eksperementerende realisme

Af Luca og Mikkel

Under den eksperementerende realisme handlder det hele om at alt skal være realistisk, reality programmer er blevet mere og mere normale, vi vil se hvordan folk lever sit liv eller hvordan de klare en serie problemer eller opgaver.

Det hele bliver drevet af det digitale hvor bøger og andet kommer i nye formater, bøger findes og kan lånes på nettet og kan nu tages med rundt i digital form på vores mobil eller tablet. På samme tid spiller ting som de sociale medier en stor rolle, ting som facebook og twitter har i den grad ændret hvordan vi kontakter og snakker med hinanden.

Siden 90'erne hvor man igen så en tilbage venden til realsimen, følelser, parforhold og familier blev igen et hit. Til forskel på det moderne gennembrud, påpegers der under den eksperimenternde realisme at det kun er tekster dette gøres med symboler eller lignende.

Romantikken, Pihl og Christoffer

1800-1870:

Grundet Danmarks mange nederlag i perioden opstod der nogle nye tanker hos forfatterne om hvordan Danmarks image blev ændret fra krigsherrer til noget helt andet. National romantiske bevægelser begyndte at spirer. Vi gik fra enevælde til demokrati i 1849 hvor den første grundlov blev underskrevet. Alt dette er med til at vores identitet som Danskere skifter fra et krigs folk til hvordan vi som folk har vores kultur og vores fantastiske livssyn.

Platon's dualistiske verdenssyn spræder og præger Europa. Den præger forfatterne sådan at de tager dette livssyn til sig og begynder enten at stræbe efter hvordan man kan forene de 2 verdener, eller hvordan man befinder sig i den ene, men forstår den anden.

Den ene del af denne verden med 2 separate virkeligheder er fænomenernes verden, det er hvor vi befinder os. Også kaldet den materielle verden. Så er der Idéernes verden, det er her vi ikke lever, det er her forfatterne stræber efter at befinde sig, eller forstå.

Schack Staffeldt er en dansk digter som er en af disse "nyplatonister". Han skriver digte der handler om hvordan det er at længsle efter at leve i begge verdener.

Her er et eksempel på hvordan Schack skriver sine tekster.

"Da rundt en anden Natur der blev:

Vindene talte;

Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,

Aanderne kaldte;

Et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt,

I Alt mig vinked min egen Gestalt."

Indsat fra <http://litthist.systime.dk/index.php?id=158>

Han skriver som om der er mere til det hele end bare en mand der står i naturen, men en ånd som lever i den verden som han så ivrigt længsler efter at opleve.

Universalromantik:

Denne slags romantik var den stil Oehlensläger skrev i.

Oehlensläger skriver med den overbevisning at gud er i alt og at den verden vi ikke kan nå er naturen.

"De hulde Smaablomster saa venligt stod

I dunkle Lye

De smilte saa inderligt ved min Fod

Mod Himlens Skye."

Indsat fra <http://litthist.systime.dk/index.php?id=159#c410>

Han bruger besjæling til at give naturen en form for guddommelighed, som om han hentyder til at naturen er fyldt med guds sjæl.

H.C. Andersen skrev også nogle Universalromantiske tekster:

"Der er et herligt Land

Det kaldes Poesien

Det naaer i Himlen op

Det rummes i en Rosenknop

Og Hjerte-Melodien

Boer paa dets grønne Strand"

Indsat fra <http://litthist.systime.dk/index.php?id=159#c410>

Her kan man læse hvordan han lægger mere i naturen og gud end bare som så. "Det naaer i Himlen op Det rummes i en Rosenknop" Denne strofe hentyder til hvordan natur, og gud ikke er så langt fra hinanden.

Det moderne gennembrud, Pihl og Christoffer

Demokratiet er stadig ret nyt, og det egentlige demokratiske styre bliver først oprettet I 1901.

Mange flytter til byerne med industrialiseringen og lever I elendige forhold. Arbejderne sætter sig sammen og starter fagforeninger og begynder at strejke for at få bedre arbejdsforhold.

I modsætning til Romantikken så er Det Moderne Gennembrud en tid hvor man kigger videnskabeligt, realistisk, og ikke så drømmende på omverdenen.

Det danske startskud til denne periode dateres som regel til omkring 1871, hvor Georg Brandes skriver:

"Jeg vil dernæst fremhæve vor literaturs virkelighedsfjerne idealisme. Denne idealisme har (…) sin Aarsag I, at vor Poesi udviklede sig under en politisk ussel og nedbrudt Tilstand som en Art Trøst I den reale Genvordighed, som en Art aandelig erobring der skulde trøste for de materialle Tab."

Det der menes med denne tekst er at, man I romantikken brugte litteraturen til en trøst, og til en måde at komme væk fra ens usle tilværsel.

Naturalisme:

Denne tilværelsesforståelse drejer som et ateistisk livssyn. Dvs. At man ikke tror på noget. Hvilkiet betyder at man ikke er noget specielt skabt af gud, derimod er vi på samme niveau som alle andre dyr og planter I denne verden. I dette livssyn bliver man pårvirket af arv og miljø og ikke af en usynlig kraft.

Nietzsche skrev:

"Se, jeg lærer jer om overmennesket. Overmennesket er jordens mål. Jeres vilje skal sige: overmennesket skal være jordens mål. Jeg besværger jer, brødre, vær jorden tro og lyt ikke til dem, der taler om overjordiske håb! (...) Engang var synden mod Gud den værste synd, men Gud døde, og dermed døde også den slags syndere. At forsynde sig mod jorden er nu det forfærdeligste."

Det han mener er at man skal ikke lade sig lede I fordærv af troen på gud, fordi gud ikke længere er aktuel, og derfor skal menneskets eneste mål være at overkomme troens begrænsninger og skabe sine egne idealer. Det er ikke længere en synd at gå imod gud, men en synd at gå I mod jorden I sig selv.

