Danskernes guldkorn (KØSTER)

Dansk repetition

Hvad er en Redegørelse og diskussion [1][2][3]

En Redegørelse er en gengivelse af det vigtigste af indholdet af en tekst, samt måden det er skrevet på. En redegørelse udskiller sig fra et referat ved at man ikke følger teksten kronologisk. Her tager man de vigtigste eller væsentligste punkter, hvor man stiller dem sådan op at det vigtigste kommer først. eksempel kunne være at hovedsynspunktet kommer først hvorefter man underargumenter.

Formålet med en Redegørelse er at det skal gøre det nemt at forstå tekstens hovedpunkter for en som ikke har læst den.

Det er vigtigt at Redegørelsen er troværdig, at man underbygger sin tekst ved at finde eksempler på sin Underbyggelse.

At diskuterer er noget som ofte følger med i en redegørelse  da man skal argumenter for nogle punkter i teksten. Hvad er en diskussion så?

En Diskussion handler om at få sine synspunkter ud, det kan gøres ved at bruge modstridende synspunkter på emnet. En diskussion handler i bund grund at få en overbevisning ud til personer i verden om at man har ret.

Hvordan skal man så diskutere? Skal man diskuterer i dansk skal man finde forskellige synspunkter om et bestemt emne. En fordel er at finde andres synspunkter som kan hjælpe dig med at virke mere troværdig

(tjek fodnote 3, med eksempler i bunden ’Konkret eksempel’’

Hvad er en Kronik? [4]

En kronik er en længere artikel, som sjældent er skrevet af avisen egne skribenter men muligvis af eksperter inden for forskellige områder. En kronik behøver ikke handle om noget aktuelt eller at slutte med en mening. En kronik kigger på emnet fra flere synspunkter.

En kronik kommer oprindeligt fra essayet, hvor man prøver at belyse forskellige sider af en sag uden at påstå at det man skriver er den fulde sandhed.

Kronik starter ofte med at man præsenterer et problem, eller en oplevelse, hvor man stiller forskellige synspunkter op, med en åben tone, samt spørgende tone som gør man kan se på emnet med større perspektiv. Altså at man kan tænke over teksten.

Hvad er en litterær analyse[5] [6]

En litterær analyse handler om man skal nedbryde teksten ned i mindre bider og analyser mellem linjerne på teksten. Altså finde en dybere mening med teksten end man lige kan se på overfladen når man læser teksten.

Så man skal finde ud af hvad teksten siger og hvordan den siger det.

En litterær analyse forløber ofte sådan at man har en opbygning eller indledning hvor man fortæller om sit emne som man perspektiverer til teksten og så skriver man så hvad man gerne vil undersøge.

Det er vigtigt man finder budskabet i teksten, som man underbygger ved at fortælle hvad personen siger. Samt skal man lave en personkarakteristik. Så ender det ud med en konklusion på 2-300 ord, hvor man fortæller hvad man er fundet frem til samt hvad budskabet er.

En masse eksempler på dette link

http://www.studieportalen.dk/Opgaver/?type=35

Hvad er film/tv-analyse?[7][8]

for at forstå en film bedre laver man en filmanalyse til at forklare ting omkring filmen så man nemmere selv kan forstå det. Man starter med:

-      Hvem har lavet filmen

-      Instruktøren?

-      Filmens titel

-      Hvornår er den fra?

-      Hvem har hovedrollerne

-      Filmens genre

®    Dokumentarfilm (beskriver virkeligheden)

®    Fiktionsfilm (som reelt opdigtede historier)

·       Komedie

·       Thriller

·       Krimi

·       Ungdomsfilm

·       Børnefilm

·       Romantisk drama

·       Science fiction

·       Eventyr film

·       Krigsfilm

-      Filmens handling (god ide at gengive lidt af handlingen og plottet, hvad den handler, konflikter og endelsen på filmen)

-      Komposition/opbygning (berettermodellen) (lav evt selv en spændingskurve)

-      Filmtekniske virkemidler

®    Hvordan er filmen klippet? (Lange klip, korte klip, naturlige eller unaturlige)

®    Hvordan er kamerabevægelsen? (håndholdt, stillbillede, panorering, andet?)

