Hvad ser man på
kronik opgaven på htx indeholder 2 dele både en kronik og en metatekst. man skal præsentere emnet man skriver om på en måde så det viser engagement, at man har en holdning til det man vil skrive.
man skal bruge steder i teksten som man kan bruge til at styrke sin påstand, find tekster på nettet som du forholder dig kildekritisk overfor. der skal være en rødtråd igennem den måde man skriver på, den måde man bruger sine argumenter. du skal selv bidrage med at finde undersøgelse, du skal både bruge dine egne argumenter sammen med andre tekster som har noget med emnet at gøre som også har en holdning til det pågældende emne. skriv så det er åbent for andre indlæg, vær sikker på ikke at skrive at "der står i tekst1 at". skriv en fancy overskrift, husk indledning som viser kronikkens hovedpunkter, i slutning kommer en opsummering af kronikken hovedpunkter eller om der er et videre perspektiv. metateksten er en skabelon med stik over hvordan du vil opbygge din opgave.
Tænkefase
tænkefasen er noget der skal med i metadelen.
er hvor man tænker over hvilken avis, hvilken målgruppe man vil appellerer til, man kan lave mindmap eller stik som hjælp omkring de tanker du har når du skal skrive.
Brug af tekster
det er altid godt at hente kilder fra nettet hvis de har en hvis troværdighed, og kvalitet. man skal forholde teksten skal have relevans for det emne der bliver arbejdet med. sig kildekritisk i forhold til de tekster man finder da det kan være forkert nogle af de ting der bliver nævnt.
Viser opslag med etiketten Kronik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kronik. Vis alle opslag
fredag den 1. maj 2015
mandag den 13. april 2015
Repetition af danskfagets opgavetyper
Redegørelse og Diskussion
En redegørelse, er når man beskriver en tekst, og skaber kontekst for læseren af ens analyse. Man kan kalde redegørelse for et dybde gående resumé.
Redegørelsen forsøger at gøre påsstande og belæg klokke klare for læseren, så de er nemmere at forstå med tanke på den kommende diskussion.
Det vigtige ved en redegørelse er at man skal være upartisk, og se på teksten fra et objektivt perspektiv.
En duskussion, fylder mere end redegørelsen. Diskussionen kan have egne personlige meninger med, dog vel argumenteret. Når man starter på en diskussion skal man overveje både tekstens synspunkter og argumenter, men også ens egne holdninger og argumenter. Når man foholder sig til argumenterne i teksten og ens egne, er det vigtigt at holde sig neuanceret, og ikke lægge alt i båse.
Kronik
En kronik er en tekst der er anvendt i avis mediet, som en menings lufter. Kronikken er lavet til at man skal skabe fokus på et område som forfatteren finder vigtigt eller interresant.
det er vigtigt når man skriver en kronik at man bruger referencer og vel argumenterede synspunkter. det er vigtigt at man præsentere emnet på en engegeret måde. man skal også bidrage med egne overvejelser eller undersøgelse der er relevante. Teksten skal være personlig, men ikke være bygget på postulater fra egen side, men også undersøgelser eller argumenter fra eksperter eller lign.
Overskriften skal være fangende, og spændende. der skal også være en indledning med dine hovedsynspunkter og en afslutning der konkludere.
brug korrekte dansk faglige begraber. man skal huske at undersøge hvilken målgruppe man prøver at ramme, og holde sig inden for den målgruppe.
man skal huske at anvende Ethos Logos og Pathos til at argumentere for ens synspunkter.
Kronikken er bygget op med spalter.
Litterær Analyse
Roman:
præsentation og kontekst:
forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning
Genre, Form, Sprog og Komposition
genre: hvad er det for en roman, Sci fi, Drama, horror
komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.
fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.
Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.
fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.
Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet
fortalt tid: handlings forløb
personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.
tematisk analyse: temaer
litteratur historisk perspektivering: Hvad kan romanen perspektiveres til. hvad minder om.
Novelle:
præsentation og kontekst:
forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning
Genre, Form, Sprog og Komposition
genre: hvad er det for en novelle, Sci fi, Drama, horror, klassisk novelle, moderne?
komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.
fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.
Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.
fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.
Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet
fortalt tid: handlings forløb
personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.
tematisk analyse: temaer
litteratur historisk perspektivering: Hvad kan novellens perspektiveres til. hvad minder om.
Lyrik
præsentation og kontekst:
forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning
Genre, Form, Sprog, opbygning, komposition, grafisk opsættelse.
Sprog og stilistiske virkemidler: billedsprog, gentagelser, modsætninger
Digtets rum og tid: miljø, handlingsforløb
Digtets stemme, personer handling: karakteriser digtet. er der flere stemmer, personer i digtet(mere end en?)
Handling eller beskrivelse? handler det om noget, eller er det en beskrivelse af en situation, eller begivenhed
Tematisk analyse: tema, er det tydeligt, er der symboler og passer titel med tema
litteratur historisk perspektivering: Hvad kan digtet perspektiveres til. hvad minder om.
