Romantikken, Pihl og Christoffer

1800-1870:

Grundet Danmarks mange nederlag i perioden opstod der nogle nye tanker hos forfatterne om hvordan Danmarks image blev ændret fra krigsherrer til noget helt andet. National romantiske bevægelser begyndte at spirer. Vi gik fra enevælde til demokrati i 1849 hvor den første grundlov blev underskrevet. Alt dette er med til at vores identitet som Danskere skifter fra et krigs folk til hvordan vi som folk har vores kultur og vores fantastiske livssyn.

Platon's dualistiske verdenssyn spræder og præger Europa. Den præger forfatterne sådan at de tager dette livssyn til sig og begynder enten at stræbe efter hvordan man kan forene de 2 verdener, eller hvordan man befinder sig i den ene, men forstår den anden.

Den ene del af denne verden med 2 separate virkeligheder er fænomenernes verden, det er hvor vi befinder os. Også kaldet den materielle verden. Så er der Idéernes verden, det er her vi ikke lever, det er her forfatterne stræber efter at befinde sig, eller forstå.

Schack Staffeldt er en dansk digter som er en af disse "nyplatonister". Han skriver digte der handler om hvordan det er at længsle efter at leve i begge verdener.

Her er et eksempel på hvordan Schack skriver sine tekster.

"Da rundt en anden Natur der blev:

Vindene talte;

Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,

Aanderne kaldte;

Et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt,

I Alt mig vinked min egen Gestalt."

Indsat fra <http://litthist.systime.dk/index.php?id=158>

Han skriver som om der er mere til det hele end bare en mand der står i naturen, men en ånd som lever i den verden som han så ivrigt længsler efter at opleve.

Universalromantik:

Denne slags romantik var den stil Oehlensläger skrev i.

Oehlensläger skriver med den overbevisning at gud er i alt og at den verden vi ikke kan nå er naturen.

"De hulde Smaablomster saa venligt stod

I dunkle Lye

De smilte saa inderligt ved min Fod

Mod Himlens Skye."

Indsat fra <http://litthist.systime.dk/index.php?id=159#c410>

Han bruger besjæling til at give naturen en form for guddommelighed, som om han hentyder til at naturen er fyldt med guds sjæl.

H.C. Andersen skrev også nogle Universalromantiske tekster:

"Der er et herligt Land

Det kaldes Poesien

Det naaer i Himlen op

Det rummes i en Rosenknop

Og Hjerte-Melodien

Boer paa dets grønne Strand"

Indsat fra <http://litthist.systime.dk/index.php?id=159#c410>

Her kan man læse hvordan han lægger mere i naturen og gud end bare som så. "Det naaer i Himlen op Det rummes i en Rosenknop" Denne strofe hentyder til hvordan natur, og gud ikke er så langt fra hinanden.

Redegørelse – Romantikken

Af Tim

Generelt appelleres der blandt de romantiske forfattere mere til følelser og sanser end der gjorde i oplysningstidens litteratur, som dyrker en skrivestil der er mere ræsonnerende og essatistisk end følelsladet. Det er i modsætning hertil vigtig for de romantiske forfattere at de ikke har nogle regler for sproget de skal følge, men at de kan udtrykke sig frit hvilket altså gør originalitet til et ideal.

Sproget og stilistikken kan for den moderne læser i den romantiske litteratur forekomme svært at forstå. Det kan være ord man ikke forstår eller en oplevelse af at sproget virker meget højstemt i både ordvalg og stilliske virkemidler som når der står ”O, Jord” (Oehlenschläger: Morgen-Vandring, 1805) hvor der her er tale om besjæling.
Forfatterne i romantikken anvender i udpræget grad billedsprog og stilfigurer, og der bruges især mange besjælinger og personifikationer, hvilket stemmer overens med den forestilling om at verden er besjælet og guddommelig. De romantiske forfatteres lyrik er præget af rim men der sker et opgør med de tidligere faste regler der var sat for rim og rytme i lyrikken. Trods vores opfattelse af dem som ”gammeldags” er der hos de romantiske forfattere en frihed til at prøve nye former for rim og rytme i lyrikken.

