Af Tim
Generelt appelleres der blandt de romantiske forfattere mere
til følelser og sanser end der gjorde i oplysningstidens litteratur, som dyrker
en skrivestil der er mere ræsonnerende og essatistisk end følelsladet. Det er i
modsætning hertil vigtig for de romantiske forfattere at de ikke har nogle
regler for sproget de skal følge, men at de kan udtrykke sig frit hvilket altså
gør originalitet til et ideal.
Sproget og
stilistikken kan for den moderne læser i den romantiske litteratur
forekomme svært at forstå. Det kan være ord man ikke forstår eller en oplevelse
af at sproget virker meget højstemt i både ordvalg og stilliske virkemidler som
når der står ”O, Jord” (Oehlenschläger: Morgen-Vandring, 1805) hvor der her er
tale om besjæling.
Forfatterne i romantikken anvender i udpræget grad billedsprog og stilfigurer, og der bruges især mange besjælinger og personifikationer, hvilket stemmer overens med den forestilling om at verden er besjælet og guddommelig. De romantiske forfatteres lyrik er præget af rim men der sker et opgør med de tidligere faste regler der var sat for rim og rytme i lyrikken. Trods vores opfattelse af dem som ”gammeldags” er der hos de romantiske forfattere en frihed til at prøve nye former for rim og rytme i lyrikken.
Forfatterne i romantikken anvender i udpræget grad billedsprog og stilfigurer, og der bruges især mange besjælinger og personifikationer, hvilket stemmer overens med den forestilling om at verden er besjælet og guddommelig. De romantiske forfatteres lyrik er præget af rim men der sker et opgør med de tidligere faste regler der var sat for rim og rytme i lyrikken. Trods vores opfattelse af dem som ”gammeldags” er der hos de romantiske forfattere en frihed til at prøve nye former for rim og rytme i lyrikken.
De romantiske forfattere gør i prosaen brug af den alvidende
foræller til at holde styr på alle personerne i en fortælling, og som har styr
på hvad alle tænker og føler. Den alvidenhed udmønter sig også i at fortælleren
har en viden om hvad der er sket og hvad der kommer til at ske for forællingens
personer.
Nogle af de romantiske forfattere leger også med en lidt anderledes fortællerkonstruktion. F.eks. Søren A. Kierkegaard og St. St. Blicher. Kierkegaard anvender en moderne konstruktion der ikke belærer men selv lader læseren afgøre hvad der er rigtig og forkert. På samme måde har Blicher i flere af sine tekster ofte en drilagtig brug af fortæller, da han indfører upålidelige jeg-fortællere der kan føre læseren bag lyset.
Nogle af de romantiske forfattere leger også med en lidt anderledes fortællerkonstruktion. F.eks. Søren A. Kierkegaard og St. St. Blicher. Kierkegaard anvender en moderne konstruktion der ikke belærer men selv lader læseren afgøre hvad der er rigtig og forkert. På samme måde har Blicher i flere af sine tekster ofte en drilagtig brug af fortæller, da han indfører upålidelige jeg-fortællere der kan føre læseren bag lyset.
Kilde:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar