Romantiikken 1800 - 1870

Af Daniel & Mike

Romantikken, hvad er det?

Hører man ordet romantik som kommer fra det oldfranske ord "romanz", så tænker man måske på kærlighed, følelser, glæde og lykke. Men inden for litteraturhistorie har begrebet romantik et smule anden forståelse, men at det har noget med kærlighed og følelser at gøre er dog ikke helt ved siden af.

Begrebet romantikken kende tegninger en litteraturhistorisk periode fra cirka 1800 til omkring 1870-tallet, så sådan cirka 70 år (Plus, minus).

Hvor at litterære værker inden for perioden har en del fællestræk. Nogle af de fællestræk er at de alle er gennemsyret af en livforståelse der der er bygget op på en filosofisk retning, nemlig "idealisme" som har sit udspring fra slutningen af 1700-tallet i Tyskland.
Udfra oplysningstiden fokusser på "Fornuft og logik" tager romantikken og "værker store følelser, kærlighed, fantasien, længslen, intuitionen, musikken, knusten" - allesammen en vej der har en dybere samt højere mening med tilværelsen.

Eksempel på litterære/kulturelle udtryk fra perioden "Romantikken":

"Romantikkens litteratur er inspireret af den tyske idealisme. Litteraturen i romantikken kredser om følelser, fantasi, længsel, kærlighed og naturen. Nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier, poetisk realisme og romantisme er forskellige varianter af romantikken".

Forfatter i den romantiske litteratur

Inden for romantiske litteratur i det danske ses det ofte at forfatteren Schack Staffeldts digte, har et tydeligt eksempel på hvordan idealismen kommer til udtryk i litteraturen. Schack Staffeldt har skrevet flere digte som er inspireret af Planton, derfor kaldes denne form af romantik for "nyplatonisme" der har med todelteverden og idealismen. Mange af Schacks digte er indforstående og svære, så man skal have tunge lige i munden for at forstå hans mening med digtet.

"Caspar David Friedrich: Der Wanderer über dem Nebelmeer, 1818. Kunstneren har placeret vandringsmanden i et dramatisk klippelandskab. Tågen, der indhyller de omgivende klipper og bjerge, gør landskabet mystisk og uigenkendeligt. Det er uvist, hvad der ligger bag bjerget ude i horisonten."

I digtet "Indvielsen" har Schacks den romantiske forfatters indvielse til digte som er en skelsættende oplevelse.

"Da rundt en anden Natur der blev:Vindene talte;Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,Aanderne kaldte;Et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt,I Alt mig vinked min egen Gestalt."

Hvor i et helt andet digt som er et af sine egne tales der om dualismen mellem denne verden, der er et fængsel forsanserne, og den himmelske ver, der er det åndelige hjemsted for sjælen:

"Da vor Æt fra Aanders TrængselStødtes ned i Sandsers Fængsel,Mindet af vort FødelandFulgte med til Trællens StandMen det blev paa Gravens RandSnart til Anelse og Længsel."

En anden forfatter ved navn Adam Oechelenschäger, gør også brug af idealismen men i hans digte er der en klar overbevisning om, at dualismen kan overvindes i dette liv, så i hans digte gælder det om at se det "guddommelige" men det jordiske og det åndelige forenet, dette kaldes for "universalromantik".

Vores helt egen H.C.Andersen har også skrevet tekster, der kan betegnes som "universalromantiske".

                                                                                       H.C.Andersen (1805-75)

Det romantiske sprog

For en "moderne læser" kan det romantiske litteratur godt være rimelig svært tilgængeligt. Da der kan forkommer ord som man aldrig har hørt om og derfor ikke forstår, eller have den oplevelse af, at det romantiske sprog kan være meget højstemt, både i ordvalg og i stilistiske virkemidler. Blandt de romantiske forfattere gøres der meget brug af billedsprog og stilfigurer. 

Hvor imod at i lyrikken hos de romantiske forfattere bruges der meget rim og rytme.

Kilder: 
Litteraturhistorien på langs og på tværs" kap. 5 "Romantikken

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/romantik 

Den Moderne Gennembryder

I slutningen af 18'tallet, skete der en kæmpe omvæltning i det danske samfund, hvor man siger at vi gik fra det traditionelle samfund, til det moderne samfund, hvor industrialiseringen kom til, som skabte urbaniseringen. Urbaniseringen gik ud på at folk flyttede til byen, i takt med industrialiseringen og nye teknikker og metoder kom til i Danmark, inden for arbejdsmarkedet. Ved at folk flyttede til byerne, skete der en omvæltning, og den danske befolkning gik fra at gå op i landsbysamfundet, med familien og et kristent fællesskab, til en løsrivning fra hjemstavn, stil større byer, altså til det moderne samfund. Det var en tid hvor folk løsrev sig fra det stille familieliv, og flyttede til storbyen, overladt til sig selv, i en ung alder.

