Redegørelse for Sproghandlinger

Redegørelsesopgave for Sproghandlinger

Når vi kommunikere så er det oftest igennem en samtale. En samtale har flere talende involveret, som skifter roller undervejs.

Sproghandlinger er noget der bliver brugt i en samtale og det er byggeblokkene for samtalen.

Der er fire forskellige overordnede typer af sproghandlinger:

    1. Informationsudvekslende: Udveksle viden (eks. fra tekst: "Der bor mange mennesker i Kina ")

    2. Handlingsregulerende: Ændre ens egen eller andres adfærd (eks. fra tekst: " Hold op med at smaske! ")

    3. Holdnings- og følelsesudtrykkende: (eks. fra tekst: " jeg er så ked af at du ikke synes jeg var der for dig da Asger slog op med dig ") 

    4. Kontaktstrukturerende: Starte samtalen eller holde den igang (eks. fra tekst:  " hej, er du der, skal vi tale sammen?")

I en samtale har man ofte mange forskellige muligheder i forhold til hvilken sproghandling man har tænkt sig at vælge. I en situation hvor man ikke har lavet sine lektier kunne man f.eks. vælge om man ville forklare hvorfor, beklage sig over opgaven, eller love at gøre det næste gang.

"En sproghandling kan indeholde flere af de ovennævnte elementer, fx tilsyneladende være informationsudvekslende: "Det trækker!", men i virkeligheden være handlingsregulerende: "Luk vinduet!" Så kaldes det en indirekte sproghandling. Megen samtale foregår gennem indirekte sproghandlinger, og som oftest bliver de nemt forstået af modtageren. Det er dog også gennem modtagelsen af indirekte sproghandlinger at misforståelser let opstår. "

Kilde: Begreb om Dansk Kapitel 7.1 "Sproghandlinger"

    - Joachim og Jakob