På samme tid bliver Darwins bog "Arternes oprindelse" oversat til dansk. Hvori Darwin skriver om hvordan vi istedet for at være skabt, så kommer fra aberne, og sådan er det med alle dyr. Han kommer med teorien om evolution.

Skrivestil:

Realisme:

Der skrives meget realistisk, meget detaljeret og beskrivende.

Naturalisme:

Denne skrive stil er meget videnskabeligt, utrolig oberservant, og beskrivende.

Impressionisme:

Denne stil er mere subjektiv og forsøger at skabe et indtr

Eksperimenterende realisme

Af Christoffer & Mathias-Litterturhistorien

Vores danske samfund er blevet præget af terror, krige finanskriser og miljøkriser. Mens mange nye medier springer frem i hverdagen som giver mange eksperimenter, indenfor tv, kunst og litteratur.  I 1990’erne dukker en ny tendens op i litteraturen, forfatterne leger med fakta og fiktion, og læserne er tit i tvivl om hvad der er fakta og hvad der er fiktion. I 2100’tallet, kommer prosaen frem, og man begynder at skrive om de laveste i samfundet. Man skriver ikke kritisk men går mere opmærksom på de problemer man som menneske kan have i samfundet. Sproget er skrevet hårdt og ligger sig op a miljøerne.

Magisk realisme:

Der bliver taget udgangspunkt i et realistisk univers, hvor det realistiske bliver udfordret af der overnaturlig, som fx overnaturlige væsner og springning i tid og sted. 

Selvbiografisk realisme:

I værket, ”kunsten at græde i kor” af Erling Jepsen, tager udgangspunkt i hans fars misbrug af søsteren. Bogen skrives som en roman men romanen er insisterende på at det er en roman og en biografi, så man stå tilbage som læser og skal lave en double tolkning på bogen. Er det fiktion eller fakta? Og vi bliver nød til at lave en double skilning af bogen og læse den som fiktion og virkelighed.

Lyrikken:

Det er en meget eksperimenterne periode, hvor de fx ”sampler” dvs. at de tager allerede opfundne værker og sætter dem ind i et nyt værk. Der gøre også brug er ”Readymades” hvor man gør brug af en færdiglavet tekst og sætter den ind i en ny sammenhæng, så værket får en hel ny betydning. Digterne begynder at lave genrehybrider som fx prosa og lyrik, og der leges med disse hybrider.

Det moderne gennembrud

1870-1890

I denne periode var det meget vigtigt for forfatterne at komme væk fra romantikkens romantiseringer for istedet at konfrontere nogle af hverdagens problemstillinger. Dog er det ikke "bare" hverdagens problemstillinger, men også generel diskussion omhandlende vigtige problemer.

Dette ses også ved at man i romantikken var tilhængere af idealisme, hvilket så ændredes til at man i det moderne gennembrud gjorde mere i realisme.

I denne periode skinnede specielt tre emner igennem:

1. Køn
2. Klasse
3. Kirke

Samfundet i denne periode er i den grad præget af fattigdom. Flere og flere forsøger at flytte til byen for at arbejde på fabrik, men ender også her med at leve under kummerlige forhold. Alt dette samt oprettelsen af socialdemokratiet bygger en ny vej af strejker om kampe for at højne levestandarten. Dette kan sammenholdes med den nye skrivestil hvor man nu forsøger at tage hånd om hverdagens problemer.

Dog sker alt dette ikke uden problemer. Livssynet under romantikken gjorde at man gik og drømte om en bedre verden og ønskede inderligt at alting ville blive bedre. Dette håb blev slukket af det moderne gennembruds realisme og for nogle skabte det en uro og tomhed der ikke var til at drømme sig væk fra længere. Så selvom det skabte en enorm frihed, det at kunne bestemme selv, så gjorde det også at man var mere tilbøjelig til at blive tabt.

Statskuddet for denne periode skyldtes en dansk litteratur kritiker. Georg Brandes Kritiserede de danske forfattere for at leve i denne drømmeverden istedet for at gøre opmærksom på virkeligheden. Samtidig gør naturvidenskabens indtog også at denne realisme bliver en mere "naturlig" del af alt hvad der bliver skrevet.

I litteraturen kommer alt dette til udtryk i form af et hårdere ordforråd, der skal altså ikke længere lægges låg på skyggesiderne. Samtidig stammer scenerne fra hverdagen, altså skulle det gerne være genkendelige situationer læseren bliver udsat for. Et eksempel kunne komme fra Henrik Pontoppidan. Uddraget kommer fra "Naadsensbrød" (1887) og er en skarp skildring af de fattige på det lokale værtshus: 

"Det er de udslidte Kræfter, de forkomne Existenser fra Herredets Hytter og Huler, der samles her inde imellem disse Mure, naar Haanden bliver for svag og Ryggen for kroget til længere at bære Livets Byrde. De sidder nu her, ens i Dragt, med pletfri Linned, og saa kæmmede og renvaskede, som de næppe nogen Sinde har tænkt at skulle blive det i denne Verden – men tillige saa stille og underlig eftertænksomme, som var virkelig ogsaa allerede Evigheden begyndt for dem her i disse store, højtidelige Rum, hvor Lyset falder ind som med en overjordisk Glans, mens hver mindste Hosten og Harken giver Gjenlyd under de høje Lofter som i en Kirke"

Her er det særligt adjektiverne der er med til at skabe en holdning.

Ikke nok med fattigdom, som hører ind under underemnet klasse sættes der også et fokus på emnet køn og seksualitet. Dette var i samtiden et vanskeligt emne og derfor var det vigtigt at belyse. Dette ligger også op til kampen om ligestilling mellem kønnene. Man kæmper altså med livssynet med hensyn til både det rene og det urene ved kærlighed og sex samt også forstålsen af hvem der kan hvad. Hvem er den dominerende? og mere vigtigt, hvem har reelt set retten til at være dominerende? Dette åbner op for mange forskellige problemstillinger, fordi man skal da selvfølgelig have flere rettigheder hvis man har lidt tunge lommer. Al denne ligestilling debateres frem og tilbage og skaber grunden for det vi kender som et ligestillet samfund idag. 

