Redegørelse af Det moderne gennembrud

Af Mike og Daniel

Det moderne gennembrud gør op med romantikkens urealistiske skønhedsideal hvor alt skal være godt og lyst. I det moderne gennembrud har man vendt litteraturen 180 grader og ser meget mere negativt på tilværelsen i forehold til romantikken hvor det var alt for positivt.
I det moderne gennembrud er det også vigtigt at læseren ikke bare er underholdt, men at begynder at diskuttere både vigtige problemer i samfundet, men også de små hverdagsproblemer som helt normale mennesker har. Som Georg Brandes selv siger "at sætte problemer under debat".

Litteraturen er inddelt i 3 underemner: de 3 k'er køn, klasse og kirke. I litteraturen bliver forholdene mellem kønnene, forholdet mellem de forskellige sociale klasser og forholdet til religionen derfor diskuteret.

Samfundet

I tidsperioden for det moderne gennembrud (1870-1890) er Danmark ved at få demokrati. det begynder først rigtigt efter grundloven er vedtaget i 1849.
Man kan tydeligt se på litteraturen i det moderne gennembrud at mange mennesker levede i fattigdom. et eksempel på dette er dette billedehttp://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.ulnits.eu/DANSK/moderne%252520gennembrud_clip_image004.jpg&imgrefurl=http://www.ulnits.eu/DANSK/moderne%2520gennembrud.html&h=303&w=480&tbnid=p1MZMN5gB4NmgM:&zoom=1&docid=912ImrxFJGXm5M&ei=ERQ2VfSpNMvjaIDXgIAJ&tbm=isch&ved=0CB4QMygAMAA
Hvor man ser en familie der har haft besøg af fogeden og er blevet smidt ud af deres hjem.

Det er også her hvor industrialiseringen tager ordentligt fat og mennesker rundt omkring på gårdene flytter til byerne for at arbejde på fabrikker.


Syn på litteraturen

Som sagt gør det moderne gennembrud op med det synspunkt man havde under romantikken. Man har en fuldstændig modsat tankegang. I romantikken gik man mere i en drømmeverden, men i det moderne gennembrud skiftede man til et realistisk synspunkt og analyserer mere på hvordan verden virkelig er skruet sammen. Dette er en mere naturvidenskabelig måde at se verden på.
Dette skift er pga den nye viden indenfor naturevidenskab der er kommet frem i 1800-tallet.
Litteraturen er blevet præget både af Darwin og Nietzsches kritik af kristendommen.

Georg Brandes

Georg Brandes er den person der startede det moderne gennembrud siger man. Da han kom ud med sin forelæsningsrække Hovedstrømninger i det 19 aarhundredes litteratur i 1871 kritiserer han den daværende litteraturs virkelighedssky syn på tilværelsen.

Darwin

Dawrin er manden der opfandt evolutions teorien der går ud på at alle levende organismer har engang været mere primitive, men der er sket en udvikling hvor den stærkeste har overlevet gennem tiden og deraf kommer den meget kendte sætning "survival of the fittest". Han siger derfor at guds skaberakt er falsk.

Senere skriver han "Menneskets afstamning" hvori han beskriver at vi mennesker stammer fra et lavere dyr. Da han gør det går han i konflikt med kirken.

Nietzsche

Nietzsche er filosof og i 1889 introducerer Brandes danskerne for Nietzsches tanker.
Han kritiserer kristendommen ved at sige at gud er død og kristendommen og at det er de svages religion.
I hans værk Således talte Zarathustra siger han at det er mennesket der er meningen med livet og ikke gud. og derfor skal mennesker ikke tænke så meget over synder med hensyn til kristendommen.

Nietzsches tanker inspirerer mange forfattere og det kan man se i litteraturen både på daværende tidspunkt og i dag.


Perspektivering

Når man perspektiverer det moderne gennembrud til i dag kan man se at det har gjort meget for vores litteratur. Vi er meget mere naturvidenskabelige og samfunds kritiske af hvad vi ellers ville have været hvis vi ville have haft en mere romantisk litteratur.
Mange af de temaer der var aktuelle dengang er det stadig i dag. som for eksempel seksualiteten, religion, kønnet og ligestilling. I dag er det bare ikke lige så stort et tabu som det var dengang.

