90'er Kids

Det moderne & realistiske

Af vores tiders, nyudklækkede blogger Mathias Larsen 

Hvis du er født i 90'erne, så er du en sund og mentalt rask person. Sunde interesser og med på beatet.
Litteratirisk set i 1900-tallet forholdte man sig til en moderne verden på godt og ondt. I starten var optimismen høj; udvikling bliver skruet mere og mere op, og man tror det bedste om folk. Lige indtil de to verdenskrige bryder ud og den koldekrig starter, oliekriser og miljøkatastrofer, terrortrusler, økonomisk krise og mer' terror.

Et af konsekvenser ved, at have industrialisering og urbanisering er, at det traditionelle samfund afløses af det moderne samfund. Det betyder at, hvor individet før havde tænkt sit liv ud fra landsbyfællesskabet, familien og et kristent fællesskab, er individet nu i høj grad overlad til sig selv.

Industrialisering og urbanisering betyder også, at det enkelte menneskes liv løsrives fra de traditionelle sammenhænge. De unge flytter typisk fra deres fødeby til en større by. Derudover får de enten en uddannelse eller et arbejde, som deres forældre aldrig har kendt til. Stille og roligt taber familiens og landsbyens fællesskab betydning.

Modernismen

Når der bliver snakket om modernismen, så bliver det mærkeligt og svært, at forstå, som på billedet her til venstre. "Nogle af de træk, der i modernistisk littartur, er atman ikke altid kan genkende den ydre, objektive verden i teksterne. De handler om menneskers fantasi og indre liv. Den virkelighed, gengives i litteraturen, er en subjektiv, indre virkelighed. Vi bliver derfor udfordret til at udforske en mere abstrakt virkelighed"

Den modernistiske litteratur er et sprogligt eksperiment, der går ud på at vise, hvordan den moderne verden påvirker mennesket

Realismen

Skulpturen, Boy, ligner en realtisk dreng. Hans hud ligner virkelig hud og hans shorts er syet af stof. Selvom skulpturen er kæmpe stor i forhold til mennesker, så betegner man ham stadig som en lille dreng. 

"At noget er realistisk oversættes oftest til, at det er virkelighedstro"

Forfatterne bruger virkemidler, som at gøre personerne og steder genkendelige og hverdagsagtige. Det kan f.eks. være, en der arbejder i et supermarked i 1950'erne. En dyrlæge eller det kan være venner der mødes på en bar eller i skolen. Pointen ved dette, er at læseren skal kunne genkende det for sit eget liv. Det kan også være hvis personerne og stederne bliver beskrevet med mange detaljer og med meget præcision. Det kan f.eks, være hvis man beskriver alt detaljeret om hvad en person har på af tøj, hvordan det ser ud eller genstande i et rum.

"Sproget skal virke som vinduesglas, som man ser virkeligheden igennem, og ens opmærksomhed skal ikke rettes mod vinduesglasset"