Hvad er en film/tv analyse
Film kan deles ind i mange forskellige slags: Dokumentar, Spillefilm
undergenre: Drama, Action, SciFi, Thriller, Familie etc.
Film analyse model:
1. titel
2. hvem er forfatteren, hvem er instruktøren og de vigtigste skuespillere
3. hvilket land er den lavet i og hvilket år
4. er det en dokumentar, eller en spillefilm, og hvilken undergenre har den
5. referat
6. hvordan er den spændende, starter den midt i det spændende, eller bygger den op til det, er der twist eller andre overraskelser i filmen?
7. filmens opbygning. går den efter noget som berettermodellen eller anvender den en anden model?
8. Beskriv fotograferingen:
hvordan er farverne, motiverne, er der specielle virkemidler eller andre bemærkelses værdige detaljer
9. hvor foregår handlingen, beskriv de vigtigste ting
10. hvilken tid foregår det i, historisk set
11. beskriv hovedpersonerne, bipersonerne, og statisterne(og om det er vigtigt at det er med)
12. følg en hovedperson tæt, beskriv hvad han gør, hvorfor han gør det, og hvordan han gør det.
13. hvad er det for et sprog, moderne, slang, dansk, fransk, er det lavmeldt, eller højlydt. er det monologer dialoger, og hvad betyder det for filmen
14. positive og negative træk
15. hvad vises kun, og forklares ikke. ting som for eksempel kropssprog eller panoreringer
16. tema.
17. analyse af filmens emner, hvilke problemer er der i filmen, hvordan løses de, hvis de løses, har du en løsning, har løsninger eller problemer konsekvenser for fremtiden
18. lyd. Hvad er der for nogle lyde, og hvorfor
19. er filmen subjectiv eller objectiv.
20. afsender, budskab, modtager, målgruppe
21. hvad er din egen mening om filmen og hvorfor?
22. perspektivering
De syv parametre til kortfilm:
1. Person-fokus - person-interaktion
2. Kausalitet - valg
3. Konsekvens - overraskelse
4. Billede - lyd
5. Person - ting
6. enkelhed - dybde
7. økonomi - helhed
Retorisk analyse
Hvad er appelformerne:
Ethos: autoritet. man er lettere at at tro på hvis man anvender ethos. man anvender en kombi af logos og pathos for at få ethos. man skal ikke have for meget af den ene for så virker man upårlidelig
Logos: logik eller statestik
Pathos: bruger følelser
Påstand, Belæg, rygdækning, gendrivelse, hjemmel:
påstand: frederik skal ikke i fængsel
belæg: frederik er 12, derfor skal han ikke i fængsel
hjemmel: man sender ikke børn i fængsel.
gendrivelse: forudse hvad andre anvender af argumenter, og forbered dig mod modargumenter
rygdækning: lov og videnskab
En redegørelse, er når man beskriver en tekst, og skaber kontekst for læseren af ens analyse. Man kan kalde redegørelse for et dybde gående resumé.
Redegørelsen forsøger at gøre påsstande og belæg klokke klare for læseren, så de er nemmere at forstå med tanke på den kommende diskussion.
Det vigtige ved en redegørelse er at man skal være upartisk, og se på teksten fra et objektivt perspektiv.
En duskussion, fylder mere end redegørelsen. Diskussionen kan have egne personlige meninger med, dog vel argumenteret. Når man starter på en diskussion skal man overveje både tekstens synspunkter og argumenter, men også ens egne holdninger og argumenter. Når man foholder sig til argumenterne i teksten og ens egne, er det vigtigt at holde sig neuanceret, og ikke lægge alt i båse.
Kronik
En kronik er en tekst der er anvendt i avis mediet, som en menings lufter. Kronikken er lavet til at man skal skabe fokus på et område som forfatteren finder vigtigt eller interresant.
det er vigtigt når man skriver en kronik at man bruger referencer og vel argumenterede synspunkter. det er vigtigt at man præsentere emnet på en engegeret måde. man skal også bidrage med egne overvejelser eller undersøgelse der er relevante. Teksten skal være personlig, men ikke være bygget på postulater fra egen side, men også undersøgelser eller argumenter fra eksperter eller lign.
Overskriften skal være fangende, og spændende. der skal også være en indledning med dine hovedsynspunkter og en afslutning der konkludere.
brug korrekte dansk faglige begraber. man skal huske at undersøge hvilken målgruppe man prøver at ramme, og holde sig inden for den målgruppe.
man skal huske at anvende Ethos Logos og Pathos til at argumentere for ens synspunkter.
Kronikken er bygget op med spalter.
Litterær Analyse
Roman:
præsentation og kontekst:
forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning
Genre, Form, Sprog og Komposition
genre: hvad er det for en roman, Sci fi, Drama, horror
komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.
fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.
Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.
fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.
Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet
fortalt tid: handlings forløb
personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.
tematisk analyse: temaer
litteratur historisk perspektivering: Hvad kan romanen perspektiveres til. hvad minder om.
Novelle:
præsentation og kontekst:
forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning
Genre, Form, Sprog og Komposition
genre: hvad er det for en novelle, Sci fi, Drama, horror, klassisk novelle, moderne?
komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.
fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.
Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.
fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.
Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet
fortalt tid: handlings forløb
personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.
tematisk analyse: temaer
litteratur historisk perspektivering: Hvad kan novellens perspektiveres til. hvad minder om.
Lyrik
præsentation og kontekst:
forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning
Genre, Form, Sprog, opbygning, komposition, grafisk opsættelse.
Sprog og stilistiske virkemidler: billedsprog, gentagelser, modsætninger
Digtets rum og tid: miljø, handlingsforløb
Digtets stemme, personer handling: karakteriser digtet. er der flere stemmer, personer i digtet(mere end en?)
Handling eller beskrivelse? handler det om noget, eller er det en beskrivelse af en situation, eller begivenhed
Tematisk analyse: tema, er det tydeligt, er der symboler og passer titel med tema
litteratur historisk perspektivering: Hvad kan digtet perspektiveres til. hvad minder om.
Hvad er en film/tv analyse
Film kan deles ind i mange forskellige slags: Dokumentar, Spillefilm
undergenre: Drama, Action, SciFi, Thriller, Familie etc.
Film analyse model:
1. titel
2. hvem er forfatteren, hvem er instruktøren og de vigtigste skuespillere
3. hvilket land er den lavet i og hvilket år
4. er det en dokumentar, eller en spillefilm, og hvilken undergenre har den
5. referat
6. hvordan er den spændende, starter den midt i det spændende, eller bygger den op til det, er der twist eller andre overraskelser i filmen?
7. filmens opbygning. går den efter noget som berettermodellen eller anvender den en anden model?
8. Beskriv fotograferingen:
hvordan er farverne, motiverne, er der specielle virkemidler eller andre bemærkelses værdige detaljer
9. hvor foregår handlingen, beskriv de vigtigste ting
10. hvilken tid foregår det i, historisk set
11. beskriv hovedpersonerne, bipersonerne, og statisterne(og om det er vigtigt at det er med)
12. følg en hovedperson tæt, beskriv hvad han gør, hvorfor han gør det, og hvordan han gør det.
13. hvad er det for et sprog, moderne, slang, dansk, fransk, er det lavmeldt, eller højlydt. er det monologer dialoger, og hvad betyder det for filmen
14. positive og negative træk
15. hvad vises kun, og forklares ikke. ting som for eksempel kropssprog eller panoreringer
16. tema.
17. analyse af filmens emner, hvilke problemer er der i filmen, hvordan løses de, hvis de løses, har du en løsning, har løsninger eller problemer konsekvenser for fremtiden
18. lyd. Hvad er der for nogle lyde, og hvorfor
19. er filmen subjectiv eller objectiv.
20. afsender, budskab, modtager, målgruppe
21. hvad er din egen mening om filmen og hvorfor?
22. perspektivering
De syv parametre til kortfilm:
1. Person-fokus - person-interaktion
2. Kausalitet - valg
3. Konsekvens - overraskelse
4. Billede - lyd
5. Person - ting
6. enkelhed - dybde
7. økonomi - helhed
Retorisk analyse
Hvad er appelformerne:
Ethos: autoritet. man er lettere at at tro på hvis man anvender ethos. man anvender en kombi af logos og pathos for at få ethos. man skal ikke have for meget af den ene for så virker man upårlidelig
Logos: logik eller statestik
Pathos: bruger følelser
Påstand, Belæg, rygdækning, gendrivelse, hjemmel:
påstand: frederik skal ikke i fængsel
belæg: frederik er 12, derfor skal han ikke i fængsel
hjemmel: man sender ikke børn i fængsel.
gendrivelse: forudse hvad andre anvender af argumenter, og forbered dig mod modargumenter
rygdækning: lov og videnskab
søndag den 12. april 2015
Hvad er en kronik?
Af Mikkel & Mathias
Du skriver en kronik som dig selv. Skriveformålet er
formidling. Modtageren er en fiktiv læser af det medie, hvor din kronik
publiceres. Du skal vise argumentations- og retorisk kompetence.
Når man skal skrive
en kronik så har man nogle punkter som man kigger på og ligge mærke til at de
bliver overholdt:
Kronikken skal indeholde kronik og metatekst. Metatekst er
en efterskrift, hvor man forklarer og begrunder for sin kronik, herunder og du
bruge danskfaglige begreber, forklarer valg af avis, målgruppe. Kom ind på
kronikkens opbygning og layout, retoriske virkemidler og redegør for din
argumentation.
