Litteræranalyse af roman,novelle, lyrik

Analysemodel af roman
I analyse af en roman, behøver man ikke komme ind på alle punkterne der er i analysemodellen. man kan vælge at fokusere på enkelte ting.
man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan romanen er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen  fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.

Analysemodel af novelle
der er to slags novellefortællere, den klassiske hvor fortælleren har afstand til begivenhederne, så er der den moderne hvor fortælleren står midt i begivenhederne.
der er to slags kompositions former den klassiske hvor den er tredelt komposition, hvor man starter med starten køre ind i midten og slutter så af med en afslutning, med den form er det begivenheden som er i centrum. hvor med den moderne komposition er det en åben start og slutning hvilket vil sige at man som læser selv skal opdigte hvad der er sket før og hvad der sker efter, med denne kompositions form er der flere situationer indblandet. man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan novellen er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen  fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.

Analysemodel af lyrik
der er to måder at opbygge sit digt på, den ene er brugslyrik (før 1800 tallet) det blev med hensigt på religiøse,politiske holdninger, det blev også brugt som underholdning,
centrallyrik (efter 1800 tallet) er hvor digteren bruger egne erfaringer følelser. ikke med et reelt budskab som brugslyrik kan have det.
der er to former for hvordan man kan skrive sit digt, bunden form (før 1900 tallet) hvor der er faste regler for rytme og rim, der bliver brugt meget billede sprog, leg med ordene overholder retskrivning. bunden form blev brugt op til midten af 1900 tallet.
ubunden ´form er der ingen regler for rytme og vers ("det frie vers") eksperimentere med billedesproget om det er med nyskabte metaforer eller de helt undlader metaforerne. de eksperimentere med sproget og tegnsætningen så teksterne nogle gange kan virke uforstålige.
man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan lyrikken er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen  fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.

Repetition af danskfagets opgavetyper

Redegørelse og Diskussion

En redegørelse, er når man beskriver en tekst, og skaber kontekst for læseren af ens analyse. Man kan kalde redegørelse for et dybde gående resumé.
Redegørelsen forsøger at gøre påsstande og belæg klokke klare for læseren, så de er nemmere at forstå med tanke på den kommende diskussion.

Det vigtige ved en redegørelse er at man skal være upartisk, og se på teksten fra et objektivt perspektiv.

En duskussion, fylder mere end redegørelsen. Diskussionen kan have egne personlige meninger med, dog vel argumenteret. Når man starter på en diskussion skal man overveje både tekstens synspunkter og argumenter, men også ens egne holdninger og argumenter. Når man foholder sig til argumenterne i teksten og ens egne, er det vigtigt at holde sig neuanceret, og ikke lægge alt i båse.

Kronik

En kronik er en tekst der er anvendt i avis mediet, som en menings lufter. Kronikken er lavet til at man skal skabe fokus på et område som forfatteren finder vigtigt eller interresant.

det er vigtigt når man skriver en kronik at man bruger referencer og vel argumenterede synspunkter. det er vigtigt at man præsentere emnet på en engegeret måde. man skal også bidrage med egne overvejelser eller undersøgelse der er relevante. Teksten skal være personlig, men ikke være bygget på postulater fra egen side, men også undersøgelser eller argumenter fra eksperter eller lign.
Overskriften skal være fangende, og spændende. der skal også være en indledning med dine hovedsynspunkter og en afslutning der konkludere.

brug korrekte dansk faglige begraber. man skal huske at undersøge hvilken målgruppe man prøver at ramme, og holde sig inden for den målgruppe.

man skal huske at anvende Ethos Logos og Pathos til at argumentere for ens synspunkter.

Kronikken er bygget op med spalter.

Litterær Analyse

Roman:

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog og Komposition

genre: hvad er det for en roman, Sci fi, Drama, horror

komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.

fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.

Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.

fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.

Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet

fortalt tid: handlings forløb

personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.

tematisk analyse: temaer

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan romanen perspektiveres til. hvad minder om.

Novelle:

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog og Komposition

genre: hvad er det for en novelle, Sci fi, Drama, horror, klassisk novelle, moderne?

komposition: hvordan er den opbygget og struktureret. springer den i tid og sted, eller følger den tid præcist.

fremstillingsform: hvilke fortælle elementer indeholder teksten, hvad gør fortælleren for at historien er spændende.

Sprog og stilistiske virkemidler: er det slang, eller gammel dansk. er det moderne, hvem henvender bogen sig til med sproget.

fortæller type og fortæller tid: hvilken type fortæller, er det en jeg fortæller eller en udefra stående. fortæller tid, er det nutid eller datid.

Rum og tid: miljø karakteristik, hvor er vi, hvad tid, er det en glad åben verden, eller en sekluderet dyster verden. beskrivelse af samfundet: hvordan er det hele politisk set, hvordan opfører folk sig. hvordan fungere samfundet

fortalt tid: handlings forløb

personer og handling: handling og konflikter. hvad er hoved konflikterne, hvad er det og hvem er det historien drejer sig om.
er der en udvikling i personerne. er der nogle konflikter med sig selv eller andre personer.

tematisk analyse: temaer

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan novellens perspektiveres til. hvad minder om.

