Kapitel 10: Sociale medier

Vi fik stillet 3 spørgsmål om sociale medier.

1. Hvor mange Facebookopdateringer skriver eller kommenterer I på en uge?

2. Hor mange sms'er sender I om dagen?

3. Hvordan vil I karakterisere jeres Facebook- og sms-sprog? Den måde I skriver på når I opdaterer eller sms'er, bruger I den i andre former for kommunikation? Hvor?

Rasmus starter med at svare:

Jeg skriver ikke en decideret status opdatering på Facebook særligt tit. Som regel går der et par uger imellem dem. Til gengæld deler jeg forholdsvis ofte billeder, links eller andre ting jeg finder interessant, og som jeg tror andre vil finde interessant, på min væg. F.eks. hvis jeg gerne vil til en metal koncert kan jeg godt finde på at dele et link til koncert siden og spørger om nogle er interesseret i at tage med. Jeg kommenterer på forskellige måder. På Facebook kan man tagge hinanden i en kommentar, dvs. at hvis jeg ser et sjovt opslag, kan jeg ved at skrive en vens navn i kommentar feltet give ham en notifikation om dette, hvilket betyder at han ser opslaget. Dette er jeg selvfølgelig ikke den eneste der gør, og mange af mine kommentarer er ofte svar på disse tags. Men det sker også en gang imellem at jeg skriver en kommentar til et opslag eller et billede som en almindelig Facebook samtale kommentar.
Jeg SMS'er til gengæld ikke særligt ofte, det er primært min mor, far og min søster jeg skriver med der. Det er som regel >5 gange om ugen det sker. Min primære mobile skrive metode er via Facebook chat, der skriver jeg ofte mere end 50 beskeder om dagen. De beskeder variere imellem at være deciderede samtaler til nogle gange bare at være links med sjove billeder der ryger frem og tilbage.  

Mit Facebook sprog varierer alt efter hvilke slags ting jeg deler på min væg, eller hvem jeg skriver til i en privat besked. Nogle ting er meget interne, f.eks. hvis jeg deler en nyhed om noget teknologi hvor jeg bruger mange forkortelser og fagudtryk i opdateringen. I de tilfælde målretter jeg ikke mennesker som f.eks. min mor fordi hun vil ikke forså noget, imens mange i min klasse vil forstå meningen. 

Stryhn svarer nu:

Spørgsmål 1: Antallet af opdateringer jeg besvare i løbet af en uge er minimalt. Jeg er meget aktiv som læser, men hvad jeg selv poster er begrænset til nogle enkelte billeder og kommentarer i løbet af op til en måned.

Spørgsmål 2: Styres af om jeg er sammen med min kæreste eller om vi er hver for sig. Når vi er hver sit sted kan det sagtens løbe op i 50-100 stykker hvis ikke mere. Ellers skriver jeg ikke så meget, måske en 2-3 beskeder dagligt.

Spørgsmål 3: Jeg vil karakterisere det som præcist, men individuelt. Man har hver sit sprog og hver sin måde at fortolke. Det fleste af beskederne kræver en form for indforståethed og dette begrænser målgruppen. Dog vil det også kunne mærkes at sproget tilpasses fra person til person.

SMSens effekt!

24/02 - 2015
Af Kim Munk & Mike Villa Fonseca

Vi alle kender til SMS, Chat osv. Men hvilke betydning har det når man skriver?

SMS, chat blogs og emails indikere at der er tale om blandings-genren, samtaler er talesprog, taler, faglige oplæg, Offentlige debatter og mundtlige eksamen, mens breve, opgaver, faglitteratur og fiktion befinder sig i skriftsprogs-genren. 

I en SMS besked skriver man, som regel kort og præcis og ens personlighed kan findes i en SMS.

Personlighed

Der er stor forskel på hvem man skriver til, alderen gør tit den store forskel, samtaler gennem SMS kan være lige så forskelligt, som vores personlighed og væremåde på alt efter hvem man har samtale med. Man skriver eksempelvis forskelligt i en SMS alt efter om det er ens forældre, bedsteforældre, kæreste eller venner/veninder, det betyder at ens personlighed/være måde afspejler sig også i SMS.

Eksempler:

"Hej Mor. Jeg skal nok huske at købe brød med hjem. Knus din dreng :) <3 "
"Hey Broher. Hva så? ;) 

"Jeg elsker dig :* <3"

Unge med alt deres smileyer og udtrykke.

Unge skriver til hinanden, hvor der bruges diverse slang udtryk og smiley's til at udtrykke sig på. En glad eller ked af det smiley, fortæller at om det er positivt eller negativt, og har en tilknytning til selve teksten. Eksempelvis "Jeg er virkelig ked af alle de lektier :(" (Negativt) eller "Jeg er bare så glad for mit liv" (Positivt) 

Billedekilde: http://pro-sms.eu/

   

The Godfather FjæsBog

Facebookopdateringer og kommentarer >.<

De
t variere fra person til person. Tim skriver sjældent noget på sin væg eller kommentere på folks opdateringere, hvorimod Mathias på en uge snildt kan skrive optil 15 opdateringer og kommentere på 20 artikler eller på folksopdateringer. Det handler generelt om hvor aktiv man er. 

