Disposition for danmarks befrielse d. 5.5 kronik 1945 Joachim

Kort forklaring af befrielses dagen, og hvordan Danmarks fremtid ændrede sig da tyskland tabte krigen, hvordan alle der kæmpede imod tyskland var værd af respekt og at der på ingen måde er noget galt med det. historien skal også huskes på og man skal lære af andres fejl.

Det bliver dog brugt for meget energi på noget som skete for 70 år siden, når man kigger på at vi faktisk stadig lever i et samfund hvor krig er relevant. som en nation som er aktiv i krigen.

Inden for den sidste måned har jeg læst og hørt mere om befrielsen af danmark fra 70 år siden end jeg har hørt om krigen og de personer som rigtigt kræver noget taknemmelighed fra os, som oven i købet lever i dag. Hvad er pointen med at hædre fortiden som allerede er forbi når vi derfor glemmer at sige tak til dem som hjælper os lige nu. Det er som om at vi kun kigger på fjenden når de er i live, og glemmer dem når de dør, og omvendt kigger vi ikke på dem som faktisk kæmper for os, indtil efter de er døde.

Men hvad nytter det? Det er sikkert at folk er gladere for at modtage taknemmelighed, mens de stadig lever. men vi kigger lidt forbi dem, og det meste disse veteraner kan forvente er en dag om året hvor der lige bliver sagt tak til dem.

Der skal derfor være mere fokus på nutiden, på de folk som tager i krig, og beskytter vores samfund, dem vi aktivt kan sige tak til.

Brug af logos (Kig på nutiden i stedet for fortiden) og etos (Sig tak til dem som kan hører det, sig tak til dem som stadig kæmper)

Danmarks befrielse d. 5.5 1945

De unge i Danmark ved ikke nok om Danmarks besættelse og Danmarks befrielse d. 5.5 1945

• Unge ved ikke nok om Tysklands besættelse af Danmark.

Vi unge interessere os ikke så meget for Danmarks historie. Vi er mere interesseret i fodbold, biler, computere og kendisser.
Vi har lært lidt om Tyskland besættelse af Danmark, i folkeskolen, men det har ikke været noget der har hængt ved, da vi den alder vi havde i folkeskolen, så vi kunne ikke forstå hvad det helt præcis gik ud på.

• Filmmen vil være en god måde for unge at lære om Tysklands besættelse af Danmark.

Dokumentar vil være for langtrukken for unge til at holde focus.
Filmen der bygger på virkelige hændelser, vi derimod kunne holde unges focus.
De tre filmen (9. April, Flammen og Citronen, Hvidsten gruppen) skal ses i folkeskolen når de unge lære om Danmarks besættelse

• Unge skal lære mest om Danmarks besættelse i 9 klasse.

Det skal de fordi, så er det mere modne og kan bedre forstå Danmarks historie.

Nogle af filmene kan også være ret barske, så de unge skal også være modne nok til at kunne forstå og bearbejde handlingen i filmene.

• Mange får ikke set de tre film (9. April, Flammen og Citronen, Hvidsten gruppen), hvis de ikke ser dem i skolen. Derfor skal det være skolen der viser de tre film.

Hos mange familier er det ikke 9. April, Flammen og Citronen eller Hvidsten gruppen der er øverst på filmen de skal se sammen. Derfor vil det være en god ide hvis det er skolen der viser dem, så man samtidig kan får snakket om de hændelser der er sket under Danmarks besættelse.

Det er vigtig for unge at vide hvad der er sket rundt omkring i verden, og det er lige så vigtigt at de unge har styr på Danmarks historie.

Af Jeppe Buch Vedstesen

Disposition af Danmark befrielse den 5-5-1945

-Danmark blev befriet den 5 maj

-Hvorfor blev vi befriet lige den dag? Og hvorfor ikke tidligere? Og hvorfor ikke senere?

