How to set dem dotZ

By Wurst 

Punktummet bliver brugt til at adskille helsætninger fra hinanden. Hvis en sætning kan stå alene, og stadig give mening, er det en helsætning. 

Mange punktummer skaber mange korte sætninger, og det gør det meget nemmere for læseren at forstå. Det er ikke bare mere overskueligt, men det er som regel også hurtigere for læseren at læse, hvis der er mange korte sætninger, frem for lange og indviklede sætninger. 

Hvis der ikke bliver brugt punktummer imellem helsætninger, skal der bruges bindeord (konjunktioner), som fx "og", "men" og "fordi" eller man kan sætte et komma. På denne måde, skaber man en pause imellem de to helsætninger, uden brug af punktum. 

Denne pause kan man lytte efter, når man skal sætte punktummer. Hvis du har skrevet en tekst, og er i tvivl om hvorvidt punktummet er sat korrekt, kan det være en god idé, at læse teksten op for dig selv. På denne måde kan man som regel fornemme pauser i teksten, ved evt. at lytte efter ændringer i tonelejet. Når man afslutter en helsætning, falder tonelejet, og det indikerer at der her skal være et punktum (eller et biord, for at adskille de to helsætninger). 

Forkortelser

Efter hvert punktum, altså ved start af ny helsætning, skal begyndelsesbogstavet være med stort. Mange stavekontroller gør det af sig selv, men mange stavekontroller tager heller ikke forbehold for, hvis punktummet er sat efter en forkortelse, som fx "vha.", "osv.", "m.m." og "f.eks.". Den sidste forkortelse kan forresten skrives på to måder, nemlig som "fx" (UDEN PUNKTUM) og som "f.eks.", hvor begge forkortelser er korrekte. Denne stavekontrolrettelse er ikke optimal, da bogstavet efter et punktum i en forkortelse IKKE skal være stort.

Hvis det sidste ord i en helsætning består af en forkortelse, skal der heller ikke sættes et ekstra punktum på, fx:
"Vi fik is, pandekager osv.." <- Dette er FORKERT!

"Vi fik is, pandekager osv." <- Dette er korrekt, der skal ikke et ekstra punktum efter en forkortelse, hvis forkortelsen er sidste del i helsætningen.