Andens Facebook

Analyse af Anders "Anden" Matthesen's facebook.

Kommunikativ ramme

Anders bruger ikke sin side til at sende beskeder ud til sine fans. Han bruger siden som en salgs side hvor han promovere sine shows og fortæller om hvor han er henne i landet og optræde.
Profilen er upersonlig, og både profilbillede og cover er taget fra hans salgs plakat.

Narrativ ramme

Statusopdateringerne på profilen består stort set kun af at han fortæller hvor i landet han er og optræde. Han bruger sine statusopdateringer til at sælge sig selv og sine shows og DVD'er. 

En enkel status opdatering er et spørgsmål rettet ud mod hans fans., hvor han laver en joke og prøver at fremhæve sjov og morsom. 

Personligt information bliver ikke delt på profilen, hverken hans humør eller oplevelser med hans shows. 

Æstetisk ramme

Anders bruger slet ikke alle de informationer som facebook tilbyder til offentlige profiler. 

Sideoplysningerne omkring Anders er upersonlige, der er faktisk ikke så meget information omkring han, det eneste der deles er et meget kort resumé omkring ham som kunster og ikke person.

I år 2014 har Anders kun formået at ligge et billede op på sin profil, som fortæller at han er på vej til Århus. 

Face

Det "face" som kommer frem til en gennem hans facebookprofil, er at han er en sælger som bare prøver at sælge sine produkter til fansene. Hans facework er at han kun ligger "Salgsstatusopdateringer" op omkring sine shows. og derved forstærkes vores billede af ham som sælger.  

Sproghandlinger

Han benytter handlingsregulerende sproghandlinger til at opfordre os til at købe hans shows og DVD'er. 

Undertekst

Anders har ikke nogle undertekster, alle hans opslag er lige til at forstå og budskabet er altid det samme, "Kom og køb".

Afslutning

Anders "Anden" Matthesen's facebookprofil er tydeligvis ikke Anders' egen, det er helt tydeligt at han har ansat en admin til at stå for hans facebookprofil og derved hans socialeansigt. 

Han omtaler fx sig selv i 3. person.

Lavet af Jeppe & Pihl

Kapitel 10: Sociale medier

Vi fik stillet 3 spørgsmål om sociale medier.

1. Hvor mange Facebookopdateringer skriver eller kommenterer I på en uge?

2. Hor mange sms'er sender I om dagen?

3. Hvordan vil I karakterisere jeres Facebook- og sms-sprog? Den måde I skriver på når I opdaterer eller sms'er, bruger I den i andre former for kommunikation? Hvor?

Rasmus starter med at svare:

Jeg skriver ikke en decideret status opdatering på Facebook særligt tit. Som regel går der et par uger imellem dem. Til gengæld deler jeg forholdsvis ofte billeder, links eller andre ting jeg finder interessant, og som jeg tror andre vil finde interessant, på min væg. F.eks. hvis jeg gerne vil til en metal koncert kan jeg godt finde på at dele et link til koncert siden og spørger om nogle er interesseret i at tage med. Jeg kommenterer på forskellige måder. På Facebook kan man tagge hinanden i en kommentar, dvs. at hvis jeg ser et sjovt opslag, kan jeg ved at skrive en vens navn i kommentar feltet give ham en notifikation om dette, hvilket betyder at han ser opslaget. Dette er jeg selvfølgelig ikke den eneste der gør, og mange af mine kommentarer er ofte svar på disse tags. Men det sker også en gang imellem at jeg skriver en kommentar til et opslag eller et billede som en almindelig Facebook samtale kommentar.
Jeg SMS'er til gengæld ikke særligt ofte, det er primært min mor, far og min søster jeg skriver med der. Det er som regel >5 gange om ugen det sker. Min primære mobile skrive metode er via Facebook chat, der skriver jeg ofte mere end 50 beskeder om dagen. De beskeder variere imellem at være deciderede samtaler til nogle gange bare at være links med sjove billeder der ryger frem og tilbage.  

Mit Facebook sprog varierer alt efter hvilke slags ting jeg deler på min væg, eller hvem jeg skriver til i en privat besked. Nogle ting er meget interne, f.eks. hvis jeg deler en nyhed om noget teknologi hvor jeg bruger mange forkortelser og fagudtryk i opdateringen. I de tilfælde målretter jeg ikke mennesker som f.eks. min mor fordi hun vil ikke forså noget, imens mange i min klasse vil forstå meningen. 

