tirsdag den 24. februar 2015

Og således farer du ikke vild i SMS'ens jungle

Af Jonas AJ, Anders Bay og Nikolai.
Når man kommunikerer med SMS'er er det vigtigt at have tommelfingre, samt et mere eller mindre fungerende mobilt telefonmaskineri. Udover det, er det vigtigt at man tilpasser sit sprog til modtageren og mediet. Modtageren på den anden side af SMS'en kan være alt fra jævnaldrende, til langt ældre, til chefen, til kunden, til læreren, til udlandet osv.
SMS står for Short Message Service, hvilket betyder, at det er korte beskeder. Der er derfor ofte tale om forkortelser og "smiley'er" eller de såkaldt emojis, for at udtrykke følelser, da det er kortere.

En SMS bliver typisk udformet med uformelt sprog og korte sætninger. SMS'ens egenskaber excellerer ved at sende informationer, især til flere mennesker, på én gang. Grammatik er prioriteret ganske lavt i hele SMS arrangementet, både fordi det er beskeder der bliver beskrevet hurtigt, men også fordi at det er et uformelt medie. Som udgangspunkt er det vigtigt at holde beskederne korte, og at holde sig til et eller max to spørgsmål pr. besked.

Hvis man som farmor/mormor skal skrive til juniors junior, handler det om at skrive korte beskeder. Et lille tip på huset: Du behøver ikke skrive "hilsen [navn]", SMS'ens modtager har udemærket styr på beskedens afsender.

Der er dog en undtagelse på SMS'ens vigtigste punkt, hvilket er, at beskeden skal være kort. Hvis man sender en formel SMS, som hvis man f.eks. sender en besked til sin chef, en medarbejder, eller en anden person man ikke kender særligt godt, må beskeden godt være af længere karakter. Man må godt vise, at man har læst sin SMS igennem et par gange og har styr på grammatikken, hvis beskeden har en mere formel karakter. Ved den formelle SMS bør man dog holde sig fra smiley'er og emojis.
 

4 kommentarer:

  1. Rigtig godt forklaring" :) Eksempler vil være en god ide (Måske)

    SvarSlet
  2. Rigtig god analyse, i får virkelig kommet godt omkring hvordan sms beskeder er opbygget til modtageren osv. Nogle konkrete eksempler på disse opbygninger ville være rigtig godt.

    SvarSlet
  3. Dovendyret som jeg rider på, med min sabel hængende over min skulder og min kone på maven blevet CHOKERET! over den lækre overskrift.

    Den ellers velovervejet tekst I har formået at skrive mangler en billede, som vil gøre den mere underholdene for skæve typer som mig.

    De såkaldte og ukendte eksemplarer kunne jeg godt ønske mig! NÆSTE gang. Det en ommer.

    SvarSlet