Modernisme

Samfundet ændrer sig
Samfundet ændrer sig meget i slutningen af 1800-tallet. Som et resultat af industrialiseringen tvinges mange danskere til at flytte mod byen, da det er her de nye typer jobs opstår. Familier splittes og landsbyens fællesskab taber betydning, man siger at det traditionelle samfund erstattes af det moderne, hvor man i højere grad er overladt til sig selv. Det moderne samfund opfattes med en vis ambivalens (positiv og negativ). Det positive er friheden som individet får, man kan selv vælge hvor man vil bo, hvem man gifter sig med, og hvad man vil, det er ikke forudbestemt at man skal arve slægtsgården. 
Det negative er oplevelsen af en mangel på meningen med livet, og en følelse af at være fremmed i verdenen. Det bunder i at når man selv vælger sin tilstedeværelse så er der ikke givet nogen plads til en. Denne dobbelte oplevelse af frihed og fremmedhed kaldes modernitetserfaring.

Den moderne litteratur forsøger at afspejle og bearbejde denne modernitetserfaring. Den moderne litteratur vil skabe nye måder at udtrykke sig på og udfordre en fastgroet tankegang om, hvordan både litteraturens form og dens indhold skal være. Hver ny forfattergeneration gør op med den forrige, hvilket betyder at man får en masse forskellige typer modernisme:

• Tidlig modernisme (1890-1945)
• Efterkrigs-modernisme (1945-1960)
• 60'er-modernisme (1960-1970)
• Formel modernisme (1970-1980)
• Storbymodernisme (1980-1990)
• Minimal modernisme (1990-2000)

Tidlig modernisme

I den tidlige modernisme er en af retningerne symbolismen. Symbolisterne, gengiver med deres lyrik menneskets oplevelse af verden, hvor det moderne gennembruds forfattere, hovedsagelig med prosaen, ønskede at gengive virkeligheden. Symbolisterne forestiller sig digteren som den, der kan åbne verden for mennesker og vise dem, at hverdagen ikke kun er flad og håndgribelig. Johannes Jørgensen skriver: "Verden er dyb. Kun de flade ånder fatter det ikke." Forfatterne kunne godt lide at skrive om natur og erotik. En af de forfattere der i sine tidligere værker ligger tæt op af symbolisme er Johannes V. Jensen.

Den næste modernistiske bølge i Danmark er ekspressionismen. Den opstår som reaktion på Første Verdenskrig (1914-18). Den ekspressionistiske stil er på mange måder en forlængelse af symbolismens stil. Ekspressionisterne vil som symbolisterne gengive en indre virkelighed. Det adskiller ekspressionismen fra symbolismen, at ekspressionisterne ikke forestiller sig nogen metafysisk virkelighed bag tingene. Der er kun den indre subjektive virkelighed. Ekspressionisterne udtrykker deres indre subjektive virkelighed, og de gør derfor brug af voldsomme farver og motiver. De sprænger rammerne for sproget – en normal sætningsstruktur brydes, og de bruger voldsomme typografiske virkemidler. En ekspressionistisk forfatter er Tom Kristensen.

Futurismen er endnu en af de tidlige modernistiske stilretninger, der ligesom ekspressionismen opstår som en reaktion på Første Verdenskrig. Futurismen har i højere grad end ekspressionismen stor tiltro til en fantastisk fremtid efter krigens kaos. Futuristerne taler begejstret om krigen som det, der skal rense verden. Futuristerne er optaget af de nye tekniske landvindinger i tiden. De hylder fart og maskinkraft. Derudover vil futuristerne være avantgarde, når det gælder deres digtning. En af disse forfattere er Emil Bønnelycke.