Stryhn svarer nu:

Spørgsmål 1: Antallet af opdateringer jeg besvare i løbet af en uge er minimalt. Jeg er meget aktiv som læser, men hvad jeg selv poster er begrænset til nogle enkelte billeder og kommentarer i løbet af op til en måned.

Spørgsmål 2: Styres af om jeg er sammen med min kæreste eller om vi er hver for sig. Når vi er hver sit sted kan det sagtens løbe op i 50-100 stykker hvis ikke mere. Ellers skriver jeg ikke så meget, måske en 2-3 beskeder dagligt.

Spørgsmål 3: Jeg vil karakterisere det som præcist, men individuelt. Man har hver sit sprog og hver sin måde at fortolke. Det fleste af beskederne kræver en form for indforståethed og dette begrænser målgruppen. Dog vil det også kunne mærkes at sproget tilpasses fra person til person.

Introduktion til SMS og chat

I har sikkert hørt om begrebet SMS og chat før. Men hvad betyder det?
Uden at gå i teknisk detalje er det kort sagt små beskeder man kan sende til hinanden hvor modtageren modtager beskeden med det samme. Dette kan sammenlignes med en samtale og skal ikke ses som f.eks. en brevsamtale.

I en SMS skriver man meget tit kort og præcist hvad det er man vil sige. Tegnsætning er langt de fleste gange gange ikke vigtigt i forhold til retstavning, men vigtigt i forhold til udtryk af teksten. Det vil sige at man via tegnsætningen kan afgøre hvor formel eller uformel samtalen er, samt om det er en "glad", "neutral" eller måske endda "vred/sur" samtale. Eksempelvis vil mange unge tolke mangel på smiley's i en samtale som om, at personen der skriver enten ikke er engageret i samtalen, eller måske er ked af det eller sur. Manglende smiley's er som regel også en afgørende forskel imellem en formel besked og en uformel besked.
Eksempelvis en besked fra ens tandlæge: "Du har en aftale imorgen kl 16.", eller en fra for eksempel ens mor "Husk at lufte hunden når du kommer hjem :)". Det er tydeligt at se for en daglig SMS bruger at der sker et betydeligt skift i formaliteten af samtalen ved at smileyen indsættes.
Desuden vil SMS'er tit bestå af ufuldstændige sætninger, ligesom i talesprog. Dette gør at man er nødt til at være indforstået med samtalens indhold for at kunne forstå det, da de manglende sætninger og den ofte brug af forkortelser kan gøre det fuldstændig uforståeligt for udefrakommende. Oftest sætter man selv rammerne for samtalen, og man bestemmer derfor selv hvor meget man vil kaste sig ud i med forkortelser, smiley'er og tegnsætning.

Det vigtige i sidste ende er dog at man bør betragte SMS'er som en mundtlig samtale på skrift, og ikke en elektronisk brevveksling.

Skrevet af Jonas Stryhn og Rasmus

Hvad er sproghandlinger?

Af Jonas Stryhn og Rasmus

Sproghandlinger handler om hvordan man anvender sproget. Inden for dette er samtale
den mest almindelige form for kommunikation. Men en samtale er ikke bare en samtale.

En samtale målrettes efter hvem man snakker med og hvorfor denne samtale er opstået,
altså om denne er arbejds relateret eller eksempelvis om man bare vil føre en normal
uformel samtale, som en del af det sociale samvær.
En korrekt sprogbrug i forskellige former for samtaler er afgørende. Som i eksemplet overfor
kan det f.eks. i arbejdsrelation være ekstremt vigtigt at vælge sine ord med omhu.

Der findes fire overordnede typer af sproghandlinger: (Fra Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier kapitel 7)

1. Informationsudvekslende: fx meddele, svare, forklare
2. Handlingsregulerende: a.  regulering af andres handlinger: fx opfordre, bede, forlange                                                      b.  regulering af egne handlinger: fx love, tilbyde, undskylde

3. Holdnings- og følelsesudtrykkende: fx vurderinger, sætninger med  "jeg synes", "julen er dejlig", gråd og latter
4. Kontaktstrukturerende: holde samtalen i gang, fx hilsner, tegn på at man lytter.

En anden sproghandling som ikke er nævnt i det overnævnte skema er inddirekte sproghandlinger. Disse kan også kaldes tvetydige sproghandlinger.

Indlægget er skrevet med udgangspunkt i danskbogen "Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier"