kærlighed og sex samt også forstålsen af hvem der kan hvad. Hvem er den dominerende? og mere vigtigt, hvem har reelt set retten til at være dominerende? Dette åbner op for mange forskellige problemstillinger, fordi man skal da selvfølgelig have flere rettigheder hvis man har lidt tunge lommer. Al denne ligestilling debateres frem og tilbage og skaber grunden for det vi kender som et ligestillet samfund idag. 

Kigger man på idag er det dog tydeligt at vi er kommet langt med disse kampe. Religion har ikke nær så stor indflydelse som førhen og ligestilling mellem typer/køn/samfundsklasse osv. har ændret sig så meget i den positive retning at vi har et meget mere sammenhængene samfund. Nogle af problemerne fra dengang eksistere dog stadig.

Rasmus Mathiesen og Jonas Stryhn