Redegørelse – Eksperimentrende realisme

Af Tim

En tendens ved den eksperimenterende realisme er at tingene skal være virkelige. F.eks. reality-genren der viser virkelige menneskers følelser, og den samme tendens findes også i litteraturen. Litteraturen er præget af den samme trang til reality som tv-programmerne, og insisterer på at komme tilbage til virkeligheden. Det er derfor selvbiografien og selvbiografisk inspirerede romaner får stor opmærksomhed og især prosaen er præget af det hvor realismen får et come-back, med selvbiografiske elementer i teksterne. Samtidig er litteraturen i perioden præget af eksperimenter med genrer og former, som i tv-programmerne hvor dokumentarprogrammer blandes sammen med reality-genren. Man ser i litteraturen at der opstår genrehybrider, hvor at det bliver umuligt  at afgøre om en tekst er lyrik- eller prosagenren, hvilket også lyrikken er præget af.

Litteraturen bliver i 00’erne og 10’erne påvirket af den digitale fronts udvikling. Den udkommer i nye medier som smitter af på dens former. Der kommer bl.a. elektroniske udgaver af bøger som kan købes og lånes på nettet, og forfattere eksperimenterer med elektroniske platforme i form af sms- og ipad-romaner, skriver blogs, og inviterer læserne til at skrive med. Alle disse ”nye” metoder ændrer og former litteraturen, og de nye platformer litteraturen anvender har stor indflydelse på den.
Det er ikke kun litteraturen der tæller i dag. På sociale medier som Facebook og Twitter iscenesætter forfattere sig selv og skaber opmærksomhed omkring deres værker. Igen som i tv-verdens reklamer er forfatterne ude og ”reklamerer” for sig selv, ikke blot for at skabe opmærksomhed men også popularitet for den enkelte forfatter så de næste værker også kan blive solgt.

Kilde:

http://litthist.systime.dk/index.php?id=214

Eksperimenterende realisme

Eksperimenterende realisme

Den korte litterære periode eksperimenterende realisme kom frem i 1998 til 2011. Her sætter man fokus på demokratiernes styre ved at være samfundskritisk.

Skal man kigge på centrale begivenheder i Danmark, kan man se på finanskrisen og regeringsskifte.

Kigger man udelands kan man bla, perspektiverer til Terror i USA, England og Norge, Krige i Mellemøsten og Finanskrisen.

Det kunstnerlige er selvudtrykkelsen, det hele bliver mere moderne med animationsfilm, alt det digitale kommer lige pludselig frem bla. ved at undersøge hvad er fiktion og hvad er virkelighed.

Redegørelse – Modernisme og realisme

Af Tim

Man kan groft sagt dele litteraturen i 1900-tallet op i to retninger, der hver især repræsenterer to måde at afspejle og bearbejde moderniteterfaringer på. Den ene er en realistisk stilretning og den anden er en modernistisk. Eksempler på de to stilretninger kan være de to kunstværker Boy (1999) af Ron Muecks, der repræsenterer den realistiske stil, mens Cencrétion (1953) af Robert Jacobsen repræsenterer den modernistiske stil.

Realismens stiltræk ligger i det realistiske, som ved skulpturen Boy der ligner en virkelig dreng på trods af dens størrelse. Det er et kendetegn ved den realistiske litteratur at den vil ligne virkelighede, man skal se gennem sproget og se virkeligheden bag.
At noget er realistisk oversættes ofte til at det er virkelighedstro, men den realistiske litteratur er ikke mere virkelig en den modernistiske er. Den realistiske litteratur vil, modsat den modernistiske litteratur, have læseren til at genkende sin egen ydre virkelighed i værket. Den realistiske forfatter vil beskrive mennesker og deres omverden, og ofte også kritiserer den. Det kan være i form af kritik af samfundet, skolen eller familien, i det hele taget den måde vi har indrettet vores verden på.
Forfatteren anvender forskellige sproglige virkemidler for at teksten skal opleves som virkelig for læseren. Det første er at gøre personer og steder genkendelige for læseren, altså en personlighed der kan genkendes, med den pointe at læseren skal kunne genkende sig selv og sin virkelighed i beskrivelsen.
Det andet virkemiddel er at det hele er beskrevet med mange detaljer og med stor præcision af steder og personer, dette giver den realistiske fornemmelse hvor forfatteren nærmest sætter sin læser i situationen.
Det tredje virkemiddel er at billedesproget er upåfaldende i den realistiske litteratur. Billedsproget skal være indirekte, og lægger man for meget mærke til billedsproget vil læseren blive revet ud af den virkelighedsillusion de er sat i og i stedet blive opmærksom på sproget, der skal være gennemsigtigt så man ser virkeligheden, og opmærksomheden ikke bliver rettet mod sproget.