Efterkrigs-modernisme

I tiden efterkrigen ændres litteraturen, og megen af den litteratur der skrives, er en bearbejdning af krigens rædsler. Den nye forfattergeneration samler sig om et tidsskrift, de kalder Heretica. Heretica-forfatterne har ingen tro på, at man af politisk vej kan skabe en bedre fremtid for mennesket. Nazismen, fascismen, marxismen og socialismen er alle ideologier med en utopi. Efterkrigstidens forfattere vil føre mennesket tilbage til sig selv. Kunsten skal minde mennesket om det glemte aspekt ved tilværelsen – det sjælelige, det følelsesmæssige og det irrationelle. Derfor bliver litteraturen indadvendt. Digterne skriver om menneskets ensomhed, om kærlighed, om fødsel og om død. Efterkrigsforfatterne ligner på mange måder de symbolistiske forfattere og betegnes derfor også som sensymbolister. to af tidens største forfattere er Martin A. Hansen og Karen Blixen. Kunsten skal ifølge Blixen ikke være politisk og bruges i samfundets tjeneste. Litteraturen skal handle om grundlæggende spørgsmål som kærlighed, liv og død – og om kunsten selv. Litteraturen skal have lov at udfolde sig uden politiske pointer.

60'er-modernisme

En ny generation af forfattere forholder sig kritisk til Heretica-forfatterenes måde at fortolke den moderne verden på. Den nye generation af forfattere vender sig mod hereticanernes måde at skrive på. De opfatter hereticanernes brug af traditionelle genrer og digtformer som forældet og stivnet. Sproget er for alvorligt og for litterært. Selv om digte ofte understreger menneskets fremmedgjorthed og ensomhed i verden, så er de også ofte humoristiske. Hvis digterne tager sig selv for alvorligt, så havner de nemlig i det afsondrede 'tårn' lige som symbolisterne og hereticanerne. En af dens tid store forfattere er Klaus Rifbjerg.

Flere af 1960'ernes forfattere henter inspiration i den filosofiske eksistentialisme. Eksistentialismen beskriver mennesket som en fremmed i en absurd eller grotesk verden, som det ikke kan forstå.

Formel modernisme

Den nye generation af digtere gør op med digteren som en særlig vigtig person i verden. Digteren er en håndværker, der kan lave en verden i sproget, men netop kun i sproget. Hans-Jørgen Nielsen udtrykker det sådan: Digtet er ikke noget, der kommer fra det høje. Det er noget, man gør med sproget.

Forfattern i 1970'erne gør op med den opfattelse, at litteratur er finkultur og skal udkomme i pæne bøger fra store forlag. Digterne gør i det hele taget op med, at der findes noget, der hedder finkultur i modsætning til popkulturen, og at noget er finere end andet at skrive om. Det, man anser for ikke at være fint, er underholdningsbranchen – for eksempel tegneserier, reklamer, amerikanske film, jazz, rock, beat-musik, sport og sex. Den del af kulturen inddrager forfatterne i deres værker. En af disse forfattere er Jørgen Leth og Dan Turèll.

Forfatterne forestiller sig ikke, at de udtrykker deres eget inderste selv i deres tekster. De arbejder derimod med ord, leger med ord, leger med forholdet mellem tekster, og udfordrer læserens forestilling om, hvad der er fin litteratur.

Storbymodernisme

I slutningen af 1970'erne kommer der en ny generation af forfattere. De er meget unge, og de skriver først og fremmest lyrik. Disse unge digtere oplever sig selv som en samlet gruppe ind til 1986, hvor deres frontfigur Michael Strunge begår selvmord. Efter denne tid følger de forskellige veje i deres forfatterskaber. 

De kaldes også af og til for krops-modernister. Betegnelsen illustrerer, at de opfattes som modernister, og at digtene ofte tager udgangspunkt i kroppen. 80'er-lyrikerne gør op med den litteratur, der dominerer i 1970'erne, nemlig den politisk orienterede realistiske litteratur, der vil forandre samfundet ved at få læserne til at se problemer i samfundet eller i familien. 