®    Hvordan er perspektiver (Frøperspektiv, Fugle, Normal)

®    Hvordan er billedet beskåret? (total, supertotal, halvtotal, nærbillede, supernærbillede)

®    Hvordan er lyset i filmen? (naturligt eller kunstigt,)

®    Hvordan er farverne i filmen? (naturlige eller manipulerende) 

®    Noget andet ved filmen?

-      Tid og rum (hvor lang tid strækker filmen sig over, hvordan er den bygget op? Flashback osv? Hvordan er filmen baggrund bygget op? Kulisser, naturlige steder, hvornår forgår tiden? Nutid eller fremtid? Fortid?)

-      Miljø (overklasse, arbejderklasse, kom gerne med eksempler)

-      Karakter/personer (hvilken rolle de har samt deres personlighed)

-      Fortolkning (her skal man komme nærmere på budskabet)

®    Er der bestemt tema i filmen? hvordan vises dette?

®    Symboler? Bestemte personer eller farver=

®    Budskab til seerne?

-      Perspektivering  (til andre film eller begivenheder som har fællestræk med filmen. Uddyb hvordan du ser disse træk)

Hvad er en retorisk analyse[9]

En Retorisk analyse, skal bruges til at gengive en tale for et eksempel, eller nærmere sagt at analyserer en tale og gengive nogle punkter i den. Det kan laves sådan her:

Stillads til at analyserer taler.

1. Hvad var dit første indtryk af talen – hvad kan du konkret huske, hvis du om tre sekunder skal gengive hovedtrækkene?
2. Hvem var talerens publikum – både det primære og det sekundære? (pressemøde + tv-seere, bestyrelsen + kunderne, aktionærerne + omverden)
3. I hvilken situation talte taleren i, og hvilken aktualitet havde emnet?
4. Med hvilken troværdighed holdt taleren sin tale? – forstået som seernes/medlemmernes/vælgerne/læsernes/publikums opfattelse af talerens troværdighed – ikke din egen opfattelse!
5. Hvordan var talen disponeret – sådan med afsnit, inddelinger og start og slut!
6. Hvordan forløb argumentationen i talen? Appellerede taleren til publikum ved hjælp af fakta, følelser eller talerens egen blotte personlighed – og hvor meget af hver?
7. Hvordan var sproget? Var det klart, tydeligt, fyldt eller blottet for sprogblomster, gentagelser eller metaforer?
8. I hvor høj grad passede talens sproglige indhold til den talesituation som taleren talte i? (Til en begravelsen kan humor både forløse og være katastrofal, det samme ved et firmas fremlæggelse af årsregnskabet og ligedan på folketingets talerstol. Der findes ingen nedskrevne regler. Det handler om at føle og forstå situationen – gjorde taleren det?)
9. Hvor bundet var taleren af sit manuskript og hvordan virkede det?
10. Kunne taleren huske talen og hvordan påvirkede en eventuel manuskriptbundethed såvel publikum som selve leveringen?
11. Hvordan var talerens fysik og gestik? Brugte taleren hænderne? Blev der gestikuleret, var der smil, alvor, melankoli, stod taleren stille, var taleren flagrende, vandrende eller noget andet? Og hvordan virkede det?
12. Hvordan var stemmen? Høj, lav, blød, skinger, rolig – vekslede den, og hvis den gjorde, hvornår skete det så, og havde det sammenhæng med emnerne?
13. I hvor høj grad forløb talen hensigtsmæssig og planmæssig i forhold til situationen?
14. Ændrede talen noget, skete der noget efterfølgende, var der reaktioner, hvad kom eller kommer talen til at betyde både for indholdet og for taleren?
15. Skabes der en ny situation som kræver en ny, flere eller andre taler?

---

[1] http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-redeg%C3%B8relse-og-diskussion-htx-elever

[2] https://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-en-redeg%C3%B8relse/

[3] https://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-en-diskussion/

[4] http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-kronik-htx-elever

[5] Litteraturhistorien – på langs og på tværs – kap.9, 10 og 11

[6] http://gymdansk.weebly.com/

[7] http://analysemodel.dk/film/filmanalyse/

[8] http://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/filmanalyse

[9] ’’Begreb om dansk’’ Kap.8