De romantiske forfattere gør i prosaen brug af den alvidende foræller til at holde styr på alle personerne i en fortælling, og som har styr på hvad alle tænker og føler. Den alvidenhed udmønter sig også i at fortælleren har en viden om hvad der er sket og hvad der kommer til at ske for forællingens personer.
Nogle af de romantiske forfattere leger også med en lidt anderledes fortællerkonstruktion. F.eks. Søren A. Kierkegaard og St. St. Blicher. Kierkegaard anvender en moderne konstruktion der ikke belærer men selv lader læseren afgøre hvad der er rigtig og forkert. På samme måde har Blicher i flere af sine tekster ofte en drilagtig brug af fortæller, da han indfører upålidelige jeg-fortællere der kan føre læseren bag lyset.

Kilde:

http://litthist.systime.dk/index.php?id=166

Romantikken Køster

Romantikken [1]

Romantikken kom frem i 1840-1870 efter oplysningstiden, hvor der var meget kritik omkring kongen, der førte han censur mod kritik af kongen. Derfor vendte forfattere blikket indad på mennesket, også kaldt idealisme,

nærmere Platons idealisme.

Platons idealisme går ud på at mange mennesker tror på alt er godt, lever i deres egen lille lykkelige verden, men det kun noget de ser, den rigtige verden er udenfor.  Så man søger at der altid er to sider af en sag.

Romantismen menneskesyn ser man mennesket som guddommeligt, hvor man også så at kunstneren var et link til guddommelige. 

Vil man finde eksempler på romantikken kan man drage ned i Hc.Andersens forskellige eventyr

---

[1] http://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/romantikken

[2] http://www.danskedigtere.sdu.dk/pkh.html

Romantiikken 1800 - 1870

Af Daniel & Mike

Romantikken, hvad er det?

Hører man ordet romantik som kommer fra det oldfranske ord "romanz", så tænker man måske på kærlighed, følelser, glæde og lykke. Men inden for litteraturhistorie har begrebet romantik et smule anden forståelse, men at det har noget med kærlighed og følelser at gøre er dog ikke helt ved siden af.

Begrebet romantikken kende tegninger en litteraturhistorisk periode fra cirka 1800 til omkring 1870-tallet, så sådan cirka 70 år (Plus, minus).

Hvor at litterære værker inden for perioden har en del fællestræk. Nogle af de fællestræk er at de alle er gennemsyret af en livforståelse der der er bygget op på en filosofisk retning, nemlig "idealisme" som har sit udspring fra slutningen af 1700-tallet i Tyskland.
Udfra oplysningstiden fokusser på "Fornuft og logik" tager romantikken og "værker store følelser, kærlighed, fantasien, længslen, intuitionen, musikken, knusten" - allesammen en vej der har en dybere samt højere mening med tilværelsen.

Eksempel på litterære/kulturelle udtryk fra perioden "Romantikken":

"Romantikkens litteratur er inspireret af den tyske idealisme. Litteraturen i romantikken kredser om følelser, fantasi, længsel, kærlighed og naturen. Nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier, poetisk realisme og romantisme er forskellige varianter af romantikken".

Forfatter i den romantiske litteratur

Inden for romantiske litteratur i det danske ses det ofte at forfatteren Schack Staffeldts digte, har et tydeligt eksempel på hvordan idealismen kommer til udtryk i litteraturen. Schack Staffeldt har skrevet flere digte som er inspireret af Planton, derfor kaldes denne form af romantik for "nyplatonisme" der har med todelteverden og idealismen. Mange af Schacks digte er indforstående og svære, så man skal have tunge lige i munden for at forstå hans mening med digtet.

"Caspar David Friedrich: Der Wanderer über dem Nebelmeer, 1818. Kunstneren har placeret vandringsmanden i et dramatisk klippelandskab. Tågen, der indhyller de omgivende klipper og bjerge, gør landskabet mystisk og uigenkendeligt. Det er uvist, hvad der ligger bag bjerget ude i horisonten."

I digtet "Indvielsen" har Schacks den romantiske forfatters indvielse til digte som er en skelsættende oplevelse.