-Hvad gjorde danskerne for at blive befriet? Skulle vi have gjort mere? eller mindre? gjorde vores sabotage af tysk materiel overhovedet en nævneværdig forskel? Var vores ofre det værd for det skade der blev gjort? Kunne vi have gjort ting anderledes for at enten være mere effektive eller have mindre tab?

-Skulle vi have holdt os 100% neutrale? Eller have forsvaret vores land som så mange andre gjorde? Kunne vi overhovedet have gjort en forskel hvis vi havde gjort noget mere?

Sort, rød og hvid.

Kronik Disposition (kladde)

Danmarks befrielse 1945 5/5

Ting jeg vil komme ind på:

Kæmpe for sit land

Tabet efter krigen

Bliver de husket

Holding til krigen nu

Mere dybdegående beskrivelse

Danskere, alle er stolte af at være Dansker og det vil vi ikke gå ned på. Tænk bare på at vi stadig kan juble om vi vandt EM i 1992,  Vi vil give alt for vores fædreland og når krigen banker er vi ikke bange for at stå i front for at beskyttere dem vi har kært.

Men vi snakker ikke om tabet efter krigen, dem der står tilbage efter deres søn eller mand er død krig, de får bare et brev og så bliver de ladt til sig selv.

Men er vi blevet svagere hvis vi stod overfor en ny krig der truede vores land? Ville vi stadig kæmpe hvis det kom der til? Er vi stadig stærke?

Avis

Den vil blive bragt i Information, det passer bedre ind hos dem end Ekstrabladet og BT da de er aviser med hurtige historier, hvor information går i dybden med emner, som for nogen virker kedelige, men har en kæmpe betydning for mange mennesker og der er mulighed for egen holdning eller belysning fra flere punkter.

Information bringer ofte længere tekster. Politikken vil også være en mulighed, men ofte omhandler deres historie mere moderne historier.

Eksempler på kronikker

·      http://politiken.dk/debat/kroniken/ (forskellige kronikker)

·      Evt tjek dem der ligger under eksamens materiale ;)

·      http://www.information.dk/532158 (1945 nederlaget)

·      https://sites.google.com/site/danskfag/skriftlighed/dansk-stil-stx-1

DKs befrielse 5. maj anno 2015

Befri mig xXx

Af Mathias Larsen 3.B - drenge klassen 

Der var engang - og i dag, skal vi kigge på netop dét. Dét der skete for mange år tilbage - at Danmark passede på hinanden, hjalp de fremmede og kæmpe sammen som en nation. 

I Danmark har vi i mange år haft nationalfølelsen, der får os til at stå sammen. 

Igennem kronikken vil jeg komme ind på:

• DF
• Fædrelandet
• Nationalfølelsen
• Landskampe
• EM 92
• Tuborg og sommer
• Verdens lykkeligste land
• Adskillede national krigsfilm
• Flammen og Citronen
• 9. April
• Blekingegadebanden
• Tradition 

Ud fra disse punkter, vil jeg komme ind på nationalfølelsen på det tidspunkt 5. maj 1945 og hvordan følelsen er i dag. Hvilke synspunkter har vi dag? 

Måden at skrue dette sammen på, kan gøre med Patos, som gør brug af følelsen. 

D. 5/5 1945

Jeg ville hive fat i historien. Som introduktion ville jeg snakke om baggrunden og hvad der gjorde at det lykkedes at befri Danmark lige præcis den dato. Derefter vil jeg komme ind og berøre hvad det betyder i dag.

Ved at lave nogle sammenligninger (i dag - 5/5 1945) vil jeg tolke på den samlede betydning.

Et af de vigtige punkter vil omhandle oplysninger. Hvad ved vi i dag? Og hvad betyder det for os at det er 70 år siden? Skal vi fejre det eller skal det stille og roligt gå i glemmebogen?

Et af hovedpunkterne vil være at vi skal lære af vores fejl. Både nye fejl, men også dem vi ikke selv har begået. En vigtig del af menneskets eksistens er at vi ikke hele tiden begår de samme fejl. Derfor skal krigen bruges som et symbol på at vi skal lære af os selv og af andre. Dermed kan et gammelt emne fornys ved at finde træk i det moderne samfund der bunder i hvad der skete dengang.