Lyrik

præsentation og kontekst:

forfatter, titel, udgivelsesår, evt. baggrundsviden om forfatter og litteraturhistorisk stilretning

Genre, Form, Sprog, opbygning, komposition, grafisk opsættelse.

Sprog og stilistiske virkemidler: billedsprog, gentagelser, modsætninger

Digtets rum og tid: miljø, handlingsforløb

Digtets stemme, personer handling: karakteriser digtet. er der flere stemmer, personer i digtet(mere end en?)

Handling eller beskrivelse? handler det om noget, eller er det en beskrivelse af en situation, eller begivenhed

Tematisk analyse: tema, er det tydeligt, er der symboler og passer titel med tema

litteratur historisk perspektivering: Hvad kan digtet perspektiveres til. hvad minder om.

Hvad er en film/tv analyse

Film kan deles ind i mange forskellige slags: Dokumentar, Spillefilm

undergenre: Drama, Action, SciFi, Thriller, Familie etc.

Film analyse model:

1. titel
2. hvem er forfatteren, hvem er instruktøren og de vigtigste skuespillere
3. hvilket land er den lavet i og hvilket år
4. er det en dokumentar, eller en spillefilm, og hvilken undergenre har den
5. referat
6. hvordan er den spændende, starter den midt i det spændende, eller bygger den op til det, er der twist eller andre overraskelser i filmen?
7. filmens opbygning. går den efter noget som berettermodellen eller anvender den en anden model?
8. Beskriv fotograferingen:
hvordan er farverne, motiverne, er der specielle virkemidler eller andre bemærkelses værdige detaljer
9. hvor foregår handlingen, beskriv de vigtigste ting
10. hvilken tid foregår det i, historisk set
11. beskriv hovedpersonerne, bipersonerne, og statisterne(og om det er vigtigt at det er med)
12. følg en hovedperson tæt, beskriv hvad han gør, hvorfor han gør det, og hvordan han gør det.
13. hvad er det for et sprog, moderne, slang, dansk, fransk, er det lavmeldt, eller højlydt. er det monologer dialoger, og hvad betyder det for filmen
14. positive og negative træk
15. hvad vises kun, og forklares ikke. ting som for eksempel kropssprog eller panoreringer
16. tema.
17. analyse af filmens emner, hvilke problemer er der i filmen, hvordan løses de, hvis de løses, har du en løsning, har løsninger eller problemer konsekvenser for fremtiden
18. lyd. Hvad er der for nogle lyde, og hvorfor
19. er filmen subjectiv eller objectiv.
20. afsender, budskab, modtager, målgruppe
21. hvad er din egen mening om filmen og hvorfor?
22. perspektivering

De syv parametre til kortfilm:

1. Person-fokus - person-interaktion
2. Kausalitet - valg
3. Konsekvens - overraskelse
4. Billede - lyd
5. Person - ting
6. enkelhed - dybde
7. økonomi - helhed

Retorisk analyse

Hvad er appelformerne:

Ethos: autoritet. man er lettere at at tro på hvis man anvender ethos. man anvender en kombi af logos og pathos for at få ethos. man skal ikke have for meget af den ene for så virker man upårlidelig

Logos: logik eller statestik

Pathos: bruger følelser

Påstand, Belæg, rygdækning, gendrivelse, hjemmel:

påstand: frederik skal ikke i fængsel

belæg: frederik er 12, derfor skal han ikke i fængsel

hjemmel: man sender ikke børn i fængsel.

gendrivelse: forudse hvad andre anvender af argumenter, og forbered dig mod modargumenter

rygdækning: lov og videnskab

Was ist Litterær änälyse

Roman
I en roman analyse er der syv overordnede emner, som man skal holde øje med:

1. Præsentation og kontekst
2. Genre, komposition, form og sprog
3. fortællertype og fortællertid
4. romanens rum og tid
5. romanens personer og handlinger
6. tematisk analyse
7. litteraturhistorisk perspektivering

I præsentation og kontekst er her, hvor man præsenterer romanen og forfatteren. Altså, hvor man fortæller læseren om, hvad romanen handler om og baggrundsviden om forfatteren og den tid romanen blev skrevet på.

I genre, komposition, form og sprog skal man, sjovt nok, skrive om romanens genre, komposition, form og sprog. Genren handler om, hvilken slags roman det er, altså om det er brevroman, dannelsesroman osv. Komposition handler om, hvordan romanen er bygget op og hvordan den er struktureret. Det kunne f.eks. være om romanen er in medias res. Formen handler om, hvilke fortællerelementer der bliver brugt i teksten, det kan være beskrivelser, dialoger osv. Sproget handler om, hvilket sprog der bliver brugt, om det er jysk, gammel dansk eller slang. Man skal også kigge på, hvordan det bliver brugt.

I fortællertype og fortælletid skal man kigge efter om fortællertypen er enden alvidende, 3. persons fortæller eller jeg-fortæller, og hvilken påvirkning har valget af fortællertypen på romanen. Der skal også lægges mærke til om der er mere end en fortæller, og om fortælleren er pålidelig. Desuden skal der kigges på hvilket tidspunkt historien bliver fortalt fra.

