Kort forklaring af befrielses dagen, og hvordan Danmarks fremtid ændrede sig da tyskland tabte krigen, hvordan alle der kæmpede imod tyskland var værd af respekt og at der på ingen måde er noget galt med det. historien skal også huskes på og man skal lære af andres fejl.
Det bliver dog brugt for meget energi på noget som skete for 70 år siden, når man kigger på at vi faktisk stadig lever i et samfund hvor krig er relevant. som en nation som er aktiv i krigen.
Inden for den sidste måned har jeg læst og hørt mere om befrielsen af danmark fra 70 år siden end jeg har hørt om krigen og de personer som rigtigt kræver noget taknemmelighed fra os, som oven i købet lever i dag. Hvad er pointen med at hædre fortiden som allerede er forbi når vi derfor glemmer at sige tak til dem som hjælper os lige nu. Det er som om at vi kun kigger på fjenden når de er i live, og glemmer dem når de dør, og omvendt kigger vi ikke på dem som faktisk kæmper for os, indtil efter de er døde.
Men hvad nytter det? Det er sikkert at folk er gladere for at modtage taknemmelighed, mens de stadig lever. men vi kigger lidt forbi dem, og det meste disse veteraner kan forvente er en dag om året hvor der lige bliver sagt tak til dem.
Der skal derfor være mere fokus på nutiden, på de folk som tager i krig, og beskytter vores samfund, dem vi aktivt kan sige tak til.
Brug af logos (Kig på nutiden i stedet for fortiden) og etos (Sig tak til dem som kan hører det, sig tak til dem som stadig kæmper)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar