Repetition af danskfagets opgavetyper

Redegørelse og Diskussion

En redegørelse, er når man beskriver en tekst, og skaber kontekst for læseren af ens analyse. Man kan kalde redegørelse for et dybde gående resumé.
Redegørelsen forsøger at gøre påsstande og belæg klokke klare for læseren, så de er nemmere at forstå med tanke på den kommende diskussion.

Det vigtige ved en redegørelse er at man skal være upartisk, og se på teksten fra et objektivt perspektiv.

En duskussion, fylder mere end redegørelsen. Diskussionen kan have egne personlige meninger med, dog vel argumenteret. Når man starter på en diskussion skal man overveje både tekstens synspunkter og argumenter, men også ens egne holdninger og argumenter. Når man foholder sig til argumenterne i teksten og ens egne, er det vigtigt at holde sig neuanceret, og ikke lægge alt i båse.

Kronik

En kronik er en tekst der er anvendt i avis mediet, som en menings lufter. Kronikken er lavet til at man skal skabe fokus på et område som forfatteren finder vigtigt eller interresant.

det er vigtigt når man skriver en kronik at man bruger referencer og vel argumenterede synspunkter. det er vigtigt at man præsentere emnet på en engegeret måde. man skal også bidrage med egne overvejelser eller undersøgelse der er relevante. Teksten skal være personlig, men ikke være bygget på postulater fra egen side, men også undersøgelser eller argumenter fra eksperter eller lign.
Overskriften skal være fangende, og spændende. der skal også være en indledning med dine hovedsynspunkter og en afslutning der konkludere.

brug korrekte dansk faglige begraber. man skal huske at undersøge hvilken målgruppe man prøver at ramme, og holde sig inden for den målgruppe.

man skal huske at anvende Ethos Logos og Pathos til at argumentere for ens synspunkter.

Kronikken er bygget op med spalter.

Litterær Analyse

Roman:

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog og Komposition

genre: hvad er det for en roman, Sci fi, Drama, horror

komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.

fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.

Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.

fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.

Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet

fortalt tid: handlings forløb

personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.

tematisk analyse: temaer

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan romanen perspektiveres til. hvad minder om.

Novelle:

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog og Komposition

genre: hvad er det for en novelle, Sci fi, Drama, horror, klassisk novelle, moderne?

komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.

fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.

Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.

fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.

Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet

fortalt tid: handlings forløb

personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.

tematisk analyse: temaer

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan novellens perspektiveres til. hvad minder om.

Lyrik

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog, opbygning, komposition, grafisk opsættelse.

Sprog og stilistiske virkemidler: billedsprog, gentagelser, modsætninger

Digtets rum og tid: miljø, handlingsforløb

Digtets stemme, personer handling: karakteriser digtet. er der flere stemmer, personer i digtet(mere end en?)

Handling eller beskrivelse? handler det om noget, eller er det en beskrivelse af en situation, eller begivenhed

Tematisk analyse: tema, er det tydeligt, er der symboler og passer titel med tema

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan digtet perspektiveres til. hvad minder om.

Hvad er en film/tv analyse

Film kan deles ind i mange forskellige slags: Dokumentar, Spillefilm

undergenre: Drama, Action, SciFi, Thriller, Familie etc.

Film analyse model:

1. titel
2. hvem er forfatteren, hvem er instruktøren og de vigtigste skuespillere
3. hvilket land er den lavet i og hvilket år
4. er det en dokumentar, eller en spillefilm, og hvilken undergenre har den
5. referat
6. hvordan er den spændende, starter den midt i det spændende, eller bygger den op til det, er der twist eller andre overraskelser i filmen?
7. filmens opbygning. går den efter noget som berettermodellen eller anvender den en anden model?
8. Beskriv fotograferingen:
hvordan er farverne, motiverne, er der specielle virkemidler eller andre bemærkelses værdige detaljer
9. hvor foregår handlingen, beskriv de vigtigste ting
10. hvilken tid foregår det i, historisk set
11. beskriv hovedpersonerne, bipersonerne, og statisterne(og om det er vigtigt at det er med)
12. følg en hovedperson tæt, beskriv hvad han gør, hvorfor han gør det, og hvordan han gør det.
13. hvad er det for et sprog, moderne, slang, dansk, fransk, er det lavmeldt, eller højlydt. er det monologer dialoger, og hvad betyder det for filmen
14. positive og negative træk
15. hvad vises kun, og forklares ikke. ting som for eksempel kropssprog eller panoreringer
16. tema.
17. analyse af filmens emner, hvilke problemer er der i filmen, hvordan løses de, hvis de løses, har du en løsning, har løsninger eller problemer konsekvenser for fremtiden
18. lyd. Hvad er der for nogle lyde, og hvorfor
19. er filmen subjectiv eller objectiv.
20. afsender, budskab, modtager, målgruppe
21. hvad er din egen mening om filmen og hvorfor?
22. perspektivering