I romanens rum og tid skal man kigge på romanens miljø, hvilke områder bliver beskrevet i romanen, hvilke stemninger beskriver miljøet, altså der skal laves en miljøkarakteristik. Der skal også kigges på den beskrivelse romanen laver om samfundet. Desuden skal man kigge på den tid, handlingsforløbet strækker sig over.

I romanens personer og handlinger handler dybest set om at personkarakteristik på alle de vigtige personer og gennemgå de vigtige handlinger og konflikter, der sker. Personkarakteristikken handler om, hvordan personerne udvikles, om der er forskel på hvordan de er i starten og i slutningen og hvad personernes relationer er til hinanden.

Tematisk analyse handler om, romanens gennemgående tema, altså om hvordan det udfoldes i romanen. Er nogle symboler som er gennemgående for temaet. Bliver der brugt modsætninger i romanen. Det kan også være at romanens title spiller en rolle, når det handler om temaet.

Litteraturhistorisk perspektivering skal man sammenligne romanen med tiden og den litteraturhistoriske stilretning. Man skal f.eks. finde ud af om romanen bryder med tidens litterære stilretning eller om den ligner andre romaner fra den tid. Man kan også finde en sammenhæng til forfatterens andre værker, eller fra andre forfattere.

Noveller
I en novelle analyse skal man kigge efter nogle af  de samme ting, som man kigger efter i en roman analyse. Men der er nogle ting som er anderledes fra roman analysen. I novelle analyse skal man kigge på om novellen er en klassiske novelle eller en moderne novelle. I den klassiske novelle tager fortælleren afstand til begivenheden. I den moderne novelle står fortælleren midt i situationen med begrænset viden. I den klassiske novelle er kompositionen typisk tredelt og/eller med begivenheden i centrum. I den moderne novelle er kompositionen typisk med en åben begyndelse og slutning og/eller forskellige situationer. Desuden hvis novelles personer er detaljeret beskrevet er novellen typisk realisme, hvis novelles personer er typer er novellen typisk ikke realisme.


Lyrik
Når man skal analyserer lyrik er der seks emner man skal holde øje med:

1. Præsentation og kontekst
2. Genre, komposition, grafisk opsætning og sprog
3. Digtets rum og tid
4. Digtets stemme, personer og handling
5. Tematisk analyse
6. Litteraturhistorisk perspektivering

Ud over de seks emner er der nogle andre ting man specielt skal ligge mærke til, når man analyserer lyrik, det er om lyrikken er brugslyrik eller centrallyrik og om lyrikken har en bunden eller ubunden form.

Brugslyrik og centrallyrik er en genre inde for lyrikken. Brugslyrik har en meget bestemt hensigt, om det er religiøst, politiks eller underholdende, hvor centrallyrik tager udgangpunkt i oplevelser, følelser og tanker, som digter-jeg'et har. Brugslyrik bruges ofte til oplæsning eller sang, hvor centrallyrik ikke har nogen bestemt brug i sigte.

Bunden og ubunden form hører inde for kompositionen af digtet. Bunden form har faste regler for rytme og rim, bruger ofte billedsprog og leger med sproget. Den overholder retskrivning, og blev brugt af forfattere helt op til 1900-tallet. Ubunden form (også kaldet det frie vers) har ingen regler for rytme og rim. Forfatterne eksperimenterer med billedsprog ved at sætte nye metaforer sammen, eller ved slet ikke at bruge nogen. De eksperimenterer mere med sproget, syntaks og tegnsætning, så det færdige værk kan virke uforståeligt. Disse former for digte blev brugt fra starten af 1900-tallet og bliver stadig brugt i dag.

Analysen af lyrik er meget ens til romanen og novellen, men det er et emne, der er anderledes, og det er genre, komposition, grafik opsætning og sprog. Genren skal man finde ud af hvilket digt der er tale om, er det brugslyrik eller centrallyrik og om det er episk eller lyrisk. Kompositionen handler om den bundne eller ubundne form. Grafisk opsætning handler om digtets strofer, vers, linjeskift, om der er store eller små bogstaver, og tegnsætning. Sproget handler om det sprog der bliver brugt, billedsprog, stilistiske virkemidler, gentagelser og modsætninger.

af Jens, Joachim og Jakob

Kilde:

Litteraturhistorien på langs og på tværs kap. 9, 10 og 11

Hvad er en Litterær analyse?

Af Mikkel & Mathias

Der er 3 hovedgrupper når man snakker litterære analyser. Novellen, romanen og lyrikken.

Roman

En roman er

• en længere episk tekst
• en tekst, der gengiver et længere tidsforløb
• en tekst med et relativt kompliceret handlingsforløb
• en tekst, der som regel handler om flere personer, men som ofte har en hovedperson i centrum for begivenhedernes udvikling

En roman er en fortællende historie, og den afskiller sig fra novellen ved at forgå overlængere tid, have flere personer i historien. I en novelle fokusere man mere på en enkel begivenhed, hvor en roman fokusere mere på en kæde af begivenheder.

