torsdag den 7. maj 2015
De 4 kommaregler
Af Mathias Pihl
Kommaets funktion i det danske sprog er at adskille sætningen, så det hører sammen i meningshelheder.
De 4 vigtigste regler:
De følgende 4 regler er de vigtigste regler indenfor kommaer, og samtidig de nemmeste.
1. Komma ved ledsætninger
Det er valgfrit om man vil sætte startkomma foran ledsætninger(fed tekst), men man burde overveje sit valg ud fra tekstens helhed:
2. Komma mellem helsætninger
Man sætter kommaer mellem helsætninger som er forbundet med ord som "og", "eller", "for" eller "så".
3. Komma ved opremsninger
Sæt kommer ind der hvor der i teksten kunne stå: "og", "men" eller "eller".
4. ved selvstændige sætninger
Der skal sættes kommaer ind der hvor der er selvstændige sætningsdele, forklarende og præciserende tilføjelser, appositioner (dvs. en bestemt type forklarende tilføjelser) og parentetiske ledsætninger (bisætninger).
Kilde: Sproget.dk
Kommaet - Med eller uden
Kommaets funktion er at hjælpe os med at forstå teksten, det gør den ved at vise hvad der skal adskilles. Trods dens funktion er det et af de mindst vigtige tegn, er det opstand til utallige debatter. Erik Hansen skriver i "Kommaets historie i Danmark" fra 1993: "Kommaet er vores mindst vigtige og mest omdiskuterede tegn". Han forklarer det ved at man hvis man sætter de andre tegn som punktummer, spørgsmåltegn, osv. så er det ikke noget større problem at forstå en tekst.
I dagens Danmark ser vi på to forskellige metoder at sætte "rigtige" kommaer på, nemlig med start komma og uden. Forskellen på de to ses især ved brug en omkring ledsætninger. Når man ikke bruger start komma skal man ikke have et komma før ledsætningen. Det skal man derimod når man benytter startkomma. Hvis vi ser på to eksempler, kan man se forskellen (Ledsætningen er markeret med fed skrift).
Uden startkomma:
Med startkomma
Vi kan se at uden startkomma ignorerer man at man har 2X kryds og bolle i sætningen, og man sætter ikke kommaet da den følgende sætning er en ledsætning.
Med startkomma kan man derimod se at man følger reglen for kryds og bolle og sætter kommaet foran ledsætningen.
Selvom begge måder er "rigtige" måder at sætte komma på, er det vigtigt at man i sin tekst er konsekvent med valget, så man ikke skifter rundt undervejs, i den måde man bruger kommaet på.
Af Anders Bay og Jonas J
I dagens Danmark ser vi på to forskellige metoder at sætte "rigtige" kommaer på, nemlig med start komma og uden. Forskellen på de to ses især ved brug en omkring ledsætninger. Når man ikke bruger start komma skal man ikke have et komma før ledsætningen. Det skal man derimod når man benytter startkomma. Hvis vi ser på to eksempler, kan man se forskellen (Ledsætningen er markeret med fed skrift).
Uden startkomma:
Med startkomma
Vi kan se at uden startkomma ignorerer man at man har 2X kryds og bolle i sætningen, og man sætter ikke kommaet da den følgende sætning er en ledsætning.
Med startkomma kan man derimod se at man følger reglen for kryds og bolle og sætter kommaet foran ledsætningen.
Selvom begge måder er "rigtige" måder at sætte komma på, er det vigtigt at man i sin tekst er konsekvent med valget, så man ikke skifter rundt undervejs, i den måde man bruger kommaet på.
Af Anders Bay og Jonas J
tirsdag den 5. maj 2015
Hvordan man sætter det gode punktum?
Af Rasmus Mathiesen
Mange tænker ikke over det i dagligdagen når de skriver. De tager det for givet, glemmer det her og der, og med indtoget af "SMS" og "chat" sproget er det nærmest røget helt ud af vinduet for mange unge, og efterhånden også voksne. Jeg snakker selvfølgelig om punktummet.