De mener, at kunsten er til for sin egen skyld – ikke for samfundsdebattens – og at kunstens opgave ikke er at beskrive virkeligheden, men at åbne for en anden virkelighed. Digtningen og kunsten har en livgivende kraft i sig selv. Digtene kan beskrive det, der sker, når to kroppe mødes, men også oplevelsen af den krop, som vi pludselig mærker, når vi er alene. Mødet med kroppen er et møde med en mere 'sand' virkelighed. Det kan være et skræmmende møde, fordi det minder om død, men det kan også være en positiv oplevelse af at forglemme sig selv i nuet. Når man sanser, så er man til stede i nuet, og det nærvær vil digterene gerne gemme i digtet. Ud over Strunge er en anden stor digter Søren Ulrik Thomson.

Minimal modernisme

Solvej Balle, Christina Hesselholdt og Helle Helle tilhører generationen af kvindelige forfattere, der bliver uddannet fra Forfatterskolen i København, og som er med til at sætte trenden i dansk litteratur i 1990'erne. Minimalisme er betegnelsen for en type litteratur, der sætter læserne på arbejde ved kun at antyde en fortælling, ved at have en upersonlig og neutral stemme og ved at mangle en tydelig pointe. Forfatterne bryder det normale både inden for genre og opbygning, fx så er noveller normalt bygget op omkring en begivenhed, men de minimalistiske noveller indeholder ofte kun øjebliksbilleder eller gengivelser fra hverdagen. Søren Ulrik Thomsen tager med Farvel til det blå rum (1990) afsked med stemningen fra 1980'erne, men han siger ikke farvel til digtningen, og forsætter i denne nye stil.

Af Nikolai Skouv og Jonas A. Jacobsen

90'er Kids

Det moderne & realistiske

Af vores tiders, nyudklækkede blogger Mathias Larsen 

Hvis du er født i 90'erne, så er du en sund og mentalt rask person. Sunde interesser og med på beatet.
Litteratirisk set i 1900-tallet forholdte man sig til en moderne verden på godt og ondt. I starten var optimismen høj; udvikling bliver skruet mere og mere op, og man tror det bedste om folk. Lige indtil de to verdenskrige bryder ud og den koldekrig starter, oliekriser og miljøkatastrofer, terrortrusler, økonomisk krise og mer' terror.

Et af konsekvenser ved, at have industrialisering og urbanisering er, at det traditionelle samfund afløses af det moderne samfund. Det betyder at, hvor individet før havde tænkt sit liv ud fra landsbyfællesskabet, familien og et kristent fællesskab, er individet nu i høj grad overlad til sig selv.

Industrialisering og urbanisering betyder også, at det enkelte menneskes liv løsrives fra de traditionelle sammenhænge. De unge flytter typisk fra deres fødeby til en større by. Derudover får de enten en uddannelse eller et arbejde, som deres forældre aldrig har kendt til. Stille og roligt taber familiens og landsbyens fællesskab betydning.

Modernismen

Når der bliver snakket om modernismen, så bliver det mærkeligt og svært, at forstå, som på billedet her til venstre. "Nogle af de træk, der i modernistisk littartur, er atman ikke altid kan genkende den ydre, objektive verden i teksterne. De handler om menneskers fantasi og indre liv. Den virkelighed, gengives i litteraturen, er en subjektiv, indre virkelighed. Vi bliver derfor udfordret til at udforske en mere abstrakt virkelighed"

Den modernistiske litteratur er et sprogligt eksperiment, der går ud på at vise, hvordan den moderne verden påvirker mennesket

Realismen

Skulpturen, Boy, ligner en realtisk dreng. Hans hud ligner virkelig hud og hans shorts er syet af stof. Selvom skulpturen er kæmpe stor i forhold til mennesker, så betegner man ham stadig som en lille dreng. 

