Litteræranalyse af roman,novelle, lyrik

Analysemodel af roman
I analyse af en roman, behøver man ikke komme ind på alle punkterne der er i analysemodellen. man kan vælge at fokusere på enkelte ting.
man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan romanen er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen  fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.

Analysemodel af novelle
der er to slags novellefortællere, den klassiske hvor fortælleren har afstand til begivenhederne, så er der den moderne hvor fortælleren står midt i begivenhederne.
der er to slags kompositions former den klassiske hvor den er tredelt komposition, hvor man starter med starten køre ind i midten og slutter så af med en afslutning, med den form er det begivenheden som er i centrum. hvor med den moderne komposition er det en åben start og slutning hvilket vil sige at man som læser selv skal opdigte hvad der er sket før og hvad der sker efter, med denne kompositions form er der flere situationer indblandet. man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan novellen er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen  fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.

Analysemodel af lyrik
der er to måder at opbygge sit digt på, den ene er brugslyrik (før 1800 tallet) det blev med hensigt på religiøse,politiske holdninger, det blev også brugt som underholdning,
centrallyrik (efter 1800 tallet) er hvor digteren bruger egne erfaringer følelser. ikke med et reelt budskab som brugslyrik kan have det.
der er to former for hvordan man kan skrive sit digt, bunden form (før 1900 tallet) hvor der er faste regler for rytme og rim, der bliver brugt meget billede sprog, leg med ordene overholder retskrivning. bunden form blev brugt op til midten af 1900 tallet.
ubunden ´form er der ingen regler for rytme og vers ("det frie vers") eksperimentere med billedesproget om det er med nyskabte metaforer eller de helt undlader metaforerne. de eksperimentere med sproget og tegnsætningen så teksterne nogle gange kan virke uforstålige.
man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan lyrikken er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen  fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.