De syv parametre til kortfilm:

1. Person-fokus - person-interaktion
2. Kausalitet - valg
3. Konsekvens - overraskelse
4. Billede - lyd
5. Person - ting
6. enkelhed - dybde
7. økonomi - helhed

Retorisk analyse

Hvad er appelformerne:

Ethos: autoritet. man er lettere at at tro på hvis man anvender ethos. man anvender en kombi af logos og pathos for at få ethos. man skal ikke have for meget af den ene for så virker man upårlidelig

Logos: logik eller statestik

Pathos: bruger følelser

Påstand, Belæg, rygdækning, gendrivelse, hjemmel:

påstand: frederik skal ikke i fængsel

belæg: frederik er 12, derfor skal han ikke i fængsel

hjemmel: man sender ikke børn i fængsel.

gendrivelse: forudse hvad andre anvender af argumenter, og forbered dig mod modargumenter

rygdækning: lov og videnskab

Retorisk analyse

Her er nogle enkle steps til at udforme en retorisk analyse:

1. Førstehåndsindtryk - hvad husker du helt præcist af samtalen og hvad kan du kort tid efter gengive? Her skulle der gerne være tale om samtalen/talens hovedpunkter.
2. Publikum - hvem var primære og sekundære publikum, altså hvem var talen ment at ramme og hvem høre den derudover? Eksempelhvis pressemøde og tv seere.
3. Situation og aktualitet - I hvilken sammenhæng er samtalen/talen opstået og med hvilken aktualitet, altså er det lige sket eller er det en gammel nyhed?
4. Troværdighed - I forhold til det publikum samtalen/talen var ment at ramme, hvordan er personens troværdighed? Troværdigheden kan svinge alt efter hvem der lytter, men i selve analysen skal du bedømme troværdigheden ud fra publikums holdninger/synspunkter.
5. Disposition - Hvordan var talen disponeret? Altså hvordan blev afsnit opdelt og hvordan var inholdet placeret i forhold til start/slut?
6. Argumentation -  Hvilke appelformer blev anvendt i samtalen/talen? Vigtigt er også hvor mange af de forskellige der indgik, hvordan de blev anvendt og hvor meget af hver der blev brugt.
7. Sproget - Sproget afhænger af personen der udføre talen, men giver også et godt indblik i hvem personen forsøger at ramme eller med hvilken baggrund personen har i forhold til det han/hun forsøger at formidle. Det er vigtigt at du er opmærksom på mønstre, virkemidler (såsom ordbilleder) og kan holde dette op mod budskabet.
8. Situation og sammenhæng - Passede det sproglige indhold til den situation samtalen/talen blev ført i. Dette kan være et godt værktøj til at finde ud af hvorfor/hvorfor ikke - samtalen lykkedes.
9. Manuskript - Var taleren bundet af manus eller kunne personen godt abstrahere derfra? Alt efter svaret på dette kan du tolke om den metode taleren har valgt virker?
10. Gestik - Var taleren indlevet eller afskåret fra handlingen? Brugte personen kroppen til at "formulere" sig eller brugte personen et fast holdepunkt? Analyser i forhold til talens/samtalens indhold og find ud af om de anvendte metoder har relevans.
11. Stemmen - Læg mærke til om stemmen var af bestemt karakter og om denne ændrede sig i forhold til samtalen/talens forløb? Havde dette nogen relevans i forhold til formidlingen?
12. Reaktion - Hvordan blev talen modtaget og ændrede den noget? Blev den ønskede effekt opnået? 

Retorisk analyse for aber

Når man skal lave en retorisk analyse, så skal man analysere sproget. at analysere sproget betyder at man finder ud af hvad det er, taleren vil, med hans tale (el. andet).

