fredag den 8. maj 2015

Disposition for danmarks befrielse d. 5.5 kronik 1945 Joachim

Kort forklaring af befrielses dagen, og hvordan Danmarks fremtid ændrede sig da tyskland tabte krigen, hvordan alle der kæmpede imod tyskland var værd af respekt og at der på ingen måde er noget galt med det. historien skal også huskes på og man skal lære af andres fejl.

Det bliver dog brugt for meget energi på noget som skete for 70 år siden, når man kigger på at vi faktisk stadig lever i et samfund hvor krig er relevant. som en nation som er aktiv i krigen.

Inden for den sidste måned har jeg læst og hørt mere om befrielsen af danmark fra 70 år siden end jeg har hørt om krigen og de personer som rigtigt kræver noget taknemmelighed fra os, som oven i købet lever i dag. Hvad er pointen med at hædre fortiden som allerede er forbi når vi derfor glemmer at sige tak til dem som hjælper os lige nu. Det er som om at vi kun kigger på fjenden når de er i live, og glemmer dem når de dør, og omvendt kigger vi ikke på dem som faktisk kæmper for os, indtil efter de er døde.

Men hvad nytter det? Det er sikkert at folk er gladere for at modtage taknemmelighed, mens de stadig lever. men vi kigger lidt forbi dem, og det meste disse veteraner kan forvente er en dag om året hvor der lige bliver sagt tak til dem.

Der skal derfor være mere fokus på nutiden, på de folk som tager i krig, og beskytter vores samfund, dem vi aktivt kan sige tak til.

Brug af logos (Kig på nutiden i stedet for fortiden) og etos (Sig tak til dem som kan hører det, sig tak til dem som stadig kæmper)

Danmarks befrielse d. 5.5 1945

De unge i Danmark ved ikke nok om Danmarks besættelse og Danmarks befrielse d. 5.5 1945

  • Unge ved ikke nok om Tysklands besættelse af Danmark.
Vi unge interessere os ikke så meget for Danmarks historie. Vi er mere interesseret i fodbold, biler, computere og kendisser.
Vi har lært lidt om Tyskland besættelse af Danmark, i folkeskolen, men det har ikke været noget der har hængt ved, da vi den alder vi havde i folkeskolen, så vi kunne ikke forstå hvad det helt præcis gik ud på.
  • Filmmen vil være en god måde for unge at lære om Tysklands besættelse af Danmark.
Dokumentar vil være for langtrukken for unge til at holde focus.
Filmen der bygger på virkelige hændelser, vi derimod kunne holde unges focus.
De tre filmen (9. April, Flammen og Citronen, Hvidsten gruppen) skal ses i folkeskolen når de unge lære om Danmarks besættelse
  • Unge skal lære mest om Danmarks besættelse i 9 klasse.
Det skal de fordi, så er det mere modne og kan bedre forstå Danmarks historie.
Nogle af filmene kan også være ret barske, så de unge skal også være modne nok til at kunne forstå og bearbejde handlingen i filmene.

  • Mange får ikke set de tre film (9. April, Flammen og Citronen, Hvidsten gruppen), hvis de ikke ser dem i skolen. Derfor skal det være skolen der viser de tre film.
Hos mange familier er det ikke 9. April, Flammen og Citronen eller Hvidsten gruppen der er øverst på filmen de skal se sammen. Derfor vil det være en god ide hvis det er skolen der viser dem, så man samtidig kan får snakket om de hændelser der er sket under Danmarks besættelse.

Det er vigtig for unge at vide hvad der er sket rundt omkring i verden, og det er lige så vigtigt at de unge har styr på Danmarks historie.

Af Jeppe Buch Vedstesen

Disposition af Danmark befrielse den 5-5-1945

-Danmark blev befriet den 5 maj

-Hvorfor blev vi befriet lige den dag? Og hvorfor ikke tidligere? Og hvorfor ikke senere?

-Hvad gjorde danskerne for at blive befriet? Skulle vi have gjort mere? eller mindre? gjorde vores sabotage af tysk materiel overhovedet en nævneværdig forskel? Var vores ofre det værd for det skade der blev gjort? Kunne vi have gjort ting anderledes for at enten være mere effektive eller have mindre tab?

-Skulle vi have holdt os 100% neutrale? Eller have forsvaret vores land som så mange andre gjorde? Kunne vi overhovedet have gjort en forskel hvis vi havde gjort noget mere?

Sort, rød og hvid.

Kronik Disposition (kladde)
Danmarks befrielse 1945 5/5

Ting jeg vil komme ind på:

Kæmpe for sit land
Tabet efter krigen
Bliver de husket
Holding til krigen nu

Mere dybdegående beskrivelse

Danskere, alle er stolte af at være Dansker og det vil vi ikke gå ned på. Tænk bare på at vi stadig kan juble om vi vandt EM i 1992,  Vi vil give alt for vores fædreland og når krigen banker er vi ikke bange for at stå i front for at beskyttere dem vi har kært.