Jeg vil slutte af med at det er vigtigt at vi ikke hele tiden gentager vores fejl, men i stedet lære af dem.

Disposition - Danmarks befrielse 70år

På 70 års dagen for Danmarks befrielse synes jeg først og fremmest at man i en kronik bør snakke om baggrunden for vores befrielse. Vigtigst af alt skal man perspektivere til nutiden, og her bør man nok snakke om det vi foretager os på den internationale scene i øjeblikket med henblik på indsatsen i Mellemøsten. Bør vi snart trække os? Hvad vil ”befrielse” betyde for landene, der i øjeblikket mest af alt kontrolleres af allierede styrker og så henholdsvis Taliban og ISIS? Hjælper vi overhovedet?
Hvis man ser længere ud i fremtiden hvad skal Danmark gøre ved en eventuel ny verdenskrig? Skal vi forholdes os neutrale som vores naboer i Sverige eller skal vi give moralsk støtte de vores allierede? for vi må nok indse at vi ikke kan gøre så meget selv.
Det svære er at man hele tiden skal se tydelige træk tilbage til tiden i og omkring Danmarksbefrielse.

Man bør overveje hvilken tone man vil holde? Skal man lægge fokus på nationalisme? Dette kommer an på hvilket synspunkt man har, er man glad for den danske indsats kan man med fordel bruge nationalisme, og så bør man derudover appellere til folks følelser (patos).

Kommaet kort sagt..

Der findes to typer kommaer 

Det lægger tæt op af det man kalder pausekommatering, hvilket også er det komma hvor man er gået bort fra start kommatering.

Og så er der også det lidt mere udskældte komma:

Nemlig startkommatering....

Dette komma er så udskældt at selv det danske sprognævn har anbefalet folk at lade være.......




Lad os gøre en lang diskussion kort. Start kommaet er ikke kommet for at blive.
Samtidig er det også vigtigt at finde ud af, HVAD vi egentlig kan finde ud af at bruge. Det er sådan at majoriteten ikke engang kan finde ud af at bruge den type komma de foretrækker nemlig grammatisk komma. Derfor virker det underligt at de ønsker det? Jeg tror det skyldes den store forvirring omkring, hvad komma er, hvad reglerne betyder (er alle kommaer ikke grammatiske???) og hvilket komma er det egentlig jeg har lært at bruge, eller ihvertfald tro jeg har lært at bruge.

Vi har brug for viden!

Spørg en tilfældig person på gaden omkring hvilket komma han/hun bruger. Personen er højest sandsynligt ikke selv klar over det.

Hvis man så gerne vil have at vi tager en beslutning om hvilket komma der skal andvendes, så ville det være en god ide at folk var klar over helt præcist hvad de forskellige dækker over.

For, mig, lyder, det godt med pause, kommatering.

Indtil der er taget en beslutning så følg budskabet: Alt med måde.
Lad nu være med bare at sætte kommaer. Det ender med at ødelægge din sætning ;)

Komma? ved, vi, hvor, det, hører, til?

Det åbentbart blevet en gåde at sætte kommaer nu til dags. 

MEN skal man sætte kommaer eller ej?

At sætte komma er en ting, men at sætte dem rigtigt er noget helt andet og det åbentbart blevet populært at diskuterer for tiden, så hvorfor ikke? 

Komma regler kan man finde mange af, men hvordan skal vi forholde os til det? skal vi bare sætte kommaer hvor vi har lyst eller fjerne det. En sætning kan jo få anderledes betydning ved brug af komma, eks. 

''Jeg opdagede det, ganske vist alt for sent''

Der får det to udtryk. Det er der åbentbart stor problematik omkring om folk kan forstå det eller ej. 