Nogen af de analyse metoder man kan bruge i en retorisk analyse er:

Hvad type retorik er der tale om? er den
 - Informerende
 - Påvirkende
 - Underholdene
efter hvilken af disse det er, kommer resten af analysen til at ændre sig. Men det er ikke fordi man ikke kan blande de forskellige typer. En tale der kun er informerende, er i nogen tilfælde ikke lige så effektiv som en tale der er både informerende og underholdene. En af svaghederne med en informerende tale er nemlig at det for nogen kan være alt for kedeligt hører på. Denne svaghed kan man derfor ændre ved at gøre talen lidt underholdene.

Det er dog vigtigt at man kender typerne godt nok, for hvis man blander dem forkert, kan det ødelægge hele talen.

Retoriske Pentagram

Når man analysere kommunikation er der 5 ting at tage hensyn til. disse 5 ting er:

Afsenderen
Modtageren
Emnet
Situationen
Sprog og genre

disse 5 elementer er der lavet en model af, som hedder det retoriske pentagram. Pentagrammet er et grafisk billede af det man kalder kommunikationssituationen.

Fra http://begrebdansk.systime.dk/index.php?id=139 

Som der kan ses på pentagrammet, så hænger tingene sammen. Emnet hænger sammen med situationen og sproget, afsenderen hænger sammen med modtageren osv.

andet end at kigge på denne del af talen, kan man også kigge på de appelformer som der bliver brugt i talen.

de forskellige appelformer er:

Logos: Logos appellere til fornuften, eller logikken. Logos bliver ofte brugt i informerende genrer.

Patos: Patos appellere til følelserne, patos bliver brugt til at røre modtageren, og får nogen følelser frem, som gør ens argument mere troværdigt og nemmere at relatere til. afsenderen får modtageren til at grine, græde, føle medlidenhed el. andet.

Etos: Etos fokusere på troværdigheden af afsenderen, Etos er når afsenderen taler om sin egen ekspertise og egne erfaringer. Etos bliver brugt til at sætte fast om den der snakker er værd at lytte til, hvis der er en person der snakker om global opvarmning, mens ikke at have nogen forstand eller erfaring med det, så vil personen som mangler etos, ikke være en kilde der var værd at lytte til, for andet end at gøre grin med dem.

Påstand og belæg

noget andet der kan være vigtigt at analysere i en tale er afsenderens argumentation for dens punkter. ofte er en tale bygget op om nogen argumenter, som vil frem til en påstand, og at forstå disse er at forstå talen. Den mest normale måde at argumentere på, er at komme med noget belæg, altså bevis på hvad man vil sige. og derfra kommer man til en påstand, men ofte skal der være noget imellem belæg og påstand.

For det første er den er god ide at se om belægget overhovedet er troværdigt, derefter skal der være et underbelæg som bringer hovedbelægget sammen med påstanden. det kunne for eksempel være se sådanne ud:

Belæg: TV virker på en model som blev lavet fra langt tid siden, og statistikker siger at de unge danskere nu langsomt begynder at bruge andre ting istedet for at se de regulære kanaler, nu om dage kan man se ting på youtube og hvis man vil se film kan man se Netflix. hvis TV ikke giver mere frihed til seerne vil det ifølge "xxxxx" langsomt blive en ting fra fortiden, og det vil blive erstattet med friheden i hvad og hvornår.
Underbelæg: TV styres ikke af seeren, men af afsenderen.
Påstand: TV er døende.

For det første kan man starte med at være kritisk over for argumentationen, hvis der blev vist de nævnte statistikker og kilden "xxxxx" var en populær kilde som ikke skrev noget uden belæg. så ville argumentationen måske ikke være for dårlig.


Jakob, Jens og Joachim

kilder: Begreb om dansk, Retorik og argumentation

Hvad er en retorisk analyse?

Af Tim P og Rasmus M, 3.B

En retorisk analyse er et dybdegående blik på f.eks. en tekst. Det vil sige at for at man dybdegående kan analyserer en tekst skal man have fat i en relevant analyse model. Det er ikke lige meget om det er f.eks. sagprosa (en videnskabsartikel) eller en fiktiv historie i novelle form. Det dybdegående kommer så i at man sætter sig og kigger det man analyserer grundigt igennem. Hvad er det egentlig der står? Har det en anden betydning end det som det umiddelbart er skrevet som, altså læs imellem linjerne. Alt det relevante for teksten skal frem. Så både forfatter, hvilket år den er skrevet i, hvilket land forfatteren stammer fra, personer, miljøer, temaer, fortæller(e), synsvinkel, holdninger, m.m. Alle iagttagelser skal bruges til noget.