"Da rundt en anden Natur der blev:Vindene talte;Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,Aanderne kaldte;Et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt,I Alt mig vinked min egen Gestalt."

Hvor i et helt andet digt som er et af sine egne tales der om dualismen mellem denne verden, der er et fængsel forsanserne, og den himmelske ver, der er det åndelige hjemsted for sjælen:

"Da vor Æt fra Aanders TrængselStødtes ned i Sandsers Fængsel,Mindet af vort FødelandFulgte med til Trællens StandMen det blev paa Gravens RandSnart til Anelse og Længsel."

En anden forfatter ved navn Adam Oechelenschäger, gør også brug af idealismen men i hans digte er der en klar overbevisning om, at dualismen kan overvindes i dette liv, så i hans digte gælder det om at se det "guddommelige" men det jordiske og det åndelige forenet, dette kaldes for "universalromantik".

Vores helt egen H.C.Andersen har også skrevet tekster, der kan betegnes som "universalromantiske".

                                                                                       H.C.Andersen (1805-75)

Det romantiske sprog

For en "moderne læser" kan det romantiske litteratur godt være rimelig svært tilgængeligt. Da der kan forkommer ord som man aldrig har hørt om og derfor ikke forstår, eller have den oplevelse af, at det romantiske sprog kan være meget højstemt, både i ordvalg og i stilistiske virkemidler. Blandt de romantiske forfattere gøres der meget brug af billedsprog og stilfigurer. 

Hvor imod at i lyrikken hos de romantiske forfattere bruges der meget rim og rytme.

Kilder: 
Litteraturhistorien på langs og på tværs" kap. 5 "Romantikken

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/romantik 

Romantikken af Joachim og Jens

Portrættet af forfatteren Thomasine Gyllembourg
er malet af Jens Juel og er poetisk realistisk.
I denne periode skilter man en lidt forskønnet
billede af tilværelsen. Billedet er fra denne side:
http://no.wikipedia.org/wiki/Romantikken

Romantikken  strejkede sig over tidsperioden 1800 til 1870. I romantikken lage man meget vægt på følelser, fantasi, længsel, kærlighed og natur. På det tidspunkt mente man at det var muligt at komme i kontakt med det guddommelige via naturen. Romantikkens forfattere var præget af den tyske idealisme. Idealismen er inspireret af den græske filosof Platon, der mente at verdenen var delt op i en materiel verden og en immateriel verden. Den materiel verden er vores verden, den vi kan smage og føle på. Denne verden mente Platon var en falsk verden, en illusion. Den immaterielle verden blev set som den virkelige verden. Denne verden var den åndelige verden og det var den verden romantikkens forfattere prøvede at komme tættere på. 

Der var mange forskellige former for skrive stile under romantikken. 

Nyplatonismen fremhæver mest den splittelse der er mellem de to verdener. Schack Staffeldts digte er typisk fra nyplatonismen, fx i digtet Platonisme (1802) bliver splittelsen mellem verdenerne meget tydelige. 

I universalromantikken mener man at det guddommelige er overalt og det kan findes i naturen.

I nationalromantikken dyrker man Danmark og det nationale. Sangen "I Danmark er jeg født" af H. C. Andersen er fra nationalromantikken. 

Biedermeier er en mere hyggelig version af romantikken, i Biedermeier fremhæver man det hyggelige og trygge hjem. 

Romantismen er den dystre side at romantikken. 

Romantismen dyrker en mørke og skyggefulde side at mennesket, kendte værker fra denne stil er fx. "The Raven" af Edgar Allan Poe og "Forførerens dagbog" af Søren Kierkegaard.

Links:
http://litthist.systime.dk/index.php?id=124

http://no.wikipedia.org/wiki/Romantikken

Af Joachim og Jens

Romantikken

1800-1870

Nøglebegræbet: De store følelser

Her er der tale om et brud mod den daværende litteraturhistoriske periode oplysningstiden. I denne var der stort fokus på logik og fornuft. Dog var der, grundet flere hændelser i samtiden (forklares senere), et behov for at se ud over logikken og føle, ja, de store følelser.