Modernitetserfaring, var kendt for det moderne samfund, hvor frihed og fremmedhed havde sit store gennembrud. Før var der en mening med livet, ikke mere, og det positive ved det var, at folk følte frihed, frihed til at tage deres egne valg i livet, de skulle ikke bare overtage slægtsgården, man måtte gøre med livet som man havde lyster til...
Med det kom fremmedhed, der var ikke længere en mening med livet, og folk viste ikke hvad de skulle bruge livet til, nu når de havde så frie tøjler.

I takt med at samfundet ændrede sig, måtte litteraturen også følge med, og tankegangen gik nu over til en nytænkning i det litterære samfund. De gamle værdier blev langt bag dem og modernismen tog sit indtog. Meningen med denne nye litteratur form, var at finde nye måde at udtrykke sig på, man bestræber sig derfor på at være "ny". Den afspejler sig meget på at sætte modernitetserfaringen i fokus.

Med det moderne samfund, kom der folkelig realisme og socialrealisme, som begge gik ud på at skabe realitet i samfundet. Den folkelige realisme's forfattere, var typisk Jyder, fra bondefamilier, typisk kaldet "hjemstavnsforfattere". Disse forfattere fokuserede på selv at være en del af folket og gør sig umage med at skrive om folket i folkets eget sprog og fra dets perspektiv. Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg, var begge forfattere, der brugte denne folkelig realisme. 

Socialrealismen, gik mere ud på at skrive kritisk om de elendige sociale forhold for underklassen på landet og i byen. De skildrer mennesker og samfundsklasser, der er undertrykt af det samfund, som de lever i. Forfatterne der gjorde brug af socialrealismen, var blandt andet Martin Andersen Nexø og Hans Kirk.  

Romantikken af Joachim og Jens

Portrættet af forfatteren Thomasine Gyllembourg
er malet af Jens Juel og er poetisk realistisk.
I denne periode skilter man en lidt forskønnet
billede af tilværelsen. Billedet er fra denne side:
http://no.wikipedia.org/wiki/Romantikken

Romantikken  strejkede sig over tidsperioden 1800 til 1870. I romantikken lage man meget vægt på følelser, fantasi, længsel, kærlighed og natur. På det tidspunkt mente man at det var muligt at komme i kontakt med det guddommelige via naturen. Romantikkens forfattere var præget af den tyske idealisme. Idealismen er inspireret af den græske filosof Platon, der mente at verdenen var delt op i en materiel verden og en immateriel verden. Den materiel verden er vores verden, den vi kan smage og føle på. Denne verden mente Platon var en falsk verden, en illusion. Den immaterielle verden blev set som den virkelige verden. Denne verden var den åndelige verden og det var den verden romantikkens forfattere prøvede at komme tættere på. 

Der var mange forskellige former for skrive stile under romantikken. 

Nyplatonismen fremhæver mest den splittelse der er mellem de to verdener. Schack Staffeldts digte er typisk fra nyplatonismen, fx i digtet Platonisme (1802) bliver splittelsen mellem verdenerne meget tydelige. 

I universalromantikken mener man at det guddommelige er overalt og det kan findes i naturen.

I nationalromantikken dyrker man Danmark og det nationale. Sangen "I Danmark er jeg født" af H. C. Andersen er fra nationalromantikken. 

Biedermeier er en mere hyggelig version af romantikken, i Biedermeier fremhæver man det hyggelige og trygge hjem. 

Romantismen er den dystre side at romantikken. 

Romantismen dyrker en mørke og skyggefulde side at mennesket, kendte værker fra denne stil er fx. "The Raven" af Edgar Allan Poe og "Forførerens dagbog" af Søren Kierkegaard.

Links:
http://litthist.systime.dk/index.php?id=124

http://no.wikipedia.org/wiki/Romantikken

Af Joachim og Jens

Romantikken

1800-1870

Nøglebegræbet: De store følelser

Her er der tale om et brud mod den daværende litteraturhistoriske periode oplysningstiden. I denne var der stort fokus på logik og fornuft. Dog var der, grundet flere hændelser i samtiden (forklares senere), et behov for at se ud over logikken og føle, ja, de store følelser.

 For at finde selve grundlaget for denne periode bliver vi nødt til at kigge nærmere på:

Samfundet

Man var i disse år meget mærket af de krige der blev udkæmpet. På baggrund af at Danmark havde en rigtig skidt periode når det gjaldt krige, hjalp ikke ligefrem. Vi tabte flere krige, tabte masser af land og tabte samtidig nok også troen på at det gav nogen mening. Dermed blev der skabt et behov for at vi kunne redefinere os selv. Der blev nu fokuseret på at vi er danskere, danskheden og den nationale følelse.