Men inden vi går for dybt ind I det, så lad os starte med at genopfriske hvad et punktum egentlig er.
Punktummets funktion i en sætning, er at sørger for at adskille de forskellige sætninger fra hinanden. På den måde giver det et bedre "flow" i teksten, da man derfor sætter pauser ind. Pauserne giver læseren mulighed for at tænke over hvad der stod i sætningen. Forstod man sætningen, gav den mening? Hvis man synes at den gjorde det, læser man videre. Hvis ikke, går man som regel en sætning eller 2 tilbage, for at fange meningen. Du kender det garanteret fra når du har haft læst højt. Det er svært at få et flow i teksten når man læser højt, hvis der ikke er sat ordentligt punktum (eller komma for den sags skyld, men nu holder vi os til punktummet). Punktummet giver den pause man skal bruge til at stoppe op og trække vejret, før man fortsætter. Uden punktummet ville tekster være meget besværlige at læse.
Nu hvor vi har fået på plads hvad et punktum egentlig er, kan vi gå videre til det næste.
Hvordan man sætter det skide punktum ordentligt.
Det korte svar er sådan set bare, at du skal sætte dem der hvor du føler at en pause er nødvendig. Men siden de færreste dansklærere ville klappe mig på skulderen, hvis jeg bare nøjedes med at sige det, kommer her det lidt længere svar. Det handler om sætningens struktur. En hel sætning kan stå alene. Hvis en sætning ikke kan stå alene, skal der ikke være punktum. Flere sætninger kan sidde sammen med et eller flere såkaldte konjunktionaler (sætningsled). Det er ord som f.eks. og, men, at, selvom, fordi, når, da. Hvis 2 sætninger holdes sammen med sådan et ord, er der som udgangspunkt ikke behov for punktum. Men brug din fornuft! Hvis du har 2 eller flere sætningsled i din sætning, trænger læseren nok til et punktum alligevel. I den sidste ende har vi alle sammen forskellige tolerancer og meninger om hvornår et punktum skal sættes. Jeg vil ikke dikterer 100 % hvordan du sætter dine punktummer. Men du gør os alle en stor tjeneste hvis du tænker over det jeg har skrevet her, næste gang du er igang med en tekst. Så kan vi tage det med kommaet en anden gang.
Kilder: Rod i Sproget & Gyldendals opslagsværker
How to set dem dotZ
By Wurst
Punktummet bliver brugt til at adskille helsætninger fra hinanden. Hvis en sætning kan stå alene, og stadig give mening, er det en helsætning.
Mange punktummer skaber mange korte sætninger, og det gør det meget nemmere for læseren at forstå. Det er ikke bare mere overskueligt, men det er som regel også hurtigere for læseren at læse, hvis der er mange korte sætninger, frem for lange og indviklede sætninger.
Hvis der ikke bliver brugt punktummer imellem helsætninger, skal der bruges bindeord (konjunktioner), som fx "og", "men" og "fordi" eller man kan sætte et komma. På denne måde, skaber man en pause imellem de to helsætninger, uden brug af punktum.
Denne pause kan man lytte efter, når man skal sætte punktummer. Hvis du har skrevet en tekst, og er i tvivl om hvorvidt punktummet er sat korrekt, kan det være en god idé, at læse teksten op for dig selv. På denne måde kan man som regel fornemme pauser i teksten, ved evt. at lytte efter ændringer i tonelejet. Når man afslutter en helsætning, falder tonelejet, og det indikerer at der her skal være et punktum (eller et biord, for at adskille de to helsætninger).
Forkortelser
Efter hvert punktum, altså ved start af ny helsætning, skal begyndelsesbogstavet være med stort. Mange stavekontroller gør det af sig selv, men mange stavekontroller tager heller ikke forbehold for, hvis punktummet er sat efter en forkortelse, som fx "vha.", "osv.", "m.m." og "f.eks.". Den sidste forkortelse kan forresten skrives på to måder, nemlig som "fx" (UDEN PUNKTUM) og som "f.eks.", hvor begge forkortelser er korrekte. Denne stavekontrolrettelse er ikke optimal, da bogstavet efter et punktum i en forkortelse IKKE skal være stort.