Kigger man på idag er det dog tydeligt at vi er kommet langt med disse kampe. Religion har ikke nær så stor indflydelse som førhen og ligestilling mellem typer/køn/samfundsklasse osv. har ændret sig så meget i den positive retning at vi har et meget mere sammenhængene samfund. Nogle af problemerne fra dengang eksistere dog stadig.

Rasmus Mathiesen og Jonas Stryhn

Redegørelse – Eksperimentrende realisme

Af Tim

En tendens ved den eksperimenterende realisme er at tingene skal være virkelige. F.eks. reality-genren der viser virkelige menneskers følelser, og den samme tendens findes også i litteraturen. Litteraturen er præget af den samme trang til reality som tv-programmerne, og insisterer på at komme tilbage til virkeligheden. Det er derfor selvbiografien og selvbiografisk inspirerede romaner får stor opmærksomhed og især prosaen er præget af det hvor realismen får et come-back, med selvbiografiske elementer i teksterne. Samtidig er litteraturen i perioden præget af eksperimenter med genrer og former, som i tv-programmerne hvor dokumentarprogrammer blandes sammen med reality-genren. Man ser i litteraturen at der opstår genrehybrider, hvor at det bliver umuligt  at afgøre om en tekst er lyrik- eller prosagenren, hvilket også lyrikken er præget af.

Litteraturen bliver i 00’erne og 10’erne påvirket af den digitale fronts udvikling. Den udkommer i nye medier som smitter af på dens former. Der kommer bl.a. elektroniske udgaver af bøger som kan købes og lånes på nettet, og forfattere eksperimenterer med elektroniske platforme i form af sms- og ipad-romaner, skriver blogs, og inviterer læserne til at skrive med. Alle disse ”nye” metoder ændrer og former litteraturen, og de nye platformer litteraturen anvender har stor indflydelse på den.
Det er ikke kun litteraturen der tæller i dag. På sociale medier som Facebook og Twitter iscenesætter forfattere sig selv og skaber opmærksomhed omkring deres værker. Igen som i tv-verdens reklamer er forfatterne ude og ”reklamerer” for sig selv, ikke blot for at skabe opmærksomhed men også popularitet for den enkelte forfatter så de næste værker også kan blive solgt.

Kilde:

http://litthist.systime.dk/index.php?id=214

Eksperimenterende realisme

Eksperimenterende realisme

Den korte litterære periode eksperimenterende realisme kom frem i 1998 til 2011. Her sætter man fokus på demokratiernes styre ved at være samfundskritisk.

Skal man kigge på centrale begivenheder i Danmark, kan man se på finanskrisen og regeringsskifte.

Kigger man udelands kan man bla, perspektiverer til Terror i USA, England og Norge, Krige i Mellemøsten og Finanskrisen.

Det kunstnerlige er selvudtrykkelsen, det hele bliver mere moderne med animationsfilm, alt det digitale kommer lige pludselig frem bla. ved at undersøge hvad er fiktion og hvad er virkelighed.

Redegørelse – Modernisme og realisme

Af Tim

Man kan groft sagt dele litteraturen i 1900-tallet op i to retninger, der hver især repræsenterer to måde at afspejle og bearbejde moderniteterfaringer på. Den ene er en realistisk stilretning og den anden er en modernistisk. Eksempler på de to stilretninger kan være de to kunstværker Boy (1999) af Ron Muecks, der repræsenterer den realistiske stil, mens Cencrétion (1953) af Robert Jacobsen repræsenterer den modernistiske stil.

Realismens stiltræk ligger i det realistiske, som ved skulpturen Boy der ligner en virkelig dreng på trods af dens størrelse. Det er et kendetegn ved den realistiske litteratur at den vil ligne virkelighede, man skal se gennem sproget og se virkeligheden bag.
At noget er realistisk oversættes ofte til at det er virkelighedstro, men den realistiske litteratur er ikke mere virkelig en den modernistiske er. Den realistiske litteratur vil, modsat den modernistiske litteratur, have læseren til at genkende sin egen ydre virkelighed i værket. Den realistiske forfatter vil beskrive mennesker og deres omverden, og ofte også kritiserer den. Det kan være i form af kritik af samfundet, skolen eller familien, i det hele taget den måde vi har indrettet vores verden på.
Forfatteren anvender forskellige sproglige virkemidler for at teksten skal opleves som virkelig for læseren. Det første er at gøre personer og steder genkendelige for læseren, altså en personlighed der kan genkendes, med den pointe at læseren skal kunne genkende sig selv og sin virkelighed i beskrivelsen.
Det andet virkemiddel er at det hele er beskrevet med mange detaljer og med stor præcision af steder og personer, dette giver den realistiske fornemmelse hvor forfatteren nærmest sætter sin læser i situationen.
Det tredje virkemiddel er at billedesproget er upåfaldende i den realistiske litteratur. Billedsproget skal være indirekte, og lægger man for meget mærke til billedsproget vil læseren blive revet ud af den virkelighedsillusion de er sat i og i stedet blive opmærksom på sproget, der skal være gennemsigtigt så man ser virkeligheden, og opmærksomheden ikke bliver rettet mod sproget.

