Hvad er en Litterær analyse?

Af Mikkel & Mathias

Der er 3 hovedgrupper når man snakker litterære analyser. Novellen, romanen og lyrikken.

Roman

En roman er

• en længere episk tekst
• en tekst, der gengiver et længere tidsforløb
• en tekst med et relativt kompliceret handlingsforløb
• en tekst, der som regel handler om flere personer, men som ofte har en hovedperson i centrum for begivenhedernes udvikling

En roman er en fortællende historie, og den afskiller sig fra novellen ved at forgå overlængere tid, have flere personer i historien. I en novelle fokusere man mere på en enkel begivenhed, hvor en roman fokusere mere på en kæde af begivenheder.

Analysemodel

1. Præsentation og kontekst:

• Romanens titel, forfatter og udgivelsesår
• Baggrundsviden om forfatteren, samtiden og litteraturhistorisk stilretning
1. Genre, komposition, form og sprog
• Genre: Hvilken type roman er der tale om? (brevroman/dannelsesroman/udviklingsroman/osv.)
• Komposition: Hvordan er romanen komponeret? Hvordan struktureres forløb gennem romanen?
• Fremstillingsform i teksten: Hvilke fortælleelementer indeholder teksten? (beskrivelse/beretning (scenisk/panoramisk)/dialog/gengivelse af tale eller tanke)
• Sprog og stilistiske virkemidler
2. Fortællertype og fortælletid:
• Fortællertype i romanen (alvidende/3. personsfortæller/ jeg-fortæller)? Hvordan påvirker valg af fortæller romanen? Er der mere end én fortæller? Er fortælleren pålidelig?
• Fortælletid (hvilket tidspunkt fortælles fra)?
3. Romanens rum og tid:
• Romanens rum og miljøkarakteristik
• Romanens beskrivelse af samfundet
• Fortalt tid (den tid, handlingsforløbet strækker sig over)
4. Romanes personer og handling:
• Romanens handling og konflikt(er)
• Personer i romanen: Hvilke personer optræder i romanen? (hovedperson(er)/bipersoner). Hvordan udvikles personerne undervejs i romanen? Er der forskel på, hvordan personerne er i begyndelsen og slutningen af romanen? Hvad er personernes indbyrdes relationer?

6.                                      Tematisk analyse:

• Romanens tema(er). Hvordan udfoldes dette/disse i romanen? Er der gennemgående symboler i romanen? Hvilke modsætninger er der i romanen? Hvordan passer romanes titel med romanens tema?

7.                                      Litteraturhistorisk perspektivering:

• Romanen i sammenhæng med tiden og den litteraturhistoriske stilretning. Bryder romanen med tidens litterære stilretning – eller er romanen et tidstypisk eksempel?
• Sammenligning til andre værker af forfatteren eller til andre forfattere

-          Litteraturhistorien- kap. 9-at analyserer en roman.

Romantyper

I 1700-tallet benyttede man sig meget af brev og rejseromaner.

Rejseroman: Historien skabes ved situationer som skribenten oplever på sin rejse.
Brevromanen: Skabes ved breve efter datering.

I 1800-tallet blev der fokuseret mere på individualitet og dets udvikling.

Dannelses- og udviklingsromanen: Historien dannes gennem et livsforløb som hovedpersonen gennemlever og udvikler sig ud fra.
Kriminalromanen: en historie er udspringer sig i kriminelle historier og dens opklaring.

I 1900-tallet begynder man at eksperimentere med at skrive der bryder de traditionelle træk fra tidligere romaner.  Romanerne er mistroiske overfor alt som får vores verden til at se perfekt ud, og går meget op i at vise de svage i samfundet.

Modernistisk roman: Historien skabes gennem associationer, abstrakte sammenhænge, fragmenter, som læseren selv må stykke sammen.

Novelle

Novellen er ligesom romanen en fortællende historie som gengiver en historie og et tidsforløb for en handling. I modsætning til romanen som bliver trykt som en bog, så bliver en novelle oftest sat sammen med andre noveller til en novellesamling. Novellens tidforløb udstrækker sig for det meste ud og en time eller en dag.  Enkelte personer bliver beskrevet og man holder sine personer få.

En novelle er:

• en kortere episk tekst
• en tekst, der gengiver et kort tidsforløb
• en tekst med et enkelt handlingsforløb eller en enkelt begivenhed
• en tekst, der omfatter få personer