Selve fortolkningen af teksten handler om at du skal kunne afdække tekstens ”hensigt” dvs. hvad der egentlig menes i teksten. Det gør du ud fra alle de iagttagelser du har fortaget dig, dvs. at alle dine iagttagelser er din dokumentation for din fortolkning.

Det er altid vigtigt at huske på at det er ens personlige mening der skal komme frem i analysen. Så hvis du fortolker teksten på en bestemt måde, så er det det du skal skrive. Noget andet vigtigt at huske er at man altid bør bruge analysemodeller, uanset om det er til en tekst, film, billede eller andet, som inspiration og ikke som skabelon.

Perspektiveringen handler om at kunne sammenligne det du nu har analyseret og fortolket med lignende værker, begivenheder eller andre ting fra den virkelige verden. Du skal også perspektivere dit valg af metode til at analyserer teksten, og hvad en anden metode ville have betydet for denne afdækning af teksten.

Kilde: http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-analyse-og-fortolkning-htx-elever

Hvad er en retorisk analyse?

”Der er 5 elementer man skal tage hensyn til når man analyserer kommunikation, eller når man selv vil kommunikere: Man skal overveje afsenderen, modtageren, emnet, situationen og det sprog og den genre der passer til.

Det retoriske pentagram opstiller i en figur forholdet mellem de dele der skal tages hensyn til hvis kommunikationen skal fungere efter hensigten. Pentagrammet giver et grafisk billede af det man kalder kommunikationssituationen.” - Begreber om dansk

I en retorisk analyse bør man analysere på:

·        Afsender og budskab - Hvem er afsenderen, og hvad er deres intention

·        Modtager og målgruppe - Er der en særlig målgruppe for teksten? Hvordan forholder afsenderen sig til modtageren?

·        Medie - Spiller det nogen rolle, hvilket medie teksten formidles igennem?

·        Kommunikations situationen - I hvilken kontekst/situation indgår teksten? Hvilken betydning har konteksten/situationen for tekstens indhold? Formår afsenderen at tilpasse teksten/talen til tid, sted og kontekst?

·        Appelformer (Logos, etos og patos) - Hvilke af appelformerne, etos, logos og patos, er fremtrædende i teksten? Hvordan virker disse appelformer med til at overbevise modtagerne?

Retoriske virkemidler - Hvilke retoriske virkemidler er fremtrædende i teksten? (Fx gentagelser, modsætninger, ironi, generalisering osv.) Hvilke retoriske virkemidler er fremtrædende i teksten? (Fx gentagelser, modsætninger, ironi, generalisering osv.) 

Til sidst bør man konkludere på om afsenderen formår at nå igennem til målgruppen og overbevise dem om budskabet? Hvorfor lykkes/mislykkes dette? Er teksten velargumenteret? Eller manipulerer den med modtagerne?

Af Anders Bay og Jonas A. Jacobsen

Gæt et dansk emne

Kender du typen 

Af Mathias

Hvad gør man når man skal overbevise en anden person, om at man skal tag i byen? En af måderne, er ved at bruge appelformer, som enten er for at informere, påvirke eller underholde dig. Mange gange blander man to af måderne sammen, som har en større påvirkning. 

Det kan f.eks. være ved en valgkamp, at de forskellige forsøger at overbevise borgerne om hvem de skal stemme på, ved at holde en tale, hvor de bruger appelformene. 

Når der opstår en såkaldt kommunikationssituation, kan bruge pentagrammet der giver et grafik overblik:

"Afsenderen skal altså forholde sig til modtageren, emnet skal passe til tidspunktet, sproget til modtageren osv. Det er forholdet mellem delene som afgør kommunikationens succes. Går det hele op i en højere enhed, taler man om en "stjernestund". Nogle taler er gået over i historien som sådanne stjernestunder"

Retorisk analyse

Made by Buch & Wurst

Retorisk analyse

Taler eller skriftlig formidling kan overordnet have tre hensigter, informere, påvirke eller underholde.

Der er fem elementer man skal tage hensyn til når man skal analysere en tale. Afsenderen, modtageren, emnet, situationen og sprog og genre.

Når man skal analysere en tale så skal de fem elementer overvejes hver for sig og i sammenhæng.