De modernistiske stiltræk er som skulpturen Concrétion mærkelige og svære at forstå, ligesom den modernistiske litteratur. Det henviser ikke til noget genkendeligt i verden, det er abstrakt og har noget med menneskets fantasi og indre liv at gøre.
I den modernistiske litteratur kan man ikke altid genkende den ydre, objektive verden i teksterne. De handler i stedet om fantasi og indre liv, virkeligheden der bliver gengivet i letteraturen, er en indre virkelighed. Man kan sige den er et sprogligt eksperiment der vil vise hvordan den moderne verden påvirker mennesket, med både frihed og fremmedhed. Den opleves på en gang som fuld af muligheder, uforståelig og meningstom. Det er det modernisterne ønsker at udtrykke i sproget, og de er derfor ikke altid så lette at skulle forklare og referere og sproget kan derfor opleves som mærkeligt.
I modernistiske tekster er det meningen man skal lægge mærke til sproget og ikke virkeligheden som i realistisk litteratur. Arbejder man med modernistiske tekster er opgaven altså både at beskrive den indre verden og tekstens materiale.

Overblik over de forskellige typer realisme og modernisme:

1.       Tidlig modernisme (1890-1945)
2. Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)
3. Efterkrigsmodernisme (1945-1960)
4. 60'er-modernisme (1960-1970)
5. Ny realisme (1960-1980)
6. Formel modernisme (1970-1980)
7. Storbymodernisme (1980-1990)
8. Minimal modernisme (1990-2000)

Kilde:                                                                                                                                 

http://litthist.systime.dk/index.php?id=170

Modernisme og realisme Køster

Modernisme og realisme[2]

Modernisme og realisme kom frem i 1890. Modernisme og realisme forholder sig forskelligt. 

Realismen forholder sig sådan at de er samfundskritisk. Det gør de hvor de  kigger på det moderne samfunds problemer.

Modernismen viser at de gamle værdier og traditioner er brudt sammen.

I 1990 var der en debat kaldt Radiator debat, mellem flere forfattere, blandt andet med Jan Sonnergaard, som udgav bogen Radiator som var et modsvar til forskellige folks tolkninger af realismen. Det skabte så en kæmpe debat i medierne.

Det moderne gennembrud Køster

Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud kom til i 1870, hvor man gik fra det guddommelige til det mere menneskelige og realistiske, altså hvordan verden faktisk så ud og var. Det realistiske bærer præg i teksterne, hvor der var mange konflikter og direkte tale.

I det moderne samfund ser man også præg af det kvindelige køn.

Her finder man ud af at kvinden var en trussel mod den mandelige dominans men samtidig uundværlig, så derfor begyndte man at forske på hvordan samfundet er delt op, det var også her maxismen startede, derfor gjorde forfattere kvinder mere selvstændige.

Redegørelse – Romantikken

Af Tim

Generelt appelleres der blandt de romantiske forfattere mere til følelser og sanser end der gjorde i oplysningstidens litteratur, som dyrker en skrivestil der er mere ræsonnerende og essatistisk end følelsladet. Det er i modsætning hertil vigtig for de romantiske forfattere at de ikke har nogle regler for sproget de skal følge, men at de kan udtrykke sig frit hvilket altså gør originalitet til et ideal.

Sproget og stilistikken kan for den moderne læser i den romantiske litteratur forekomme svært at forstå. Det kan være ord man ikke forstår eller en oplevelse af at sproget virker meget højstemt i både ordvalg og stilliske virkemidler som når der står ”O, Jord” (Oehlenschläger: Morgen-Vandring, 1805) hvor der her er tale om besjæling.
Forfatterne i romantikken anvender i udpræget grad billedsprog og stilfigurer, og der bruges især mange besjælinger og personifikationer, hvilket stemmer overens med den forestilling om at verden er besjælet og guddommelig. De romantiske forfatteres lyrik er præget af rim men der sker et opgør med de tidligere faste regler der var sat for rim og rytme i lyrikken. Trods vores opfattelse af dem som ”gammeldags” er der hos de romantiske forfattere en frihed til at prøve nye former for rim og rytme i lyrikken.

De romantiske forfattere gør i prosaen brug af den alvidende foræller til at holde styr på alle personerne i en fortælling, og som har styr på hvad alle tænker og føler. Den alvidenhed udmønter sig også i at fortælleren har en viden om hvad der er sket og hvad der kommer til at ske for forællingens personer.
Nogle af de romantiske forfattere leger også med en lidt anderledes fortællerkonstruktion. F.eks. Søren A. Kierkegaard og St. St. Blicher. Kierkegaard anvender en moderne konstruktion der ikke belærer men selv lader læseren afgøre hvad der er rigtig og forkert. På samme måde har Blicher i flere af sine tekster ofte en drilagtig brug af fortæller, da han indfører upålidelige jeg-fortællere der kan føre læseren bag lyset.

Kilde:

http://litthist.systime.dk/index.php?id=166

Den eksperimenterende realisme af Jens og Joachim

den 21. århundrede er alderen hvor alle medier er globaliseret, og alle har mulighed for at finde alting igennem tv og internet og andet. Det er et informationssamfund.

de litterære diskussioner har flyttet sig til de sociale medier, hvor både forfatterne og forlagene bruger disse medier meget aktivt.

litteraturen stræber efter at komme tilbage til virkeligheden, vi vil have realisme som aldrig før, med reality-tv som eksempel. Denne realisme kan ses ved nogen af de rejsende genrer som selvbiografien og dokumentarprogrammer.

Litteraturen, lyrikken og prosaen begynder at udvikle en ny trend for mediet, som er genrehybrider, hvor de begynder at blande genrer sammen og får nogen gange læserne til at forholde sig til ting uden at vide hvordan de helt skal gøre det.

Litteraturen begynder også at udvikle sig på grund af de forskellige nye medier, med internettet og telefoner / tablets begynder der at komme mange nye måder at læse på, og nogen forfattere eksperimentere med litteraturen for at skabe et passende format til mediet, derfra kom der ting som sms-romaner og iPad-romaner. der skrives blogs, og læserne bliver inviteret til at skrive med på teksterne.

Der kommer altså mange nye måder at skrive på, og forfatterne prøver dem alle, de eksperimenterer med medierne og deres tekster, og finder ud af hvad der virker for dem. De udnytter udover også medierne til at reklamere for dem selv og deres værker.