Teksterne

Livssynet var præget af idealismen. Dette betyder at man var nødt til at acceptere at alting ikke altid var som man troede det skulle være. Nogle ting var simpelthen uden for rækkevidde og derfor også dumt at spørge ind til.



Det gjorde også til at man svarede på mange af naturens/livets gåder ved at referere til guddommelighed:

Eksempelhvis hos Adam Oehlenschläger var grundideen at det guddommelige var at finde i alt, hvilket han gennem besjælinger fik indkoproeret i sine digte. Et eksempel kunne være:

Morgenvandring (1805)

De hulde Smaablomster saa venligt stod

I dunkle Lye

De smilte saa inderligt ved min Fod

Mod Himlens Skye.

Digtet omhandler disse blomster der har svært ved at forstå at de er uønskede. Dermed er det dem selv der har den her "stemme" der jo så ikke findes i virkeligheden.7

Det er her også vigtigt at kunne se fællestrækkene i de forskellige tekster. En ting de alle har til fælles er "det nationale". Denne følelse er det vigtigste omend der så er tale om det guddommelige aspekt eller det der rent faktisk sker.

Da en af de helt store problematikker, i denne periode, omhandler det at finde meningen med livet, er det ikke den helt store overraskelse at der bliver skrevet en del tekster om at løse dette dilemma. Disse kaldes dannelses tekster (noveller, romaner etc.). Det er her typisk at hovedpersonen i teksten skal udsættes for en række prøvelser førend han opnår det ønskede. For at gøre det endnu mere spændende kan det også være at personen reelt set ikke burde kunne opnå dette, eksempelhvis klodshans (H. C. Andersen). Klodshans bliver, på slottet, udsat for en række prøvelser, der skal vise om han er god nok til prinsessen. På grund af hans atypiske tankegang ender han så rent faktisk at bestå med bravur.





















Rasmus Mathiesen & Jonas Stryhn

Was ist Römantikken?

Römantikken varede fra 1800-1870. Römantikken kom efter oplysningstiden og denne handlede om at man skulle bruge sin logik og fornuft, derfor ville römantikkens forfattere rive sig løs og prøve at skrive om en højere kraft. Et eksempel på dette er Adam Oehlenschläger. I digtet Morgen vandring skriver han:

"De hulde Smaablomster saa venligt stod

I dunkle Lye

De smilte saa inderligt ved min Fod

Mod Himlens Skye."

Hans besjæling af naturen tyder på at han skriver om en højre magt. Ideologien bag römantikken var idealismen, ideen om at vi lever i en todelt verden, det materielle og det åndelige, som også kaldes dualisme. Römantikken forfattere brugte dette til at forklare og søge efter en dybere og skjult verden som de lægtes efter.

Filmen Matrix er et godt eksempel på dualismen, da filmen er opdelt i to forskellige verdener, den virtuelle og den virkelige. Filmen bruger nyplatonisme, som betyder at man prøver at forene og skabe en sammenhæng mellem de to verdener.

Universalromatikken er kendetegnet ved at værkerne prøver at give en større forståelse af sammenhængen i verdenen. Hvor nationalromatikken har fokus på det danske sprog, folk og kultur. De nationalromatiske værker prøvede at vende synet væk fra en tid med økonomisk krise og prøvede samtidig at binde danskerne sammen.

En ting der udspringet under Romantikken var dannelsesromanen, denne handlede om at man skulle igennem prøverelser for at finde mening med livet og lærer af det. Dette ses i brøderene LøveHjerte, her skal de også igennem en række prøvelser, for at komme ”hjem”.

Til romantikken er der to stilretninger, som hedder biedermeier og poetisk realisme. 
Biedermeier har disse nære, trygge miljøer, hvor der er hygge, harmoni og idyl. I biedermeier bliver der ikke skrevet om sociale og politiske problemer, men de problemer der er bliver ofte alle løst. Og så er det guddommelige også noget der bliver taget med i det.

Poetisk realisme beskriver virkeligeheden meget realistisk, og det er meget detalje rigt, dog har den ikke en samfundskritisk vinkel.
Forskellen på disse to er, at poetisk realisme er mere nede på jorden.

Romantismen er kendetegnet ved at teksterne går meget op i det dybe og mørke i folks psyke, der bliver fokuseret mere det folk synes er interessant såsom dæmoner. Forfatterne er meget kendt for at dyrke splittelse, smerte og melankoli, og der bruger psykologien til at beskrive detaljer.


af Anders og Jakob

"Vi har gennembrud" på hvad?

Det moderne Gennemburd

Af selveste Larsen, Mathias Larsen

I dette blogindlæg vil jeg komme ind på endnu en periode der er vigtig for Danmark.
Derfor invitere jeg jer, med ind i en forunderlig verden i danskfaget, nemlig perioden der strækker sig fra 1870-1890. Ikke den længste, men en god periode. Hvor kvinderne startede kampen for deres rettigheder.