 For at finde selve grundlaget for denne periode bliver vi nødt til at kigge nærmere på:

Samfundet

Man var i disse år meget mærket af de krige der blev udkæmpet. På baggrund af at Danmark havde en rigtig skidt periode når det gjaldt krige, hjalp ikke ligefrem. Vi tabte flere krige, tabte masser af land og tabte samtidig nok også troen på at det gav nogen mening. Dermed blev der skabt et behov for at vi kunne redefinere os selv. Der blev nu fokuseret på at vi er danskere, danskheden og den nationale følelse.

Teksterne

Livssynet var præget af idealismen. Dette betyder at man var nødt til at acceptere at alting ikke altid var som man troede det skulle være. Nogle ting var simpelthen uden for rækkevidde og derfor også dumt at spørge ind til.



Det gjorde også til at man svarede på mange af naturens/livets gåder ved at referere til guddommelighed:

Eksempelhvis hos Adam Oehlenschläger var grundideen at det guddommelige var at finde i alt, hvilket han gennem besjælinger fik indkoproeret i sine digte. Et eksempel kunne være:

Morgenvandring (1805)

De hulde Smaablomster saa venligt stod

I dunkle Lye

De smilte saa inderligt ved min Fod

Mod Himlens Skye.

Digtet omhandler disse blomster der har svært ved at forstå at de er uønskede. Dermed er det dem selv der har den her "stemme" der jo så ikke findes i virkeligheden.7

Det er her også vigtigt at kunne se fællestrækkene i de forskellige tekster. En ting de alle har til fælles er "det nationale". Denne følelse er det vigtigste omend der så er tale om det guddommelige aspekt eller det der rent faktisk sker.

Da en af de helt store problematikker, i denne periode, omhandler det at finde meningen med livet, er det ikke den helt store overraskelse at der bliver skrevet en del tekster om at løse dette dilemma. Disse kaldes dannelses tekster (noveller, romaner etc.). Det er her typisk at hovedpersonen i teksten skal udsættes for en række prøvelser førend han opnår det ønskede. For at gøre det endnu mere spændende kan det også være at personen reelt set ikke burde kunne opnå dette, eksempelhvis klodshans (H. C. Andersen). Klodshans bliver, på slottet, udsat for en række prøvelser, der skal vise om han er god nok til prinsessen. På grund af hans atypiske tankegang ender han så rent faktisk at bestå med bravur.





















Rasmus Mathiesen & Jonas Stryhn

Was ist Römantikken?

Römantikken varede fra 1800-1870. Römantikken kom efter oplysningstiden og denne handlede om at man skulle bruge sin logik og fornuft, derfor ville römantikkens forfattere rive sig løs og prøve at skrive om en højere kraft. Et eksempel på dette er Adam Oehlenschläger. I digtet Morgen vandring skriver han:

"De hulde Smaablomster saa venligt stod

I dunkle Lye

De smilte saa inderligt ved min Fod

Mod Himlens Skye."

Hans besjæling af naturen tyder på at han skriver om en højre magt. Ideologien bag römantikken var idealismen, ideen om at vi lever i en todelt verden, det materielle og det åndelige, som også kaldes dualisme. Römantikken forfattere brugte dette til at forklare og søge efter en dybere og skjult verden som de lægtes efter.

Filmen Matrix er et godt eksempel på dualismen, da filmen er opdelt i to forskellige verdener, den virtuelle og den virkelige. Filmen bruger nyplatonisme, som betyder at man prøver at forene og skabe en sammenhæng mellem de to verdener.

Universalromatikken er kendetegnet ved at værkerne prøver at give en større forståelse af sammenhængen i verdenen. Hvor nationalromatikken har fokus på det danske sprog, folk og kultur. De nationalromatiske værker prøvede at vende synet væk fra en tid med økonomisk krise og prøvede samtidig at binde danskerne sammen.

En ting der udspringet under Romantikken var dannelsesromanen, denne handlede om at man skulle igennem prøverelser for at finde mening med livet og lærer af det. Dette ses i brøderene LøveHjerte, her skal de også igennem en række prøvelser, for at komme ”hjem”.