"At noget er realistisk oversættes oftest til, at det er virkelighedstro"

Forfatterne bruger virkemidler, som at gøre personerne og steder genkendelige og hverdagsagtige. Det kan f.eks. være, en der arbejder i et supermarked i 1950'erne. En dyrlæge eller det kan være venner der mødes på en bar eller i skolen. Pointen ved dette, er at læseren skal kunne genkende det for sit eget liv. Det kan også være hvis personerne og stederne bliver beskrevet med mange detaljer og med meget præcision. Det kan f.eks, være hvis man beskriver alt detaljeret om hvad en person har på af tøj, hvordan det ser ud eller genstande i et rum.

"Sproget skal virke som vinduesglas, som man ser virkeligheden igennem, og ens opmærksomhed skal ikke rettes mod vinduesglasset"

Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud var et stort gennembrud forfatterne, den strækkede sig fra 1870 til 1890. i denne del af litteraturhistorien galt det forfatterne at litteraturen ikke kun skal være underholdene men også starte diskussion om vigtige emner.  Hvor idealismen regerede Romantikken så er Realismen og ideen om at sætte fokus om vigtige problemer drivkraften under det moderne gennembrud.

Grunden til denne pludselige gang med at ville starte debat, kom af at mange mennesker levede under kummerlige forhold, begrund af industrialiseringen som for alvor startede i Danmark slut 1800 tallet. Her levede arbejderne og deres familier i små lejligheder med dårlige arbejdsvilkår. Disse grunde var starten på fagforeninger som stod bag arbejderne. En anden stor debat var ligestilling, eftersom at kvinder begynde at få en uddannelse begyndte de også at kræve ligestilling med mændene.

Litteraturen

Hvor man i romantikken snakkede meget om Dualisme altså der en anden kræft bag det hele, lagde det moderne gennembrud vægt på monistisk altså en verden. Dette betød at der ikke var noget med en højere kraft mere. Naturvidenskaben var altså den nye kilde.  Dette nye livssyn var en konsekvens af forskellige nye opdagelser. Her snakkes der om Darwins forskning og filosoffen Friedrich Nietzsches religions kritik.  Dette betød dog at forfatter ikke længere havde et sted at fantasere omkring og drømme sig væk.

Georg Brades var startskuddet til denne revolution i litteratur historien.  Det var under en forelæsning kaldet ”Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur”  hvor han kritisere de danske forfatter i at leve i en drømmeverden, han fremhævede derefter over manglende på debat af alvorlige problemer. Efter dette fremviste han eksempler på andre europæiske forfattere.

Brande ville også have en mere Naturalisme ind i den danske litteratur. Naturalisme betød at vi kun ser på det materielle i verden, men at vi også ser os selv som dyr med drifter, arv og miljø.

Skrivestil og Sprog

Eftersom at Realismen var en stor del af litteraturen, betød det også at skrivestilen blev ændret, man giver et mere detaljeret overblik i teksterne, dette gør at man nemmer kan beskrive det problematiske sider af tilværelsen, dette gør teksten mere troværdig og mere realistisk.

I novellen Naadsensbrød fra 1887 skrives der:

”Det er de udslidte Kræfter, de forkomne Existenser fra Herredets Hytter og Huler, der samles her inde imellem disse Mure, naar Haanden bliver for svag og Ryggen for kroget til længere at bære Livets Byrde”

Brugen af ord som udslidte og forkomne beskriver de fattiges vilkår. Og giver et realistisk billed af hvad det ville sige at være fattige.

Naturalismen får også sin egen skrivestil, dette var i form af en masse detaljer når man beskriver et miljø eller en person. I J.P. Jacobsens Fru Marie grubbe:

” Det dæmpede Skjær gav hendes barnehvide Ansigt en matgylden Lød, der gjorde de blaaladne Skygger under Øjnene mindre synlige; de røde Læber blev purpurbrune og de store, blaa Øjne blev næsten sorte. Hun var nydelig var hun: lige Pande, svagt kroget Næse, kort, skarpskaaren Underlæbe og stærk, rund Hage og fint rundet Kind og ganske smaa Øren og rent og skarpt tegnede Bryn.”

Efter man har læst dette har man et godt syn på hvem Marie er.