SMS pr. dag (   .   Y    .   )

Tim skriver over 100 og Mathias kan da nå 50. Vi har jo kærester ;) , der skal tilfredstilles :3

FB og SMS sprog :3

Forkortet og frækt. Nogle gange mærkeligt og uforståeligt.

Sociale medie sprog

Vi laver nye Facebookopdateringer og kommenterer omkring 0-50 gange om ugen på Facebook.

Vi sender omkring 0-10 sms'er om dagen, men vi sender omkring 0-50 Facebook/Skype beskeder om dagen. 

Vores sprog på Facebook er kort og præcis. I visse tilfælde kan det være mere uddybende og mere formelt, men det kommer an på hvad der bliver skrevet om. Det samme gælder for vores SMS sprog. I vores Facebook- og SMS-sprog bruger vi smileys til at dække for det mangelden kropsprog. 

Af Luca & Jeppe

Guide til sms

Du skriver en sms lidt lige som et brev i gamle dage, hvor det bare er på en skærm i stedet for papir.
Hvis du skal skrive en besked, så betyder sproget og måden du bruger din tegnsætning på en hel del.
Udråbstegn og spørgsmålsteg,
Udråbstegn er noget du bruger når du skal understrege at du mener noget.
Spørgsmålstegn viser at du spørger ind til ting.
Slang bliver også brugt meget i dag når man skriver. f.eks. hvis du skirver "LOL" så betyder det Laughing out loud. Men det har en anden betydning når man skriver det for det er mere en måde at signalere at man griner.

Skrevet af Mikkel og Anders G.

Sms for grannies :B

At sms'e er en af nutidens mest moderne kommunikations metoder. Derfor er det vigtigt at alle kan bruge og forstå denne metode. sms'e kan anvedes ligesom breve og de bliver afsendt og modtaget næsten med det samme. Man kan holde en samtale i gang over sms'erne uden overhovedet at være i nærheden af personen man skriver med.

Når man sms'er er det ofte meget mere uformelt, ord og evt. sætninger bliver forkortet. Oveni i normale ord bliver der også brugt smiley'er til at sætte stemningen. Hvis man f.eks. er glad så man sende en smiley der smiler. :]

Når man sender en besked skal man ikke sende en roman, man stiller ofte korte spørgsmål som er nemme at svare på. Eks.:

A: Hvorn har du det? :]

B: Fint :) dig?

Når du har lært disse tricks så kan du blive lige så hip som de unge :B

Af Jens, Joachim og Jakob

Og således farer du ikke vild i SMS'ens jungle

Af Jonas AJ, Anders Bay og Nikolai.
Når man kommunikerer med SMS'er er det vigtigt at have tommelfingre, samt et mere eller mindre fungerende mobilt telefonmaskineri. Udover det, er det vigtigt at man tilpasser sit sprog til modtageren og mediet. Modtageren på den anden side af SMS'en kan være alt fra jævnaldrende, til langt ældre, til chefen, til kunden, til læreren, til udlandet osv.
SMS står for Short Message Service, hvilket betyder, at det er korte beskeder. Der er derfor ofte tale om forkortelser og "smiley'er" eller de såkaldt emojis, for at udtrykke følelser, da det er kortere.

En SMS bliver typisk udformet med uformelt sprog og korte sætninger. SMS'ens egenskaber excellerer ved at sende informationer, især til flere mennesker, på én gang. Grammatik er prioriteret ganske lavt i hele SMS arrangementet, både fordi det er beskeder der bliver beskrevet hurtigt, men også fordi at det er et uformelt medie. Som udgangspunkt er det vigtigt at holde beskederne korte, og at holde sig til et eller max to spørgsmål pr. besked.

Hvis man som farmor/mormor skal skrive til juniors junior, handler det om at skrive korte beskeder. Et lille tip på huset: Du behøver ikke skrive "hilsen [navn]", SMS'ens modtager har udemærket styr på beskedens afsender.

Der er dog en undtagelse på SMS'ens vigtigste punkt, hvilket er, at beskeden skal være kort. Hvis man sender en formel SMS, som hvis man f.eks. sender en besked til sin chef, en medarbejder, eller en anden person man ikke kender særligt godt, må beskeden godt være af længere karakter. Man må godt vise, at man har læst sin SMS igennem et par gange og har styr på grammatikken, hvis beskeden har en mere formel karakter. Ved den formelle SMS bør man dog holde sig fra smiley'er og emojis.
 

◘SM!LEY Guuuuide▀

Nogle er det ikke helt nemt, at vide hvad de forskellige smilyer betyder. Her er en kort gennemgang af de klassiske smileyer og hvad deres betydning er: 

Først og fremmest, er det en god idé, at lære de mest bassale smileyer betyder:

• :) eller :-) eller :D betyder, at du er glad.
• :c eller :( eller :-( betyder, at du er trist.
• :’c eller :’( eller :’-( betyder, at du er ked af det. 
•  :P eller :-P betyder, at personen er lidt fræk eller fjollet. 
• :* eller :-* betyder du kysser eller godt kan lide den person du skriver til. 
• <3 er et symbol for et hjerte og betyder du elsker personen. 