Hvis det sidste ord i en helsætning består af en forkortelse, skal der heller ikke sættes et ekstra punktum på, fx:
"Vi fik is, pandekager osv.." <- Dette er FORKERT!
"Vi fik is, pandekager osv.." <- Dette er FORKERT!
"Vi fik is, pandekager osv." <- Dette er korrekt, der skal ikke et ekstra punktum efter en forkortelse, hvis forkortelsen er sidste del i helsætningen.
fredag den 1. maj 2015
Dansk Kronik (for htx elever)
Hvad ser man på
kronik opgaven på htx indeholder 2 dele både en kronik og en metatekst. man skal præsentere emnet man skriver om på en måde så det viser engagement, at man har en holdning til det man vil skrive.
man skal bruge steder i teksten som man kan bruge til at styrke sin påstand, find tekster på nettet som du forholder dig kildekritisk overfor. der skal være en rødtråd igennem den måde man skriver på, den måde man bruger sine argumenter. du skal selv bidrage med at finde undersøgelse, du skal både bruge dine egne argumenter sammen med andre tekster som har noget med emnet at gøre som også har en holdning til det pågældende emne. skriv så det er åbent for andre indlæg, vær sikker på ikke at skrive at "der står i tekst1 at". skriv en fancy overskrift, husk indledning som viser kronikkens hovedpunkter, i slutning kommer en opsummering af kronikken hovedpunkter eller om der er et videre perspektiv. metateksten er en skabelon med stik over hvordan du vil opbygge din opgave.
Tænkefase
tænkefasen er noget der skal med i metadelen.
er hvor man tænker over hvilken avis, hvilken målgruppe man vil appellerer til, man kan lave mindmap eller stik som hjælp omkring de tanker du har når du skal skrive.
Brug af tekster
det er altid godt at hente kilder fra nettet hvis de har en hvis troværdighed, og kvalitet. man skal forholde teksten skal have relevans for det emne der bliver arbejdet med. sig kildekritisk i forhold til de tekster man finder da det kan være forkert nogle af de ting der bliver nævnt.
kronik opgaven på htx indeholder 2 dele både en kronik og en metatekst. man skal præsentere emnet man skriver om på en måde så det viser engagement, at man har en holdning til det man vil skrive.
man skal bruge steder i teksten som man kan bruge til at styrke sin påstand, find tekster på nettet som du forholder dig kildekritisk overfor. der skal være en rødtråd igennem den måde man skriver på, den måde man bruger sine argumenter. du skal selv bidrage med at finde undersøgelse, du skal både bruge dine egne argumenter sammen med andre tekster som har noget med emnet at gøre som også har en holdning til det pågældende emne. skriv så det er åbent for andre indlæg, vær sikker på ikke at skrive at "der står i tekst1 at". skriv en fancy overskrift, husk indledning som viser kronikkens hovedpunkter, i slutning kommer en opsummering af kronikken hovedpunkter eller om der er et videre perspektiv. metateksten er en skabelon med stik over hvordan du vil opbygge din opgave.
Tænkefase
tænkefasen er noget der skal med i metadelen.
er hvor man tænker over hvilken avis, hvilken målgruppe man vil appellerer til, man kan lave mindmap eller stik som hjælp omkring de tanker du har når du skal skrive.
Brug af tekster
det er altid godt at hente kilder fra nettet hvis de har en hvis troværdighed, og kvalitet. man skal forholde teksten skal have relevans for det emne der bliver arbejdet med. sig kildekritisk i forhold til de tekster man finder da det kan være forkert nogle af de ting der bliver nævnt.
Litteræranalyse af roman,novelle, lyrik
Analysemodel af roman
I analyse af en roman, behøver man ikke komme ind på alle punkterne der er i analysemodellen. man kan vælge at fokusere på enkelte ting.
man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan romanen er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.