Nogen af de nye tendenser der også kommer i slutningen af 1990'erne er den realistiske tendens i litteraturen, hvor der kommer nye betegnelser for genrer såsom "Samfundskritisk realisme", "Provins-realisme", "Selvbiografisk prosa" og "Magisk realisme" hvoraf nogen af disse har den oven nævnte genrehybrider, for eksempel vil Magisk hentyde til fiktion mens realisme vil hentyde til en form for fakta. for en mere dybdegående forklaring / eksmepler på disse kan ses linket Litteratur historien på langs og på tværs .

Et andet nyt trend der opstår inden for lyrikken, musikken og andet kunst, er at folk "sampler".
At sample betyder at tage en lille udsnit fra noget andet der normalt virker, og sætte det ind i ens eget værk. På denne måde genbruger man nogen ting og skaber stadig et helt nyt værk. Når man sampler tager man også og laver referencer til allerede eksisterende værker eller ting, hvilket samtidig kan have en meget stor betydning.

Ready-made er hvor man indsætter noget som man ikke selv har lavet.

En af de ting som også sker når forfatterne bruger Ready-mades og samples, så bliver vi som læsere opmærksomme på hvordan forfatteren har lavet værket, og vi bliver opmærksomme på at det er et arbejde har har gennemtænkt og udført, dette kaldes for metafikition. Det får os til at se forfatteren i et andet lys.

Lyrikken og prosaen blev sat meget sammen i perioden som en genrehybrid, og den blanding af de to genre skabte et værk som var en blanding mellem frie vers og prosastykker.

Links:
http://litthist.systime.dk/index.php?id=127


Skrevet af Jens og Joachim.

Redegørelse af Det moderne gennembrud

Af Mike og Daniel

Det moderne gennembrud gør op med romantikkens urealistiske skønhedsideal hvor alt skal være godt og lyst. I det moderne gennembrud har man vendt litteraturen 180 grader og ser meget mere negativt på tilværelsen i forehold til romantikken hvor det var alt for positivt.
I det moderne gennembrud er det også vigtigt at læseren ikke bare er underholdt, men at begynder at diskuttere både vigtige problemer i samfundet, men også de små hverdagsproblemer som helt normale mennesker har. Som Georg Brandes selv siger "at sætte problemer under debat".

Litteraturen er inddelt i 3 underemner: de 3 k'er køn, klasse og kirke. I litteraturen bliver forholdene mellem kønnene, forholdet mellem de forskellige sociale klasser og forholdet til religionen derfor diskuteret.

Samfundet

I tidsperioden for det moderne gennembrud (1870-1890) er Danmark ved at få demokrati. det begynder først rigtigt efter grundloven er vedtaget i 1849.
Man kan tydeligt se på litteraturen i det moderne gennembrud at mange mennesker levede i fattigdom. et eksempel på dette er dette billedehttp://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.ulnits.eu/DANSK/moderne%252520gennembrud_clip_image004.jpg&imgrefurl=http://www.ulnits.eu/DANSK/moderne%2520gennembrud.html&h=303&w=480&tbnid=p1MZMN5gB4NmgM:&zoom=1&docid=912ImrxFJGXm5M&ei=ERQ2VfSpNMvjaIDXgIAJ&tbm=isch&ved=0CB4QMygAMAA
Hvor man ser en familie der har haft besøg af fogeden og er blevet smidt ud af deres hjem.

Det er også her hvor industrialiseringen tager ordentligt fat og mennesker rundt omkring på gårdene flytter til byerne for at arbejde på fabrikker.


Syn på litteraturen

Som sagt gør det moderne gennembrud op med det synspunkt man havde under romantikken. Man har en fuldstændig modsat tankegang. I romantikken gik man mere i en drømmeverden, men i det moderne gennembrud skiftede man til et realistisk synspunkt og analyserer mere på hvordan verden virkelig er skruet sammen. Dette er en mere naturvidenskabelig måde at se verden på.
Dette skift er pga den nye viden indenfor naturevidenskab der er kommet frem i 1800-tallet.
Litteraturen er blevet præget både af Darwin og Nietzsches kritik af kristendommen.

Georg Brandes

Georg Brandes er den person der startede det moderne gennembrud siger man. Da han kom ud med sin forelæsningsrække Hovedstrømninger i det 19 aarhundredes litteratur i 1871 kritiserer han den daværende litteraturs virkelighedssky syn på tilværelsen.

Darwin

Dawrin er manden der opfandt evolutions teorien der går ud på at alle levende organismer har engang været mere primitive, men der er sket en udvikling hvor den stærkeste har overlevet gennem tiden og deraf kommer den meget kendte sætning "survival of the fittest". Han siger derfor at guds skaberakt er falsk.

Senere skriver han "Menneskets afstamning" hvori han beskriver at vi mennesker stammer fra et lavere dyr. Da han gør det går han i konflikt med kirken.

Nietzsche

Nietzsche er filosof og i 1889 introducerer Brandes danskerne for Nietzsches tanker.
Han kritiserer kristendommen ved at sige at gud er død og kristendommen og at det er de svages religion.
I hans værk Således talte Zarathustra siger han at det er mennesket der er meningen med livet og ikke gud. og derfor skal mennesker ikke tænke så meget over synder med hensyn til kristendommen.

Nietzsches tanker inspirerer mange forfattere og det kan man se i litteraturen både på daværende tidspunkt og i dag.


Perspektivering

Når man perspektiverer det moderne gennembrud til i dag kan man se at det har gjort meget for vores litteratur. Vi er meget mere naturvidenskabelige og samfunds kritiske af hvad vi ellers ville have været hvis vi ville have haft en mere romantisk litteratur.
Mange af de temaer der var aktuelle dengang er det stadig i dag. som for eksempel seksualiteten, religion, kønnet og ligestilling. I dag er det bare ikke lige så stort et tabu som det var dengang.