Smileyer bruges til, at vise hvilket humør du befinder dig eller hvordan sætningen skal tolkes. F.eks. hvis man skriver: ”Jeg går lige tur :)” betyder du har det godt og du går en tur fordi din dag har været god. Hvis du så skriver: ”Jeg går lige en tur :(” betyder det, at personen har haft en skidt dag og brug for at lufte sine problemer. ”Jeg går lige en tur :P <3” betyder, at man måske skal møde en person, man godt kan lide.
Af Tim og Mathias L. 

H0W 70 c0/\/\/\/\un1c473 - 5M5

Made by PulzePihl

Først og fremmest

Samtaler over SMS kan være lige så forskellige, som vores væremåder er i forskellige selskab. Når jeg er sammen med mine forældre, opfører jeg mig forskelligt fra hvis jeg fx var sammen med mine venner, mine bedsteforældre eller var på arbejde. Din personlighed og dermed også din måde at holde en samtale på, ændrer sig alt efter hvilken social kreds du befinder dig i, det kan også ses på SMS'er

Smileys, tegnsprog, gentagelser

Når jeg nu skriver med mine venner, bruger vi tit smileys, slang, interne ordvendinger og jokes. Hvis en ude fra kom og læste de beskeder jeg skriver med mine venner, ville de måske ikke forstå samtalen 100 %. Vi skriver meget som hvis vi stod ved siden af hinanden, og med fyldestgørende ord, som skaber forståelse. Smileys beskriver kropssproget, humøret og afsenderens holdning til den enkelte besked.

Hvis jeg skriver med mine forældre, får jeg typisk korte beskeder som svar, tit med manglende smileys, hvor beskeden derimod slutter med et enkelt punktum. For det meste kan samtalerne besvares med et ord, typisk: "O.K." eller, "Ja."/"Nej.". Det er meget kortfattede samtaler, meget minimalistisk standardsprog. Det er typisk ufuldstændige sætninger, som "Aftensmad 18:30" eller sådan noget lignende, der bare skal fungere som informationsudvekslende. Kreativiteten er ikke altid så høj i forhold til layout og struktur. Ved korte beskeder betyder det ikke så meget, men ved længere beskeder, indeholdende flere samtaleemner end én enkelt, kan det virke forstyrrende og uforståeligt - det kræver typisk længere tid at forstå.

Introduktion til SMS'er

Når man skriver sms'er skriver man forskelligt til alle. Sproget ændre sig efter hvilken relationer man har til personen man skriver til.

SMS til gode venner/familie:
Til gode venner skriver man sms'er i et nærmest kodesprog. Man skriver uformelt og forkortet. For udefra kommende kan det ligne at man ikke er gode venner fordi man svare kort og præcis hvis man har travlt.
Til ens familie skriver man lidt mere formlet, men ikke så formlet som man går til bekendte eller folk man ikke kender så godt.

SMS til bekendte: 
Når man skriver til nogle bekendte, eller nogle man ikke kender så godt, så skrive man som om man skriver et brev. Man skriver formelt, uden forkortelser, slang og indrykkede engelske ord. Her betyder skrift tegn meget, såsom smileys, spørgsmålstegn og udråbstegn, da de bruges i stedet for kropsproget.

Af - Luca og Jeppe 

Brugen af sms

Der er flere måder at skrive til personer på alt efter hvem de er. 

Typisk hvis man skriver til jævnaldrende bruger man slang og eller chat-sprog (forkortelser så som lol, hf, rofl, og mange flere samt smileys). 

De fleste sms’er er skrevet i samtale form altså mere direkte tale fra person til person (eks. ”Hey fik du set den video jeg linkede dig” ”lol ja den var sjov”. (Fra egen bunke af sms’er)). 

Hvorimod hvis du skal sende en sms til din bedsteforældre vil det mere være i brevform hvor du slutter af med et kh [navn].
 For selvom de har dig i sin telefonbog er det ikke altid de ved hvem der har sendt dem beskeden. (eks. ”Hej Mormor jeg ville lige sende dig en lille besked og hører hvordan det går? Kh barnebarn (eller navn) ” (opdigtet eksempel).

ekstrabladet lavede for 5 år siden en guide til de unges sms sprog artiklen hedder: "Få hjælp til de unges sms sprog" og er en guide over de mest brugte forkortelser i sms'er.(Ekstrabladet/få hjælp til de unges sms sprog)

#SMS! gu1de xP

Nogle gange, kan man være i tvivl, forledes en SMS fungere og hvordan man skal skrive til andre. Her er nogle af de forskellige måder man i hverdagen skriver til sine venner og bekendte.

Af Mathias L. og Tim

De informationsudvekslende sproghandlinger kommer, når man f.eks. forklare, grunden til at man ikke kommer i skole: ”Jeg er desværre forsinket” og hertil kan man så svare personen. Her er det omstændighederne, der spiller ind.


De handlingsregulerende sprogbrug, kan komme af, hvis man ens flirt tilbyder noget f.eks.: ”Kan du være sammen i dag? Vi kan sove hos mig” eller ”NU, jeg er alene hjemme” Hertil kan sætningerne være præget af ufuldstændige sætninger eller forkortelser.


I dag har smileyer store betydning for holdnings- og følelsesudtrykkende, da man symbolsk kan vise sit humør. Her viser man et signal om hvilken stemmeføring man kan have, som kan støttes af ”udråbstegn” eller ”punktummer”. F.eks. kan der være stor forskel på måden du skriver ”Jeg elsker dig”.