Analysemodel

1. Præsentation og kontekst:

• Romanens titel, forfatter og udgivelsesår
• Baggrundsviden om forfatteren, samtiden og litteraturhistorisk stilretning
1. Genre, komposition, form og sprog
• Genre: Hvilken type roman er der tale om? (brevroman/dannelsesroman/udviklingsroman/osv.)
• Komposition: Hvordan er romanen komponeret? Hvordan struktureres forløb gennem romanen?
• Fremstillingsform i teksten: Hvilke fortælleelementer indeholder teksten? (beskrivelse/beretning (scenisk/panoramisk)/dialog/gengivelse af tale eller tanke)
• Sprog og stilistiske virkemidler
2. Fortællertype og fortælletid:
• Fortællertype i romanen (alvidende/3. personsfortæller/ jeg-fortæller)? Hvordan påvirker valg af fortæller romanen? Er der mere end én fortæller? Er fortælleren pålidelig?
• Fortælletid (hvilket tidspunkt fortælles fra)?
3. Romanens rum og tid:
• Romanens rum og miljøkarakteristik
• Romanens beskrivelse af samfundet
• Fortalt tid (den tid, handlingsforløbet strækker sig over)
4. Romanes personer og handling:
• Romanens handling og konflikt(er)
• Personer i romanen: Hvilke personer optræder i romanen? (hovedperson(er)/bipersoner). Hvordan udvikles personerne undervejs i romanen? Er der forskel på, hvordan personerne er i begyndelsen og slutningen af romanen? Hvad er personernes indbyrdes relationer?

6.                                      Tematisk analyse:

• Romanens tema(er). Hvordan udfoldes dette/disse i romanen? Er der gennemgående symboler i romanen? Hvilke modsætninger er der i romanen? Hvordan passer romanes titel med romanens tema?

7.                                      Litteraturhistorisk perspektivering:

• Romanen i sammenhæng med tiden og den litteraturhistoriske stilretning. Bryder romanen med tidens litterære stilretning – eller er romanen et tidstypisk eksempel?
• Sammenligning til andre værker af forfatteren eller til andre forfattere

-          Litteraturhistorien- kap. 9-at analyserer en roman.

Romantyper

I 1700-tallet benyttede man sig meget af brev og rejseromaner.

Rejseroman: Historien skabes ved situationer som skribenten oplever på sin rejse.
Brevromanen: Skabes ved breve efter datering.

I 1800-tallet blev der fokuseret mere på individualitet og dets udvikling.

Dannelses- og udviklingsromanen: Historien dannes gennem et livsforløb som hovedpersonen gennemlever og udvikler sig ud fra.
Kriminalromanen: en historie er udspringer sig i kriminelle historier og dens opklaring.

I 1900-tallet begynder man at eksperimentere med at skrive der bryder de traditionelle træk fra tidligere romaner.  Romanerne er mistroiske overfor alt som får vores verden til at se perfekt ud, og går meget op i at vise de svage i samfundet.

Modernistisk roman: Historien skabes gennem associationer, abstrakte sammenhænge, fragmenter, som læseren selv må stykke sammen.

Novelle

Novellen er ligesom romanen en fortællende historie som gengiver en historie og et tidsforløb for en handling. I modsætning til romanen som bliver trykt som en bog, så bliver en novelle oftest sat sammen med andre noveller til en novellesamling. Novellens tidforløb udstrækker sig for det meste ud og en time eller en dag.  Enkelte personer bliver beskrevet og man holder sine personer få.

En novelle er:

• en kortere episk tekst
• en tekst, der gengiver et kort tidsforløb
• en tekst med et enkelt handlingsforløb eller en enkelt begivenhed
• en tekst, der omfatter få personer

Analysemodel

1. Præsentation og kontekst:

• Novellens titel, forfatter og udgivelsesår
• Baggrundsviden om forfatteren, samtiden og litteraturhistorisk stilretning
1. Genre, komposition, form og sprog:
• Genre: Hvilken type novelle er der tale om? (den klassiske novelle/den moderne novelle)
• Komposition: Hvordan er novellen komponeret? Er der en klassisk tredelt struktur (indledning/midte/afslutning) – eller er der tale om en åben start (in medias res), en enkelt, løsreven situation eller stemning, der skildres, og en åben slutning i novellen?
• Fremstillingsform i teksten: Hvilke fortælleelementer indeholder teksten? (beskrivelse/beretning (scenisk/panoramisk)/ dialog/gengivelse af tale eller tanke)
• Sprog og stilistiske virkemidler
2. Fortællertype og fortælletid:
• Fortællertype i romanen (alvidende/3. personsfortæller/jeg-fortæller/registrerende fortæller). Hvordan påvirker valg af fortæller novellen? Er fortælleren pålidelig?
• Fortælletid (hvilket tidspunkt fortælles fra?)
3. Novellens rum og tid:
• Novellens rum og miljøkarakteristik
• Fortalt tid (den tid, handlingsforløbet strækker sig over)
4. Novellens personer og handling:
• Novellens handling og konflikt(er): Er der en afgørende begivenhed i centrum for novellen?
• Personer i novellen: Hvilke personer optræder i novellen? (hovedperson/bipersoner). Udvikler hovedpersonen sig gennem novellen? Er personerne detaljeret beskrevet – eller typer?
5. Tematisk analyse:
• Novellens tema. Hvordan udfoldes dette i novellen? Er der gennemgående symboler i novellen? Hvilke modsætninger er der i novellen? Hvordan passer novellens titel med novellens tema?
6. Litteraturhistorisk perspektivering:
• Novellen i sammenhæng med tiden og den litteraturhistoriske stilretning. Bryder novellen med tidens litterære stilretning – eller er novellen et tidstypisk eksempel?
• Sammenligning til andre værker af forfatteren eller til andre forfattere