Modernisme

Samfundet ændrer sig
Samfundet ændrer sig meget i slutningen af 1800-tallet. Som et resultat af industrialiseringen tvinges mange danskere til at flytte mod byen, da det er her de nye typer jobs opstår. Familier splittes og landsbyens fællesskab taber betydning, man siger at det traditionelle samfund erstattes af det moderne, hvor man i højere grad er overladt til sig selv. Det moderne samfund opfattes med en vis ambivalens (positiv og negativ). Det positive er friheden som individet får, man kan selv vælge hvor man vil bo, hvem man gifter sig med, og hvad man vil, det er ikke forudbestemt at man skal arve slægtsgården. 
Det negative er oplevelsen af en mangel på meningen med livet, og en følelse af at være fremmed i verdenen. Det bunder i at når man selv vælger sin tilstedeværelse så er der ikke givet nogen plads til en. Denne dobbelte oplevelse af frihed og fremmedhed kaldes modernitetserfaring.

Den moderne litteratur forsøger at afspejle og bearbejde denne modernitetserfaring. Den moderne litteratur vil skabe nye måder at udtrykke sig på og udfordre en fastgroet tankegang om, hvordan både litteraturens form og dens indhold skal være. Hver ny forfattergeneration gør op med den forrige, hvilket betyder at man får en masse forskellige typer modernisme:

• Tidlig modernisme (1890-1945)
• Efterkrigs-modernisme (1945-1960)
• 60'er-modernisme (1960-1970)
• Formel modernisme (1970-1980)
• Storbymodernisme (1980-1990)
• Minimal modernisme (1990-2000)

Tidlig modernisme

I den tidlige modernisme er en af retningerne symbolismen. Symbolisterne, gengiver med deres lyrik menneskets oplevelse af verden, hvor det moderne gennembruds forfattere, hovedsagelig med prosaen, ønskede at gengive virkeligheden. Symbolisterne forestiller sig digteren som den, der kan åbne verden for mennesker og vise dem, at hverdagen ikke kun er flad og håndgribelig. Johannes Jørgensen skriver: "Verden er dyb. Kun de flade ånder fatter det ikke." Forfatterne kunne godt lide at skrive om natur og erotik. En af de forfattere der i sine tidligere værker ligger tæt op af symbolisme er Johannes V. Jensen.

Den næste modernistiske bølge i Danmark er ekspressionismen. Den opstår som reaktion på Første Verdenskrig (1914-18). Den ekspressionistiske stil er på mange måder en forlængelse af symbolismens stil. Ekspressionisterne vil som symbolisterne gengive en indre virkelighed. Det adskiller ekspressionismen fra symbolismen, at ekspressionisterne ikke forestiller sig nogen metafysisk virkelighed bag tingene. Der er kun den indre subjektive virkelighed. Ekspressionisterne udtrykker deres indre subjektive virkelighed, og de gør derfor brug af voldsomme farver og motiver. De sprænger rammerne for sproget – en normal sætningsstruktur brydes, og de bruger voldsomme typografiske virkemidler. En ekspressionistisk forfatter er Tom Kristensen.

Futurismen er endnu en af de tidlige modernistiske stilretninger, der ligesom ekspressionismen opstår som en reaktion på Første Verdenskrig. Futurismen har i højere grad end ekspressionismen stor tiltro til en fantastisk fremtid efter krigens kaos. Futuristerne taler begejstret om krigen som det, der skal rense verden. Futuristerne er optaget af de nye tekniske landvindinger i tiden. De hylder fart og maskinkraft. Derudover vil futuristerne være avantgarde, når det gælder deres digtning. En af disse forfattere er Emil Bønnelycke.

Efterkrigs-modernisme

I tiden efterkrigen ændres litteraturen, og megen af den litteratur der skrives, er en bearbejdning af krigens rædsler. Den nye forfattergeneration samler sig om et tidsskrift, de kalder Heretica. Heretica-forfatterne har ingen tro på, at man af politisk vej kan skabe en bedre fremtid for mennesket. Nazismen, fascismen, marxismen og socialismen er alle ideologier med en utopi. Efterkrigstidens forfattere vil føre mennesket tilbage til sig selv. Kunsten skal minde mennesket om det glemte aspekt ved tilværelsen – det sjælelige, det følelsesmæssige og det irrationelle. Derfor bliver litteraturen indadvendt. Digterne skriver om menneskets ensomhed, om kærlighed, om fødsel og om død. Efterkrigsforfatterne ligner på mange måder de symbolistiske forfattere og betegnes derfor også som sensymbolister. to af tidens største forfattere er Martin A. Hansen og Karen Blixen. Kunsten skal ifølge Blixen ikke være politisk og bruges i samfundets tjeneste. Litteraturen skal handle om grundlæggende spørgsmål som kærlighed, liv og død – og om kunsten selv. Litteraturen skal have lov at udfolde sig uden politiske pointer.

60'er-modernisme

En ny generation af forfattere forholder sig kritisk til Heretica-forfatterenes måde at fortolke den moderne verden på. Den nye generation af forfattere vender sig mod hereticanernes måde at skrive på. De opfatter hereticanernes brug af traditionelle genrer og digtformer som forældet og stivnet. Sproget er for alvorligt og for litterært. Selv om digte ofte understreger menneskets fremmedgjorthed og ensomhed i verden, så er de også ofte humoristiske. Hvis digterne tager sig selv for alvorligt, så havner de nemlig i det afsondrede 'tårn' lige som symbolisterne og hereticanerne. En af dens tid store forfattere er Klaus Rifbjerg.

Flere af 1960'ernes forfattere henter inspiration i den filosofiske eksistentialisme. Eksistentialismen beskriver mennesket som en fremmed i en absurd eller grotesk verden, som det ikke kan forstå.

