Hvordan sætter man komma?

Af Tim Petersen

De fire vigtigste regler – fra sproget.dk

Følg de 4 vigtigste regler
Med fire regler kan du sætte langt de fleste kommaer rigtigt. Vi har udeladt de sværeste og mest indviklede kommaregler, som kun gælder i særlige tilfælde, og kun hvis man sætter startkomma.

1.       Komma ved ledsætninger
Det er valgfrit om man vil sætte startkomma, dvs. komma foran ledsætninger (herunder markeret med fed). Man bør bare vælge det samme princip i hele sin tekst. Sprognævnet anbefaler at man dropper startkommaet:

2.       Komma mellem helsætninger
Sæt komma mellem helsætninger der er forbundet med fx og, men, eller, for eller så – dvs. en konjunktion (et bindeord):

3.       Komma ved opremsninger
Sæt komma i opremsninger, dvs. hvor der kunne have stået et og, men eller eller:

·         Han købte rugbrød, ost og mælk.

·         Vil du have spaghetti, kartofler eller ris til?

·         Musikken spillede, elefanterne dansede, og publikum jublede. (se regel 2)

·         Det var en kort, intens kamp.

4. Komma ved selvstændige sætningsdele
Sæt komma omkring selvstændige sætningsdele, forklarende og præciserende tilføjelser, appositioner (dvs. en bestemt type forklarende tilføjelser) og parentetiske ledsætninger (bisætninger).

Forklarende og præciserende tilføjelser:

·         Jeg elsker at være på ferie, især skiferie.

·         Vi rejser sydpå, fx til Frankrig, hver sommer.

·         Du vil vist gerne på ferie, hvad?

Appositioner (forklarende/underbyggende og parentetiske tilføjelser):

·         Den største by på Fyn, Odense, er hjemsted for fodboldklubben OB.

·         Odense, den største by på Fyn, er hjemsted for fodboldklubben OB.

·         Men: Den fynske by Odense er hjemsted for fodboldklubben OB.

Parentetiske ledsætninger:

·         Min kusine har aldrig nogen penge, bl.a. fordi hun køber dyrt mærketøj.

·         Min ældste kusine, der kun køber dyrt mærketøj, har aldrig nogen penge.

Ole Togebys komma – Fra Ole Togebys kronik ”Lad os komme det danske ’jantekomma’ til livs”.

Meningen med Togebys kommatering er at tydeliggøre meningen i sætningerne, eller at man følger de to principper om sammenfatningsprincippet og parentesprincippet.

Sammenfatningsprincippet består i at skribenten med kommaet kan markere hvor læserne skal sammenfatte meningen med én selvstændig meningsenhed, før de går over til den næste selvstændige enhed af samme type og på samme niveau. Sammenfatnings princippet kan udmøntes i 3 regler:

1. Komma kan markere når en sætning er slut og det er tid til at sammenfatte dens mening, fx: ’I går rejste min bror, i morgen følger jeg efter’. Og: ’Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr’.
2. Komma (eller et andet tegn) foran ’men’ kan markere modsætning, især når der kommer en sætning efter, fx: ’Vi ser ikke fjernsyn, men vi læser avis’.
3. Komma kan skille leddene i opremsninger, dvs. hvor der kunne stå ’og’, ’men’ eller ’eller’, fx: ’en lille, idyllisk by’ (dvs. en by der er lille og idyllisk). Men: ’en lille fransk by’ (dvs. en fransk by der er lille).

Parentesprincippet består i at skribenten ed komma før og efter markerer enheder der optræder parentetisk, dvs. selvstændigt og uafhængigt af sætningens sammenhæng med det foregående og det efterfølgende. Parentesprincippet udmøntes i 4 regler:

1. Komma kan markere forklarende og præciserende tilføjelser, fx: ’Jeg tror vi får regn, bl.a. fordi svalerne flyver lavt’.
2. Komma kanmarkere uafhængige ytringsdele, fx: ’Jeg er ikke spor træt, endnu’.
3.  Komma kan markere at en sætning er parentetisk: ’Det er svære tider for kaniner, som udelukkende lever af planteføde’. Men: ’Det er svære tider for de dyr der udelukkende lever af planteføde’.
4. Komma kan markere appositioner (parentetiske tilføjelser): ’Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg’. Men: ’Den store danske å Gudenåen løber gennem Silkeborg’.