En måde på, at holde samtalen i gang, er ved at bruge den kontaktstrukturende sproghandling, som er en måde på, hvor man forsøger at holde en samtale i gang, ved f.eks. at hilse eller give tegn på at man lytter.

Indirekte sproghandling bruges ved, at man allerede har en forståelse
af, hvad modtageren mener:

Pas på hvilken måde du SMS'er til folk på. 

Mundtlig og skriftligt sprog

Vi starter med at tage en lille besked udveksling, fra Anders Grøntoft.

Mor: Hej A, vil bare lige høre om du kom godt frem. knus mor

Mig: jaer det går fint

Kort analyse af kort samtale:
Det er sms, så derfor falder den ind under blandings genren.
Det er uformelt form der er skrevet i, fordi at der er ingen sammenhæng i samtalen. som ingen gang Er en samtale.
Der ligger en hvis kreativitet og stil over den måde der er skrevet på, f.eks. i min besked hvor jeg Skriver Jaer det går fint istedet for ja det går fint. så det bliver gjort længere.
Der er ingen helt ufuldstændige sætninger, det bunder i at det indforstået hvad det er der bliver Snakket om, f.eks. når hun skriver "Hej A" og "vil bare lige høre om du kom godt frem" det er ikke Uddybende, det kræver en insider viden for at vide hvad der bliver skrevet om.
Der er forkortelser under "Hej A" der bliver ikke brugt tid på skrive hele navnet, da det er indforstået Hvad der menes.
Der er mest tale om lav stil, da sproget er ret normalt. der bliver ikke gjort særlig meget ud af sproget.

Skrevet af Mikkel & Anders G.

Sprogbrug i sms'er

I sms'er bruges der tit gruppesprog og speciale hilsner, samtidig med engelske ord. F.eks. "Ello pumpkin" som betyder hello pumpkin, og som på normalt dansk bare betyder hej, men man skiver ikke "bare" hej til en ven på sms. 

Man bruger tegn i sætninger. Man gider ikke skrive lange svar, når et "thumbs up" er nok. F.eks. 

"Vil du gå med Luna i dag?"

"(tegn for thumbs up)". 

Man bruger ufuldstændige sætninger og et uformelt sprog.

A: "League?"

A: "You better be quick"

B: "to late?"

A: "nej nej"

Da man kender person man skriver med behøver man ikke at skrive sætningerne færdig og man behøver ikke at være formel. 

Af Luca & Jeppe

Introduktion til SMS og chat

I har sikkert hørt om begrebet SMS og chat før. Men hvad betyder det?
Uden at gå i teknisk detalje er det kort sagt små beskeder man kan sende til hinanden hvor modtageren modtager beskeden med det samme. Dette kan sammenlignes med en samtale og skal ikke ses som f.eks. en brevsamtale.

I en SMS skriver man meget tit kort og præcist hvad det er man vil sige. Tegnsætning er langt de fleste gange gange ikke vigtigt i forhold til retstavning, men vigtigt i forhold til udtryk af teksten. Det vil sige at man via tegnsætningen kan afgøre hvor formel eller uformel samtalen er, samt om det er en "glad", "neutral" eller måske endda "vred/sur" samtale. Eksempelvis vil mange unge tolke mangel på smiley's i en samtale som om, at personen der skriver enten ikke er engageret i samtalen, eller måske er ked af det eller sur. Manglende smiley's er som regel også en afgørende forskel imellem en formel besked og en uformel besked.
Eksempelvis en besked fra ens tandlæge: "Du har en aftale imorgen kl 16.", eller en fra for eksempel ens mor "Husk at lufte hunden når du kommer hjem :)". Det er tydeligt at se for en daglig SMS bruger at der sker et betydeligt skift i formaliteten af samtalen ved at smileyen indsættes.
Desuden vil SMS'er tit bestå af ufuldstændige sætninger, ligesom i talesprog. Dette gør at man er nødt til at være indforstået med samtalens indhold for at kunne forstå det, da de manglende sætninger og den ofte brug af forkortelser kan gøre det fuldstændig uforståeligt for udefrakommende. Oftest sætter man selv rammerne for samtalen, og man bestemmer derfor selv hvor meget man vil kaste sig ud i med forkortelser, smiley'er og tegnsætning.

Det vigtige i sidste ende er dog at man bør betragte SMS'er som en mundtlig samtale på skrift, og ikke en elektronisk brevveksling.

Skrevet af Jonas Stryhn og Rasmus

En "almindelig" samtale mellem venner

En "almindelig" samtale mellem venner

24/02 - 2015
Af Kim Munk & Mike Villa Fonseca

Dette er en samtale som kunne forekomme imellem Kim Munk & Mike Villa Fonseca.

De skriver ofte omkring arbejde, mad, odds og andre ting så som hvad personen fortagere sig.

Det nedestående viser et udklip af en helt "almindelig" samtale mellem venner.

Samtalen

Analyse af samtalen 

Hvis vi analysere det nedenstående, kan vi se at personerne i samtalen skriver kort og direkte. Det er tale om "blandings genrer"da dette er gennem SMS/chat . Blandings genrer findes i SMS, chat, blog eller e-mails, og ordforrådet er forkortelser. I samtalen anvendes en masse smileys, tegn og forkortelser. Smileys og tegn beskriver lidt omkring vores kropssprog og en bedre forståelse af hvad der skrives om det eksempelvis er positivt eller negativt. I samtalen er man ikke i tvivl om at personerne kender hinanden godt. 