Nogle af forfatterne bruger dog en helt ny skrivestil nemlig Impressionismen, denne går ud på at komme så tæt på virkeligheden som muligt, de lægger vægt på øjeblikket, situation og fragmentet i stedet for overblik og helhed.  Dette går ud på at læseren selv skal fortolke omgivelserne i teksten, eftersom at det er det vi normalt gør.  

Som fortæller bruger impressionismen meget en skjult fortæller.  Det handler meget om at læseren selv skal finde frem til konklusionen.  Det er meget normalt at dialogerne og detaljeret beskrivelser der lægger bag handlingen.

Genre

Forfatterne under det moderne gennembrud er meget interesseret i mennesket, dens miljø og den udvikling dette gør det idealet at bruge genre som romanen og drama

Det 20. århundrede

Realismen er kommet for at blive mange forfattere i det 20. århundrede skriver stadig om køn, klasse og kirke. De videre udvikler den realistiske skrivestil.

I dag

Det moderne gennembrud af lagt et stort præg på litteraturen i dag. Det har givet mulighed for at debattere alvorlige emner, se mere kritisk på religionen og startet konflikt mellem drifter og normer. 

af Anders og Jakob

Romantikken Køster

Romantikken [1]

Romantikken kom frem i 1840-1870 efter oplysningstiden, hvor der var meget kritik omkring kongen, der førte han censur mod kritik af kongen. Derfor vendte forfattere blikket indad på mennesket, også kaldt idealisme,

nærmere Platons idealisme.

Platons idealisme går ud på at mange mennesker tror på alt er godt, lever i deres egen lille lykkelige verden, men det kun noget de ser, den rigtige verden er udenfor.  Så man søger at der altid er to sider af en sag.

Romantismen menneskesyn ser man mennesket som guddommeligt, hvor man også så at kunstneren var et link til guddommelige. 

Vil man finde eksempler på romantikken kan man drage ned i Hc.Andersens forskellige eventyr

---

[1] http://www.studieportalen.dk/kompendier/dansk/romantikken

[2] http://www.danskedigtere.sdu.dk/pkh.html

Det moderne gennembrud

(Erik heningsen: Sat ud - 1892)

Af Luca & Mikkel

Det moderne gennembrud er en litterer periode der strækker sig fra 1870 til 1890. Det er den periode der kommer efter Romantikken, og går til forskel fra romantikken op i ting som hverdagens problemer. Forfatterne i Det moderne gennembrud gik meget op i at deres værker ikke bare skulle sælge, men også være et sted hvor hverdagens problemer blev drøftet, og måske kunne diskuteres. Idealismen blev med andre ord udskiftet med realismen og ideen om at sætte hverdagens problemer under debat.

Det moderne gennembrud kom frem i forbindelse med at forfatterne i Danmark ønskede at slå fast at der ikke findes andre verdner og at vi kun har den verden i lever i. Dette nye livssyn præges af Darwins forsikring og filosoffen Friedrich Nietzsches kritik af kristendommen.

Mange daterer Det moderne gennembruds start til 1871 hvor litteraturforskeren George Brandes kritiserer danske forfattere, han siger at "de lever i en virkelighedssky drømmeverden, hvor litteraturen dækker over problemerne i samtiden"

"Jeg vil dernæst fremhæve vor Literaturs virkelighedsfjerne Idealisme. Denne idealisme har (…) sin Aarsag i, at vor Poesi udviklede sig under en politisk ussel og nedbrudt Tilstand som en Art Trøst i den realeGenvordighed, som en Art aandelig Erobring, der skulde trøste for de materialle Tab."
Taget fra litteraturhistorien på langt og på tvers kap - 6 det moderne gennemdrud - Livssyn og syn på litteraturen

Naturalismen
I midten af 1800-tallet begynder naturalismen af komme frem, i denne periode tror man på det naturvidenskabelige og man får et andet verdenssyn. synet på verden er blevte monistisk, dvs. at man kun tror på den materielle verden og livssynet er ateistisk dvs. at man ikke tror på guds eksistens.