De modernistiske stiltræk er som skulpturen Concrétion mærkelige og svære at forstå, ligesom den modernistiske litteratur. Det henviser ikke til noget genkendeligt i verden, det er abstrakt og har noget med menneskets fantasi og indre liv at gøre.
I den modernistiske litteratur kan man ikke altid genkende den ydre, objektive verden i teksterne. De handler i stedet om fantasi og indre liv, virkeligheden der bliver gengivet i letteraturen, er en indre virkelighed. Man kan sige den er et sprogligt eksperiment der vil vise hvordan den moderne verden påvirker mennesket, med både frihed og fremmedhed. Den opleves på en gang som fuld af muligheder, uforståelig og meningstom. Det er det modernisterne ønsker at udtrykke i sproget, og de er derfor ikke altid så lette at skulle forklare og referere og sproget kan derfor opleves som mærkeligt.
I modernistiske tekster er det meningen man skal lægge mærke til sproget og ikke virkeligheden som i realistisk litteratur. Arbejder man med modernistiske tekster er opgaven altså både at beskrive den indre verden og tekstens materiale.

Overblik over de forskellige typer realisme og modernisme:

1.       Tidlig modernisme (1890-1945)
2. Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)
3. Efterkrigsmodernisme (1945-1960)
4. 60'er-modernisme (1960-1970)
5. Ny realisme (1960-1980)
6. Formel modernisme (1970-1980)
7. Storbymodernisme (1980-1990)
8. Minimal modernisme (1990-2000)

Kilde:                                                                                                                                 

http://litthist.systime.dk/index.php?id=170

Modernisme og realisme Køster

Modernisme og realisme[2]

Modernisme og realisme kom frem i 1890. Modernisme og realisme forholder sig forskelligt. 

Realismen forholder sig sådan at de er samfundskritisk. Det gør de hvor de  kigger på det moderne samfunds problemer.

Modernismen viser at de gamle værdier og traditioner er brudt sammen.

I 1990 var der en debat kaldt Radiator debat, mellem flere forfattere, blandt andet med Jan Sonnergaard, som udgav bogen Radiator som var et modsvar til forskellige folks tolkninger af realismen. Det skabte så en kæmpe debat i medierne.

Det moderne gennembrud Køster

Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud kom til i 1870, hvor man gik fra det guddommelige til det mere menneskelige og realistiske, altså hvordan verden faktisk så ud og var. Det realistiske bærer præg i teksterne, hvor der var mange konflikter og direkte tale.

I det moderne samfund ser man også præg af det kvindelige køn.

Her finder man ud af at kvinden var en trussel mod den mandelige dominans men samtidig uundværlig, så derfor begyndte man at forske på hvordan samfundet er delt op, det var også her maxismen startede, derfor gjorde forfattere kvinder mere selvstændige.

Redegørelse – Romantikken

Af Tim

Generelt appelleres der blandt de romantiske forfattere mere til følelser og sanser end der gjorde i oplysningstidens litteratur, som dyrker en skrivestil der er mere ræsonnerende og essatistisk end følelsladet. Det er i modsætning hertil vigtig for de romantiske forfattere at de ikke har nogle regler for sproget de skal følge, men at de kan udtrykke sig frit hvilket altså gør originalitet til et ideal.

Sproget og stilistikken kan for den moderne læser i den romantiske litteratur forekomme svært at forstå. Det kan være ord man ikke forstår eller en oplevelse af at sproget virker meget højstemt i både ordvalg og stilliske virkemidler som når der står ”O, Jord” (Oehlenschläger: Morgen-Vandring, 1805) hvor der her er tale om besjæling.
Forfatterne i romantikken anvender i udpræget grad billedsprog og stilfigurer, og der bruges især mange besjælinger og personifikationer, hvilket stemmer overens med den forestilling om at verden er besjælet og guddommelig. De romantiske forfatteres lyrik er præget af rim men der sker et opgør med de tidligere faste regler der var sat for rim og rytme i lyrikken. Trods vores opfattelse af dem som ”gammeldags” er der hos de romantiske forfattere en frihed til at prøve nye former for rim og rytme i lyrikken.