SMS'ens hemmelighed

Af Nikolai, Anders Bay og Jonas A.J.

Samtale

Nikolai:
har du også fra 10:30 til 13?

Jonas:

10.30 til 15

Nikolai:
Så gider jeg ikke følges yo

Jonas: 

Nope

Analyse
I denne uformelle samtale kan man se at vi skriver meget korte og ufuldstændige sætninger, det ser man med ved at Jonas svarer med 1 ord.
Det er indforstået hvad vi snakker om Nik skriver ikke "Skal du også møde i skole...", det er en samtale der har været tusindgange før og derfor ved Jonas at det er skole der snakkes om. Havde en anden person læst beskederne kunne de få svært ved at forstå konteksten.
Der skrives med lav stil med en dialekt som passer til mediet (medialekt). Det der er lidt specielt ved denne samtale er at Nik gør brug af et fyldeord i slang-ordet "yo", det er lidt mærkeligt da man normalt skriver så kort som overhovedet muligt. Men i og med det er en indbyrdes joke, virker det lidt som en emoji der er med til at lette stemningen.

Sms er så meget sidste år!

31. December. 2014. Inden starten på Lan'et.
Sms'er mellem Jakob (Shady) og Joachim

Jakob: Hvad er din adresse? :B

Joachim: Egøjevej 164

Jakob: Tak :B Jeg er på vej over til dig nu, er der om 15-20 min :B

Her starter Jakob samtalen ud med at lave en handlingsregulering ved at bede om adressen, derefter skriver Joachim adressen, som er informationsudvekslende. Jakob slutter samtalen af med at sige tak (Kontaktstrukturerende) og derefter sender han noget informationsudvekslende, nemlig at han ankommer om 15-20 min.

Beskederne er korte og præcise, der er ikke så mange ufuldstændige sætninger og der er næsten ingen brug af smileys ved andet end til sidst for at skabe en positiv stemning i beskederne. det er ret uformelt siden det også er så præcist

sms'er mellem Jens og Joachim

Joachim: Egøjevej 164

Jens: Nice ;B

Siden Jakob ikke kunne huske den adresse de allerede havde holdt LAN ved 2 gange så tænkte Joachim at jens nok heller ikke kunne huske den og derfor sendte han også en besked til Jens med adressen, det er super præcist og informationsudvekslende og jens slutter samtalen ved at skrive "Nice ;B" for at vise at han havde set beskeden.




Af Jakob, Jens og Joachim

Samtale mellem RPM og PvWN

Mathias Pihl & Peter Nielsen

Selve samtalen

RPM: "Lol læs lige den her" - link til internetartikel 

PvWN: "Later, er lige i Le brugs"

RPM: "Det er så fair nok ;)"

PvWN: "Nej hvor konge.! :'D :'D That's the way to do it d;"
PvWN: "Har du set comments.? 400$+.?!"

RPM: "Det der med at saucen koster 500 dollards/flasken? ;D Nej så det først nu, det er jo sindsygt o.O"
RPM: "Men også worth it mod sådan en jerk" 

PvWN: "Haha, ja big time :'D Mega docuhe at hugge andres mad.."

Analyse af samtalen

Der er en hel del indskudte engelske sætninger, som vi bruger meget tit, både på skrift og i direkte talesprog. Vi skriver det som vi ville sige det, det minder faktisk meget om en direkte samtale IRL, der bare er skrevet ned. 

Begge personer kender hinanden, og er derfor indforstået med hinandens talesprog/slang/ordvendinger. Smileys bliver brugt meget til udtrykke vores kropssprog, vores stemmeføring, således at afsenderens humør og dermed mening forstås af modtageren. 

Der er ufuldstændige sætninger, og opdelte beskeder, der giver en måske lidt rodet struktur og layout, men det er ikke noget der er uforståeligt, så det er minimalt men uden at det går ud over forståelsen. 

Analyse af chat og SMS beskeder fra dagligdagen

Vi starter med Rasmus. Han havde igår en samtale med Mathias Pihl. Et lille
uddrag af samtalen følger her:

R: vnp?
M:vpn
M:...
R:Hvilken VPN? ;)
M:cyber ghost
R: Tester lige PIA :)
M?
RPrivate Inernet Acces, den jeg har nu, tester usa, sweden, germany, uk og uden
M: fufr
M: jgr
M: dagu
M: i tyskland rammer jeg over 100

Hvis vi kort analyser på dette tekst, ser man med det samme at der er tale om en blandings genre. Der bruges alverdens former for smileys (Linje 4 i samtalen), tegn (Linje 9-11), forkortelser (Linje 1-2) mm (Hele samtalen). for at vise humør og meninger. Sætningerne er ufuldstændige, og formentlig også til dels uforståelige hvis man ikke er en del af samtalen i forvejen. Samtalen bærer tydeligt præg af ikke at være formel på nogen måde.