Til romantikken er der to stilretninger, som hedder biedermeier og poetisk realisme. 
Biedermeier har disse nære, trygge miljøer, hvor der er hygge, harmoni og idyl. I biedermeier bliver der ikke skrevet om sociale og politiske problemer, men de problemer der er bliver ofte alle løst. Og så er det guddommelige også noget der bliver taget med i det.

Poetisk realisme beskriver virkeligeheden meget realistisk, og det er meget detalje rigt, dog har den ikke en samfundskritisk vinkel.
Forskellen på disse to er, at poetisk realisme er mere nede på jorden.

Romantismen er kendetegnet ved at teksterne går meget op i det dybe og mørke i folks psyke, der bliver fokuseret mere det folk synes er interessant såsom dæmoner. Forfatterne er meget kendt for at dyrke splittelse, smerte og melankoli, og der bruger psykologien til at beskrive detaljer.


af Anders og Jakob

Le romance

Made by Buch & Wurst 

Romantikken er en litteraturperiode der strækker sig fra starten af 1800-tallet til 1870 (sådan ca.). Teksterne fra Romantikken indeholder mange følelser, meget livsforståelse og kærlighed. 'Nationalromantikken' er også en del af romantikken, da Danmark i starten af det 18. århundrede, tabte mange krige, og mistede dele af sit land - derfor måtte man sætte fokusset andre steder, og bevægelser af nationalisme dukkede op, for at styrke den ting vi danskere havde til fælles. 

I romantikken finder idealismen også sted, som går ud på at verden er todelt i fænomenernes verden, som er den verden almindelige mennesker forstår, befinder sig i og kan føle, og så idéernes verden, som er den verden filosoffer kan få adgang til ved hjælp af tankens kraft - den åndelige verden. Én af de forfattere der bruger idealismen i sine tekster, er Schack Staffeldt, der har skrevet flere digte, og har fået en ny genre opkaldt efter sig: "nyplatonisme", som har bund i idealismen og den todelte verden. En anden forfatter der gør brug af idealismen er Adam Oehlenschläger, som også har skrevet mange tekster, og hurtigt fik stor interesse hos danskerene. Oehlenschläger gør meget brug af besjælinger, og prøver at vise det guddommelige i alting. Han har den tanke, at den todelte verden kan overvindes, ved hjælp af tankens kraft, man skal blot se verdenerne foreene for sig - dette kaldes universalromantikken. H.C. Andersen skriver også tekster i genren universalromatisk. 

Dannelsestanken i romantikken går ud på begrebet "Hjemme-ude-hjem", og beskriver en udvikling. Dannelsestanken ligger sig meget op ad idealismen, med at der er en mening med alting, alting er bestemt. Én typisk tekst der tager meget grund i dannelsestanken er "Den grimme ælling" - det handler ikke om hvor du er født, i hvilken klasse, men at du er bestemt til noget særligt, det handler om at blive til noget.

Dobbeltgængermotivet finder ofte sted i romantikkens litterære tekster. Det går ud på, at personer er splittet i deres personlighed - en mørk og en lys side. Det er først senere at Sigmund Freud kommer med sin personlighedsteori omkring "jeg'et" og "overjeg'et", som er en splittelse i ens personlighed, men tankegangen i romantikken er meget lig Freuds personlighedsteori.

I romantikken er skrivestilen meget anderledes end før. Der bliver brugt nye former for rim og rytme, det er mere 'frit', og forfattere tør at eksperimentere mere end hidtil. Samtidig bruger de også meget billedsprog, ofte i forbindelse med at livliggøre ting.

Romantikken indeholder mange forskellige nuancer, dvs. at man selvom to tekster fra romantikken er skrevet i samme periode, kan de godt være meget ulig hinanden. H. C. Andersen er blandt andet kendt for at skrive i flere forskellige genre indenfor romantikken.

Kilder
Litteraturhistorien - på langs og på tværs. (kap. 5)

Romantikken

Romantikken, var en litterær periode, der i Danmark stræk sig over 70 år, fra 1800-1870. Historien bag romantikken, ligger næsten i navnet, romantikken gik ud på at skabe en nationalfølelse et stolt fædreland. i starten af det 18. århundrede, hvor romantikken kom til, blev Danmark til et land hvor folk begyndte at fokusere på værdier, hvilke værdier vi har som danskere, og grunden til det var at vi dengang tabte krige, der gjorde at vi blev undertrykt og begyndte at tænke inde for landets grænser.