Din kronik skal være sammenhængende og velformuleret, så
kronikken viser overskuelighed. Du skal
huske at du skriver ud til det offentlige rum, så ikke nogle indforståede ord,
og ikke noget med at relatere til en tekst med ”det står i tekst 1” skriv i
stedet tekstens fulde titel og skribent. Overskriften skal være fængende så du
fanger læseren. Manchet/indledning skal du pointere kronikkens hovedsynspunkt,
og i slutningen skal du opsummere hovedpointerne og pege frem mod en videre
perspektiv.
Når du skal præsentere emnet i teksten og vise engement og
holdning i forhold til emnet. Din holdning skal argumenteres for og underbygge
fx med påstande. Teksterne som du selv skal finde skal være fra nettet og du
skal vise at du selv kan finde dem, og at de støtter op om din holdning. Din
argumentation må ikke kun være fra personlig erfaring, det er godt at bidrage
undersøgelser til ens holdning.
Tænkefase
I tænkefasen kan du enten lave mindmap, skrive stikord eller
lave tænkeskrivning. Det er her du sidder og tænker over din opgave inden du
begynder på den. Du skal tænke over målgruppen, medier, argumentation og
appelformer.
Denne del skal ind i din metadel i kronikken. Begynd med at
beskrive din avis type og målgruppen, redegør herefter for valget. Redegør så
for din argumentation ved hjælp af hovedpåstand, belæg osv og giv eksempler på
appelformer. Forklar derefter hvordan og hvorfor du har opbygget kronikken som
du har gjort, og din brug af retoriske virkemidler. Slut af med at forklarer hvordan du har vidst
dig frem overfor læserne (Selvfremstilling).
Brug af
tekster
Når du henter materiale fra nettet, så skal du være
opmærksom på hvilke kilder du bringer ind i din opgave.
Materialet bliver vurderet på dens relevans til opgaven. Hvor målrettet den er i forhold til emmet. Hvordan er teksten præsenteret, dvs hvor godt er den skrevet, og hvor hvordan præsenteret den gennem sit medie. Du bliver også vurderet på din evne til at forholde dig kildekritisk til den nye kilde.
Materialet bliver vurderet på dens relevans til opgaven. Hvor målrettet den er i forhold til emmet. Hvordan er teksten præsenteret, dvs hvor godt er den skrevet, og hvor hvordan præsenteret den gennem sit medie. Du bliver også vurderet på din evne til at forholde dig kildekritisk til den nye kilde.
Skrivefase
En god ide er at
starte med indledningen og slutningen. Så har du nemlig nogle retningslinjer at
skrive efter. Andre begynder med argumentationen, men det handler om at starte med
det som er mest meningsfyldt for dig.
Rettefase
Når du retter din tekst igennem, så tjek lige listen for se
om du komme de malle igennem i din opgave.
” Store
ting
- Svarer du på det, du
bliver spurgt om?
- Overholder du genrens
krav?
- Svarer kronikkens indhold
og argumentation til målgruppen?
- Har du dokumenteret?
- Vægtning af stof ok?
Mellemstore ting:
- Punktummer
- Gentagelser?
Mindste ting:
- Sprog, stil, tone
- Komma
- Sprog, typiske problemer
- Citatregler overholdt?
- Kildeangivelser
- Layout:
Mellemrubrikker, spalter, billede med billedtekst”
– Fra Emu/Kronik
fredag den 10. april 2015
Blog om : Kronik
Af Rasmus M. og Tim P.
Når man på HTX skriver en kronik, skriver man som sig selv.
Man skal ikke være objektiv men blot skrive med det formål at formidle det til
en fiktiv læser af mediet hvor kronikken skal publiceres. Det er derfor vigtigt
at man viser argumentations- og retorisk kompetence til at understøtte hvad man
skriver, da det er ens ekspertise og viden eller mening man skriver ud fra.
I en Kronikopgave ser man en række ting som gør at kronikken
bliver fyldestgørende og giver mening, det er derfor vigtig at opgaven
indeholder både kronik og metatekst.
I metadelen ser man på de danskfaglige begreber, og det er vigtigt at man angiver sit valg af avis og at man reflekterer over målgruppen dertil. Man skal derfor komme ind på kronikkens opbygning og layout og hvorfor man har valgt at gøre det som man har gjort, og komme ind på de retoriske virkemidler man bruger og redegøre for sin argumentation.
I kronikken er det vigtigt man præsentere emnet på en engageret måde og viser ens holdning til emnet og det er vigtigt at man dertil understøtter sig ved at bruge aspekter fra tekster så man altså ikke bare gengiver et synspunkt, men pointerer argumentationen for at underbygge påstanden eller gendrive. Det er vigtigt at man dertil viser at man kan finde egnede tekster på nettet til at understøtte dette, ellers vil det blot blive en tekst på tomme ord da intet vil virke sandfærdigt eller overbevise nogen.
En central del af en kronik er at man skriver sammenhængende og velargumenterende og at man bidrager med overvejelser eller undersøgelser, men stadig være selvstændig og personlig uden at du kun bygger din argumentation på din egen privatsfære. Man skal huske at man skriver i det offentlige rum og at det nemt kan gå folk forbi hvis man er uklar eller ufængende. Det er derfor også vigtigt med en fængende overskrift og at man husker en indledning der sammenfatter hovedsynspunktet i kronikken, og med en afslutning der opsummerer det hele eller peger mod et videre perspektiv.