Darwin
Darwin spiller en meget stor rolle i det moderne gennembrud, og hans ide om "Survival of the fitest" med andre ord de stærkeste overlever. hans ide går på at mennesket og alle andre arter stammer fra en evolution fra mere primitive arter.

"Om end skønt meget er dunkelt og længe vil forblive dunkelt, har jeg dog, efter at have studeret saa forsigtigt og sluttet saa upartisk, som det har været mig muligt, ingen Tvivl om, at den Synsmaade, de fleste Naturforskerer har og som jeg selv tidligere havde – den nemlig, at hver Art er Resultatet af en særlig Skabelsesakt – er falsk."
(Taget fra literatur på langt og på tværs - Det moderne gennembrud - Livssyn og syn på litteraturen - Darwin)

Nietzshe
Den tyske filosof Nietzsche får også en betydning henne imod slutningen af det moderne gennembrud, pga. hans tanker om at gud er død. og hans kritik af kristendommens morale. I værket Således talte Zarathustra (1885) formulerer Nietzsche sig således:

Se, jeg lærer jer om overmennesket. Overmennesket er jordens mål. Jeres vilje skal sige: overmennesket skal være jordens mål. Jeg besværgerjer, brødre, vær jorden tro og lyt ikke til dem, der taler til jer om overjordiske håb! (…) Engang var synden mod Gud den værste synd, men Gud døde, og dermed døde også den slags syndere. At forsynde sig mod jorden er nu det forfærdeligste.
(Taget fra literatur på langt og på tværs - Det moderne gennembrud - Livssyn og syn på litteraturen - Neitzsche)

Sprog, genre og tema
Under det moderne gennembrud gik forfatterne meget op i hvordan de skrev, det hele skulle være realistisk og omhandle alm. ting. Alt hvad de skrev skulle beskrives på realistiske måde, sådanne så hele teksten bliver realistisk. Personerne og tingende omkring dem kommer i fokus, og alt lige fra de gode til dårlige ting beskrives. 

"Det dæmpede Skjær gav hendes barnehvide Ansigt en matgylden Lød, der gjorde de blaaladne Skygger under Øjnene mindre synlige; de røde Læber blev purpurbrune og de store, blaa Øjne blev næsten sorte. Hun var nydelig var hun: lige Pande, svagt kroget Næse, kort, skarpskaaren Underlæbe og stærk, rund Hage og fint rundet Kind og ganske smaa Øren og rent og skarpt tegnede Bryn."
(Taget fra literatur på langt og på tværs - Det moderne gennembrud - Skrivestil og sprog - naturrealsimen som skrivestil)

Det samme er tilfældet med genren hvor det hele omhander mennesket og dets miljø. Romaner fik en ny betegnelse som hed udviklingsroman og dens struktur hedder hjemme-ude-hjemløs. 

I det moderne gennembrud fokuserer man på at ting som køn, kærlighed og seksualitet er en problematisk affære. og tik forskel fra romantikken fokuseres der i det moderne gennembrud på menneskets driftsliv i både godt og ondt. 

J.P.Jacobsen skriver i sin novelle Mogens (1872):

"Der var en kjærlighed, reen og ædel, uden al grov, jordisk lidenskabelighed, jo der var, og var der det ikke, så skulle der komme det, ja, lidenskab ødelagde alting, og den var så styg, så umenneskelig, hvor han hadede alt det i menneskenaturen, der ikke var skjært og reent, fiin og let!"
(Taget fra literatur på langt og på tværs - Det moderne gennembrud - Det moderne gennembrud temaer - J. P. Jacopsen)

Jacopsen peger her på at menneskets drifter som sunde og naturlige for mennesket og understreger at splittelsen af den rene og urene kærlighed er unaturligt. men understreger at denne splittelse eksisterer i samtiden og volder mange problemer. 

På samme tid er der heller ikke tid til kirke og religion. ideen er at mennesket nu er frit til at definerer sine egne værdier. Dette stilller dog nogle forfattere i et tomrum og et tab af normer og værdier. 