Men vi snakker ikke om tabet efter krigen, dem der står tilbage efter deres søn eller mand er død krig, de får bare et brev og så bliver de ladt til sig selv.

Men er vi blevet svagere hvis vi stod overfor en ny krig der truede vores land? Ville vi stadig kæmpe hvis det kom der til? Er vi stadig stærke?

Avis

Den vil blive bragt i Information, det passer bedre ind hos dem end Ekstrabladet og BT da de er aviser med hurtige historier, hvor information går i dybden med emner, som for nogen virker kedelige, men har en kæmpe betydning for mange mennesker og der er mulighed for egen holdning eller belysning fra flere punkter.

Information bringer ofte længere tekster. Politikken vil også være en mulighed, men ofte omhandler deres historie mere moderne historier.

Eksempler på kronikker

·      http://politiken.dk/debat/kroniken/ (forskellige kronikker)
·      Evt tjek dem der ligger under eksamens materiale ;)
·      http://www.information.dk/532158 (1945 nederlaget)



DKs befrielse 5. maj anno 2015

Befri mig xXx

Af Mathias Larsen 3.B - drenge klassen 

Der var engang - og i dag, skal vi kigge på netop dét. Dét der skete for mange år tilbage - at Danmark passede på hinanden, hjalp de fremmede og kæmpe sammen som en nation. 

I Danmark har vi i mange år haft nationalfølelsen, der får os til at stå sammen. 
Igennem kronikken vil jeg komme ind på:



  • DF
  • Fædrelandet
  • Nationalfølelsen
  • Landskampe
  • EM 92
  • Tuborg og sommer
  • Verdens lykkeligste land
  • Adskillede national krigsfilm
    • Flammen og Citronen
    • 9. April
    • Blekingegadebanden
  • Tradition 
Ud fra disse punkter, vil jeg komme ind på nationalfølelsen på det tidspunkt 5. maj 1945 og hvordan følelsen er i dag. Hvilke synspunkter har vi dag? 
Måden at skrue dette sammen på, kan gøre med Patos, som gør brug af følelsen. 

D. 5/5 1945


Jeg ville hive fat i historien. Som introduktion ville jeg snakke om baggrunden og hvad der gjorde at det lykkedes at befri Danmark lige præcis den dato. Derefter vil jeg komme ind og berøre hvad det betyder i dag.

Ved at lave nogle sammenligninger (i dag - 5/5 1945) vil jeg tolke på den samlede betydning.

Et af de vigtige punkter vil omhandle oplysninger. Hvad ved vi i dag? Og hvad betyder det for os at det er 70 år siden? Skal vi fejre det eller skal det stille og roligt gå i glemmebogen?

Et af hovedpunkterne vil være at vi skal lære af vores fejl. Både nye fejl, men også dem vi ikke selv har begået. En vigtig del af menneskets eksistens er at vi ikke hele tiden begår de samme fejl. Derfor skal krigen bruges som et symbol på at vi skal lære af os selv og af andre. Dermed kan et gammelt emne fornys ved at finde træk i det moderne samfund der bunder i hvad der skete dengang.


Jeg vil slutte af med at det er vigtigt at vi ikke hele tiden gentager vores fejl, men i stedet lære af dem.

Disposition - Danmarks befrielse 70år

På 70 års dagen for Danmarks befrielse synes jeg først og fremmest at man i en kronik bør snakke om baggrunden for vores befrielse. Vigtigst af alt skal man perspektivere til nutiden, og her bør man nok snakke om det vi foretager os på den internationale scene i øjeblikket med henblik på indsatsen i Mellemøsten. Bør vi snart trække os? Hvad vil ”befrielse” betyde for landene, der i øjeblikket mest af alt kontrolleres af allierede styrker og så henholdsvis Taliban og ISIS? Hjælper vi overhovedet?
Hvis man ser længere ud i fremtiden hvad skal Danmark gøre ved en eventuel ny verdenskrig? Skal vi forholdes os neutrale som vores naboer i Sverige eller skal vi give moralsk støtte de vores allierede? for vi må nok indse at vi ikke kan gøre så meget selv.
Det svære er at man hele tiden skal se tydelige træk tilbage til tiden i og omkring Danmarksbefrielse.

Man bør overveje hvilken tone man vil holde? Skal man lægge fokus på nationalisme? Dette kommer an på hvilket synspunkt man har, er man glad for den danske indsats kan man med fordel bruge nationalisme, og så bør man derudover appellere til folks følelser (patos).