I metadelen ser man på de danskfaglige begreber, og det er vigtigt at man angiver sit valg af avis og at man reflekterer over målgruppen dertil. Man skal derfor komme ind på kronikkens opbygning og layout og hvorfor man har valgt at gøre det som man har gjort, og komme ind på de retoriske virkemidler man bruger og redegøre for sin argumentation.
I kronikken er det vigtigt man præsentere emnet på en engageret måde og viser ens holdning til emnet og det er vigtigt at man dertil understøtter sig ved at bruge aspekter fra tekster så man altså ikke bare gengiver et synspunkt, men pointerer argumentationen for at underbygge påstanden eller gendrive. Det er vigtigt at man dertil viser at man kan finde egnede tekster på nettet til at understøtte dette, ellers vil det blot blive en tekst på tomme ord da intet vil virke sandfærdigt eller overbevise nogen.
En central del af en kronik er at man skriver sammenhængende og velargumenterende og at man bidrager med overvejelser eller undersøgelser, men stadig være selvstændig og personlig uden at du kun bygger din argumentation på din egen privatsfære. Man skal huske at man skriver i det offentlige rum og at det nemt kan gå folk forbi hvis man er uklar eller ufængende. Det er derfor også vigtigt med en fængende overskrift og at man husker en indledning der sammenfatter hovedsynspunktet i kronikken, og med en afslutning der opsummerer det hele eller peger mod et videre perspektiv.
Kilde:
tirsdag den 7. april 2015
Was ist ein Krönik?
Der er typisk 4 vigtige ting at tage hensyn til når man laver en krönik på HTX:
- Man må ikke skrive som om man er noget man ikke er. F.eks. du må ikke lade som om du er en professor, hvis du ikke er en.
- I en kronik er det vigtigt at kunne formidle emnet.
- Modtageren (fiktiv) er den, der læser din krönik, i det valgte medie den bliver udgivet i.
- Du skal vise at du kan anvende argumentation og retorik i din krönik.
Krönikdelen:
 |
| Krönikker kan handle om alt, selv wrestlers. Billedet er taget herfra. |
I en krönik skal du kunne vise at du kan redegøre og diskuterer for et valgt emne. Emnet skal præsenteres på engageret måde, og du skal derfor også vise at du har en holdning til det. Desuden skal dine argumenter og påstande underbygges af aspekter fra tekster. Til underbygningen skal der også anvendes tekster fra internettet som du har lavet kildekritik på. Du skal huske at du kommunikerer i det offentlige rum og ikke inddrager ting som: "I tekst 1, står der...".
Din krönik skal have en fængende overskrift der skal fange læseren, desuden skal den have en indledning og en afslutning. Indledningen skal præsentere læseren for krönikkens hovedsynspunkter og handling. Afslutningen skal enden lægge op til videre perspektiv eller opsummerer hovedpointer.
Krönikopgaven til Dansk fagets skriftlige eksamen indeholder både en krönik og en metadel.
Metadelen:
Metadelen er det sted hvor du redegøre for din argumentation og viser hvilke retoriske virkemidler og faglige begreber, som du har valgt. Det er også her du skal begrunde for hvilket medie din krönik skal udgives i.
Nyttige links til din kronik skrivning:
Brugte links:
Af Jens, Joachim og Jakob
Kronik
En kronik er et indlæg i en avis eller andet tidskrift, der fastholder sig omkring et aktuelt emne. Kronikken skrives tit af en fiktiv person, der er læser til et tidskrift og har en holdning til et emne. Det er vigtigt i en kronik at vise at man kan argumentere retorisk til det valgte emne.
Kronikken er delt op i to faser, en tænkefase og en skrivefase;
Tænkefasen:
- Definer avis og målgruppe
- Tænk over hvordan din argumentation skal vinkles, så den passer til målgruppen
- Tænk over hvordan sproget og selvfremstillingen skal være i teksten
- Man bestemmer selv hvordan tænkefasen skal være, om man bruger mindmap, stikord eller laver tænkeskrivning er op til en selv, bare man fastholder en tanker og holdninger
Skrivefasen:
Man står helt selv for skrivefasen og beslutter selv hvilken rækkefølge man gennemføre den. Men det er vigtigt at kronikken indholder;
- Indledning
- Argumentationsfase
- Metadel
- Afslutning
Hvilken rækkefølge tingene laves i er op til en selv, men det er nok bedst at starte med metadelen, hvor man bestemmer målgruppe og avistype for det valgte emne. Redegørelse for argumentationen og eksempler på appelformer, skal også med i metadelen. Derefter skal der fokuseres på opbygningen af kronikken og der skal laves en redegørelse for brug af retoriske virkemidler. Til sidst afsluttes metadelen med en selvfremstilling af en selv.
http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-kronik-htx-elever
Hvad er en kronik?