Det moderne gennembrud i dag
Når man snakker om en overgang til det 20. århundrede og frem efter, kan man ikke komme uden om at den realistiske skrivestil er kommet for at blive, mange forfattere viderførte skrivestilen. Opgøret med religionen og romantikkens harmonisøgen har givet forfatterne mere frihed til at forholde sig kritisk til tingende og ikke bare se på de positive ting. Nogle af de ting de skrev om den gang er rent faktsik stadig aktuelle i dagens danmark ting som køn og seksualitet, bliver f.eks. stadig diskuteret. Der er selvfølgelig sket en stor ændring i hvad det er ok at skrive, og selv om at der er sket store fremskridt inden for disse emner ser det ikke ud til at de vil dø ud lige forløbig.

De kalder det for det moderne breakthru*

Made by Buch & Wurst 

Perioden 'Det Moderne Gennembrud', er en forholdvis kort periode, der strækker sig fra 1870 til 1890. I denne periode er demokratiet en helt ny styremåde af det danske samfund, og der foregår mange ting, som er med til at gøre demokratiet til det som vi kender i dag - én af de ting var bl.a. at indføre stemmeret for kvinder, som først blev indført i 1915. 

Der var en urbanisering igang, som fik folk til at flytte fra landet, og ind til byen, for at arbejde på fabrikker og dets lige. Denne store urbanisering betød, at der kom rigtig mange mennesker på meget lidt plads, og det svækkede manges leveforhold - mange levede i 'kummerlige' forhold. Da der var mange ansøgere om forholdsvis få job, kunne arbejdsgiveren opføre sig mere eller mindre som han ville - dette resulterede også i lave arbejdsforhold. 
Alt dette gjorde, at mange meldte sig ind i fagforeninger, for at rette op på deres rettigheder. 

Dette var bl.a. én af de udviklinger, der blev efterfulgt af Georg Brandes forelæsninger, der omhandlede det at "sætte problemer under debat". Han mente at litteraturen førhen har været intetsigende, og ville have folk til at skrive mere kritisk realisme. Det er én af de gennemgribende udviklinger i det moderne gennembrud.

I denne periode, slog naturalismen også rigtig igennem, hvor naturvidenskabens tankegang blev mere og mere udbredt - alt skulle måles og vejes, man ville vide alt om alt, det var ikke nok bare at tro på det mere.
I følge af dette, kom Charles Darwin også ud med sin evolutionsteori, der gik på princippet om "survival of the fittest". Samtidig kom hans teori også med, at vi mennesker har samme forfædre som aberne. Denne teori udfordrede i høj grad kristendommen, og det satte en helt ny tankegang igang hos folk over hele verden - de blev splittet mellem naturvidenskaben og religion, og mange af kirkens tilhængere sprang fra deres tro.

Teksterne fra det moderne gennembrud handler meget om "De 3 k'er - køn, klasse og kirke". Temaet "køn" går ud på at skrive om forholdet der var imellem mænd og kvinder - kvinder ville have flere rettigheder, "Klasse" går ud på de sociale forskelle der var, især efter så mange var flyttet til byerne. Der var stor forskel på de rige og arbejdsklassen, som oftest levede under meget dårlige forhold. "Kirke" gik ud på splittelsen mellem religion og naturvidenskaben, da mange teorier svarede imod flere af religionernes grundlæggende bestanddele, som at mennesket er skabt af gud.

Én af de kendte forfattere i det moderne gennembrud er Henrik Pontoppidan, der skriver meget samfundskritiske fortællinger. Han sætter mange forhold under debat, og ser på den nye levestil der var blevet sat.
En anden kendt forfatter er J.P. Jacobsen, der skriver meget naturalistiske værker, hvor mennesket bliver set som et dyr. Vores begær og vores lyster sammenlignes i høj grad med dyrets.
En sidste meget kendt forfatter var Herman Bang, der blev meget kendt for sin nye skrivestil 'Impressionisme'. Impressionisme går ud på at skildre stemninger, og man skriver ofte i modsætninger som lys/mørk, varm/kold osv. Denne genre findes også i stor stil indenfor malerkunsten.