Man skal analysere talen eller den skriftlige formidlings appelformer. De tre appelformer er, Logos(fornuft), Patos(føelse), Etos(troværdighed og moral).

Talens komposition skal være bygget klart op med en indledning, en midte og en afslutning. Der skal være flere gennemgående pointer.

Sproget må ikke være præget af skriftsprog, det skal være talesprog.

Kilder:
Begreb om dansk - kap 8.

Danskernes guldkorn (KØSTER)

Dansk repetition

Hvad er en Redegørelse og diskussion [1][2][3]

En Redegørelse er en gengivelse af det vigtigste af indholdet af en tekst, samt måden det er skrevet på. En redegørelse udskiller sig fra et referat ved at man ikke følger teksten kronologisk. Her tager man de vigtigste eller væsentligste punkter, hvor man stiller dem sådan op at det vigtigste kommer først. eksempel kunne være at hovedsynspunktet kommer først hvorefter man underargumenter.

Formålet med en Redegørelse er at det skal gøre det nemt at forstå tekstens hovedpunkter for en som ikke har læst den.

Det er vigtigt at Redegørelsen er troværdig, at man underbygger sin tekst ved at finde eksempler på sin Underbyggelse.

At diskuterer er noget som ofte følger med i en redegørelse  da man skal argumenter for nogle punkter i teksten. Hvad er en diskussion så?

En Diskussion handler om at få sine synspunkter ud, det kan gøres ved at bruge modstridende synspunkter på emnet. En diskussion handler i bund grund at få en overbevisning ud til personer i verden om at man har ret.

Hvordan skal man så diskutere? Skal man diskuterer i dansk skal man finde forskellige synspunkter om et bestemt emne. En fordel er at finde andres synspunkter som kan hjælpe dig med at virke mere troværdig

(tjek fodnote 3, med eksempler i bunden ’Konkret eksempel’’

Hvad er en Kronik? [4]

En kronik er en længere artikel, som sjældent er skrevet af avisen egne skribenter men muligvis af eksperter inden for forskellige områder. En kronik behøver ikke handle om noget aktuelt eller at slutte med en mening. En kronik kigger på emnet fra flere synspunkter.

En kronik kommer oprindeligt fra essayet, hvor man prøver at belyse forskellige sider af en sag uden at påstå at det man skriver er den fulde sandhed.

Kronik starter ofte med at man præsenterer et problem, eller en oplevelse, hvor man stiller forskellige synspunkter op, med en åben tone, samt spørgende tone som gør man kan se på emnet med større perspektiv. Altså at man kan tænke over teksten.

Hvad er en litterær analyse[5] [6]

En litterær analyse handler om man skal nedbryde teksten ned i mindre bider og analyser mellem linjerne på teksten. Altså finde en dybere mening med teksten end man lige kan se på overfladen når man læser teksten.

Så man skal finde ud af hvad teksten siger og hvordan den siger det.

En litterær analyse forløber ofte sådan at man har en opbygning eller indledning hvor man fortæller om sit emne som man perspektiverer til teksten og så skriver man så hvad man gerne vil undersøge.

Det er vigtigt man finder budskabet i teksten, som man underbygger ved at fortælle hvad personen siger. Samt skal man lave en personkarakteristik. Så ender det ud med en konklusion på 2-300 ord, hvor man fortæller hvad man er fundet frem til samt hvad budskabet er.

En masse eksempler på dette link

http://www.studieportalen.dk/Opgaver/?type=35

Hvad er film/tv-analyse?[7][8]

for at forstå en film bedre laver man en filmanalyse til at forklare ting omkring filmen så man nemmere selv kan forstå det. Man starter med:

-      Hvem har lavet filmen

-      Instruktøren?

-      Filmens titel

-      Hvornår er den fra?

-      Hvem har hovedrollerne

-      Filmens genre

®    Dokumentarfilm (beskriver virkeligheden)

®    Fiktionsfilm (som reelt opdigtede historier)

·       Komedie

·       Thriller

·       Krimi

·       Ungdomsfilm

·       Børnefilm

·       Romantisk drama

·       Science fiction

·       Eventyr film

·       Krigsfilm

-      Filmens handling (god ide at gengive lidt af handlingen og plottet, hvad den handler, konflikter og endelsen på filmen)

-      Komposition/opbygning (berettermodellen) (lav evt selv en spændingskurve)

-      Filmtekniske virkemidler

®    Hvordan er filmen klippet? (Lange klip, korte klip, naturlige eller unaturlige)

®    Hvordan er kamerabevægelsen? (håndholdt, stillbillede, panorering, andet?)

