tirsdag den 5. maj 2015

Hvordan man sætter det gode punktum?

Af Rasmus Mathiesen

Mange tænker ikke over det i dagligdagen når de skriver. De tager det for givet, glemmer det her og der, og med indtoget af "SMS" og "chatsproget er det nærmest røget helt ud af vinduet for mange unge, og efterhånden også voksne. Jeg snakker selvfølgelig om punktummet.  
Men inden vi går for dybt ind I det, så lad os starte med at genopfriske hvad et punktum egentlig er.  
Punktummets funktion i en sætning, er at sørger for at adskille de forskellige sætninger fra hinanden. På den måde giver det et bedre "flow" i teksten, da man derfor sætter pauser ind. Pauserne giver læseren mulighed for at tænke over hvad der stod i sætningen. Forstod man sætningen, gav den mening? Hvis man synes at den gjorde det, læser man videre.  Hvis ikke, går man som regel en sætning eller 2 tilbage, for at fange meningen.  Du kender det garanteret fra når du har haft læst højt. Det er svært at få et flow i teksten når man læser højt, hvis der ikke er sat ordentligt punktum (eller komma for den sags skyld, men nu holder vi os til punktummet). Punktummet giver den pause man skal bruge til at stoppe op og trække vejret, før man fortsætter. Uden punktummet ville tekster være meget besværlige at læse. 
Nu hvor vi har fået på plads hvad et punktum egentlig er, kan vi gå videre til det næste. 
Hvordan man sætter det skide punktum ordentligt.  

Det korte svar er sådan set bare, at du skal sætte dem der hvor du føler at en pause er nødvendig. Men siden de færreste dansklærere ville klappe mig på skulderen, hvis jeg bare nøjedes med at sige det, kommer her det lidt længere svar Det handler om sætningens struktur. En hel sætning kan stå alene. Hvis en sætning ikke kan stå alene, skal der ikke være punktum. Flere sætninger kan sidde sammen med et eller flere såkaldte konjunktionaler (sætningsled). Det er ord som f.eks. og, men, at, selvom, fordi, når, da. Hvis 2 sætninger holdes sammen med sådan et ord, er der som udgangspunkt ikke behov for punktum. Men brug din fornuft! Hvis du har 2 eller flere sætningsled i din sætning, trænger læseren nok til et punktum alligevel. I den sidste ende har vi alle sammen forskellige tolerancer og meninger om hvornår et punktum skal sættes. Jeg vil ikke dikterer 100 % hvordan du sætter dine punktummer. Men du gør os alle en stor tjeneste hvis du tænker over det jeg har skrevet her, næste gang du er igang med en tekst. Så kan vi tage det med kommaet en anden gang.


Kilder: Rod i Sproget & Gyldendals opslagsværker

Ingen kommentarer:

Send en kommentar