Til dels har de da ret men kunne man ikke være fuldkommen ligeglad, brug komma der hvor man har lyst, hvor man syntes det skal være i teksten. En tekst er jo sin helt egen personlige dialekt som ikke skal bære præg af andres diktatur, så længe man selv forstår det, så man man jo tage den derfra med dem der læser det om de så kan forstå det, man læser vel også sin tekst igennem engang imellem og tænker, hmm.. det passer godt nok ikke, jeg ændrer det lidt, og WUPTI så behøver man ikke komma.. 

Amen altså total ligegyldigt det her.. fokuser på at politikerne har lort i hovedet og bruger for mange penge.. Det sgu spild af tid at man skal bruge tid og ressourcer på det her lort. 

Debatindlæg - Sååå kommakrigen er blevet en ting...

Kommaet kan i dag skrives på to måder: Den grammatiske måde (startkomma), eller pausekommaet (uden startkomma). Uenigheden startede i 2004-2005 da politikkerne og sprognævnet blev uenige om hvilken måde der er den rigtige måde at sætte komma på. Det endte, som mange ved, med at vi fik to måder som begge er rigtige, og er det ikke bare med til at øge forvirringen?
Det korte svar JO! Det syntes vi.

Hvorfor skal vi lære begge måder? Hvis vi kunne lægge fokus over på en metode, så kunne det være vi kunne finde ud af at sætte et rigtigt komma. Jeg var selv forvirret da jeg i min grammatik prøve i 9. klasse skulle sætte hak ud fra om jeg brugte startkomma eller om jeg ikke gjorde. Og jeg var ligeså forvirret da jeg fik forklaret hvad forskellen var. 

Ud over dette syntes jeg slet ikke at det er vigtigt hvor man sætter kommaet, hvis bare teksten er forståelig. Hvis man kan lærer børn at sætte komma ved at sætte kryds og bolle, så skal man ikke forvirre ungerne med alle mulige andre regler, og undtagelser. Jeg synes istedet at det er vigtigt for børn at udvide deres sprog og bliver undervist i at formulerer sig. 

Istedet bruger folkeskole lærene, og sågar gymnasiale lærene bruger deres ressourcer på at lærer om undtagelser så lær dog om kryds og bolle reglerne.
Af Anders Bay og Jonas J 

Hvordan sætter man komma?

Af Tim Petersen

De fire vigtigste regler – fra sproget.dk

Følg de 4 vigtigste regler
Med fire regler kan du sætte langt de fleste kommaer rigtigt. Vi har udeladt de sværeste og mest indviklede kommaregler, som kun gælder i særlige tilfælde, og kun hvis man sætter startkomma.

1.       Komma ved ledsætninger
Det er valgfrit om man vil sætte startkomma, dvs. komma foran ledsætninger (herunder markeret med fed). Man bør bare vælge det samme princip i hele sin tekst. Sprognævnet anbefaler at man dropper startkommaet:

2.       Komma mellem helsætninger
Sæt komma mellem helsætninger der er forbundet med fx og, men, eller, for eller så – dvs. en konjunktion (et bindeord):

3.       Komma ved opremsninger
Sæt komma i opremsninger, dvs. hvor der kunne have stået et og, men eller eller:

·         Han købte rugbrød, ost og mælk.

·         Vil du have spaghetti, kartofler eller ris til?

·         Musikken spillede, elefanterne dansede, og publikum jublede. (se regel 2)

·         Det var en kort, intens kamp.

4. Komma ved selvstændige sætningsdele
Sæt komma omkring selvstændige sætningsdele, forklarende og præciserende tilføjelser, appositioner (dvs. en bestemt type forklarende tilføjelser) og parentetiske ledsætninger (bisætninger).

Forklarende og præciserende tilføjelser:

·         Jeg elsker at være på ferie, især skiferie.

·         Vi rejser sydpå, fx til Frankrig, hver sommer.

·         Du vil vist gerne på ferie, hvad?

Appositioner (forklarende/underbyggende og parentetiske tilføjelser):

·         Den største by på Fyn, Odense, er hjemsted for fodboldklubben OB.

·         Odense, den største by på Fyn, er hjemsted for fodboldklubben OB.