Formel modernisme

Den nye generation af digtere gør op med digteren som en særlig vigtig person i verden. Digteren er en håndværker, der kan lave en verden i sproget, men netop kun i sproget. Hans-Jørgen Nielsen udtrykker det sådan: Digtet er ikke noget, der kommer fra det høje. Det er noget, man gør med sproget.

Forfattern i 1970'erne gør op med den opfattelse, at litteratur er finkultur og skal udkomme i pæne bøger fra store forlag. Digterne gør i det hele taget op med, at der findes noget, der hedder finkultur i modsætning til popkulturen, og at noget er finere end andet at skrive om. Det, man anser for ikke at være fint, er underholdningsbranchen – for eksempel tegneserier, reklamer, amerikanske film, jazz, rock, beat-musik, sport og sex. Den del af kulturen inddrager forfatterne i deres værker. En af disse forfattere er Jørgen Leth og Dan Turèll.

Forfatterne forestiller sig ikke, at de udtrykker deres eget inderste selv i deres tekster. De arbejder derimod med ord, leger med ord, leger med forholdet mellem tekster, og udfordrer læserens forestilling om, hvad der er fin litteratur.

Storbymodernisme

I slutningen af 1970'erne kommer der en ny generation af forfattere. De er meget unge, og de skriver først og fremmest lyrik. Disse unge digtere oplever sig selv som en samlet gruppe ind til 1986, hvor deres frontfigur Michael Strunge begår selvmord. Efter denne tid følger de forskellige veje i deres forfatterskaber. 

De kaldes også af og til for krops-modernister. Betegnelsen illustrerer, at de opfattes som modernister, og at digtene ofte tager udgangspunkt i kroppen. 80'er-lyrikerne gør op med den litteratur, der dominerer i 1970'erne, nemlig den politisk orienterede realistiske litteratur, der vil forandre samfundet ved at få læserne til at se problemer i samfundet eller i familien. 

De mener, at kunsten er til for sin egen skyld – ikke for samfundsdebattens – og at kunstens opgave ikke er at beskrive virkeligheden, men at åbne for en anden virkelighed. Digtningen og kunsten har en livgivende kraft i sig selv. Digtene kan beskrive det, der sker, når to kroppe mødes, men også oplevelsen af den krop, som vi pludselig mærker, når vi er alene. Mødet med kroppen er et møde med en mere 'sand' virkelighed. Det kan være et skræmmende møde, fordi det minder om død, men det kan også være en positiv oplevelse af at forglemme sig selv i nuet. Når man sanser, så er man til stede i nuet, og det nærvær vil digterene gerne gemme i digtet. Ud over Strunge er en anden stor digter Søren Ulrik Thomson.

Minimal modernisme

Solvej Balle, Christina Hesselholdt og Helle Helle tilhører generationen af kvindelige forfattere, der bliver uddannet fra Forfatterskolen i København, og som er med til at sætte trenden i dansk litteratur i 1990'erne. Minimalisme er betegnelsen for en type litteratur, der sætter læserne på arbejde ved kun at antyde en fortælling, ved at have en upersonlig og neutral stemme og ved at mangle en tydelig pointe. Forfatterne bryder det normale både inden for genre og opbygning, fx så er noveller normalt bygget op omkring en begivenhed, men de minimalistiske noveller indeholder ofte kun øjebliksbilleder eller gengivelser fra hverdagen. Søren Ulrik Thomsen tager med Farvel til det blå rum (1990) afsked med stemningen fra 1980'erne, men han siger ikke farvel til digtningen, og forsætter i denne nye stil.

Af Nikolai Skouv og Jonas A. Jacobsen

90'er Kids

Det moderne & realistiske

Af vores tiders, nyudklækkede blogger Mathias Larsen 

Hvis du er født i 90'erne, så er du en sund og mentalt rask person. Sunde interesser og med på beatet.
Litteratirisk set i 1900-tallet forholdte man sig til en moderne verden på godt og ondt. I starten var optimismen høj; udvikling bliver skruet mere og mere op, og man tror det bedste om folk. Lige indtil de to verdenskrige bryder ud og den koldekrig starter, oliekriser og miljøkatastrofer, terrortrusler, økonomisk krise og mer' terror.

Et af konsekvenser ved, at have industrialisering og urbanisering er, at det traditionelle samfund afløses af det moderne samfund. Det betyder at, hvor individet før havde tænkt sit liv ud fra landsbyfællesskabet, familien og et kristent fællesskab, er individet nu i høj grad overlad til sig selv.

Industrialisering og urbanisering betyder også, at det enkelte menneskes liv løsrives fra de traditionelle sammenhænge. De unge flytter typisk fra deres fødeby til en større by. Derudover får de enten en uddannelse eller et arbejde, som deres forældre aldrig har kendt til. Stille og roligt taber familiens og landsbyens fællesskab betydning.

Modernismen

Når der bliver snakket om modernismen, så bliver det mærkeligt og svært, at forstå, som på billedet her til venstre. "Nogle af de træk, der i modernistisk littartur, er atman ikke altid kan genkende den ydre, objektive verden i teksterne. De handler om menneskers fantasi og indre liv. Den virkelighed, gengives i litteraturen, er en subjektiv, indre virkelighed. Vi bliver derfor udfordret til at udforske en mere abstrakt virkelighed"

Den modernistiske litteratur er et sprogligt eksperiment, der går ud på at vise, hvordan den moderne verden påvirker mennesket

Realismen

Skulpturen, Boy, ligner en realtisk dreng. Hans hud ligner virkelig hud og hans shorts er syet af stof. Selvom skulpturen er kæmpe stor i forhold til mennesker, så betegner man ham stadig som en lille dreng. 

"At noget er realistisk oversættes oftest til, at det er virkelighedstro"

Forfatterne bruger virkemidler, som at gøre personerne og steder genkendelige og hverdagsagtige. Det kan f.eks. være, en der arbejder i et supermarked i 1950'erne. En dyrlæge eller det kan være venner der mødes på en bar eller i skolen. Pointen ved dette, er at læseren skal kunne genkende det for sit eget liv. Det kan også være hvis personerne og stederne bliver beskrevet med mange detaljer og med meget præcision. Det kan f.eks, være hvis man beskriver alt detaljeret om hvad en person har på af tøj, hvordan det ser ud eller genstande i et rum.

