Redegørelse – Modernisme og realisme

Af Tim

Man kan groft sagt dele litteraturen i 1900-tallet op i to retninger, der hver især repræsenterer to måde at afspejle og bearbejde moderniteterfaringer på. Den ene er en realistisk stilretning og den anden er en modernistisk. Eksempler på de to stilretninger kan være de to kunstværker Boy (1999) af Ron Muecks, der repræsenterer den realistiske stil, mens Cencrétion (1953) af Robert Jacobsen repræsenterer den modernistiske stil.

Realismens stiltræk ligger i det realistiske, som ved skulpturen Boy der ligner en virkelig dreng på trods af dens størrelse. Det er et kendetegn ved den realistiske litteratur at den vil ligne virkelighede, man skal se gennem sproget og se virkeligheden bag.
At noget er realistisk oversættes ofte til at det er virkelighedstro, men den realistiske litteratur er ikke mere virkelig en den modernistiske er. Den realistiske litteratur vil, modsat den modernistiske litteratur, have læseren til at genkende sin egen ydre virkelighed i værket. Den realistiske forfatter vil beskrive mennesker og deres omverden, og ofte også kritiserer den. Det kan være i form af kritik af samfundet, skolen eller familien, i det hele taget den måde vi har indrettet vores verden på.
Forfatteren anvender forskellige sproglige virkemidler for at teksten skal opleves som virkelig for læseren. Det første er at gøre personer og steder genkendelige for læseren, altså en personlighed der kan genkendes, med den pointe at læseren skal kunne genkende sig selv og sin virkelighed i beskrivelsen.
Det andet virkemiddel er at det hele er beskrevet med mange detaljer og med stor præcision af steder og personer, dette giver den realistiske fornemmelse hvor forfatteren nærmest sætter sin læser i situationen.
Det tredje virkemiddel er at billedesproget er upåfaldende i den realistiske litteratur. Billedsproget skal være indirekte, og lægger man for meget mærke til billedsproget vil læseren blive revet ud af den virkelighedsillusion de er sat i og i stedet blive opmærksom på sproget, der skal være gennemsigtigt så man ser virkeligheden, og opmærksomheden ikke bliver rettet mod sproget.

De modernistiske stiltræk er som skulpturen Concrétion mærkelige og svære at forstå, ligesom den modernistiske litteratur. Det henviser ikke til noget genkendeligt i verden, det er abstrakt og har noget med menneskets fantasi og indre liv at gøre.
I den modernistiske litteratur kan man ikke altid genkende den ydre, objektive verden i teksterne. De handler i stedet om fantasi og indre liv, virkeligheden der bliver gengivet i letteraturen, er en indre virkelighed. Man kan sige den er et sprogligt eksperiment der vil vise hvordan den moderne verden påvirker mennesket, med både frihed og fremmedhed. Den opleves på en gang som fuld af muligheder, uforståelig og meningstom. Det er det modernisterne ønsker at udtrykke i sproget, og de er derfor ikke altid så lette at skulle forklare og referere og sproget kan derfor opleves som mærkeligt.
I modernistiske tekster er det meningen man skal lægge mærke til sproget og ikke virkeligheden som i realistisk litteratur. Arbejder man med modernistiske tekster er opgaven altså både at beskrive den indre verden og tekstens materiale.

Overblik over de forskellige typer realisme og modernisme:

1.       Tidlig modernisme (1890-1945)
2. Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)
3. Efterkrigsmodernisme (1945-1960)
4. 60'er-modernisme (1960-1970)
5. Ny realisme (1960-1980)
6. Formel modernisme (1970-1980)
7. Storbymodernisme (1980-1990)
8. Minimal modernisme (1990-2000)

Kilde:                                                                                                                                 

http://litthist.systime.dk/index.php?id=170