Analysemodel

1. Præsentation og kontekst:

• Novellens titel, forfatter og udgivelsesår
• Baggrundsviden om forfatteren, samtiden og litteraturhistorisk stilretning
1. Genre, komposition, form og sprog:
• Genre: Hvilken type novelle er der tale om? (den klassiske novelle/den moderne novelle)
• Komposition: Hvordan er novellen komponeret? Er der en klassisk tredelt struktur (indledning/midte/afslutning) – eller er der tale om en åben start (in medias res), en enkelt, løsreven situation eller stemning, der skildres, og en åben slutning i novellen?
• Fremstillingsform i teksten: Hvilke fortælleelementer indeholder teksten? (beskrivelse/beretning (scenisk/panoramisk)/ dialog/gengivelse af tale eller tanke)
• Sprog og stilistiske virkemidler
2. Fortællertype og fortælletid:
• Fortællertype i romanen (alvidende/3. personsfortæller/jeg-fortæller/registrerende fortæller). Hvordan påvirker valg af fortæller novellen? Er fortælleren pålidelig?
• Fortælletid (hvilket tidspunkt fortælles fra?)
3. Novellens rum og tid:
• Novellens rum og miljøkarakteristik
• Fortalt tid (den tid, handlingsforløbet strækker sig over)
4. Novellens personer og handling:
• Novellens handling og konflikt(er): Er der en afgørende begivenhed i centrum for novellen?
• Personer i novellen: Hvilke personer optræder i novellen? (hovedperson/bipersoner). Udvikler hovedpersonen sig gennem novellen? Er personerne detaljeret beskrevet – eller typer?
5. Tematisk analyse:
• Novellens tema. Hvordan udfoldes dette i novellen? Er der gennemgående symboler i novellen? Hvilke modsætninger er der i novellen? Hvordan passer novellens titel med novellens tema?
6. Litteraturhistorisk perspektivering:
• Novellen i sammenhæng med tiden og den litteraturhistoriske stilretning. Bryder novellen med tidens litterære stilretning – eller er novellen et tidstypisk eksempel?
• Sammenligning til andre værker af forfatteren eller til andre forfattere

-          Litteraturhistorien-kap. 10-At analysere noveller 

Et hovedspor i novellens historie

I de klassiske noveller var det meget nemt at fortolke en novelle, men jo mere moderne en novelle bliver, jo mere overlader skribenten til læsere for at fortolke sin historie.

De tidligere noveller var meget realistiske og lage sig meget op af hverdagen, som alle kunne relatere til, hvorimod den moderne novelle udfordrer læseren da de låner fra andre genre, og blander eventyr, myter og kortprosa.

Lyrik

Et digt afskiller fra andre tekster ved at have en helt anden opstilling end de andre tekster, et digt at skrevet mere med en kolonne opsætning af strofer og vers. Et digt indeholder en bestemt rytme som gør at man næsten kan synge teksten højt. Det forkammer at der indgår rim i digtet som vil have en fast placering i digtets opstilling. Et digt bliver også karakteriseret ved at gøre brug af normalsprog og billedsprog, som fx sammenligninger, metaforer og symboler.

”Et digt

·         Er en kortere, koncentreret tekst

·         Handler ofte om stemninger og følelser i et bestemt øjeblik og tager udgangspunkt i digter-jeg'ets indre liv (lyrisk digt), men kan også være et fortællende digt med en handling (episk digt)

·         Kan genkendes som et digt ud fra den grafiske opsætning i vers og strofer

·         Gør ofte brug af rytme og rim samt en række stilistiske virkemidler som for eksempel gentagelse og modsætning.

·         Gør ofte brug af billedsprog (sammenligninger, metaforer, symboler)

·         Bryder ofte med normalsprogets ordvalg, syntaks og tegnsætning”
 - litteraturhistorien kap. 11 hvad er lyrik.

Lyrikkens udvikling

Barokken:

I barokken var lyrikken kendetegnet ved enevældens magt. Digterne var afhængige af økonomisk støtte fra magthaverne. Derfor priste digtene de velhavende ved enhver lejlighed. Digtene var overdådigt overlæssede metaforer, symboler, sindbilleder, beskrivelser og tekstbilleder.

Oplysningstiden:

Digtene lagde vægt på personlig ansvarlighed og de før storslående digte blev nu mere enkle og med en mere behersket stil.

Romantikken:

I romantikken dyrkede man følelsen i modsætning til oplysningstiden som kredsede om fornuften.  Man prøver at personliggøre naturen og genstande. Der digtets  i jeg-person som kan udtrykke sine tanker og følelser.

Moderne gennembrud:

Georg Brandes gjorde kæmpe indtryk på denne periode ved at sætte problemer under debat.  Det handler om at skrive samfundskritisk realisme.  Prosaen og dramaet springer også frem og bliver en populær skrivestil.

1900-tallet:

I 1900-tallet skilte der sig to stile, som var vidt forskellige. Realismen ville gengive virkeligheden og modernismen ville slet ikke skrive virkelighedsnært, men derimod fokusere på selv måden at fortælle og gøre opmærksom på sproget i digtene. Gennem 1900-tallet kæmper den traditionelle digt med dens udtryksform mod digte som dyrker det ubundne form. Men til sidst vinder digtene med ubundne form over den traditionelle om ”ny” skrivestil.

1990’erne og 00’erne:

I denne periode begyndte mange af de etablerede lyrikere at skrive digte hvor de udviklede deres egen stil.  Mange af lyrikerne eksperimentere i denne periode mod den normale digteform.