®    Hvordan er perspektiver (Frøperspektiv, Fugle, Normal)

®    Hvordan er billedet beskåret? (total, supertotal, halvtotal, nærbillede, supernærbillede)

®    Hvordan er lyset i filmen? (naturligt eller kunstigt,)

®    Hvordan er farverne i filmen? (naturlige eller manipulerende) 

®    Noget andet ved filmen?

-      Tid og rum (hvor lang tid strækker filmen sig over, hvordan er den bygget op? Flashback osv? Hvordan er filmen baggrund bygget op? Kulisser, naturlige steder, hvornår forgår tiden? Nutid eller fremtid? Fortid?)

-      Miljø (overklasse, arbejderklasse, kom gerne med eksempler)

-      Karakter/personer (hvilken rolle de har samt deres personlighed)

-      Fortolkning (her skal man komme nærmere på budskabet)

®    Er der bestemt tema i filmen? hvordan vises dette?

®    Symboler? Bestemte personer eller farver=

®    Budskab til seerne?

-      Perspektivering  (til andre film eller begivenheder som har fællestræk med filmen. Uddyb hvordan du ser disse træk)

Hvad er en retorisk analyse[9]

En Retorisk analyse, skal bruges til at gengive en tale for et eksempel, eller nærmere sagt at analyserer en tale og gengive nogle punkter i den. Det kan laves sådan her:

Stillads til at analyserer taler.

1. Hvad var dit første indtryk af talen – hvad kan du konkret huske, hvis du om tre sekunder skal gengive hovedtrækkene?
2. Hvem var talerens publikum – både det primære og det sekundære? (pressemøde + tv-seere, bestyrelsen + kunderne, aktionærerne + omverden)
3. I hvilken situation talte taleren i, og hvilken aktualitet havde emnet?
4. Med hvilken troværdighed holdt taleren sin tale? – forstået som seernes/medlemmernes/vælgerne/læsernes/publikums opfattelse af talerens troværdighed – ikke din egen opfattelse!
5. Hvordan var talen disponeret – sådan med afsnit, inddelinger og start og slut!
6. Hvordan forløb argumentationen i talen? Appellerede taleren til publikum ved hjælp af fakta, følelser eller talerens egen blotte personlighed – og hvor meget af hver?
7. Hvordan var sproget? Var det klart, tydeligt, fyldt eller blottet for sprogblomster, gentagelser eller metaforer?
8. I hvor høj grad passede talens sproglige indhold til den talesituation som taleren talte i? (Til en begravelsen kan humor både forløse og være katastrofal, det samme ved et firmas fremlæggelse af årsregnskabet og ligedan på folketingets talerstol. Der findes ingen nedskrevne regler. Det handler om at føle og forstå situationen – gjorde taleren det?)
9. Hvor bundet var taleren af sit manuskript og hvordan virkede det?
10. Kunne taleren huske talen og hvordan påvirkede en eventuel manuskriptbundethed såvel publikum som selve leveringen?
11. Hvordan var talerens fysik og gestik? Brugte taleren hænderne? Blev der gestikuleret, var der smil, alvor, melankoli, stod taleren stille, var taleren flagrende, vandrende eller noget andet? Og hvordan virkede det?
12. Hvordan var stemmen? Høj, lav, blød, skinger, rolig – vekslede den, og hvis den gjorde, hvornår skete det så, og havde det sammenhæng med emnerne?
13. I hvor høj grad forløb talen hensigtsmæssig og planmæssig i forhold til situationen?
14. Ændrede talen noget, skete der noget efterfølgende, var der reaktioner, hvad kom eller kommer talen til at betyde både for indholdet og for taleren?
15. Skabes der en ny situation som kræver en ny, flere eller andre taler?

---

[1] http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-redeg%C3%B8relse-og-diskussion-htx-elever

[2] https://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-en-redeg%C3%B8relse/

[3] https://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-en-diskussion/

[4] http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-kronik-htx-elever

[5] Litteraturhistorien – på langs og på tværs – kap.9, 10 og 11

[6] http://gymdansk.weebly.com/

[7] http://analysemodel.dk/film/filmanalyse/

[8] http://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/filmanalyse

[9] ’’Begreb om dansk’’ Kap.8