·         Men: Den fynske by Odense er hjemsted for fodboldklubben OB.

Parentetiske ledsætninger:

·         Min kusine har aldrig nogen penge, bl.a. fordi hun køber dyrt mærketøj.

·         Min ældste kusine, der kun køber dyrt mærketøj, har aldrig nogen penge.

Ole Togebys komma – Fra Ole Togebys kronik ”Lad os komme det danske ’jantekomma’ til livs”.

Meningen med Togebys kommatering er at tydeliggøre meningen i sætningerne, eller at man følger de to principper om sammenfatningsprincippet og parentesprincippet.

Sammenfatningsprincippet består i at skribenten med kommaet kan markere hvor læserne skal sammenfatte meningen med én selvstændig meningsenhed, før de går over til den næste selvstændige enhed af samme type og på samme niveau. Sammenfatnings princippet kan udmøntes i 3 regler:

1. Komma kan markere når en sætning er slut og det er tid til at sammenfatte dens mening, fx: ’I går rejste min bror, i morgen følger jeg efter’. Og: ’Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr’.
2. Komma (eller et andet tegn) foran ’men’ kan markere modsætning, især når der kommer en sætning efter, fx: ’Vi ser ikke fjernsyn, men vi læser avis’.
3. Komma kan skille leddene i opremsninger, dvs. hvor der kunne stå ’og’, ’men’ eller ’eller’, fx: ’en lille, idyllisk by’ (dvs. en by der er lille og idyllisk). Men: ’en lille fransk by’ (dvs. en fransk by der er lille).

Parentesprincippet består i at skribenten ed komma før og efter markerer enheder der optræder parentetisk, dvs. selvstændigt og uafhængigt af sætningens sammenhæng med det foregående og det efterfølgende. Parentesprincippet udmøntes i 4 regler:

1. Komma kan markere forklarende og præciserende tilføjelser, fx: ’Jeg tror vi får regn, bl.a. fordi svalerne flyver lavt’.
2. Komma kanmarkere uafhængige ytringsdele, fx: ’Jeg er ikke spor træt, endnu’.
3.  Komma kan markere at en sætning er parentetisk: ’Det er svære tider for kaniner, som udelukkende lever af planteføde’. Men: ’Det er svære tider for de dyr der udelukkende lever af planteføde’.
4. Komma kan markere appositioner (parentetiske tilføjelser): ’Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg’. Men: ’Den store danske å Gudenåen løber gennem Silkeborg’.

Hvordan sætter man komma? af Jakob og Joachim

Der er 2 måder at sætte komma på i Danmark:

Uden startkomma.
Reglerne for startkomma er:

Komma mellem helsætninger: Imellem helsætninger kan man sætte enten komma, punktum eller semikolon, alt efter hvor stor forskel der er mellem sætningerne, og hvor meget de har at gøre med hinanden. Hvor kommaet er det tegn man sætter når de har meget at gøre med hinanden, og punktum hvis de har tæt på intet at gøre med hinanden.

Komma i opremsninger: Når man opremser, (ex: jeg købte bananer, æbler, pærer og dildomaster 5000 i brugsen) så sætter man komma ind i sætningen mellem de forskellige ord, istedet for ordene (og, eller, men, samt).

Komma ved forklarende og præciserende tilføjelser: altså, sæt komma om forklarende og præciserende sætninger (ex: Julemanden, som er tyk, meget endda, og stjæler små børns gaver, kommer julenat)

Komma efter en ledsætning: Der skal komma efter en ledsætning, ledsætninger er defineret ved at starte med bisætningsindledere (fx. som, der, at, om, før, inden, da, hvis, så at. osv.)

Komma omkring parentetiske ledsætninger og parentetiske appositioner: Der sættes komma omkring en ledsætning hvis der lige så godt kunne have stået en parentes. Her er startkomma obligatorisk.
Det samme gælder for de parentetiske appositioner, vær dog opmærksom på at at der også kan være bestemmende appositioner, som ikke skal sættes komma rundt om, siden de er en af de bestemmende faktorer i at forstå sætningen. (ex. på parentetisk apposition: Julemanden, som er tyk, meget endda, og stjæler små børns gaver, kommer julenat)

Komma foran 'men': Siger sig selv, hvis der er et andet tegn inden men behøver det dog ikke at være komma.