En kronik er en tekst hvor som oftest findes i en avis, hvor
forfatteren debattere et problem og derved belyse forskellige sider af sagen
uden at påstå at det er den fulde sandhed, kronikken som man finder i aviser er
ikke skrevet af deres egne medarbejdere.
Den danskfaglige kronik handler om at argumenter, og der
lægges vægt på brugen af danskfaglige kompetencer og danskfaglige begreber. Kronikken
er opdeles i selve kronikken og en metadel, i metadelen skal man argumentere
for de valg man har gjort i kronikken, som fx opbygningen, brug af etos, logos
og patos, samt en redegørelse for din argumentation. Derudover skal man
diskutere valget af avis og målgruppe i forhold til de valg du har taget.
AIU.dk definerer opbygningen af kronikken således:
”En kronik starter ofte med at præsentere et problem som en påstand eller beskrive et forhold eller en konkret oplevelse. Derefter sættes forskellige opfattelser op over for hinanden. Udgangen på kronikken er ofte åben og spørgende eller en invitation til se på sagen i et større perspektiv. Kort sagt: En udgang som læseren kan tænke videre over.”
”En kronik starter ofte med at præsentere et problem som en påstand eller beskrive et forhold eller en konkret oplevelse. Derefter sættes forskellige opfattelser op over for hinanden. Udgangen på kronikken er ofte åben og spørgende eller en invitation til se på sagen i et større perspektiv. Kort sagt: En udgang som læseren kan tænke videre over.”
Af Anders Bay og Jonas A. Jacobsen
Gæt et dansk emne
Kender du typen
Af Mathias og Mike
Som studerende på HTX, skal man huske, at man skriver som sig selv. Grunden til at skrive en kronik, er igen for at formidle. Modtageren er typisk en fiktiv læser af det medie, hvor ens kronik bliver publiceret. Her skal de studerende vise, at personen kan vise argumentations- og retorisk kompetence.
Det man kigger på, når man læser en kronik er:
- Kronikopgaven på htx indeholder både kronik og metatekst.(Se eksempel på metatekst i relateret fil!)
- Du skal præsentere et emne på en engageret måde og vise, du har en holdning.
- Du skal aktivt bruge aspekter fra tekster. Altså ikke bare gengive et synspunkt, men bruge pointerne i din argumentation. F.eks. for at underbygge en påstand eller for at gendrive.
- Du skal vise, at du kan finde egnede tekster på nettet, hvor kilderne ikke er helt hen i vejret.
- Du skal skrive sammenhængende og velargumenteret. Med fokus og klar linje.
- Du skal selv bidrage med overvejelser eller undersøgelser. Du skal være selvstændig og personlig. Men det trækker ned, hvis du kun bygger din argumentation på din egen privatsfære.
- Vær opmærksom på, at du kommunikerer i et offentligt rum. Det trækker ned, hvis du er indforstået og uklar, dvs ikke noget med "Det står i tekst 1, at."
- Skriv fængende overskrift. Husk manchet/indledning der i pointeret form sammenfatter kronikkens hovedsynspunkt. Lav en slutning, der opsummerer hovedpointer eller peger fremad mod et videre perspektiv.
- Metadelen: Bruger du danskfaglige begreber? Husk at angive valg af avise og reflektere over målgruppe. Kom ind på kronikkens opbygning og layout. Skriv om de retoriske virkemidler, du bruger. Redegør for din argumentation.
Kilde: http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-kronik-htx-elever
Det man kigger på, når man læser en kronik er:
- Kronikopgaven på htx indeholder både kronik og metatekst.(Se eksempel på metatekst i relateret fil!)
- Du skal præsentere et emne på en engageret måde og vise, du har en holdning.
- Du skal aktivt bruge aspekter fra tekster. Altså ikke bare gengive et synspunkt, men bruge pointerne i din argumentation. F.eks. for at underbygge en påstand eller for at gendrive.
- Du skal vise, at du kan finde egnede tekster på nettet, hvor kilderne ikke er helt hen i vejret.
- Du skal skrive sammenhængende og velargumenteret. Med fokus og klar linje.
- Du skal selv bidrage med overvejelser eller undersøgelser. Du skal være selvstændig og personlig. Men det trækker ned, hvis du kun bygger din argumentation på din egen privatsfære.
- Vær opmærksom på, at du kommunikerer i et offentligt rum. Det trækker ned, hvis du er indforstået og uklar, dvs ikke noget med "Det står i tekst 1, at."
- Skriv fængende overskrift. Husk manchet/indledning der i pointeret form sammenfatter kronikkens hovedsynspunkt. Lav en slutning, der opsummerer hovedpointer eller peger fremad mod et videre perspektiv.
- Metadelen: Bruger du danskfaglige begreber? Husk at angive valg af avise og reflektere over målgruppe. Kom ind på kronikkens opbygning og layout. Skriv om de retoriske virkemidler, du bruger. Redegør for din argumentation.
