Punktum, Komma og Andre Ubrugelige Ting

Hvordan man sætter det gode punktum?

Af Rasmus Mathiesen

Mange tænker ikke over det i dagligdagen når de skriver. De tager det for givet, glemmer det her og der, og med indtoget af "SMS" og "chat" sproget er det nærmest røget helt ud af vinduet for mange unge, og efterhånden også voksne. Jeg snakker selvfølgelig om punktummet.  

Men inden vi går for dybt ind I det, så lad os starte med at genopfriske hvad et punktum egentlig er.  

Punktummets funktion i en sætning, er at sørger for at adskille de forskellige sætninger fra hinanden. På den måde giver det et bedre "flow" i teksten, da man derfor sætter pauser ind. Pauserne giver læseren mulighed for at tænke over hvad der stod i sætningen. Forstod man sætningen, gav den mening? Hvis man synes at den gjorde det, læser man videre.  Hvis ikke, går man som regel en sætning eller 2 tilbage, for at fange meningen.  Du kender det garanteret fra når du har haft læst højt. Det er svært at få et flow i teksten når man læser højt, hvis der ikke er sat ordentligt punktum (eller komma for den sags skyld, men nu holder vi os til punktummet). Punktummet giver den pause man skal bruge til at stoppe op og trække vejret, før man fortsætter. Uden punktummet ville tekster være meget besværlige at læse. 

Nu hvor vi har fået på plads hvad et punktum egentlig er, kan vi gå videre til det næste. 

Hvordan man sætter det skide punktum ordentligt.  

Det korte svar er sådan set bare, at du skal sætte dem der hvor du føler at en pause er nødvendig. Men siden de færreste dansklærere ville klappe mig på skulderen, hvis jeg bare nøjedes med at sige det, kommer her det lidt længere svar.  Det handler om sætningens struktur. En hel sætning kan stå alene. Hvis en sætning ikke kan stå alene, skal der ikke være punktum. Flere sætninger kan sidde sammen med et eller flere såkaldte konjunktionaler (sætningsled). Det er ord som f.eks. og, men, at, selvom, fordi, når, da. Hvis 2 sætninger holdes sammen med sådan et ord, er der som udgangspunkt ikke behov for punktum. Men brug din fornuft! Hvis du har 2 eller flere sætningsled i din sætning, trænger læseren nok til et punktum alligevel. I den sidste ende har vi alle sammen forskellige tolerancer og meninger om hvornår et punktum skal sættes. Jeg vil ikke dikterer 100 % hvordan du sætter dine punktummer. Men du gør os alle en stor tjeneste hvis du tænker over det jeg har skrevet her, næste gang du er igang med en tekst. Så kan vi tage det med kommaet en anden gang.

Kilder: Rod i Sproget & Gyldendals opslagsværker

How to set dem dotZ

By Wurst 

Punktummet bliver brugt til at adskille helsætninger fra hinanden. Hvis en sætning kan stå alene, og stadig give mening, er det en helsætning. 

Mange punktummer skaber mange korte sætninger, og det gør det meget nemmere for læseren at forstå. Det er ikke bare mere overskueligt, men det er som regel også hurtigere for læseren at læse, hvis der er mange korte sætninger, frem for lange og indviklede sætninger. 

Hvis der ikke bliver brugt punktummer imellem helsætninger, skal der bruges bindeord (konjunktioner), som fx "og", "men" og "fordi" eller man kan sætte et komma. På denne måde, skaber man en pause imellem de to helsætninger, uden brug af punktum. 

Denne pause kan man lytte efter, når man skal sætte punktummer. Hvis du har skrevet en tekst, og er i tvivl om hvorvidt punktummet er sat korrekt, kan det være en god idé, at læse teksten op for dig selv. På denne måde kan man som regel fornemme pauser i teksten, ved evt. at lytte efter ændringer i tonelejet. Når man afslutter en helsætning, falder tonelejet, og det indikerer at der her skal være et punktum (eller et biord, for at adskille de to helsætninger). 

Forkortelser

Efter hvert punktum, altså ved start af ny helsætning, skal begyndelsesbogstavet være med stort. Mange stavekontroller gør det af sig selv, men mange stavekontroller tager heller ikke forbehold for, hvis punktummet er sat efter en forkortelse, som fx "vha.", "osv.", "m.m." og "f.eks.". Den sidste forkortelse kan forresten skrives på to måder, nemlig som "fx" (UDEN PUNKTUM) og som "f.eks.", hvor begge forkortelser er korrekte. Denne stavekontrolrettelse er ikke optimal, da bogstavet efter et punktum i en forkortelse IKKE skal være stort.

Hvis det sidste ord i en helsætning består af en forkortelse, skal der heller ikke sættes et ekstra punktum på, fx:
"Vi fik is, pandekager osv.." <- Dette er FORKERT!

"Vi fik is, pandekager osv." <- Dette er korrekt, der skal ikke et ekstra punktum efter en forkortelse, hvis forkortelsen er sidste del i helsætningen.