Med startkomma.
Startkommaet er samme regler, men for ledsætninger, sætter man kommaet ikke kun efter men også før sætningen

Punktum, Komma og Andre Ubrugelige Ting

De 4 kommaregler

Af Mathias Pihl

Kommaets funktion i det danske sprog er at adskille sætningen, så det hører sammen i meningshelheder.

De 4 vigtigste regler:

De følgende 4 regler er de vigtigste regler indenfor kommaer, og samtidig de nemmeste.

1. Komma ved ledsætninger

Det er valgfrit om man vil sætte startkomma foran ledsætninger(fed tekst), men man burde overveje sit valg ud fra tekstens helhed:

2. Komma mellem helsætninger

Man sætter kommaer mellem helsætninger som er forbundet med ord som "og", "eller", "for" eller "så".

3. Komma ved opremsninger

Sæt kommer ind der hvor der i teksten kunne stå: "og", "men" eller "eller".

4. ved selvstændige sætninger 

Der skal sættes kommaer ind der hvor der er selvstændige sætningsdele, forklarende og præciserende tilføjelser, appositioner (dvs. en bestemt type forklarende tilføjelser) og parentetiske ledsætninger (bisætninger).

Kilde: Sproget.dk 

Kommaet - Med eller uden

Kommaets funktion er at hjælpe os med at forstå teksten, det gør den ved at vise hvad der skal adskilles. Trods dens funktion er det et af de mindst vigtige tegn, er det opstand til utallige debatter. Erik Hansen skriver i "Kommaets historie i Danmark" fra 1993: "Kommaet er vores mindst vigtige og mest omdiskuterede tegn". Han forklarer det ved at man hvis man sætter de andre tegn som punktummer, spørgsmåltegn, osv. så er det ikke noget større problem at forstå en tekst.

I dagens Danmark ser vi på to forskellige metoder at sætte "rigtige" kommaer på, nemlig med start komma og uden. Forskellen på de to ses især ved brug en omkring ledsætninger. Når man ikke bruger start komma skal man ikke have et komma før ledsætningen. Det skal man derimod når man benytter startkomma. Hvis vi ser på to eksempler, kan man se forskellen (Ledsætningen er markeret med fed skrift).
Uden startkomma:

Med startkomma

Vi kan se at uden startkomma ignorerer man at man har 2X kryds og bolle i sætningen, og man sætter ikke kommaet da den følgende sætning er en ledsætning.
Med startkomma kan man derimod se at man følger reglen for kryds og bolle og sætter kommaet foran ledsætningen.
Selvom begge måder er "rigtige" måder at sætte komma på, er det vigtigt at man i sin tekst er konsekvent med valget, så man ikke skifter rundt undervejs, i den måde man bruger kommaet på.
Af Anders Bay og Jonas J

Hvordan man sætter det gode punktum?

Af Rasmus Mathiesen

Mange tænker ikke over det i dagligdagen når de skriver. De tager det for givet, glemmer det her og der, og med indtoget af "SMS" og "chat" sproget er det nærmest røget helt ud af vinduet for mange unge, og efterhånden også voksne. Jeg snakker selvfølgelig om punktummet.  

Men inden vi går for dybt ind I det, så lad os starte med at genopfriske hvad et punktum egentlig er.  

Punktummets funktion i en sætning, er at sørger for at adskille de forskellige sætninger fra hinanden. På den måde giver det et bedre "flow" i teksten, da man derfor sætter pauser ind. Pauserne giver læseren mulighed for at tænke over hvad der stod i sætningen. Forstod man sætningen, gav den mening? Hvis man synes at den gjorde det, læser man videre.  Hvis ikke, går man som regel en sætning eller 2 tilbage, for at fange meningen.  Du kender det garanteret fra når du har haft læst højt. Det er svært at få et flow i teksten når man læser højt, hvis der ikke er sat ordentligt punktum (eller komma for den sags skyld, men nu holder vi os til punktummet). Punktummet giver den pause man skal bruge til at stoppe op og trække vejret, før man fortsætter. Uden punktummet ville tekster være meget besværlige at læse. 