Kilde: http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-kronik-htx-elever
Kronik
Made by Buch & Wurst
Hvad er en kronik
I en kronik er modtageren en fiktiv læser af det medie, hvor du publicerer din kronik. Man skal vise at man kan argumentere retorisk.Når man skal lave en kronik er arbejdet delt op i to faser
Tænkefase
Man skal definere hvilken avis ens kronik skal skrives i, og dermed målgruppen. Man skal have styr på hvordan ens argumenter skal vinkles så de passer til målgruppen. Sproget og ens selvfremstilling skal også passe til ens målgruppe.
Tænkefasen skal skrives i metadelen, hvor man begrunder sit valg af avis og beskriver hvordan man målretter ens kronik til målgruppen. Man skal beskrive målgruppens viden og holdninger, så man kan redegøre for de argumenter (hovedpåstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse) man bruger i kronikken. Man skal give eksempler på ens appelfrom. Til sidst skal man forklare om kronikkens opbygning og redegør for de retoriske virkemidler der er brugt i kronikken, afsluttet af ens selvfremstilling.
Skrivefase
Det er vigtigt at have en fængende overskrift, manchet med hovedpunkter, mellemoverskrifter, spalter, afslutning der hænger sammen med indledningen.
Billeder trækker op hvis de har en sigende billedtekst og underbygger en pointe.
Brug af tekster fra nettet trækker op hvis de er relevante. Man skal dog huske at forholde sig kritisk til dem.
Man skal huske at angive ens kilder til sidst i kronikken. Fodnoter er iorden da det er en eksamenstekst og ikke en rigtig kronik.
Kilder:
Kilder:
http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-kronik-htx-elever
Danskernes guldkorn (KØSTER)
Dansk repetition
En Redegørelse er en gengivelse af det vigtigste af
indholdet af en tekst, samt måden det er skrevet på. En redegørelse udskiller
sig fra et referat ved at man ikke følger teksten kronologisk. Her tager man de
vigtigste eller væsentligste punkter, hvor man stiller dem sådan op at det
vigtigste kommer først. eksempel kunne være at hovedsynspunktet kommer først
hvorefter man underargumenter.
Formålet med en Redegørelse er at det skal gøre det
nemt at forstå tekstens hovedpunkter for en som ikke har læst den.
Det er vigtigt at Redegørelsen er troværdig, at man underbygger sin tekst ved at finde eksempler på sin Underbyggelse.
Det er vigtigt at Redegørelsen er troværdig, at man underbygger sin tekst ved at finde eksempler på sin Underbyggelse.
At diskuterer er noget som ofte følger med i en
redegørelse da man skal argumenter for
nogle punkter i teksten. Hvad er en diskussion så?
En Diskussion handler om at få sine synspunkter ud,
det kan gøres ved at bruge modstridende synspunkter på emnet. En diskussion
handler i bund grund at få en overbevisning ud til personer i verden om at man
har ret.
Hvordan skal man så diskutere? Skal man diskuterer i
dansk skal man finde forskellige synspunkter om et bestemt emne. En fordel er
at finde andres synspunkter som kan hjælpe dig med at virke mere troværdig
(tjek fodnote 3, med eksempler i bunden ’Konkret
eksempel’’
Hvad er en Kronik? [4]
En kronik er en længere
artikel, som sjældent er skrevet af avisen egne skribenter men muligvis af eksperter
inden for forskellige områder. En kronik behøver ikke handle om noget aktuelt
eller at slutte med en mening. En kronik kigger på emnet fra flere synspunkter.
En kronik kommer oprindeligt
fra essayet, hvor man prøver at belyse forskellige sider af en sag uden at
påstå at det man skriver er den fulde sandhed.
Kronik starter ofte med at
man præsenterer et problem, eller en oplevelse, hvor man stiller forskellige
synspunkter op, med en åben tone, samt spørgende tone som gør man kan se på
emnet med større perspektiv. Altså at man kan tænke over teksten.
En litterær analyse handler
om man skal nedbryde teksten ned i mindre bider og analyser mellem linjerne på
teksten. Altså finde en dybere mening med teksten end man lige kan se på
overfladen når man læser teksten.
Så man skal finde ud af hvad
teksten siger og hvordan den siger det.
En litterær analyse forløber
ofte sådan at man har en opbygning eller indledning hvor man fortæller om sit
emne som man perspektiverer til teksten og så skriver man så hvad man gerne vil
undersøge.
Det er vigtigt man finder
budskabet i teksten, som man underbygger ved at fortælle hvad personen siger.
Samt skal man lave en personkarakteristik. Så ender det ud med en konklusion på
2-300 ord, hvor man fortæller hvad man er fundet frem til samt hvad budskabet
er.
En masse eksempler på dette
link
for at forstå en film bedre
laver man en filmanalyse til at forklare ting omkring filmen så man nemmere
selv kan forstå det. Man starter med:
- Hvem har lavet filmen
- Instruktøren?