"Sproget skal virke som vinduesglas, som man ser virkeligheden igennem, og ens opmærksomhed skal ikke rettes mod vinduesglasset"

Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud var et stort gennembrud forfatterne, den strækkede sig fra 1870 til 1890. i denne del af litteraturhistorien galt det forfatterne at litteraturen ikke kun skal være underholdene men også starte diskussion om vigtige emner.  Hvor idealismen regerede Romantikken så er Realismen og ideen om at sætte fokus om vigtige problemer drivkraften under det moderne gennembrud.

Grunden til denne pludselige gang med at ville starte debat, kom af at mange mennesker levede under kummerlige forhold, begrund af industrialiseringen som for alvor startede i Danmark slut 1800 tallet. Her levede arbejderne og deres familier i små lejligheder med dårlige arbejdsvilkår. Disse grunde var starten på fagforeninger som stod bag arbejderne. En anden stor debat var ligestilling, eftersom at kvinder begynde at få en uddannelse begyndte de også at kræve ligestilling med mændene.

Litteraturen

Hvor man i romantikken snakkede meget om Dualisme altså der en anden kræft bag det hele, lagde det moderne gennembrud vægt på monistisk altså en verden. Dette betød at der ikke var noget med en højere kraft mere. Naturvidenskaben var altså den nye kilde.  Dette nye livssyn var en konsekvens af forskellige nye opdagelser. Her snakkes der om Darwins forskning og filosoffen Friedrich Nietzsches religions kritik.  Dette betød dog at forfatter ikke længere havde et sted at fantasere omkring og drømme sig væk.

Georg Brades var startskuddet til denne revolution i litteratur historien.  Det var under en forelæsning kaldet ”Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur”  hvor han kritisere de danske forfatter i at leve i en drømmeverden, han fremhævede derefter over manglende på debat af alvorlige problemer. Efter dette fremviste han eksempler på andre europæiske forfattere.

Brande ville også have en mere Naturalisme ind i den danske litteratur. Naturalisme betød at vi kun ser på det materielle i verden, men at vi også ser os selv som dyr med drifter, arv og miljø.

Skrivestil og Sprog

Eftersom at Realismen var en stor del af litteraturen, betød det også at skrivestilen blev ændret, man giver et mere detaljeret overblik i teksterne, dette gør at man nemmer kan beskrive det problematiske sider af tilværelsen, dette gør teksten mere troværdig og mere realistisk.

I novellen Naadsensbrød fra 1887 skrives der:

”Det er de udslidte Kræfter, de forkomne Existenser fra Herredets Hytter og Huler, der samles her inde imellem disse Mure, naar Haanden bliver for svag og Ryggen for kroget til længere at bære Livets Byrde”

Brugen af ord som udslidte og forkomne beskriver de fattiges vilkår. Og giver et realistisk billed af hvad det ville sige at være fattige.

Naturalismen får også sin egen skrivestil, dette var i form af en masse detaljer når man beskriver et miljø eller en person. I J.P. Jacobsens Fru Marie grubbe:

” Det dæmpede Skjær gav hendes barnehvide Ansigt en matgylden Lød, der gjorde de blaaladne Skygger under Øjnene mindre synlige; de røde Læber blev purpurbrune og de store, blaa Øjne blev næsten sorte. Hun var nydelig var hun: lige Pande, svagt kroget Næse, kort, skarpskaaren Underlæbe og stærk, rund Hage og fint rundet Kind og ganske smaa Øren og rent og skarpt tegnede Bryn.”

Efter man har læst dette har man et godt syn på hvem Marie er.

Nogle af forfatterne bruger dog en helt ny skrivestil nemlig Impressionismen, denne går ud på at komme så tæt på virkeligheden som muligt, de lægger vægt på øjeblikket, situation og fragmentet i stedet for overblik og helhed.  Dette går ud på at læseren selv skal fortolke omgivelserne i teksten, eftersom at det er det vi normalt gør.  

Som fortæller bruger impressionismen meget en skjult fortæller.  Det handler meget om at læseren selv skal finde frem til konklusionen.  Det er meget normalt at dialogerne og detaljeret beskrivelser der lægger bag handlingen.

Genre

Forfatterne under det moderne gennembrud er meget interesseret i mennesket, dens miljø og den udvikling dette gør det idealet at bruge genre som romanen og drama

Det 20. århundrede

Realismen er kommet for at blive mange forfattere i det 20. århundrede skriver stadig om køn, klasse og kirke. De videre udvikler den realistiske skrivestil.

I dag

Det moderne gennembrud af lagt et stort præg på litteraturen i dag. Det har givet mulighed for at debattere alvorlige emner, se mere kritisk på religionen og startet konflikt mellem drifter og normer. 

af Anders og Jakob

Romantikken Køster

Romantikken [1]

Romantikken kom frem i 1840-1870 efter oplysningstiden, hvor der var meget kritik omkring kongen, der førte han censur mod kritik af kongen. Derfor vendte forfattere blikket indad på mennesket, også kaldt idealisme,

nærmere Platons idealisme.

Platons idealisme går ud på at mange mennesker tror på alt er godt, lever i deres egen lille lykkelige verden, men det kun noget de ser, den rigtige verden er udenfor.  Så man søger at der altid er to sider af en sag.

Romantismen menneskesyn ser man mennesket som guddommeligt, hvor man også så at kunstneren var et link til guddommelige. 

Vil man finde eksempler på romantikken kan man drage ned i Hc.Andersens forskellige eventyr

---

[1] http://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/romantikken

[2] http://www.danskedigtere.sdu.dk/pkh.html