Blog om : Litterær analyse

Af Rasmus og Tim

Roman

Når man analyserer en roman kigger man på selve forløbet af begivenhederne, det er derfor interressant at se på selve tiden i en roman. Det er vigtigt når man analyserer en roman at man holder øje med den fortalte tid, som er den tid hele forløbet strækker sig over. Det man kigger på er hvor lang tid handlingen strækker sig over og om der er spring i tiden. En anden vigtig tin er fortælletiden. Altså på hvilket tidspunkt er historien fortalt fra?, hvilken rækkefølge er begivenhederne præsenteret i, flashbacks eller kronologisk rækkefølge, og selvfølgelig fortælleren i romanen. Hvilken fortæller er der tale om, er det en alvidende, 3. personsfortæller eller en jeg-fortæller. Vigtigst af alt, er fortælleren pålidelig eller bliver læseren ført bag lyset?

Novelle

Når man analyserer en novelle er der 3 vigtige hovedpunkter, det er fortælleren, kompositionen og personer & miljø i novellen. Disse tre ting er centralt i at analyserer en novelle og for at afgøre novellen er klassisk eller moderne.
Som i romanen har forælleren i vigtig rolle i selve historien og forståelsen af novellen, men når man kigger på fortælleren er der to forskellige. Den klassiske og den moderne novelle. Der hvor de adskiller sig er ar fortælleren i den klassiske novelle har afstand fra begivenhederne, hvor den i den moderne står midt i situationen med en begrænset viden.
I en novelle skiller, ligesom med fortælleren, kompositionen sig også ud idet der er en klassisk og moderne version. I den klassiske novelle er det en tredelt komposition, hvor vi har en start, midte og en slutning og begivenhed er hele tiden i centrum hele vejen igennem novellen. I den moderne kan der tilgengæld være en åben begyndelse og slutning, altså at vi starter ”in medias res” hvor læseren bliver kastet ind midt i historien og dertil bygger den moderne novelle også på at den kan indeholde flere forskellige situationer og altså ikke kun handler om en enkelt begivenhed.
Det sidste hovedpunkt er personerne & miljøet i novellen. Igen skiller novellen sig ud ved, ligesom de foregående, at have de klare tegn på en klassisk eller moderne novelle. En den klassiske version får man personer detaljeret beskrevet, man lærer altså personen at kende igennem novellen og man får et indblik i hvem personen er. I den moderne får man knap så meget af vide, her er personerne kun typer og man får ikke meget af vide om dem.

Lyrik

Analyserer man lyrik kigger man på de forskellige digttyper for at kunne skelne mellem de forskellige digte i letteraturhistorien. Nogle nyttige begreber til at analyserer et digt er, forkskellen på brugslyrik og centrallyrik og forskellen på bunden form og  ubunden form i et digt.
Ser man på lyrikken i et digt skelner man det som brugslyrik og centrallyrik. Brugslyrik betyder at den har et formål og en hensigt, den kan være enten religiøs, politisk eller blot undeholdende. Klassisk brugslyrik bliver brugt som f.eks. en salme der synges i kirken eller måske en politisk slagsang med bestemt ideologisk indhold. Centrallyrik er i modsætning til brugslyrik et begreb der tager udgangspunkt digter jeg’ets følelser og stemninger og har intetn andet formål en at udtrykke på en kunstnerisk måde.
Det andet skel mellem forskellige typer er udtryksformen, det kan enten være det traditionelle digt med bunden form eller det nyere digt med ubunden form. I den bundne form er der faste regler for rim og rytme i digtet og det bruger meget billedsprog og leger herigennem med sproget i digtet og ekperimenterer ikke med sproget men overholder retskrivningen. Den ubundne form er tilgengæld mere fri, der er ingen regler for hverken rytme eller rim og der eksperimenteres med både billedesprog ved metaforer og ved sproget så det nogle gange kan virke uforståeligt.

Analysemodel

De forskellige litterære typer har alle deres hovedpunkter som er vigtige at holde øje med at analyserer og som har stor vigtighed i en analyse. Men ser man på en overordnet analysemodel for alle tre litterære typer vil et godt eksempel kunne være:

1.       Præsentation og kontekst

2.       Genre, komposition, form og sprog

3.       Fortællertype og fortælletid (anvendes ikke i lyrik)

4.       Romanens rum og tid

5.       Romanens personer og handling

6.       Tematisk analyse

7.       Litteraturhistorisk perspektivering

Kilde:

http://litthist.systime.dk/index.php?id=198 kap. 9, 10 og 11