Georg Brandes

En af de samfundsklasser der markere sig politisk i perioden, er arbejder klasssen.
Georg Brandes er manden, som man betegner for, at være teoretikeren bag Det moderne gennembrud.

"Han var en dansk kritiker og litterat, der havde stor indflydelse på skandinavisk litteratur fra 1870'erne og frem til begyndelsen af mellemkrigstiden"

Et af kende kendetegne i det moderne gennembrud var, at folk flyttede til byen. Det betød desværre også, at folk boede i usle forhold da der ikke var ret meget plads i deres små hjem. Arbejderende havde dårlige arbejdsvilkår. Samfundet fik fra et landbrugs samfund til et industrisamfund, og dette blev grunden for industrialisering.

Ifølge Georg Brand skulle litteraturen sætte problemer mere under debat. Han mente, at folk levede i en virkelighedssky tilværelse førhen. At kunstnerne brød med fantasien og levede mere i den realistiske verden og satte udråbstegn ved de ting, der ikke fungerede. På den måde skabte de debat.



De genere der dominer i det moderne gennembrud er romanen og dramaet.
"Forfatterne er interesseret i mennesket i dets miljø og i menneskets udvikling, og her er både dramaet og romanen brugbare genrer. Hvad angår romanerne har de fået betegnelsen udviklingsroman, hvilket indikerer et brud i forhold tildannelsesromanen fra romantikken. Dannelsesromanen er struktureret i tre faser: Et individ gennemgår en rejse gennem faserne 'hjemme-ude-hjem', hvilket afspejler den herskende opfattelse i tiden om, at mennesket kan dannes, og at der er en bagvedliggende sammenhæng i tilværelsen, der kan findes, hvis man søger den. I modsætning hertil bliver det faste skema i det moderne gennembruds udviklingsroman til faserne 'hjemme-ude-hjemløs', hvilket antyder den nye hjemløshed, der er forbundet med det moderne gennembrud. Henrik PontoppidansLykke-Per, J.P. Jacobsens Niels Lyhne og Herman Bangs Haabløse Slægter er således fortællinger om, at individet gennem livet udvikler sig – dog ikke frem mod en lykkelig slutning, men ofte mod desillusion, ensomhed og død. Romanerne lægger sig tæt op ad det naturalistiske livssyn, hvor mennesket er et dyr, styret af drifter og lyster – og hvor der ikke er en gud, der kan sikre én mod ulykken"

Litteraturliste:

- da.wikipedia.org/wiki/Georg_Brandes

- litthist.systime.dk/index.php?id=141

Modernisme og realisme

Af Christoffer&Mathias Pihl
Fra - Litteraturhistorien

Denne periode strækker sig fra 1890 og ca. frem til 2000-tallet.

Den moderne verden: 1. og 3. verdenskrig har sat sine spor, en økonomisk krise, ny teknologi, industrialiseringen og urbaniseringen har stor indflydelse på den nye verden efter krigene. En ny frihed bliver fundet, da men gør op med gamle normer og traditioner. 

Det egentlige gennembrug kom efter anden verdenskrig hvor man havde mistet troen på mennesket, efter alt det ødelæggelse man havde forvoldt verden. 

I hereticamodernismen (50erne), prøver forfatterne at genfinde mennesket. 

I 60’erne vil man få læseren til at konfrontere sig med omverden. 

I 70’erne prøver digtere og forfatter at lege med sproget. 

I 90’erne gælder det om at skrive småt, og de prøve at skrive så kort som muligt. Personerne man møder er virkelige personer der prøver at få styr på en kaotisk verden med gamle normer

Stilretninger:

Der er to spor som er kendetegnene, den første er realismen, som fx kan findes i folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945) og ny realisme (1960-1980).

Det andet spor er modernismen, denne litteratur stil finder vi i, tidlig modernisme (1890-1945), efterkrigsmodernisme (1945-1960), formel modernisme (1970-1980), storby modernisme (1980-1990) og miniman modernisme (1990-2000).

Nogle eksempler på disse stilretninger kan man finde på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Her finder man fx en 5 meter høj statue af en dreng (Boy) hvor kunstneren Ron Mueck har forsøgt at genskabe virkeligheden gennem sin figur. Hos de realistiske forfattere vise verden som man kan genfinde i sin hverdag.

Man finder og skubturen af Robert Jacobsen, som er lavet af jernplader. Det er abstrakt kunst som ikke forstille noget bestemt med som skal på tilskueren til at bruge sin fantasy til at fortolke skubturen forskelligt fra person til person. Det samme sker i litteraturen, der prøver det modernistiske forfattere at få læserne til at ligge mærke til sproget, og historierne.