Retorisk analyse for aber

Når man skal lave en retorisk analyse, så skal man analysere sproget. at analysere sproget betyder at man finder ud af hvad det er, taleren vil, med hans tale (el. andet).

Nogen af de analyse metoder man kan bruge i en retorisk analyse er:

Hvad type retorik er der tale om? er den
 - Informerende
 - Påvirkende
 - Underholdene
efter hvilken af disse det er, kommer resten af analysen til at ændre sig. Men det er ikke fordi man ikke kan blande de forskellige typer. En tale der kun er informerende, er i nogen tilfælde ikke lige så effektiv som en tale der er både informerende og underholdene. En af svaghederne med en informerende tale er nemlig at det for nogen kan være alt for kedeligt hører på. Denne svaghed kan man derfor ændre ved at gøre talen lidt underholdene.

Det er dog vigtigt at man kender typerne godt nok, for hvis man blander dem forkert, kan det ødelægge hele talen.

Retoriske Pentagram

Når man analysere kommunikation er der 5 ting at tage hensyn til. disse 5 ting er:

Afsenderen
Modtageren
Emnet
Situationen
Sprog og genre

disse 5 elementer er der lavet en model af, som hedder det retoriske pentagram. Pentagrammet er et grafisk billede af det man kalder kommunikationssituationen.

Fra http://begrebdansk.systime.dk/index.php?id=139 

Som der kan ses på pentagrammet, så hænger tingene sammen. Emnet hænger sammen med situationen og sproget, afsenderen hænger sammen med modtageren osv.

andet end at kigge på denne del af talen, kan man også kigge på de appelformer som der bliver brugt i talen.

de forskellige appelformer er:

Logos: Logos appellere til fornuften, eller logikken. Logos bliver ofte brugt i informerende genrer.

Patos: Patos appellere til følelserne, patos bliver brugt til at røre modtageren, og får nogen følelser frem, som gør ens argument mere troværdigt og nemmere at relatere til. afsenderen får modtageren til at grine, græde, føle medlidenhed el. andet.

Etos: Etos fokusere på troværdigheden af afsenderen, Etos er når afsenderen taler om sin egen ekspertise og egne erfaringer. Etos bliver brugt til at sætte fast om den der snakker er værd at lytte til, hvis der er en person der snakker om global opvarmning, mens ikke at have nogen forstand eller erfaring med det, så vil personen som mangler etos, ikke være en kilde der var værd at lytte til, for andet end at gøre grin med dem.

Påstand og belæg

noget andet der kan være vigtigt at analysere i en tale er afsenderens argumentation for dens punkter. ofte er en tale bygget op om nogen argumenter, som vil frem til en påstand, og at forstå disse er at forstå talen. Den mest normale måde at argumentere på, er at komme med noget belæg, altså bevis på hvad man vil sige. og derfra kommer man til en påstand, men ofte skal der være noget imellem belæg og påstand.

For det første er den er god ide at se om belægget overhovedet er troværdigt, derefter skal der være et underbelæg som bringer hovedbelægget sammen med påstanden. det kunne for eksempel være se sådanne ud:

Belæg: TV virker på en model som blev lavet fra langt tid siden, og statistikker siger at de unge danskere nu langsomt begynder at bruge andre ting istedet for at se de regulære kanaler, nu om dage kan man se ting på youtube og hvis man vil se film kan man se Netflix. hvis TV ikke giver mere frihed til seerne vil det ifølge "xxxxx" langsomt blive en ting fra fortiden, og det vil blive erstattet med friheden i hvad og hvornår.
Underbelæg: TV styres ikke af seeren, men af afsenderen.
Påstand: TV er døende.

For det første kan man starte med at være kritisk over for argumentationen, hvis der blev vist de nævnte statistikker og kilden "xxxxx" var en populær kilde som ikke skrev noget uden belæg. så ville argumentationen måske ikke være for dårlig.


Jakob, Jens og Joachim

kilder: Begreb om dansk, Retorik og argumentation