Romantikken litterære faktor, var inddelt i to verdener, en åndelig verden og den virkelige verden, dette blev også kaldet idealismen. Den virkelige verden blev også kaldet fænomenernes verden, og handlede om hvad der var reelt, hvad folk kunne mærke og føle på. Den anden verden blev kaldt ideernes verden, som gik ud på at bruge tankernes kræft, til at skabe en litteratur, en litteratur filosofferne har gjort god brug af, også kaldet den åndelige verden.

En kendt digter og forfatter under romantikken var blandt andet Adam Oehlenschläger, der gjorde meget brug af idealismen, og fokuserede meget på den åndelige verden, han prøvede at få det guddommelige frem i alting.

Der blev også fokuseret meget på dannelsestanker i romantikken, som gik ud på at der var en mening med alting, man havde at formål i livet, som allerede var bestemt for en. H.C. Andersen gjorde brug af dannelsestanker, med flere af hans historer, blandt andet "Den grimme kælling", gør brug af disse dannelsestanker, at der er en mening med det hele.      

Redegørelse på Romantikken

lavet af Mikkel og Luca

Romantikken er en litteraturhistorisk periode fra 1800 til 1870. Alle værkerne fra perioden har det tilfældets, at de bliver bygget ud fra idealismen. Romantikken bygger på de store følelser, kærligheden, fantasien, længslen, intuitionen, musikken og kunsten.

Idealismen stammer helt tilbage fra Platons tids, hvor han forklarer om, hvordan verden er todelt med en fysisk verden og en åndelig verden. Den fysiske verden er der, hvor vores fysiske krop er, og den åndelig har alle vores tanker og ideer. Dette ligger grund til en del af de romantiske forfatteres inspiration til at skrive om, hvad der ligger bagom den materielle verden. I romantikken bliver der lagt meget vægt på naturen, og de store følelser. Der bliver ofte brugt besjælinger, her kommer der et eksempel fra et af Staffeldt's digte, som handler om, når de to verdener forenes:

"Da rundt en anden Natur der blev:
Vindene talte;
Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,
Aanderne kaldte;
Et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt,
I Alt mig vinked min egen Gestalt."

Her får han vinden til at tale og han giver naturen et hjerte.

Universalromantikken handler om, når det åndelige og fysiske bliver forenet, sagt med andre ord handler det om; når himmel og jord bliver til et. Universal romantikken bliver brugt af de fleste romantiske forfatter.

Sproget, som bliver brugt i romantikken, kan til tider være svært og forstå, og det kommer også tit op i en meget højstemt tone som: "O, Jord" .

Romantikken: En titel

En redegørelse

Af Jonas A. Jacobsen og Nikolai Pedersen

Romantikken siges at starte i det 19. århundrede og sluttede ca. 70 år senere, i slutningen af af 1800-tallet. I romantikkens fremspring er Danmark et besejret land - Danskerne har tabt nogle krige og har mistet et væsentligt stykke land, så romantikken er med til at redefinere den danske befolknings identitet. 

Forfattere og kunstnere i romantikken dyrkede idealismen, kærligheden, musikken, følelserne, mm. På denne måde fjernede de fokus fra fornuft og logik. Baggrunden for romantikken - altså hovedfilosofien - stammer fra Platon, som i sin tid udtalte, at verden er todelt - der er den materielle verden, som kan høres, måles, vejes, analyseres og forstås - det han beskrev som den falske verden. Over for den, står modsætningen til denne verden, altså den "rigtige" verden. I den rigtige verden ligger der en dybere mening bag det, den materielle verden præsenterer, og det er dér - i den rigtige verden - at man finder det smukke. 

Romantikken prøver i høj grad at beskrive og sætte ord på det, Platon beskriver som den "rigtige" verden. En af måderne romantikken prøver at beskrive verden på, kan typisk være igennem billedsprog og stilfigurer (f.eks. gentagelser eller modsætninger).