De romantiske forfattere gør i prosaen brug af den alvidende foræller til at holde styr på alle personerne i en fortælling, og som har styr på hvad alle tænker og føler. Den alvidenhed udmønter sig også i at fortælleren har en viden om hvad der er sket og hvad der kommer til at ske for forællingens personer.
Nogle af de romantiske forfattere leger også med en lidt anderledes fortællerkonstruktion. F.eks. Søren A. Kierkegaard og St. St. Blicher. Kierkegaard anvender en moderne konstruktion der ikke belærer men selv lader læseren afgøre hvad der er rigtig og forkert. På samme måde har Blicher i flere af sine tekster ofte en drilagtig brug af fortæller, da han indfører upålidelige jeg-fortællere der kan føre læseren bag lyset.

Kilde:

http://litthist.systime.dk/index.php?id=166

Den eksperimenterende realisme af Jens og Joachim

den 21. århundrede er alderen hvor alle medier er globaliseret, og alle har mulighed for at finde alting igennem tv og internet og andet. Det er et informationssamfund.

de litterære diskussioner har flyttet sig til de sociale medier, hvor både forfatterne og forlagene bruger disse medier meget aktivt.

litteraturen stræber efter at komme tilbage til virkeligheden, vi vil have realisme som aldrig før, med reality-tv som eksempel. Denne realisme kan ses ved nogen af de rejsende genrer som selvbiografien og dokumentarprogrammer.

Litteraturen, lyrikken og prosaen begynder at udvikle en ny trend for mediet, som er genrehybrider, hvor de begynder at blande genrer sammen og får nogen gange læserne til at forholde sig til ting uden at vide hvordan de helt skal gøre det.

Litteraturen begynder også at udvikle sig på grund af de forskellige nye medier, med internettet og telefoner / tablets begynder der at komme mange nye måder at læse på, og nogen forfattere eksperimentere med litteraturen for at skabe et passende format til mediet, derfra kom der ting som sms-romaner og iPad-romaner. der skrives blogs, og læserne bliver inviteret til at skrive med på teksterne.

Der kommer altså mange nye måder at skrive på, og forfatterne prøver dem alle, de eksperimenterer med medierne og deres tekster, og finder ud af hvad der virker for dem. De udnytter udover også medierne til at reklamere for dem selv og deres værker.

Nogen af de nye tendenser der også kommer i slutningen af 1990'erne er den realistiske tendens i litteraturen, hvor der kommer nye betegnelser for genrer såsom "Samfundskritisk realisme", "Provins-realisme", "Selvbiografisk prosa" og "Magisk realisme" hvoraf nogen af disse har den oven nævnte genrehybrider, for eksempel vil Magisk hentyde til fiktion mens realisme vil hentyde til en form for fakta. for en mere dybdegående forklaring / eksmepler på disse kan ses linket Litteratur historien på langs og på tværs .

Et andet nyt trend der opstår inden for lyrikken, musikken og andet kunst, er at folk "sampler".
At sample betyder at tage en lille udsnit fra noget andet der normalt virker, og sætte det ind i ens eget værk. På denne måde genbruger man nogen ting og skaber stadig et helt nyt værk. Når man sampler tager man også og laver referencer til allerede eksisterende værker eller ting, hvilket samtidig kan have en meget stor betydning.

Ready-made er hvor man indsætter noget som man ikke selv har lavet.

En af de ting som også sker når forfatterne bruger Ready-mades og samples, så bliver vi som læsere opmærksomme på hvordan forfatteren har lavet værket, og vi bliver opmærksomme på at det er et arbejde har har gennemtænkt og udført, dette kaldes for metafikition. Det får os til at se forfatteren i et andet lys.

Lyrikken og prosaen blev sat meget sammen i perioden som en genrehybrid, og den blanding af de to genre skabte et værk som var en blanding mellem frie vers og prosastykker.

Links:
http://litthist.systime.dk/index.php?id=127


Skrevet af Jens og Joachim.