Her følger et uddrag af Jonas's og Pihl:

J: Jeg bliver forsinket...
J: Bussen...
M: Okaaaaay
M: Pas på! Der er brobyggere :O
J: Glæder mig allerede (y)
M: Hvis vi arbejder sammen tager det maks 30 min at lave den model vi skal lave idag :P (y)
J: Dejligt, så bruger vi bare 35 min og slapper lidt af ;)
M: Som altid ;)
M: Hvornår er du her? :O
J: Præcis :D 10 min ca. ;)
M: (y)

I den overstående samtale har vi gode eksempler på en usammenhængende tekst, hvor det indforståede (Linje 8) er en vigtig del. Samtalen bærer igen tydelig præg af at være en blandingsamtale(Hele samtalen), med elementer fra både tale (Linje 3) og skrivesprog(Linje 1). Der bruges desuden massere af smileys (Fra linje 4) og andre ikoner (Linje 5) som sætter samtalens tone.


Jonas og Rasmus

Hvad er sproghandlinger

Af Anders Grøntoft og Mikkel

Sproghandlinger
Det er overordnet hvordan vi bruge sproget i forskellige situationer, som f.eks. når man skal forklare noget til en anden person, om ens holdning.

Informationsudvekslende:
Den er nok den mest normale da den bruges I mange situationer, når man snakker normalt sammen med andre mennesker, da vi burger denne til at forsvare os eller at forklare noget til andre mennesker. Vi bruger den meget i skolen til f.eks. stile da de helst ikke skal have nogle holdning og dermed skal man forklare eller meddele folk omkring hvad der sker. Når man skriver en besked til sin mor omkring at man kommer sent hjem er det også en forklaring.

Handlingsregulerende:
Der er to former for handlings regulering.

Regulering af andres handlinger.
Denne bruges når man gerne vil have andre til at gøre eller følge ens handlinger eller henvisninger. Det kan f.eks. være at man siger til en anden at det er koldt udenfor og at de skal tage noget mere tøj på. Med andre ord at man beder andre følge ens ide eller henvisninger.

Regulering af egne handlinger.
Det når man f.eks. lover andre mennesker at man gerne vil hjælpe dem med at flytte. Det bliver brugt for at give andre en ide om hvad man vil gøre.

Holdnings- og følelsesudtrykkende: 
Dette bruges for at give andre en ide omkring ens ideer og holdninger til forskellige ting som, julen eller når der sker noget ude i verdenen. Eller at man siger til sin kæreste at hun er den bedste i verden

Sproghandlinger

23/02 - 2015
Af Kim Munk & Mike Fonseca

"En samtale er det mest almindelige når man kommunikere. En samtale er defineret ved at foregå mellem flere talende på samme tid og ved de talende skifter roller undervejs.
Udgangspunktet når man arbejde med disse sproghandlinger, er at den talende med sproget viser hvordan en person forholder sig til verden.".
Citrat fra "Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier, Kapitel 7- Samtale og regler for sproglig opførsel.

Når man undersøger samt analyserer benyttes "Pragmatik", hvor man kigger på hvilken sproghandling der bruges. Inden for sproghandlinger findes der 4 typer af sproghandlinger:

1. Informationsudvekslende. Den første er informations udvekslende, som f.eks. er meddele, svare, forklare.

2. Handlingsregulerende. Dernæst kommer handlings regulerende, der er delt ind i a og b regulering. A regulering er andres handlinger, eksempel vis at opfordre, bede, forlange. B regulering er ens egne handlinger, f.eks. hvis man lover noget, tilbyde noget eller undskylder for noget.

3. Holdnings- og følesseludtrykkende. Tredje type er holdnings samt følesesudtrykkende. Det er f.eks vurderinger, sætninger med "jeg synes", "julen er dejlig", gråd og latter.

4. Kontaktstrukturerende. Den fjerde og sidste type er kontaktstrukturende, hvilket er med til blandt andet at holde samtalen i gang, f.eks. hilsner eller tegn på at man lytter.

Indlægget er skrevet med udgangspunkt i danskbogen "Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier"

Kilde: http://begrebdansk.systime.dk/index.php?id=146 


Billede kilde: http://fc.nrsbgym.dk/~lf/sproghandlinger/

Hvad er sproghandlinger?

Af Jonas Stryhn og Rasmus

Sproghandlinger handler om hvordan man anvender sproget. Inden for dette er samtale
den mest almindelige form for kommunikation. Men en samtale er ikke bare en samtale.

En samtale målrettes efter hvem man snakker med og hvorfor denne samtale er opstået,
altså om denne er arbejds relateret eller eksempelvis om man bare vil føre en normal
uformel samtale, som en del af det sociale samvær.
En korrekt sprogbrug i forskellige former for samtaler er afgørende. Som i eksemplet overfor
kan det f.eks. i arbejdsrelation være ekstremt vigtigt at vælge sine ord med omhu.

Der findes fire overordnede typer af sproghandlinger: (Fra Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier kapitel 7)

1. Informationsudvekslende: fx meddele, svare, forklare
2. Handlingsregulerende: a.  regulering af andres handlinger: fx opfordre, bede, forlange                                                      b.  regulering af egne handlinger: fx love, tilbyde, undskylde

3. Holdnings- og følelsesudtrykkende: fx vurderinger, sætninger med  "jeg synes", "julen er dejlig", gråd og latter
4. Kontaktstrukturerende: holde samtalen i gang, fx hilsner, tegn på at man lytter.