- Filmens titel
- Hvornår er den fra?
- Hvem har hovedrollerne
- Filmens genre
® Dokumentarfilm (beskriver virkeligheden)
® Fiktionsfilm (som reelt opdigtede historier)
· Komedie
· Thriller
· Krimi
· Ungdomsfilm
· Børnefilm
· Romantisk drama
· Science fiction
· Eventyr film
· Krigsfilm
- Filmens handling (god ide at gengive lidt af
handlingen og plottet, hvad den handler, konflikter og endelsen på filmen)
- Komposition/opbygning (berettermodellen) (lav evt selv
en spændingskurve)
- Filmtekniske virkemidler
® Hvordan er filmen klippet? (Lange klip, korte klip,
naturlige eller unaturlige)
® Hvordan er kamerabevægelsen? (håndholdt, stillbillede,
panorering, andet?)
® Hvordan er perspektiver (Frøperspektiv, Fugle, Normal)
® Hvordan er billedet beskåret? (total, supertotal,
halvtotal, nærbillede, supernærbillede)
® Hvordan er lyset i filmen? (naturligt eller kunstigt,)
® Hvordan er farverne i filmen? (naturlige eller
manipulerende)
® Noget andet ved filmen?
- Tid og rum (hvor lang tid strækker filmen sig over,
hvordan er den bygget op? Flashback osv? Hvordan er filmen baggrund bygget op?
Kulisser, naturlige steder, hvornår forgår tiden? Nutid eller fremtid? Fortid?)
- Miljø (overklasse, arbejderklasse, kom gerne med
eksempler)
- Karakter/personer (hvilken rolle de har samt deres
personlighed)
- Fortolkning (her skal man komme nærmere på budskabet)
® Er der bestemt tema i filmen? hvordan vises dette?
® Symboler? Bestemte personer eller farver=
® Budskab til seerne?
- Perspektivering (til andre film eller begivenheder som har
fællestræk med filmen. Uddyb hvordan du ser disse træk)
Hvad er en retorisk
analyse[9]
En Retorisk analyse, skal
bruges til at gengive en tale for et eksempel, eller nærmere sagt at analyserer
en tale og gengive nogle punkter i den. Det kan laves sådan her:
Stillads til at analyserer
taler.
- Hvad var dit
første indtryk af talen – hvad kan du konkret huske, hvis du om tre
sekunder skal gengive hovedtrækkene?
- Hvem var
talerens publikum – både det primære og det sekundære? (pressemøde +
tv-seere, bestyrelsen + kunderne, aktionærerne + omverden)
- I hvilken
situation talte taleren i, og hvilken aktualitet havde emnet?
- Med hvilken
troværdighed holdt taleren sin tale? – forstået som
seernes/medlemmernes/vælgerne/læsernes/publikums opfattelse af talerens
troværdighed – ikke din egen opfattelse!
- Hvordan var
talen disponeret – sådan med afsnit, inddelinger og start og slut!
- Hvordan forløb
argumentationen i talen? Appellerede taleren til publikum ved hjælp af
fakta, følelser eller talerens egen blotte personlighed – og hvor meget af
hver?
- Hvordan var
sproget? Var det klart, tydeligt, fyldt eller blottet for
sprogblomster, gentagelser eller metaforer?
- I hvor høj grad
passede talens sproglige indhold til den talesituation som taleren talte
i? (Til en begravelsen kan humor både forløse og være katastrofal, det
samme ved et firmas fremlæggelse af årsregnskabet og ligedan på
folketingets talerstol. Der findes ingen nedskrevne regler. Det handler om
at føle og forstå situationen – gjorde taleren det?)
- Hvor bundet var
taleren af sit manuskript og hvordan virkede det?
- Kunne taleren
huske talen og hvordan påvirkede en eventuel manuskriptbundethed såvel
publikum som selve leveringen?
- Hvordan var
talerens fysik og gestik? Brugte taleren hænderne? Blev der gestikuleret,
var der smil, alvor, melankoli, stod taleren stille, var taleren
flagrende, vandrende eller noget andet? Og hvordan virkede det?
- Hvordan var
stemmen? Høj, lav, blød, skinger, rolig – vekslede den, og hvis den
gjorde, hvornår skete det så, og havde det sammenhæng med emnerne?
- I hvor høj grad
forløb talen hensigtsmæssig og planmæssig i forhold til situationen?
- Ændrede talen
noget, skete der noget efterfølgende, var der reaktioner, hvad kom eller
kommer talen til at betyde både for indholdet og for taleren?
- Skabes der en ny
situation som kræver en ny, flere eller andre taler?
[3]
https://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-en-diskussion/
[5]
Litteraturhistorien – på langs og på tværs – kap.9, 10 og 11
[6]
http://gymdansk.weebly.com/
[8]
http://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/filmanalyse
[9]
’’Begreb om dansk’’ Kap.8
Abonner på:
Opslag (Atom)