-          Litteraturhistorien-kap. 10-At analysere noveller 

Et hovedspor i novellens historie

I de klassiske noveller var det meget nemt at fortolke en novelle, men jo mere moderne en novelle bliver, jo mere overlader skribenten til læsere for at fortolke sin historie.

De tidligere noveller var meget realistiske og lage sig meget op af hverdagen, som alle kunne relatere til, hvorimod den moderne novelle udfordrer læseren da de låner fra andre genre, og blander eventyr, myter og kortprosa.

Lyrik

Et digt afskiller fra andre tekster ved at have en helt anden opstilling end de andre tekster, et digt at skrevet mere med en kolonne opsætning af strofer og vers. Et digt indeholder en bestemt rytme som gør at man næsten kan synge teksten højt. Det forkammer at der indgår rim i digtet som vil have en fast placering i digtets opstilling. Et digt bliver også karakteriseret ved at gøre brug af normalsprog og billedsprog, som fx sammenligninger, metaforer og symboler.

”Et digt

·         Er en kortere, koncentreret tekst

·         Handler ofte om stemninger og følelser i et bestemt øjeblik og tager udgangspunkt i digter-jeg'ets indre liv (lyrisk digt), men kan også være et fortællende digt med en handling (episk digt)

·         Kan genkendes som et digt ud fra den grafiske opsætning i vers og strofer

·         Gør ofte brug af rytme og rim samt en række stilistiske virkemidler som for eksempel gentagelse og modsætning.

·         Gør ofte brug af billedsprog (sammenligninger, metaforer, symboler)

·         Bryder ofte med normalsprogets ordvalg, syntaks og tegnsætning”
 - litteraturhistorien kap. 11 hvad er lyrik.

Lyrikkens udvikling

Barokken:

I barokken var lyrikken kendetegnet ved enevældens magt. Digterne var afhængige af økonomisk støtte fra magthaverne. Derfor priste digtene de velhavende ved enhver lejlighed. Digtene var overdådigt overlæssede metaforer, symboler, sindbilleder, beskrivelser og tekstbilleder.

Oplysningstiden:

Digtene lagde vægt på personlig ansvarlighed og de før storslående digte blev nu mere enkle og med en mere behersket stil.

Romantikken:

I romantikken dyrkede man følelsen i modsætning til oplysningstiden som kredsede om fornuften.  Man prøver at personliggøre naturen og genstande. Der digtets  i jeg-person som kan udtrykke sine tanker og følelser.

Moderne gennembrud:

Georg Brandes gjorde kæmpe indtryk på denne periode ved at sætte problemer under debat.  Det handler om at skrive samfundskritisk realisme.  Prosaen og dramaet springer også frem og bliver en populær skrivestil.

1900-tallet:

I 1900-tallet skilte der sig to stile, som var vidt forskellige. Realismen ville gengive virkeligheden og modernismen ville slet ikke skrive virkelighedsnært, men derimod fokusere på selv måden at fortælle og gøre opmærksom på sproget i digtene. Gennem 1900-tallet kæmper den traditionelle digt med dens udtryksform mod digte som dyrker det ubundne form. Men til sidst vinder digtene med ubundne form over den traditionelle om ”ny” skrivestil.

1990’erne og 00’erne:

I denne periode begyndte mange af de etablerede lyrikere at skrive digte hvor de udviklede deres egen stil.  Mange af lyrikerne eksperimentere i denne periode mod den normale digteform.

Blog om : Litterær analyse

Af Rasmus og Tim

Roman

Når man analyserer en roman kigger man på selve forløbet af begivenhederne, det er derfor interressant at se på selve tiden i en roman. Det er vigtigt når man analyserer en roman at man holder øje med den fortalte tid, som er den tid hele forløbet strækker sig over. Det man kigger på er hvor lang tid handlingen strækker sig over og om der er spring i tiden. En anden vigtig tin er fortælletiden. Altså på hvilket tidspunkt er historien fortalt fra?, hvilken rækkefølge er begivenhederne præsenteret i, flashbacks eller kronologisk rækkefølge, og selvfølgelig fortælleren i romanen. Hvilken fortæller er der tale om, er det en alvidende, 3. personsfortæller eller en jeg-fortæller. Vigtigst af alt, er fortælleren pålidelig eller bliver læseren ført bag lyset?

Novelle

Når man analyserer en novelle er der 3 vigtige hovedpunkter, det er fortælleren, kompositionen og personer & miljø i novellen. Disse tre ting er centralt i at analyserer en novelle og for at afgøre novellen er klassisk eller moderne.
Som i romanen har forælleren i vigtig rolle i selve historien og forståelsen af novellen, men når man kigger på fortælleren er der to forskellige. Den klassiske og den moderne novelle. Der hvor de adskiller sig er ar fortælleren i den klassiske novelle har afstand fra begivenhederne, hvor den i den moderne står midt i situationen med en begrænset viden.
I en novelle skiller, ligesom med fortælleren, kompositionen sig også ud idet der er en klassisk og moderne version. I den klassiske novelle er det en tredelt komposition, hvor vi har en start, midte og en slutning og begivenhed er hele tiden i centrum hele vejen igennem novellen. I den moderne kan der tilgengæld være en åben begyndelse og slutning, altså at vi starter ”in medias res” hvor læseren bliver kastet ind midt i historien og dertil bygger den moderne novelle også på at den kan indeholde flere forskellige situationer og altså ikke kun handler om en enkelt begivenhed.
Det sidste hovedpunkt er personerne & miljøet i novellen. Igen skiller novellen sig ud ved, ligesom de foregående, at have de klare tegn på en klassisk eller moderne novelle. En den klassiske version får man personer detaljeret beskrevet, man lærer altså personen at kende igennem novellen og man får et indblik i hvem personen er. I den moderne får man knap så meget af vide, her er personerne kun typer og man får ikke meget af vide om dem.

Lyrik

Analyserer man lyrik kigger man på de forskellige digttyper for at kunne skelne mellem de forskellige digte i letteraturhistorien. Nogle nyttige begreber til at analyserer et digt er, forkskellen på brugslyrik og centrallyrik og forskellen på bunden form og  ubunden form i et digt.
Ser man på lyrikken i et digt skelner man det som brugslyrik og centrallyrik. Brugslyrik betyder at den har et formål og en hensigt, den kan være enten religiøs, politisk eller blot undeholdende. Klassisk brugslyrik bliver brugt som f.eks. en salme der synges i kirken eller måske en politisk slagsang med bestemt ideologisk indhold. Centrallyrik er i modsætning til brugslyrik et begreb der tager udgangspunkt digter jeg’ets følelser og stemninger og har intetn andet formål en at udtrykke på en kunstnerisk måde.
Det andet skel mellem forskellige typer er udtryksformen, det kan enten være det traditionelle digt med bunden form eller det nyere digt med ubunden form. I den bundne form er der faste regler for rim og rytme i digtet og det bruger meget billedsprog og leger herigennem med sproget i digtet og ekperimenterer ikke med sproget men overholder retskrivningen. Den ubundne form er tilgengæld mere fri, der er ingen regler for hverken rytme eller rim og der eksperimenteres med både billedesprog ved metaforer og ved sproget så det nogle gange kan virke uforståeligt.

Analysemodel

De forskellige litterære typer har alle deres hovedpunkter som er vigtige at holde øje med at analyserer og som har stor vigtighed i en analyse. Men ser man på en overordnet analysemodel for alle tre litterære typer vil et godt eksempel kunne være:

1.       Præsentation og kontekst

2.       Genre, komposition, form og sprog

3.       Fortællertype og fortælletid (anvendes ikke i lyrik)

4.       Romanens rum og tid

5.       Romanens personer og handling

6.       Tematisk analyse

7.       Litteraturhistorisk perspektivering

Kilde:

http://litthist.systime.dk/index.php?id=198 kap. 9, 10 og 11

Hvad er en litteræranalyse?

En analyse betyder at opløse, vi opløser teksten i mindre dele som vi kan sætte sammen i en større helhed. Der er forskellige måder at gøre det på alt efter om det er en roman, novelle eller lyrik man har at gøre med. Det er altid vigtigt at dokumenterer sine analytiske pointer, dvs. at man skal lave henvisninger til teksten.

Man kan ikke have den samme model til alle slags tekster da tekster kræver at der lægges vægt på forskellige ting, den kunne fx være at en forfatter elskede at lege med fortæller rollen, og derfor kræves der særlig fokus på dette. Det kunne også være at en forfatter at mange gemte budskab og den krævede at man læser i mellem linjerne for at forstå budskabet, mens fortælleren ikke skilte sig ud. Det er derfor vigtigt at lægge sin fokus og arbejdskraft rigtigt alt efter hvilken tekst man har med at gøre. Hvis man ønsker at løfte karakteren er det genneralt en god idé at ligge vægt i perspektiveringen.

Af Anders Bay og Jonas A. Jacobsen

Gæt et dansk emne

Kender du typen 

Af Mathias

Grunden til, at man analysere litterær tekster, er for at kunne gå i dybden med de forskellige tekster man arbejder med og derved kunne få en forståelse af betydningen og meningen med teksten er. 

Analyserne for de forskellige litteraturer, er meget sammenlignelige, ved måden de er bygget op på:

1. Præsentation og kontekst
2. Genre, kompostion, form og sprog
3. Fortællertype og fortællertid
4. Rum og tid
5. Personer og handling
6. Tematisk analyse
7. Perspektivering

Herfra skal man så selv kunne vælge hvilke af disse man vægter mest og hvad der er relevant for den enkelte tekst. 

Litterær analyse

Made by Buch & Wurst 

Analyser går ud på at splitte noget op i mindre dele - det er fuldstændig det samme det handler om i litterære analyser. Her går man ind og splitter en tekst ad - en novelle, en roman, lyriske tekster, you name it - og ser på tekstens mindre dele.
Der findes mange forskellige analysemodeller til forskellige tekster, men det er vigtigt at, når man skriver en analyse, ikke bare vælger at gå 100 % ud fra en analysemodel, hvis der er nogle punkter i modellen, som ikke har relevans for den enkelte tekst. Når man skriver analyse, kan man sagtens lægge vægt på enkelte ting i teksten, som fx omverdenen, hovedpersonens udvikling eller hvad det nu kan være,

En analyse lægger grund for fortolkningen af teksten. En analyse er et typisk forarbejde til en fortolkning, og hvis man først har en god analyse, hvori man har mange teksthenvisninger, har man et rigtig godt grundlag, for en god fortolkning, da man i fortolkningen også rigtig gerne må henvise til teksten, for ikke at komme med tomme påstande, men rent faktisk give argumenter og belæg - det er det samme i en analyse, husk teksthenvisninger.

Kilder:
I-BOG - "Litteraturhistorien -på langs og på tværs"
http://gymdansk.weebly.com/litteraeligr-analyse---model-og-begreber.html 
http://www.emu.dk/modul/litter%C3%A6r-analyse-og-fortolkning-i-dansk-gymnasieelever-og-kursister

Danskernes guldkorn (KØSTER)

Dansk repetition

Hvad er en Redegørelse og diskussion [1][2][3]

En Redegørelse er en gengivelse af det vigtigste af indholdet af en tekst, samt måden det er skrevet på. En redegørelse udskiller sig fra et referat ved at man ikke følger teksten kronologisk. Her tager man de vigtigste eller væsentligste punkter, hvor man stiller dem sådan op at det vigtigste kommer først. eksempel kunne være at hovedsynspunktet kommer først hvorefter man underargumenter.

Formålet med en Redegørelse er at det skal gøre det nemt at forstå tekstens hovedpunkter for en som ikke har læst den.

Det er vigtigt at Redegørelsen er troværdig, at man underbygger sin tekst ved at finde eksempler på sin Underbyggelse.

At diskuterer er noget som ofte følger med i en redegørelse  da man skal argumenter for nogle punkter i teksten. Hvad er en diskussion så?

En Diskussion handler om at få sine synspunkter ud, det kan gøres ved at bruge modstridende synspunkter på emnet. En diskussion handler i bund grund at få en overbevisning ud til personer i verden om at man har ret.

Hvordan skal man så diskutere? Skal man diskuterer i dansk skal man finde forskellige synspunkter om et bestemt emne. En fordel er at finde andres synspunkter som kan hjælpe dig med at virke mere troværdig

(tjek fodnote 3, med eksempler i bunden ’Konkret eksempel’’

Hvad er en Kronik? [4]

En kronik er en længere artikel, som sjældent er skrevet af avisen egne skribenter men muligvis af eksperter inden for forskellige områder. En kronik behøver ikke handle om noget aktuelt eller at slutte med en mening. En kronik kigger på emnet fra flere synspunkter.

En kronik kommer oprindeligt fra essayet, hvor man prøver at belyse forskellige sider af en sag uden at påstå at det man skriver er den fulde sandhed.

Kronik starter ofte med at man præsenterer et problem, eller en oplevelse, hvor man stiller forskellige synspunkter op, med en åben tone, samt spørgende tone som gør man kan se på emnet med større perspektiv. Altså at man kan tænke over teksten.

Hvad er en litterær analyse[5] [6]

En litterær analyse handler om man skal nedbryde teksten ned i mindre bider og analyser mellem linjerne på teksten. Altså finde en dybere mening med teksten end man lige kan se på overfladen når man læser teksten.

Så man skal finde ud af hvad teksten siger og hvordan den siger det.

En litterær analyse forløber ofte sådan at man har en opbygning eller indledning hvor man fortæller om sit emne som man perspektiverer til teksten og så skriver man så hvad man gerne vil undersøge.

Det er vigtigt man finder budskabet i teksten, som man underbygger ved at fortælle hvad personen siger. Samt skal man lave en personkarakteristik. Så ender det ud med en konklusion på 2-300 ord, hvor man fortæller hvad man er fundet frem til samt hvad budskabet er.

En masse eksempler på dette link

http://www.studieportalen.dk/Opgaver/?type=35

Hvad er film/tv-analyse?[7][8]

for at forstå en film bedre laver man en filmanalyse til at forklare ting omkring filmen så man nemmere selv kan forstå det. Man starter med:

-      Hvem har lavet filmen

-      Instruktøren?

-      Filmens titel

-      Hvornår er den fra?