En anden sproghandling som ikke er nævnt i det overnævnte skema er inddirekte sproghandlinger. Disse kan også kaldes tvetydige sproghandlinger.

Indlægget er skrevet med udgangspunkt i danskbogen "Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier"

Sproghandlinger - Begreb om dansk
Redegørelse
Jens & Peter 

"Samtale er den mest almindelige form for kommunikation." - Sådan beskriver bogen 'Begreb om dansk' selv en samtale. Oftest foregår en samtale mellem to talende, for at udveksle bl.a. oplevelser. De to skifter roller undervejs (modtager/afsender).

Når vi undersøger og analyserer et sprogbrug, benytter vi "pragmatik". Du går bl.a. ind og kigger på intentionen af samtalen, og hvilken sproghandling der er tale om:

Informationsudvekslende
Dette er fx når man skal forklare noget: "Der er 6 mil. mennesker i DK", men det kan også være et svar eller en meddelelse.
Handlingsregulerende
Dette er typisk hvis man beder om noget, fx: "Kan du ikke lukke vinduet". Det kan også være når man lover /tilbyder noget.
Holdnings- og følelsesudtrykkende
Dette er når man ytrer sig subjektivt, fx: "Jeg synes sangen var god", el. "det her er kedeligt"
Kontaktstrukturerende 
Dette bruges typisk til at køre en samtale, fx: "Er det noget du vil snakke om?", eller et tegn på at man lytter.

De fire sproghandlinger kan godt nogle gange blandes sammen, på det måde at en sætning kan være tvetydig, fx: "Musikken er for høj" Her er der tale om 3 sproghandlinger. Det er både en informationsudvekslende på den måde, at musikken bare er for høj i forhold til hvad man må spille, men det kan samtidig være en følelsesudtrykkende sproghandling, nemlig ved at han personligt synes det er for højt. De fleste opfanger det typisk som en handlingsregulerende sproghandling, nemlig ved at man som DJ vil føle sig bedt om skrue ned for musikken.

Det underforståede

Af Anders Bay og Jonas A.J.

Sproghandlinger handler om hvordan taleren ved hjælp af sproget viser hvordan han/hun forholder sig til det omkring sig. Dette kommer i forskellige former, der er den:

• Informationsudvekslende sproghandling - fx meddele, svare, forklare
• Handlingsregulerende sproghandling - fx opfordre, bede, forlange eller love, tilbyde, undskylde
• Holdnings- og følelsesudtrykkende sproghandling - fx vurderinger, sætninger med jeg synes
• Kontaktstrukturerende sproghandling - fx hilsner, tegn på at man lytter

Disse forskellige typer sproghandlinger bruger i forskellige former for samtaler, fx gives der i teksten et eksempel på at der er forskellige måder at snakke med læreren på, når man har glemt at aflevere en opgave. Man kan bortforklare sig ud af dem med informationsudvekslende sproghandling, eller man kan love at man afleverer næste gang handlingsregulerende sproghandling. Man kan også beklage at man ikke fik lavet det med følelsesudtrykkende sproghandling. Hver måde at forklare giver vidt forskellige resultater, og om det går godt kommer an på de to's indbyrdes forhold.

Hvis en sproghandling har flere forskellige sproghandlinger i sig kalder man dem indirekte sproghandlinger. Det kan fx være når man siger: "Det trækker". Det er en informationsudvekslende sproghandling der virker handlingsregulerende ved at lytteren skal lukke vinduet. Det er ofte i disse typer samtaler at der opstår misforståelser

Redegørelse af Sproghandlinger fra bogen "Begreber om dansk"

Redegørelse for Sproghandlinger

Redegørelsesopgave for Sproghandlinger

Når vi kommunikere så er det oftest igennem en samtale. En samtale har flere talende involveret, som skifter roller undervejs.

Sproghandlinger er noget der bliver brugt i en samtale og det er byggeblokkene for samtalen.

Der er fire forskellige overordnede typer af sproghandlinger:

    1. Informationsudvekslende: Udveksle viden (eks. fra tekst: "Der bor mange mennesker i Kina ")

    2. Handlingsregulerende: Ændre ens egen eller andres adfærd (eks. fra tekst: " Hold op med at smaske! ")

    3. Holdnings- og følelsesudtrykkende: (eks. fra tekst: " jeg er så ked af at du ikke synes jeg var der for dig da Asger slog op med dig ") 

    4. Kontaktstrukturerende: Starte samtalen eller holde den igang (eks. fra tekst:  " hej, er du der, skal vi tale sammen?")

I en samtale har man ofte mange forskellige muligheder i forhold til hvilken sproghandling man har tænkt sig at vælge. I en situation hvor man ikke har lavet sine lektier kunne man f.eks. vælge om man ville forklare hvorfor, beklage sig over opgaven, eller love at gøre det næste gang.

