Den Moderne Gennembryder

I slutningen af 18'tallet, skete der en kæmpe omvæltning i det danske samfund, hvor man siger at vi gik fra det traditionelle samfund, til det moderne samfund, hvor industrialiseringen kom til, som skabte urbaniseringen. Urbaniseringen gik ud på at folk flyttede til byen, i takt med industrialiseringen og nye teknikker og metoder kom til i Danmark, inden for arbejdsmarkedet. Ved at folk flyttede til byerne, skete der en omvæltning, og den danske befolkning gik fra at gå op i landsbysamfundet, med familien og et kristent fællesskab, til en løsrivning fra hjemstavn, stil større byer, altså til det moderne samfund. Det var en tid hvor folk løsrev sig fra det stille familieliv, og flyttede til storbyen, overladt til sig selv, i en ung alder.

Modernitetserfaring, var kendt for det moderne samfund, hvor frihed og fremmedhed havde sit store gennembrud. Før var der en mening med livet, ikke mere, og det positive ved det var, at folk følte frihed, frihed til at tage deres egne valg i livet, de skulle ikke bare overtage slægtsgården, man måtte gøre med livet som man havde lyster til...
Med det kom fremmedhed, der var ikke længere en mening med livet, og folk viste ikke hvad de skulle bruge livet til, nu når de havde så frie tøjler.

I takt med at samfundet ændrede sig, måtte litteraturen også følge med, og tankegangen gik nu over til en nytænkning i det litterære samfund. De gamle værdier blev langt bag dem og modernismen tog sit indtog. Meningen med denne nye litteratur form, var at finde nye måde at udtrykke sig på, man bestræber sig derfor på at være "ny". Den afspejler sig meget på at sætte modernitetserfaringen i fokus.

Med det moderne samfund, kom der folkelig realisme og socialrealisme, som begge gik ud på at skabe realitet i samfundet. Den folkelige realisme's forfattere, var typisk Jyder, fra bondefamilier, typisk kaldet "hjemstavnsforfattere". Disse forfattere fokuserede på selv at være en del af folket og gør sig umage med at skrive om folket i folkets eget sprog og fra dets perspektiv. Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg, var begge forfattere, der brugte denne folkelig realisme. 

Socialrealismen, gik mere ud på at skrive kritisk om de elendige sociale forhold for underklassen på landet og i byen. De skildrer mennesker og samfundsklasser, der er undertrykt af det samfund, som de lever i. Forfatterne der gjorde brug af socialrealismen, var blandt andet Martin Andersen Nexø og Hans Kirk.