-      Hvem har hovedrollerne

-      Filmens genre

®    Dokumentarfilm (beskriver virkeligheden)

®    Fiktionsfilm (som reelt opdigtede historier)

·       Komedie

·       Thriller

·       Krimi

·       Ungdomsfilm

·       Børnefilm

·       Romantisk drama

·       Science fiction

·       Eventyr film

·       Krigsfilm

-      Filmens handling (god ide at gengive lidt af handlingen og plottet, hvad den handler, konflikter og endelsen på filmen)

-      Komposition/opbygning (berettermodellen) (lav evt selv en spændingskurve)

-      Filmtekniske virkemidler

®    Hvordan er filmen klippet? (Lange klip, korte klip, naturlige eller unaturlige)

®    Hvordan er kamerabevægelsen? (håndholdt, stillbillede, panorering, andet?)

®    Hvordan er perspektiver (Frøperspektiv, Fugle, Normal)

®    Hvordan er billedet beskåret? (total, supertotal, halvtotal, nærbillede, supernærbillede)

®    Hvordan er lyset i filmen? (naturligt eller kunstigt,)

®    Hvordan er farverne i filmen? (naturlige eller manipulerende) 

®    Noget andet ved filmen?

-      Tid og rum (hvor lang tid strækker filmen sig over, hvordan er den bygget op? Flashback osv? Hvordan er filmen baggrund bygget op? Kulisser, naturlige steder, hvornår forgår tiden? Nutid eller fremtid? Fortid?)

-      Miljø (overklasse, arbejderklasse, kom gerne med eksempler)

-      Karakter/personer (hvilken rolle de har samt deres personlighed)

-      Fortolkning (her skal man komme nærmere på budskabet)

®    Er der bestemt tema i filmen? hvordan vises dette?

®    Symboler? Bestemte personer eller farver=

®    Budskab til seerne?

-      Perspektivering  (til andre film eller begivenheder som har fællestræk med filmen. Uddyb hvordan du ser disse træk)

Hvad er en retorisk analyse[9]

En Retorisk analyse, skal bruges til at gengive en tale for et eksempel, eller nærmere sagt at analyserer en tale og gengive nogle punkter i den. Det kan laves sådan her:

Stillads til at analyserer taler.

1. Hvad var dit første indtryk af talen – hvad kan du konkret huske, hvis du om tre sekunder skal gengive hovedtrækkene?
2. Hvem var talerens publikum – både det primære og det sekundære? (pressemøde + tv-seere, bestyrelsen + kunderne, aktionærerne + omverden)
3. I hvilken situation talte taleren i, og hvilken aktualitet havde emnet?
4. Med hvilken troværdighed holdt taleren sin tale? – forstået som seernes/medlemmernes/vælgerne/læsernes/publikums opfattelse af talerens troværdighed – ikke din egen opfattelse!
5. Hvordan var talen disponeret – sådan med afsnit, inddelinger og start og slut!
6. Hvordan forløb argumentationen i talen? Appellerede taleren til publikum ved hjælp af fakta, følelser eller talerens egen blotte personlighed – og hvor meget af hver?
7. Hvordan var sproget? Var det klart, tydeligt, fyldt eller blottet for sprogblomster, gentagelser eller metaforer?
8. I hvor høj grad passede talens sproglige indhold til den talesituation som taleren talte i? (Til en begravelsen kan humor både forløse og være katastrofal, det samme ved et firmas fremlæggelse af årsregnskabet og ligedan på folketingets talerstol. Der findes ingen nedskrevne regler. Det handler om at føle og forstå situationen – gjorde taleren det?)
9. Hvor bundet var taleren af sit manuskript og hvordan virkede det?
10. Kunne taleren huske talen og hvordan påvirkede en eventuel manuskriptbundethed såvel publikum som selve leveringen?
11. Hvordan var talerens fysik og gestik? Brugte taleren hænderne? Blev der gestikuleret, var der smil, alvor, melankoli, stod taleren stille, var taleren flagrende, vandrende eller noget andet? Og hvordan virkede det?
12. Hvordan var stemmen? Høj, lav, blød, skinger, rolig – vekslede den, og hvis den gjorde, hvornår skete det så, og havde det sammenhæng med emnerne?
13. I hvor høj grad forløb talen hensigtsmæssig og planmæssig i forhold til situationen?
14. Ændrede talen noget, skete der noget efterfølgende, var der reaktioner, hvad kom eller kommer talen til at betyde både for indholdet og for taleren?
15. Skabes der en ny situation som kræver en ny, flere eller andre taler?

---

[1] http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-redeg%C3%B8relse-og-diskussion-htx-elever

[2] https://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-en-redeg%C3%B8relse/

[3] https://suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet/skriftlighed-i-dansk/eksamensgenrerne/om-at-skrive-en-diskussion/

[4] http://www.emu.dk/modul/htx-dansk-kronik-htx-elever

[5] Litteraturhistorien – på langs og på tværs – kap.9, 10 og 11

[6] http://gymdansk.weebly.com/

[7] http://analysemodel.dk/film/filmanalyse/

[8] http://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/filmanalyse

[9] ’’Begreb om dansk’’ Kap.8