"En sproghandling kan indeholde flere af de ovennævnte elementer, fx tilsyneladende være informationsudvekslende: "Det trækker!", men i virkeligheden være handlingsregulerende: "Luk vinduet!" Så kaldes det en indirekte sproghandling. Megen samtale foregår gennem indirekte sproghandlinger, og som oftest bliver de nemt forstået af modtageren. Det er dog også gennem modtagelsen af indirekte sproghandlinger at misforståelser let opstår. "

Kilde: Begreb om Dansk Kapitel 7.1 "Sproghandlinger"

    - Joachim og Jakob

De fire sproghandlinger

Redegørelse af Begreb om dansk, Sproghandlinger
Af Mathias Pihl & Jeppe Buch

Man kan bruge sproget som kommunikationsmiddel, magtmiddel, middel til dit sociale fællesskab også kaldet pragmatik. I pragmatikken undersøger man talerens intention, det gør man ved at kigge på talerens sproghandlinger.

Der findes fire overordnede typer af sproghandlinger:
1. Informationsudvekslende: At videregive information.
2. Handlingsregulerende: Ændring af andres eller egne handlinger.
3. Holdnings- og følelsesudtrykkende: At udtrykke sine holdninger eller følelser.
4. Kontaktstrukturerende: Man viser interesse for personen og samtalen.

Eksempel på informationsudvekslende, handlingsregulerende og følelsesudtrykkende sproghandlinger:
Citat-Begreb om dansk-Sproghandlinger" "Jeg vil gerne lige forklare hvorfor jeg ikke har afleveret opgaven. Min fars computer gik ned". Her er tale om en informationsudvekslende sproghandling, hvor man forsøger at redde sig ved at forklare.
"Jeg lover at aflevere den til tiden næste gang". Her er den sproghandling der er mest virkningsfuld, men som også koster mest. At love er handlingsregulerende.
"Jeg beklager virkelig at jeg ikke fik lavet opgaven til tiden". Her er tale om en følelsesudvekslende sproghandling, en beklagelse, som anerkender lærerens følelser, men som ikke lover forandring. ”

Christoffer & Kenneth - Sproghandlinger

Hvad er Sproghandlinger?
"

1. Informationsudvekslende: fx meddele, svare, forklare
2. Handlingsregulerende:
   1. regulering af andres handlinger: fx opfordre, bede, forlange
   2. regulering af egne handlinger: fx love, tilbyde, undskylde
3. Holdnings- og følelsesudtrykkende: fx vurderinger, sætninger med  "jeg synes", "julen er dejlig", gråd og latter
4. Kontaktstrukturerende: holde samtalen i gang, fx hilsner, tegn på at man lytter.

" ("Begreb om Dansk" kap. 7 - Sproghandlinger. linje: 24-33)

Samtaler er en kæmpe del af vores måde at interagere. Det er sådan vi overgiver information til hinanden og det er sådan vi er sociale sammen. I en analyse er der mere fokus på debatter eller artikler.

"En danskfaglig analyse af samtaler vil kunne omhandle analyser af forskellige typer samtaler i fx artikler, tv-debatter og skønlitteratur. Når man analyserer uddrag af samtaler mundtligt og skriftligt, opfatter man i danskfaget samtalen som tekst." ("Begreb om Dansk" kap. 7 - Sproghandlinger. linje: 7-9)

Pragmatik handler om hvordan mennesker anvender vores kommunikations evner til at komme frem til forskellige resultater. Det handler derudover også om hvad det er for nogle forskellige former for udtalelser som folk bruger.("Begreb om Dansk" kap. 7 - Sproghandlinger. linje: 10-23)

Tænk før du taster

Sprog bruges også i videnskab, hvordan vi kan f.eks. kommunikere, tiltaler folk og kan skabe sociale forhold til hinanden.
”Den gren af sprogvidenskaben der undersøger sprogbrugen, dvs. hvordan vi bruger sproget som fx kommunikationsmiddel, magtmiddel og middel til socialt fællesskab, hedder pragmatik” - begrebdansk.systime.dk

Derudover er der forskellige kategorier, som sproget kan inddeles i.
”Der er fire overordnede typer af sproghandlinger: 
1. Informationsudvekslende: fx meddele, svare, forklare
2. Handlingsregulerende:

• regulering af andres handlinger: fx opfordre, bede, forlange
• regulering af egne handlinger: fx love, tilbyde, undskylde

3. Holdnings- og følelsesudtrykkende: fx vurderinger, sætninger med  "jeg synes", "julen er       dejlig", gråd og latter
4. Kontaktstrukturerende: holde samtalen i gang, fx hilsner, tegn på at man lytter” - begrebdansk.systime.dk

I hverdagen tænker man slet ikke over, at vi allerede her, bruger de forskellige sproghandlinger.
Under sproghandlinger dækkes det under indirekte sproghandlinger.

”En sproghandling kan indeholde flere af de ovennævnte elementer, fx tilsyneladende være informationsudvekslende: "Det trækker!", men i virkeligheden være handlingsregulerende: "Luk vinduet!" Så kaldes det en indirekte sproghandling. Megen samtale foregår gennem indirekte sproghandlinger, og som oftest bliver de nemt forstået af modtageren. Det er dog også gennem modtagelsen af indirekte sproghandlinger at misforståelser let opstår” - begrebdansk.systime.dk

af Mathias L. og Tim

Kortfilmen "NOAH"

Kortfilmen "Look Up"

Velkommen

Kære 3.b
Velkommen til jeres blog der bliver helt central i det kommende dansk-tema De Sociale Medier. Meget passende skulle man synes; at bruge et af de mange sociale medier, når I lærer om dem.