Det moderne gennembrud

(Erik heningsen: Sat ud - 1892)

Af Luca & Mikkel

Det moderne gennembrud er en litterer periode der strækker sig fra 1870 til 1890. Det er den periode der kommer efter Romantikken, og går til forskel fra romantikken op i ting som hverdagens problemer. Forfatterne i Det moderne gennembrud gik meget op i at deres værker ikke bare skulle sælge, men også være et sted hvor hverdagens problemer blev drøftet, og måske kunne diskuteres. Idealismen blev med andre ord udskiftet med realismen og ideen om at sætte hverdagens problemer under debat.

Det moderne gennembrud kom frem i forbindelse med at forfatterne i Danmark ønskede at slå fast at der ikke findes andre verdner og at vi kun har den verden i lever i. Dette nye livssyn præges af Darwins forsikring og filosoffen Friedrich Nietzsches kritik af kristendommen.

Mange daterer Det moderne gennembruds start til 1871 hvor litteraturforskeren George Brandes kritiserer danske forfattere, han siger at "de lever i en virkelighedssky drømmeverden, hvor litteraturen dækker over problemerne i samtiden"

"Jeg vil dernæst fremhæve vor Literaturs virkelighedsfjerne Idealisme. Denne idealisme har (…) sin Aarsag i, at vor Poesi udviklede sig under en politisk ussel og nedbrudt Tilstand som en Art Trøst i den realeGenvordighed, som en Art aandelig Erobring, der skulde trøste for de materialle Tab."
Taget fra litteraturhistorien på langt og på tvers kap - 6 det moderne gennemdrud - Livssyn og syn på litteraturen

Naturalismen
I midten af 1800-tallet begynder naturalismen af komme frem, i denne periode tror man på det naturvidenskabelige og man får et andet verdenssyn. synet på verden er blevte monistisk, dvs. at man kun tror på den materielle verden og livssynet er ateistisk dvs. at man ikke tror på guds eksistens.

Darwin
Darwin spiller en meget stor rolle i det moderne gennembrud, og hans ide om "Survival of the fitest" med andre ord de stærkeste overlever. hans ide går på at mennesket og alle andre arter stammer fra en evolution fra mere primitive arter.

"Om end skønt meget er dunkelt og længe vil forblive dunkelt, har jeg dog, efter at have studeret saa forsigtigt og sluttet saa upartisk, som det har været mig muligt, ingen Tvivl om, at den Synsmaade, de fleste Naturforskerer har og som jeg selv tidligere havde – den nemlig, at hver Art er Resultatet af en særlig Skabelsesakt – er falsk."
(Taget fra literatur på langt og på tværs - Det moderne gennembrud - Livssyn og syn på litteraturen - Darwin)

Nietzshe
Den tyske filosof Nietzsche får også en betydning henne imod slutningen af det moderne gennembrud, pga. hans tanker om at gud er død. og hans kritik af kristendommens morale. I værket Således talte Zarathustra (1885) formulerer Nietzsche sig således:

Se, jeg lærer jer om overmennesket. Overmennesket er jordens mål. Jeres vilje skal sige: overmennesket skal være jordens mål. Jeg besværgerjer, brødre, vær jorden tro og lyt ikke til dem, der taler til jer om overjordiske håb! (…) Engang var synden mod Gud den værste synd, men Gud døde, og dermed døde også den slags syndere. At forsynde sig mod jorden er nu det forfærdeligste.
(Taget fra literatur på langt og på tværs - Det moderne gennembrud - Livssyn og syn på litteraturen - Neitzsche)

Sprog, genre og tema
Under det moderne gennembrud gik forfatterne meget op i hvordan de skrev, det hele skulle være realistisk og omhandle alm. ting. Alt hvad de skrev skulle beskrives på realistiske måde, sådanne så hele teksten bliver realistisk. Personerne og tingende omkring dem kommer i fokus, og alt lige fra de gode til dårlige ting beskrives. 

"Det dæmpede Skjær gav hendes barnehvide Ansigt en matgylden Lød, der gjorde de blaaladne Skygger under Øjnene mindre synlige; de røde Læber blev purpurbrune og de store, blaa Øjne blev næsten sorte. Hun var nydelig var hun: lige Pande, svagt kroget Næse, kort, skarpskaaren Underlæbe og stærk, rund Hage og fint rundet Kind og ganske smaa Øren og rent og skarpt tegnede Bryn."
(Taget fra literatur på langt og på tværs - Det moderne gennembrud - Skrivestil og sprog - naturrealsimen som skrivestil)

Det samme er tilfældet med genren hvor det hele omhander mennesket og dets miljø. Romaner fik en ny betegnelse som hed udviklingsroman og dens struktur hedder hjemme-ude-hjemløs. 

I det moderne gennembrud fokuserer man på at ting som køn, kærlighed og seksualitet er en problematisk affære. og tik forskel fra romantikken fokuseres der i det moderne gennembrud på menneskets driftsliv i både godt og ondt. 

J.P.Jacobsen skriver i sin novelle Mogens (1872):

"Der var en kjærlighed, reen og ædel, uden al grov, jordisk lidenskabelighed, jo der var, og var der det ikke, så skulle der komme det, ja, lidenskab ødelagde alting, og den var så styg, så umenneskelig, hvor han hadede alt det i menneskenaturen, der ikke var skjært og reent, fiin og let!"
(Taget fra literatur på langt og på tværs - Det moderne gennembrud - Det moderne gennembrud temaer - J. P. Jacopsen)

Jacopsen peger her på at menneskets drifter som sunde og naturlige for mennesket og understreger at splittelsen af den rene og urene kærlighed er unaturligt. men understreger at denne splittelse eksisterer i samtiden og volder mange problemer. 

På samme tid er der heller ikke tid til kirke og religion. ideen er at mennesket nu er frit til at definerer sine egne værdier. Dette stilller dog nogle forfattere i et tomrum og et tab af normer og værdier. 

Det moderne gennembrud i dag
Når man snakker om en overgang til det 20. århundrede og frem efter, kan man ikke komme uden om at den realistiske skrivestil er kommet for at blive, mange forfattere viderførte skrivestilen. Opgøret med religionen og romantikkens harmonisøgen har givet forfatterne mere frihed til at forholde sig kritisk til tingende og ikke bare se på de positive ting. Nogle af de ting de skrev om den gang er rent faktsik stadig aktuelle i dagens danmark ting som køn og seksualitet, bliver f.eks. stadig diskuteret. Der er selvfølgelig sket en stor ændring i hvad det er ok at skrive, og selv om at der er sket store fremskridt inden for disse emner ser det ikke ud til at de vil dø ud lige forløbig.