Nu hvor vi har fået på plads hvad et punktum egentlig er, kan vi gå videre til det næste. 

Hvordan man sætter det skide punktum ordentligt.  

Det korte svar er sådan set bare, at du skal sætte dem der hvor du føler at en pause er nødvendig. Men siden de færreste dansklærere ville klappe mig på skulderen, hvis jeg bare nøjedes med at sige det, kommer her det lidt længere svar.  Det handler om sætningens struktur. En hel sætning kan stå alene. Hvis en sætning ikke kan stå alene, skal der ikke være punktum. Flere sætninger kan sidde sammen med et eller flere såkaldte konjunktionaler (sætningsled). Det er ord som f.eks. og, men, at, selvom, fordi, når, da. Hvis 2 sætninger holdes sammen med sådan et ord, er der som udgangspunkt ikke behov for punktum. Men brug din fornuft! Hvis du har 2 eller flere sætningsled i din sætning, trænger læseren nok til et punktum alligevel. I den sidste ende har vi alle sammen forskellige tolerancer og meninger om hvornår et punktum skal sættes. Jeg vil ikke dikterer 100 % hvordan du sætter dine punktummer. Men du gør os alle en stor tjeneste hvis du tænker over det jeg har skrevet her, næste gang du er igang med en tekst. Så kan vi tage det med kommaet en anden gang.

Kilder: Rod i Sproget & Gyldendals opslagsværker

How to set dem dotZ

By Wurst 

Punktummet bliver brugt til at adskille helsætninger fra hinanden. Hvis en sætning kan stå alene, og stadig give mening, er det en helsætning. 

Mange punktummer skaber mange korte sætninger, og det gør det meget nemmere for læseren at forstå. Det er ikke bare mere overskueligt, men det er som regel også hurtigere for læseren at læse, hvis der er mange korte sætninger, frem for lange og indviklede sætninger. 

Hvis der ikke bliver brugt punktummer imellem helsætninger, skal der bruges bindeord (konjunktioner), som fx "og", "men" og "fordi" eller man kan sætte et komma. På denne måde, skaber man en pause imellem de to helsætninger, uden brug af punktum. 

Denne pause kan man lytte efter, når man skal sætte punktummer. Hvis du har skrevet en tekst, og er i tvivl om hvorvidt punktummet er sat korrekt, kan det være en god idé, at læse teksten op for dig selv. På denne måde kan man som regel fornemme pauser i teksten, ved evt. at lytte efter ændringer i tonelejet. Når man afslutter en helsætning, falder tonelejet, og det indikerer at der her skal være et punktum (eller et biord, for at adskille de to helsætninger). 

Forkortelser

Efter hvert punktum, altså ved start af ny helsætning, skal begyndelsesbogstavet være med stort. Mange stavekontroller gør det af sig selv, men mange stavekontroller tager heller ikke forbehold for, hvis punktummet er sat efter en forkortelse, som fx "vha.", "osv.", "m.m." og "f.eks.". Den sidste forkortelse kan forresten skrives på to måder, nemlig som "fx" (UDEN PUNKTUM) og som "f.eks.", hvor begge forkortelser er korrekte. Denne stavekontrolrettelse er ikke optimal, da bogstavet efter et punktum i en forkortelse IKKE skal være stort.

Hvis det sidste ord i en helsætning består af en forkortelse, skal der heller ikke sættes et ekstra punktum på, fx:
"Vi fik is, pandekager osv.." <- Dette er FORKERT!

"Vi fik is, pandekager osv." <- Dette er korrekt, der skal ikke et ekstra punktum efter en forkortelse, hvis forkortelsen er sidste del i helsætningen.