Analysemodel af novelle
der er to slags novellefortællere, den klassiske hvor fortælleren har afstand til begivenhederne, så er der den moderne hvor fortælleren står midt i begivenhederne.
der er to slags kompositions former den klassiske hvor den er tredelt komposition, hvor man starter med starten køre ind i midten og slutter så af med en afslutning, med den form er det begivenheden som er i centrum. hvor med den moderne komposition er det en åben start og slutning hvilket vil sige at man som læser selv skal opdigte hvad der er sket før og hvad der sker efter, med denne kompositions form er der flere situationer indblandet. man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan novellen er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.
Analysemodel af lyrik
der er to måder at opbygge sit digt på, den ene er brugslyrik (før 1800 tallet) det blev med hensigt på religiøse,politiske holdninger, det blev også brugt som underholdning,
centrallyrik (efter 1800 tallet) er hvor digteren bruger egne erfaringer følelser. ikke med et reelt budskab som brugslyrik kan have det.
der er to former for hvordan man kan skrive sit digt, bunden form (før 1900 tallet) hvor der er faste regler for rytme og rim, der bliver brugt meget billede sprog, leg med ordene overholder retskrivning. bunden form blev brugt op til midten af 1900 tallet.
ubunden ´form er der ingen regler for rytme og vers ("det frie vers") eksperimentere med billedesproget om det er med nyskabte metaforer eller de helt undlader metaforerne. de eksperimentere med sproget og tegnsætningen så teksterne nogle gange kan virke uforstålige.
man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan lyrikken er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.
I analyse af en roman, behøver man ikke komme ind på alle punkterne der er i analysemodellen. man kan vælge at fokusere på enkelte ting.
man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan romanen er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.
Analysemodel af novelle
der er to slags novellefortællere, den klassiske hvor fortælleren har afstand til begivenhederne, så er der den moderne hvor fortælleren står midt i begivenhederne.
der er to slags kompositions former den klassiske hvor den er tredelt komposition, hvor man starter med starten køre ind i midten og slutter så af med en afslutning, med den form er det begivenheden som er i centrum. hvor med den moderne komposition er det en åben start og slutning hvilket vil sige at man som læser selv skal opdigte hvad der er sket før og hvad der sker efter, med denne kompositions form er der flere situationer indblandet. man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan novellen er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.
Analysemodel af lyrik
der er to måder at opbygge sit digt på, den ene er brugslyrik (før 1800 tallet) det blev med hensigt på religiøse,politiske holdninger, det blev også brugt som underholdning,
centrallyrik (efter 1800 tallet) er hvor digteren bruger egne erfaringer følelser. ikke med et reelt budskab som brugslyrik kan have det.
der er to former for hvordan man kan skrive sit digt, bunden form (før 1900 tallet) hvor der er faste regler for rytme og rim, der bliver brugt meget billede sprog, leg med ordene overholder retskrivning. bunden form blev brugt op til midten af 1900 tallet.
ubunden ´form er der ingen regler for rytme og vers ("det frie vers") eksperimentere med billedesproget om det er med nyskabte metaforer eller de helt undlader metaforerne. de eksperimentere med sproget og tegnsætningen så teksterne nogle gange kan virke uforstålige.
man starter med at skrive info omkring bogen og forfatteren. så skal der være noget med hvilken genre vi har med at gøre, hvordan lyrikken er opbygget (Komposition). hvilke stilistiske virkemidler som forfatteren bruger for at gøre det mere virkeligt. så skal man skrive om fortælleren og hvilke synspunkt man ser handlingen fra om det er jeg person eller 3.person.
så skal man have noget med miljøet omkring hovedpersonen er, hvordan forfatteren beskriver samfundet. og hvor lang tid handlingen strækker sig over.
så skal man komme ind på temaet, hvilket tema der er i historien er der flere.
så kommer perspektiveringen til sidst, hvor man skal/kan perspektivere til andre værker der har samme tankegang, eller hvis de to tekster har samme emne.
Abonner på:
Opslag (Atom)