Et eksempel

"Da rundt en anden Natur der blev:
Vindene talte;
Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,
Aanderne kaldte;
Et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt,
I Alt mig vinked min egen Gestalt."

Forfatteren til ovenstående er Schack Staffeldt, som har været en stor inspiration til Platon, som igen har været en stor inspiration til romantikken. Forfatteren bruger besjælinger (ligesom i romantikken) idét han lader vinden tale, og da beskriver at naturen har et hjerte. Han afslutter dog digtet ved, at konkludere at verden stadig er et fængsel, og at man må ty til kunsten for at dyrke sin himmelske længsel.

Romantisk middag for 2?

Romantisk eller held?

Af Mathias Larsen - hvis du skulle være i tvivl

I dette blogindlæg, har jeg denne gang, taget fat i en af de mest udbrede litterære perioder i Danmark. I billedekunstensverden tiltaler man perioden, som Guldalderen. 

Perioden der strækker sig fra 1801-1849 kaldes for romantikken. Denne periode kendes ikke på, at der var særlig meget romantik blandt folkene i Danmark, men fordi kunstnere på den ene eller anden måde var særligt interesserede i naturen og Gud - en dybere mening med livet. 

"Som en reaktion på oplysningstidens fokus på fornuft og logik dyrker de romantiske værker de store følelser, kærligheden, fantasien, længslen, intuitionen, musikken, kunsten – alle som en vej til at finde ind til en dybere og højere mening med tilværelsen" - Systime

Et eksempel kan ses i eventyret Nattergalen af H.C.Andersen "(1844) er natur og kunst og livets mening tæt forbundet. En nattergal, der indfanges af den kinesiske kejser, fornøjer og rører alle ved det kinesiske hof med sin smukke sang. En dag flyver den sin vej, da den pludselig har fået konkurrence. Kejseren har nemlig fået en kunstig nattergal som gave, og denne kunstige fugl synger den samme sang om og om igen. Alle beundrer dens taktfaste melodi og dens ydre, der er prydet med diamanter. Imidlertid bliver kejseren syg, og den eneste, der kan gøre kejseren rask, er den rigtige, naturlige nattergal. Den kommer uventet tilbage for at synge for kejseren, hvorefter han rejser sig fra sit sygeleje. Kejseren tilbyder nattergalen at blive ved hoffet, men nattergalen insisterer på at blive i naturen. I dette eventyr er nattergalen forbundet med naturen og det guddommelige, og begge dele er forbundet med liv, mens den kunstige nattergal er forbundet med sygdom og død"

H.C.Andersen udtrykker også dannelsetanken i sine eventyr, som man bl.a. gør i 'Den grimme ælling' hvor han for det første bruger hjem-ude-hjem kompostionen, som er en af kendetrækkende fra eventyr, hvor hovedpersonen, først er der hjemme, derefter rejser ud i verden, til et fremmed sted, dannes og rejser hjem. 'Den grimme ælling' er kort fortalt, en historie, om en svaneælling, der bliver 2
"født" i en andegård og derfor i starten grimmere end de andre ællinger. Efter noget tid og nogle hændelser, bliver 'Den grimme ælling' smidt ud af flokken og tager på eventyr. På sin rejse, finder 'Den grimme ælling' ud af, at han er en smuk, smuk svane.
Budskabet, som H.C.Andersen, gerne vil komme med er; "At uanset hvilken klassen, man kommer fra, kan man blive til noget".

Biedermeier, hvem er du?

Man skulle ikke tro det, men der faktisk en mere afdæmpet form for romantikken og den karakteriseres ved det nære og trygge miljø, med hygge, harmoni og idyl. Man sidder tilbage med en "feel" good fornemmelse. 

Derfor tænker du sikkert, "hvor er sammenhængen?" og den ses typisk som malerier, ved det hyggelige og trygge, i enten hjemmet eller i naturen. Portrætmalerier af familier inden for hjemmets fire vægge. Man kan ofte aflæse et fast familiehierarki. Faren og sønnerne på er typisk være de udadvendte, mens moren og døtrene er beskæftiget med hjemlige sysler.

Kilder: 

Romantikken