Det Moderne Gennembrud

En redegørelse

Af Nikolai Pedersen og Jonas A. Jacobsen

Det moderne gennembrud foregik fra 1870-1890 altså en kun 20 årig periode. Det afløste den romantiske periode. Og gjorde op med romantikkens idealisme om at man ikke bøjer sig for de faktiske forhold i verden og hvor man drømte om en anden verden. I det moderne gennembrud gjorde man lidt som i oplysningstiden man slog fast at der kun er én verden, denne verden som kunne ses, måles og analyserede. Man skrev om hverdagens problemer, mennesker og steder. Ikke om den drømmeverden vi alle ønsker.

Romantikkens idealisme blev udskiftet med et naturvidenskabeligt syn.

Dette blev kendetegnet ved at Charles Darwins darwinisme blev oversat til dansk i det moderne gennembrud.

I dag siger man som regel at det moderne gennembrud startede i 1871, hvor litteraturforskeren Georg Brandes i en forelæsning, kritiserede de danske forfattere for at leve i en drømmeverden, hvor litteraturen fungerer som et dække over problemer de levede i.

Brandes fremhæver i stedet en række europæiske forfattere i samtiden, der gør sig bemærket ved at skrive litteratur, der "sætter Problemer under Debat". Han opfordrer samtidig til at gøre realismen til et krav i dansk litteratur. Og siger således:

”At en Litteratur der Intet sætter under Debat er det samme, som at den er i færd med at tabe al Betydning.”

Dette skal ses i den sammenhæng at Danmark i 1849 får grundloven og dermed ytringsfriheden, så nu har man mulighed for at sige sin mening.

Skrivestil og sprog 

Georg Brandes' krav om realisme og det nye, naturalistiske livssyn spiller ind på, hvordan forfatterne skriver: Der sker ikke noget overnaturligt eller usandsynligt i teksterne, og der tilstræbes en realisme på indholdsplanet i beskrivelse af hverdagens personer og miljøer. Det moderne gennembruds forfattere skriver ikke bare om et realistisk emne, men gør det også på en måde, så teksten bliver realistisk. Det betyder, at beskrivelser af miljøer og personer kommer i fokus, og at også negative aspekter af hverdagen og samfundet bliver beskrevet.

Det moderne gennembruds forfattere har naturligvis hver deres særlige skrivestil. Der er stor forskel på, hvordan de bruger sproget, når de skriver. En forfatter som Henrik Pontoppidan skriver ikke nær så nyskabende som hverken J.P. Jacobsen eller Herman Bang, der begge er kendt for deres brug af den impressionistiske skriveteknik.

Eksempel på den impressionistiske fortæller (Herman Bang)

I den impressionistiske skrivestil er fortælleren skjult, så det overlades til læseren at afkode betydningen af værket. Herman Bang skriver selv i 1890 i et brev til kollegaen Erik Skram, at et impressionistisk værks værdi "beror på Dybden af alt det – som ikke siges". Dermed mener han, at fortælleren ikke skal udpensle den psykologiske mening, men blot skildre personers handlinger.

Temaer

Georg Brandes krævede at litteraturen skulle debattere samfundsproblemer. De problemstillinger, som det moderne gennembruds forfattere belyser i deres værker, samler sig især om tre underemner - Køn, klasse og kirke 

Perspektivering til i dag

Hvis man ser på det moderne gennembrud i dag er der flere aspekter der har hængt ved, især den samfundskritiske funktion som litteraturen har haft i det 20. århundrede.

Temaerne der blev diskuteret dengang, er stadig omdrejningspunkter, i den danske litteratur og i medierne, fx køn og ligestilling, men også kirken og religion.